The Blogless Sister

Om at være et geni

2012-02-08T11:11:00.000-08:00

Godt nok har jeg ingen Iphone (undskyld søster, undskyld Mette). Men derfor kan man jo godt være lidt smart, og købe sig en sms-billet, når man rejser længere end pendlerkortets rækkevidde.

Tyvärr kan man så også være et geni, der midt under togrejsen får den geniale idé at rydde lidt op i mobilens inbox. "Slet alle beskeder?" spørger nokia'en. JÆS, svarer kloge her.

Der gik faktisk et helt kvarter, før fadæsen gik op for mig. Hvorefter jeg brugte det efterfølgende kvarter (= rejsetiden Vejle-Fredericia = den strækning den nu hedengangne billet skulle have dækket = den tid jeg kørte uden gyldig rejsehjemmel) på at øve mit aller-aller-ALLER-mest troværdige og uskyldsrene ansigt.

Kære DSB, 1000 tak for ikke at sende en togfører med lige præcis mit togsæt i dag

@N ~ I'm such a genious. Today, I was going to visit my sister after work, so I purchased an extra zone (to add to my commuter railcard). Via text message, because I am just the kind of person who embraces new technology, as evidenced by my cellphone, pictured below.

During the train journey, it occurs to me that my cellphone's inbox is, perhaps, a tad full. Only about 400 old text messages or so. So why not have a little spring clean? Oh yes, I think I'll do that.

Delete sent items [enter]
Delete inbox [enter]

15 minutes pass. And then I realise, I've just deleted my train ticket.

Sometimes, I'm such a genious, I just don't know what to do with myself. Happy Wednesday!

My phone.

I'm ever so pleased to note that

it's actually called a 3110 classic.

I like the word, "classic".

Sounds much nicer than

ancient

PS - It was my lucky day. No-one came to check my (now non-existent) ticket. :-)

Om en vis afhængighed

2012-02-08T10:48:00.000-08:00

Meget tyder på, at våren nærmer sig. De vejrvarsler, jeg har kunnet finde, peger alle i den retning. Kalenderen ligeså. Vi er snart halvvejs i februar - og marts er en forårsmåned!! Men det er stadig ret koldt og mørkt, når man venter på tog. Og aftenerne kalder på stearinlys, vattæpper og hyggesokker.

Og jeg kalder på Downton Abbey. Helt ærligt, DR, hvad venter I på. Giv mig sæson 2. NU!!!!

My (current) favourite show on TV. Ask someone to

give you the DVD for your birthday!!!

Kyndelmisse

2012-02-02T09:42:00.000-08:00

Jeg skal love for at den slår sin knude i dag. -11 grader lige her. Brrrr! I gamle dage skulle man gerne have halvdelen af vinterforrådet tilbage nu; jeg gjorde status over glassene med hjemmelavet marmelade i går og har mere end halvdelen tilbage. Desværre har jeg været en kegle til at sætte etiketter på, så det er lidt en syrpriis hvad der helt eksakt befinder sig i glassene. Rigelig sukker, i hvert fald.

Noget andet der gjorde knuder i dag var den offentlige transport. På min vej til arbejde skifter jeg tog i enten Skanderborg eller Århus. I 9 ud af 10 tilfælde er Skanderborg det sikreste valg; i hvert fald når målet er at komme på arbejde til tiden. I dag, Kyndelmissedagen, var så den 10. dag. Jeg afmønstrede det gode tog "Landsoldaten" som gik præcis til tiden. Dét var en fejl. Det efterfølgende regionaltog var 20 minutter forsinket, og da det endelig tøffede ind på stationen viste det sig at bestå af kun 1 togsæt mod normalt 2 - så jeg kunne slet ikke komme ind i det. Næste tog var et intercity som var sølle 70 minutter forsinket, og næste tog igen var aflyst.

Øv.

Ud og med bussen (igen). Denne gang desværre ikke i selskab med Niklas Poulsens kæreste. Og dog, måske alligevel. Hvis blondinen fra sidst har droppet ham, og han er begyndt at date en køn, mørkhåret pige, så kan det da godt være. Problemet var bare, at hun snakkede løs på et sprog af anden herkomst end dansk, og det er så umådelig svært at lytte til andre folks samtaler, når de gør det.

Øv.

Hjemad gik alt dog til tiden, og min mor har disket op med hjemmebagt brød.

Hurra!

@ N ~ it took me 2.5hrs to get to work today. Signal problems, cancelled trains, fewer-carriages-than-normal and all sorts of fun.

Today is groundhog day - it has been quite a nice day here, and cold. It is also Candlemass, which is not very well known, but is "a tribute to God's glory".

How has your day been? Did the groundhog see his shadow?

Sagt på godt jysk

2012-01-30T12:16:00.000-08:00

Mega Mussel.

Sådan hedder det i næsten hele Danmark. Bare ikke her. Ude på det jyske land.

Her hedder det Stuer Músel. Med tryk på u'erne.

Ude på det jyske land er vi kede af det. Vi har nemlig mistet vores elskede onkel Jørgen i weekenden. Så her er lidt stille i denne uge.

Litteratursiden

2012-01-27T10:01:00.000-08:00

Må jeg ikke have lov til at komme med en varm anbefaling?

Hvis du brød dig om Forrest Gump vil du blive glad for Allan Karlsson. Han sidder på sin 100-års fødselsdag på plejehjemmet i Malmköping. Om en time kommer borgmesteren og så skal der være kalas i anledning af den store dag - men pludselig får Allan den indskydelse, at han egentlig ikke gider det der kalas. Og eftersom han ikke har for vane at grunde for længe over tingene, kravler han ud ad vinduet.

Herfra bevæger han sig hen til busstationen, og så skal jeg ikke røbe andet end at der undervejs dukker både en skinnecykel, en elefant, nogle hårdkogte men ikke alt for smarte rockere på jagt efter en kuffert med en hulens masse penge, og en gul Scania op i historien. Sideløbende fortælles Allan's lange livshistorie, som på forunderlig vis har involveret både et par krige, atombomben (Allan kom til at give Oppenheimer et tip, da han alligevel skulle servere kaffe), venskaber med så forskellige mænd som Harry S. Truman og formand Mao, og en hel del brændevin, for Allan ønsker egentlig ikke andet af tilværelsen end god mad, noget at lave, og ordentlig brændevin.

De to historier, nutiden og fortiden, kører parallelt i bogen, og det fungerer jättegodt. Bogen er fuld af underfundigheder og god stemning. Læs, læs, læs!!! (Det har jeg gjort. 2 gange)

Forsvundet et sted i de 97%

2012-01-23T10:35:00.000-08:00

eller: facebookstatusser, jeg ikke forstår.

Dette er utvivlsomt et spørgsmål, som er blevet stillet tidligere. Men jeg har ikke hørt svaret, så jeg må lige spørge også:

De der status updates på facebook, hvor man skal copy+paste, hvis man kender en, der har en sygdom/elsker sin kæreste/er ramt af sort uheld (de 3 ting er ikke nødvendigvis relaterede, red.) - hvem er det, der forfatter dem? Altså, hvor kommer de fra???

Og hvordan kan de vide, at 97% af deres venner ikke vil copy+paste? Nogle af de status updates mener endda at vide hvilke af vennerne, der vil udgøre de gyldne 3%. Jeg kan ikke engang regne ud, hvor mange personer, der udgør 3% af mit samlede antal venner uden først at logge ind, checke efter, konsultere en lommeregner, og bestemme mig for om jeg så vil runde op eller ned hvis det ikke ender på et helt antal mennesker.

Jeg vil virkelig gerne vide, hvor de kommer fra.

Fra samme boldgade: hvem ER det, der finder på, at vi i visse måneder skal skrive en kryptisk status update, med det formål at støtte kampen mod brystkræft? For dén (kampen) støtter jeg da gerne, men jeg forstår ikke helt, hvordan det kan ske ved at jeg skriver noget mystisk. Og er det ikke ved at være flere gange om året, vi er ude i det cirkus?

Jeg ved ikke rigtigt, hvorfor jeg pludselig må stille de her spørgsmål, sådan cirka 3 år efter at alle andre er holdt op med at undre sig. Måske er det fordi jeg synes, at facebook er ved at være en moden dame, der skal holde op med det fis. Måske trænger jeg bare til en ny hobby (wordfeud, anyone?? og nej, ikke alligevel. har stadig ingen Iphone). Eller måske modtog jeg bare endnu en mystisk kæde-agtig-mail forleden, hvorefter mit newsfeed blev ramt af følgende guldkorn, som her gengives i sin uredigerede, nutids-r's-manglende, freds- og god-stemning-spredende form:

Du kan svine mig til, jeg ignorere dig bare.Du kan give mig en lussing, jeg vender bare den anden kind til.Du kan sprede rygter, det gør mig bare mere populær.Men hvis du rør min kæreste, så DRÆBER JEG DIG. Sæt denne tekst ind i din status hvis du elsker din kæreste for det gør jeg!'♥

Sådan en dejlig lille hyggespreder at starte ugen på. LOL! *ggg* *smst*

Knuzzer og zå videre.

PS - nej, den er ikke fra Niklas Poulsen's kæreste

Kæft jeg ved ikke meget om håndbold

2012-01-22T11:21:00.001-08:00

Det går netop nu op for mig, at ham der håndbold-spilleren ikke hedder SPILLERBERG.

Syntes ellers, det var sådan et passende navn. Ligesom Boldsen.

Banegårdsmystik og forskellige grader af selv-udlevering

2012-01-17T12:34:00.000-08:00

I 2 dage har der stået sådan en motoriseret sofacykel (I ved, dem gamle folk bruger til at køre tur på, når de ellers kan få dem bevilget) (få køretøjet bevilget, altså - ikke selve turen) oven for en af trapperne på Vejle Banegård. Det er lidt sært. For hvis man har brug for sådan en, så parkerer man den vel ikke så lemfældigt? Og det er da ikke det mest oplagte valg, hvis man er joyrider på udkig efter et egnet flugtkøretøj? Hm. Nå. Hvis den stadig står der i morgen, må jeg jo sige det til en voksen.

Det kan være, vi skal sende den over til Amalienborg, hvis der ikke kommer nogen og gør krav på den. Jeg tænker, Dronning Margrethe godt kunne bruge en sofacikkel, når hun skal fra sal til sal, for hun havde godt nok et langt weekendprogram. Phew! Tænk lige, at sidde og se på Søren Østergaard der danser med svinekoteletter og bare vide, at der konstant er et TV-kamera rettet mod én. Så ikke alene kan man ikke tage sig en lille morfar; man skal pinedød også smile og se ud, som om det er jättegod underholdning, for ellers vil ens grænseløse utaknemlighed overfor Kunsten straks være forsidestof. Hun gjorde det faktisk godt, Daisy, men jeg vil vædde på at hun er en smule brugt her i denne uge.

I anledning af Dronningens jubilæum - samt det faktum, at jeg havde 2 gavebilletter liggende - var Søster og jeg ude en lille tur i lørdags. Vi var i biografen og se Sherlock Holmes 2, med de nydelige mennesker Robert Downey Jr (NAM!) og Jude Law (nam). Den var vældig spændende - men altså. Guy Ritchie (bedst kendt som Madonnas ex) er god til tju-bang-film, men jeg brød mig bedst om den, når jeg ignorerede, at det var Sherlock Holmes, og bare betragtede den som god action.

For når det kommer til portrætteringen af Holmes, hans partnerskab med Watson, hans misbrug, hans genialitet og hans sjæls krinkelkroge, er der ingen over, ved siden af, eller bare i nærheden af Jeremy Brett

My man Sirkles

Bagefter skulle jeg luftes lidt, for jeg kommer ikke så meget ud. Vi tog derfor på Brasseriet, som ligger midt på Axeltorv i Kolding. De, der var unge i Kolding i halvfemserne, husker stedet under navnet BAXX.

Og på BAXX har jeg tilbragt utallige fredags-eftermiddage og lørdags-aftener. At man faldt over skoletaskerne, når man kom ind, var ingen overdrivelse. Ej heller, selv om størstedelen af klientellet gik på Kolding Købmandsskole og i bedste stræber-stil havde forkastet fjällräven til fordel for attachémappen. Jeg har fundet en kæreste derinde (altså, som i: MØDT en kæreste. Det var ikke en eksisterende kæreste, der var blevet væk). Jeg har danset mystisk dans, med en tysker som lignede ham der havde stået model til Find Holger. Og jeg har, vistnok kun én gang, optaget det ene af de kun 2 pigetoiletter i ...well, lidt længere tid end hvad der skaffer én venner (veninder, for at være eksakt). Noget med at de havde tilbud på en meter øl, hvilket er 10 fadøl, og vi var ikke så mange til at dele som jeg troede, og jeg bryder mig virkelig ikke om at drikke dovent øl, så det skulle bare ned i en fart, før det blev dovent, og ... ej, det gik vist helt galt.

Lad os tale om noget andet.

Lad os tale, om den sære, sære drøm, jeg havde i nat. Jeg var nemlig til KROBAL! Ja, jeg er fra et sted, der ligger så langt ude på landet, at hvis man ikke hang ud på BAXX i den stooooore købstad, så var man til bal på den lokale kro. Den er lukket nu, men i nat var jeg til ~~julebal i Nisseland~~ krobal igen. Der kan man bare se. Og det er faktisk lidt mærkeligt, at jeg husker drømmen så tydeligt som jeg gør, for jeg var sejlende beruset. Ligesom dengang i virkeligheden, da en eller anden prøvede at lære mig at drikke whiskey, og jeg optog et af de kun 2 pigetoiletter i.....Gah! Dét skal vi heller ikke tale om nu!!! Og så ville skæbnen, i min drøm, at jeg til dette krobal mødte en af min (virkelige) ungdoms potentielle-men-aldrig-helt-i-fut-satte flammer. Hvorfor vi aldrig blev kærester kan jeg hverken huske eller retfærdiggøre, for der var da vist både kemi, elektricitet, og virkelig venskabelig stemning mellem os. Ud af starthullerne kom det dog aldrig.

Lige som denne beretning, lader det til.

Altså: DRØM! Mig til krobal, virkelig virkelig besoffen, spotter fordums flamme. Og her er det så, jeg rødmende må tilstå, at jeg opførte mig virkelig dårligt. Ude i den virkelige verden har manden vistnok både kone og barn, og det har han muligvis også i drømmen, det erindrer jeg ej, men jeg prøver i hvert fald alt hvad jeg kan på at lokke ham i fordærv. En Fristerinde, er jeg! (Nogen ville kalde det tøjte, men det lyder så grimt. Fristerinde - det er der en vis gammeltestamentlig pondus over). Stakkels mand. Han har ikke en chance. Så vi kysser, og min mobiltelefon bliver væk og derefter genfundet, og vi kysser igen, og på forunderlig vis lykkes det mig at holde balancen, men til sidst slutter festen; Prinsessen skal hjem i seng før hun forvandles til et græskar, og da hun kommer hjem sidder sjæfen (altså, hende der er min chef ude i virkelighedens verden) nok så hyggeligt og spiser morgenmad med mine forældre, og minder mig om, at jeg skal på arbejde om 3 timer.

Og så vågnede jeg.

Og han fik ikke engang mit telefonnummer.

Men det var jo forresten en drøm, og hvem ved om der er mobildækning dér?

Hm. Lad os tale om noget andet (igen).

Vi kan tale om her i eftermiddag, da jeg tog toget hjem (det var i øvrigt IC3-toget "Henrik Gerner". I morges kørte jeg med "Top-Karen". Ved ikke om der overhovedet er et eneste menneske, udover mig selv naturligvis, der synes det er sjaw at IC3-togene har navne? Nej?). Der var gooood plads, og jeg var træt efter en lang nats krobal efterfulgt af en lang dags arbejde, så jeg foldede mig sammen som en foldekniv så jeg kunne ligge ned ~~(sådan et lillebittebitte nips er jeg nemlig)~~. Overfor mig sad en mand og en dame og talte lavmælt sammen. Han sad med sådan en halv liter Mathilde-kakaomælk og sluuuuubbbbrrede virkelig irriterende i sugerøret. Der var ikke så mange mennesker med, så det var den eneste lyd, man rigtig kunne høre.

Indtil vi standsede i Skanderborg. Så gav det hjul (eller et eller andet andet), der var lokaliseret lige præcis nedenunder mig sådan en sær lyd fra sig. Som 100%, I swearz, lød som om det var mig, der slap en fjært.

Kakaomælksmanden standsede lige midt i et slubr, og kiggede over på mig. Og hvad gør man så? Jeg spørger bare?

-Satser man på, at han tænker det samme som en selv, og siger "høhø, jeg ved godt det lød som om jeg slog en prut, men det var altså bare togets affjedring der knagede"? For hvad nu, hvis han faktisk ikke havde lagt mærke til lyden, eller bare troede den kom fra hans sugerør, eller hvem ved, måske havde han noget med tog at gøre og vidste bare præcis, at når den lyd kom, var det ved at være tid til 20000-kilometers-eftersyn for good old Henrik Gerner? Så ville man jo fremstå som Paranoid Særling med Latrinær Tankegang.

-Eller gør man som jeg endte med at gøre - lader som ingenting, kigger måske bebrejdende på manden når han slubrer ekstra højlydt, og beder-beder-beder til, at toget laver præcis samme lyd, når det et kvarter senere standser i Horsens - så han har en chance for at konkludere, at det måske er en tog-relateret lyd og ikke bare en medpassager, som lider af SAF (Station Approach Flatulence)?

Det gjorde det i øvrigt ikke, toget. Det var så ufattelig stille og lydløst, at enhver togmekaniker ville få tårer i øjnene. Lige indtil vi standsede i Vejle - så kom lyden igen. Men da havde slubre-manden og hans medpassager rejst sig, var ved at pakke nellikerne sammen, og havde indledt en mere højrøstet samtale om et eller andet, som fik mig tro at han nok ikke havde specielt kendskab til tog-undervogne - så jeg tror ikke, de hørte det.

Det skyldige tog blev straks taget ud af

drift og bragt til ekstraordinær

Smørelse på DSB-værkstedet

...nånej, det er vist et IC4...

@ N ~ sorry, I've been remiss lately. Hope you're doing okay; I know it's not the funniest week of the year.

Moi, I've been fine. Still working on the house; a bit behind "schedule" (there isn't really one) as I'd hoped to be able to move in around Christmas/New Year's, but that is fine. We are mostly working on the weekends and they've been a bit busy in December.

Next weekend I won't get anything done - I'm going to Brussels, Belgium! Yay! It's not all leisure, this trip, but I don't care - a flight is a flight, and if you give me a ticket, I will be on it! (which reminds me of another thing I blanked out; I owe you a blogpost on my Thailand vacation in November).

Brussels to me is moules frites, good chocolate and good beer. It is the Grand Place, and tourists crowding in front of "Manniken Pis", which is a statue of a little boy peeing. Regarding the "Manniken Pis", I recommend trying to look for the "Jannike Pis" (a statue of a little girl peeing) or the "Zinneke Pis" (which is a statue of a dog peeing) instead. They're what "Joey" is to "Friends" - a spin-off. I don't know what it is with Belgians and peeing statues...

(picture found here)

Work is fine; I don't know if you read in the papers that your old company is about to lay off a "few" employees? Not sure what that will mean for us yet. December was extremely quiet, January has been a bit more normal, but we're not up to normal (=insane) speed yet. I'm quite happy at the moment, generally. Content. I don't even mind the commute so much (although the train did make a funny noise today which (I think) ('cuz I'm paranoid) made the man sitting across from me believe that I farted. Which I did not, I hasten to add).

Um, yeah. So.

My aunt asked me (a while ago) if I was going to start dating now. Only, she couldn't quite remember the word for "date" (we use the English word for it), so she asked me if I was going to go to a "data meeting" :-) No, by the way. But I am saving up to buy a car! That isn't remotely dating-related, but it's something I'm very much looking forward to.

But first, Brussels. And moules. Take care *waves*

Meteorolog Tine

2012-01-12T03:48:00.000-08:00

Øjh, det blæser! Hvad vi ikke får af sne denne vinter, får vi da godt nok i vind. Jeg bilder mig ind, at jeg, de dage jeg er iført nederdel, godt kan minde lidt om Marilyn Monroe, når jeg står der på perronen med vinden susende om skørterne.

Sandheden er nok nærmere den, at jeg med min grønne vinterfrakke mest ligner en mislykket Kaj-kage, når jeg bliver blæst ind i den lune kupé...

Søvndyssende indlæg

2012-01-11T12:03:00.000-08:00

Jeg er glad for, at I var så begejstrede over at komme med på bustur sammen med mig og Niklas P's kæreste (muligvis eks-kæreste?). Det er ret handy, når man ved skæbnens og signalfejlenes hjælp bliver smidt lige ned i sædet ved siden af et blog-indlæg.

For skulle jeg udelukkende hente inspiration i eget lille liv, blev det måske noget kedeligt.

Har for eksempel købt en so. Ikke en avlsso, men det der i gamle dage (og vel egentlig stadig) kaldes en stegeso; i dag kaldes den en Römertopf, hvis det er Den Vi Alle Begærer (jo, det gør vi da) og den bekender med stolthed, at den er Made in Germany. Jeg er så pissekedelig; jeg ville ønske der var flere fyndige tyske slagord på den. In Deutschland hergestellt. Von schöne junge Lehmmädeln. Über-gipfel-spitze-qualität. Noget i den stil.

Har allerede spammet kolleger og kagedåser med so-relaterede spørgsmål, men endnu ikke frembragt et eneste ler-omsluttet måltid. Verden venter i spænding. Indre Erna noterer med tilfredshed, 1-0 til de to andre Inner Bitches hvad angår 2012-intentionerne.

Ligeledes i spænding var jeg, da jeg endelig fandt ud af at bruge Spotify. Har nu endelig musik til rådighed igen - jeg er jo pt separeret fra min cd-samling, men den er nu heller ikke særlig aktuel. Bortset fra Duffy's "Rockferry" som jeg fik i fødselsdagsgave for nogle år siden, er den vist ikke blevet opdateret siden 2002. Hvis alle var som jeg, var Hansi Hinterseer aldrig nogensinde blevet til noget.

Men jeg kan naturligvis ikke finde på, hvad jeg nu skal høre, så jeg surfer lidt hist og pist. I den anledning så jeg mig nødsaget til at finde ud af at aktivere Spotify's privacy settings. Mit image kan ganske enkelt ikke bære, at der på facebook står: "Tine listened to: Alexander Rybak (very very briefly) - Riverdance - og Europe's The Final Countdown".

Haha. Jeg lyver da bare lidt. The Final Countdown er jo en klassiker. Svenskere med langt hår, tumpede navne, og et overforbrug af keyboard sound effects; what's not to love. Men for at undgå ridser i lakken (og blødende øregange) har jeg nu sat soundtracket til Mona Lisa Smile på. Det kan anbefales!

Den sociale kalender er fyldt op - hele januar bliver en lang fest. Eller komsammen, i hvert fald. Blandt andet fylder Hitteniecen snart 1 år. Og det betyder faktisk, at det også snart er et år siden jeg drog mod vest. Det var dælme dejlig blogging, derovre fra. Men alt var jo også så stort og nyt og anderledes. Jeg er muligvis ikke et særligt kreativt menneske, for jeg synes det er vanskeligt at vride gode historier ud af op-klokken-6-med-tog-på-arbejde-knokle-frokost-knokle-med-tog-hjem-hurra-mor-har-lavet-aftensmad-og-nu-skal-jeg-snart-i-seng. Med lidt held får jeg lidt inspiration fra Hitteniecen; hun har fået (mindst) 2 tænder, ligner en reklame for Dansk Sødmælk, og betragter verden med store VÅGNE blå øjne.

Selv er jeg en søvnig gris lige i denne uge. I dag lykkedes det mig, mellem kl. 16:56 da toget forlod Horsens og 17:00 da togføreren kom hen for at checke billet, at falde i så dyb søvn at han måtte prikke mig høfligt på armen flere gange og sige "øhm, hallo? hallo?" i lettere bekymret tonefald. Det var godt nok, at han kom lige netop da. Havde været lidt pinligt at måtte ringe til afhentende fader og spørge, om man med minus 30 sekunders varsel eventuelt kunne rykke rendez-vous til Fredericia station. (Jeg spurgte, hvad der egentlig var sket, hvis jeg havde snorket mig forbi mit stoppested - han lovede, at så skulle DSB nok hjælpe mig. I et meget beroligende tonefald. Jeg tror ikke helt, min uhyre store erfaring som togrejsende helt skinnede igennem lige i dag)

Jeg tror, jeg går og lægger mig. Bare så jeg ikke ender i Frederikshavn i morgen. "Hallå sjæf, det er Tine..."

Und jetzt mit Bus

2012-01-09T11:01:00.000-08:00

Har I set det sner udenfor? (ja, beklager til eventuelle fremtidige læsere, som beskuer denne blog en hed juli-dag. I skrivende stund daler små, fredelige snefnug ned over det sydlige Århus. Nøj hvor er det pænt).*

Desværre var det endnu ikke begyndt at sne i morges, da jeg skiftede tog i Skanderborg. Men koldt var det. Først var det tog, jeg skulle videre med, lidt forsinket. Så var det lidt mere forsinket. Og så kom der en meddelelse om signalproblemer m/tilhørende ukendt tidshorisont.

Min mås var kold.

Og der var mange mennesker inde i 7-eleven.

Så jeg satte mig ud på bænken igen, og fik en endnu koldere mås. Trods de to Metro-Express'er, jeg havde polstret bænken med.

Men så kom jeg til at tænke på de blå busser, som jeg jo betjente mig af, da jeg endnu havde et 8xxx-postnummer. Og minsæl, om ikke der afgik en sådan mindre end 10 minutter senere. Fortsat intet tog i sigte; mig på bus. Og straks påmindet om det ikke ubetydelige frynsegode ved at køre med rutebil: teenagere, deres mobiltelefoner, og deres faschinerende LIV, som man i løbet af en relativt kort bustur kan nå at blive ganske opdateret på.

I dag sad jeg ved siden af Niklas' kæreste. Jeg ved ikke, hvad hun hed, men han hedder Niklas Poulsen og han er i knibe. For han skriver kolde sms'er, gør han!!! Og de kommer ikke engang til tiden! Og ej mand, hvis du bare kunne se en sms han sendte i går. For han synes, at hun sender kolde sms'er, men hallå, hun skriver sgu da altid skat og han sender bare en smiley, og så gider hun da ikke skrive skat. Så får han bare en totalt skat-og-smiley-løs sms! Og så havde Victoria (ved ikke helt, hvem hun er men fornemmer klart, at hun er en dulle med unaturligt lyst hår og blyantstynde øjenbryn) skrevet inde på facebook at hun skulle i byen og var der nogen der ville med, og så havde han skrevet at han var frisk. Men hans kæreste er da ligeglad med, om han går i byen med Victoria [Viktå:rja]. Men han skal fandme [fammar] ikke røre ved hende. For SÅ bliver det ikke sjovt at være Niklas Poulsen.

Jeg ved ikke, hvor sjovt det er at være Niklas allerede nu. For ovenstående er kun de brøkdele, jeg nåede at lære udenad mellem Skanderborg og Stilling.

Der var år'nlig lagt i kakkelovnen - i 9.a i dag.

* Vejr-update: Nå, den holdt ikke rigtig, den sne. Nu regner det bare. Tænkte I gerne lige ville vide det.

Jeg undres....

2012-01-08T13:46:00.000-08:00

Der er tilsyneladende en person (muligvis flere, men den tanke er lidt uhyggelig), som 22 gange i dag har googlet "klamt dyr". Og er blevet ført ind på dette indlæg, som jeg skrev efter at have set "For lækker til love".

22 gange.

Jeg tænker, at enten er der en fejl i google et eller andet sted, eller også har Gustav & Co. fundet min blog. Nu beder jeg bare til, at det er førstnævnte...

Afjuling

2012-01-08T02:55:00.000-08:00

Til de læsere der kan norsk, må jeg hellere berolige med, at jeg ikke er ved at få tæsk. Juling er nemlig ikke noget, man ønsker sig i Norge. Næh, overskriften hentyder til at der pilles julepynt ned i det lille hjem denne weekend.

Traditionen her er faktisk, at det gøres til Helligtrekonger, som var i fredags. Men da var vi ikke hjemme. Søster og jeg havde fået en overnatning på Radisson Blu i Århus, og da hotelovernatninger og luxus klæder os utrolig godt, befandt vi os fredag aften i hver sin hotelseng, mæskende os i roomservice (de laver en god carbonara deroppe, og i øvrigt også en fantastisk chokoladekage), læste bøger og så kvalitetsfilm (ehm....en af twilight-filmene kørte på en svensk kanal), og sov derefter som små grise.

Så først lørdag aften, efter en dag som primært bestod af middagslur og lignende aktiviteter, fik jeg pillet julepynten ned. I dag, hvor det er blevet lyst, skal selve træet så ud. Men Nytårsaften fik det lidt ekstra pynt på, i form af noget guldlametta-agtigt-noget, og det er lidt bøvlet at fjerne igen. Af skal det dog, thi træet skal jo på en eller anden vis losses ind i Naturens Store Kredsløb igen. Min Moders løsning: Du tager da bare støvsugeren Tine!

Så det gjorde jeg. Jeg støvsugede juletræet.

Er kun ét skridt fra at blive sådan en pernitten-en, der støvsuger græsplænen for visne blade om efteråret....

@ N ~ turns out I am a neat freak, and probably certifiable into the bargain. I just vacuum cleaned - or hoovered, as I think you guys call it - the Christmas tree.

It's not completely crazy, actually. It's a real tree, not an artificial one, and getting the teeny-tiny strands of lametta off the branches is a bit fiddly. But they have to come off, so the tree can be composted.

I am but a second away from being one of those people who hoover their lawns in autumn. It was nice to know you :-)

Vi med danske bryster

2012-01-05T10:54:00.000-08:00

Alser, jeg ved da godt, at det ikke er en sjov sag. Udsivende industrisilikone er ej at spøge med. Men jeg kiggede nu lige en ekstra gang, da jeg småsøvnig kastede mig over gratis-aviserne i morges (oui, er tilbage i folden hos statsbanerne)

Franske bryster. Lyder alliwl en hel del fancier end de danske modeller, de fleste af os er udstyret med (hvorfor kommer jeg pludselig til at tænke på Karolines Køkken????)

Unbelievably shallow

2012-01-02T14:13:00.000-08:00

Så blev det Ægte Hverdag igen. Og man trissede hen på det der arbejde. Ej. Dét gjorde man ikke. Man drønede på arbejde, fordi man på årets første arbejdsdag havde fået lov til at låne sine forældres bil. Ja, faktisk kunne man også have taget Søsters bil, men den holdt inderst. Hvilken fråds, hvilken fryd, hvilken luxus - men kære DSB, om få dage har I mig tilbage igen. I mellemtiden bør I, der færdes på E45, venligst ihukomme Helga's vise ord om, at højresporet ej er befængt med hverken pest eller dæk-klister der gør det aldeles umuligt at komme ud i venstresporet igen. Prøv det, prøv det - i stedet for at overhale 2.5km tomt højrespor. Nå. Hvor var jeg? Total yndlingsharpe, er det åbenbart blevet....

For dælen. Jeg mistede aldeles tråden. Nåja, arbejde. Heldigvis ej ubærlig travlt, og det var rart, for det føltes godt nok, som om der burde have været i hvert fald én fridag mere efter Nytårsaften.

Anyways, der sad jeg altså. Og kom i tanker om, at det gamle hus, hvor jeg boede til leje sammen med min allerførste rigtige kæreste, nu er sat til salg. Ind på boliga.dk og finde det - jo, sørme, der var det. Det kan blive mit for lidt under 1.7 millioner. Det var det ikke værd, da jeg boede der - det var mystisk indrettet, køkkenet havde ingen håndvask, til gengæld bryggers lige ved siden af og desuden - hvad jeg slet, slet ikke værdsatte højt nok dengang - et spisekammer. Og så var det så piv-utæt, at der af og til var frost på indersiden af vinduerne om vinteren. Og alle de vinterblomster, som dybest set mistrives en smule, når vi hiver dem ind i vores varme stuer - de blomstrede og trivedes hos mig. Men siden dengang er der godt nok sket ting og sager; vægge flyttet og isoleret, nyt tag, nye vinduer isat, fancy køkken installeret, og såvidt som jeg kan bedømme boligmarkedet i dag, er det vist en OK pris. Aj, hvad fanden ved jeg. Jeg har boet i Århus i 10 år; det forvrænger altså ens opfattelse af hvad "OK pris" vil sige.

Men det var sært at se det. Nogen ting kunne man slet ikke kende. Og så lige med et var der noget på et af salgsbillederne, et hjørne eller et vindue, som bare fik mig til at huske alle mulige ting fra dengang. Bitter&Sweet.

Og så er det faktisk også ret præcis 1/3 år siden, jeg officielt flyttede fra A. Det er lige så bittersødt, men jeg kan mærke, at jeg glæder mig til at bo alene igen. Til at mit hjem er mit hjem, og der ikke er andre, der har krav på at være der uden at jeg inviterer dem. Til at indrette min egen hule. Og til at møde Verden som Tine, bare Tine, og ikke den ene halvdel af Tine &.

Men al denne melankoli (aaarh, så slemt var det nu ikke) må verfes lidt af vejen. I nytårets letsindige ånd får I her lidt pænt at se på.

Jeg har udelukkende sat disse billeder på, fordi disse mænd for mig at se har nogen virkelig....ehm, pure indre kvaliteter. Det er faktisk ikke engang løwn. Klik på youtube-linket nedenunder, og hør en af de gode historier, der bor (eller har boet) inden i Neil Gaiman, læst med hans bløøøde britiske stemme.

@ N ~ you've seen this one before. On facebook. Along with all the pretty faces I used to post; one every Sunday. I should take it up again, but it seemed to me the world ran out of pretty faces. Which is a total lie, of course. There will always be handsome men. And I will, for quite a while, be content to watch from a safe distance.

An old house that I used to rent with my then-boyfriend when I was in my early twenties is for sale. I went to the real estate agent's web site today to nose around. When we lived there, it was in dire need of renovation. In the winter we would sometimes wake up to see beautiful frost "flowers" -on the inside of the window panes! It was dirt cheap, and we were young and in love; also, we had electric blankets. There is no need for electric blankets now. The new owners have given the house a new roof, and new windows. Internal walls have been torn down, or moved, and it looks very different from when we lived there. But there were a few things that looked the same. A funny ceiling, and the spare room that used to be the office for the manager of the dairy next door (in the olden days, long before our time). I've driven by a few times; it's not far from where I live now (again), but I hadn't seen the interior since we moved out.

It brought back some memories, mostly good ones (it's been over a decade; that does a lot of good to one's memory). Also, it has now been one-third-of-a-year since I (officially) left A. It was the right decision, definitely. I like to face the world alone again, to be "just me" and not one half of "Tine &".

So all is well, on this second day of the New Year. And I thought the blog could do with some decorations. There they are.

Er du vågen?

2012-01-01T11:23:00.000-08:00

Jeg holdt mig fra den Blå Gajol og havde ej tømmermænd. Læste i en norsk bog om folke(over)tro, at det man gør på årets første dag, skal man fortsætte med resten af året. Så jeg var den flittige Tine og arbejdede på det lille hus, jeg forhåbentlig snart kan flytte ind i. Gik en tur op til kirken og sagde Godt Nytår til Farmor og Farfar, og Happy New Year til den amerikanske flyver. Og sørgede for kun at tænke glade tanker, hele dagen.

Og bonus: som jeg nok regnede med, daffede 2011's halvhjertede afskedssalut (også kendt som influenzaen der aldrig kom ud af stedet) af, så snart 2012 viste sig i horisonten. Yay!

Håber du havde en fantastisk aften. Om et par dage skal jeg nok forfatte et blogindlæg, som ikke handler om Jul. Skal bare lige komme i tanker om noget....

HAPPY NEW YEAR!

2011-12-31T01:27:00.000-08:00

Nedtælling....

2011-12-30T14:39:00.000-08:00

Nejda, der er ingen her bag skærmen, der står og tripper for at åbne den gave, der står 2012 på. (Det er der faktisk ikke. 2011 lagde som forventet en afskedsgave i form af en influenza, som ikke rigtig vil hverken bryde ud eller gå væk. Og det er lidt svært at trippe, når man ligger. Men Asti, høje hæle og et nyt år kurerer som bekendt ALT :-)

Juleblog, 28. december - Noget om Nytår

2011-12-28T03:27:00.000-08:00

Er du tilbage i hverdagens vold? Eller er du en af de heldige, som stadig holder Juleferie? Og kan du gætte, hvilken kategori jeg falder i? *ærgerlig-smiley*

Nu har jeg lige holdt lidt blogfri i nogle dage, og Søster er begyndt at prikke til mig. Om jeg ikke snart skal skrive noget, hva'-hva'-hva'? Jo, jeg kan da berette hvad jeg foretog mig 1. Juledag: stort set ingen ting. Aaaahhh! :-) Årets stilleste dag. (Vel kan 'stille' da gradbøjes) På et tidspunkt skrev jeg på facebook, "at skrive denne status update er det mest energiske, jeg har foretaget mig i dag". Den holdt dog ikke helt, for et par timer senere kørte jeg ud til min Faster for at hente en skudefuld suppe til 2. Juledags gæstebud. Dét blev dagens aktivitet. Jeg blev ganske svedt.

2. Juledag var så Store Familietamtam, mit tradizionelles Supchen und Tarteletten, alt hjemmelavet og wældig godt. Og pakkeleg, naturligvis. Jeg ved ikke helt hvordan vi gør, hvis Søster og jeg begynder at lægge os mand og børn til, for vi har nærmest nået max. kapacitet hvad siddepladser angår. Skidt pyt; jeg sidder så glimrende ved børnebordet.

Og så var det pludselig 3. Juledag = back to work, og her sidder man så og overspringshandler. Velkommen tilbage; jeg håber din Jul var god!

Bloglegen kører ufortrødent videre helt frem til Nytår; det havde jeg helt glemt. Men nu er den helt uhyggelig - overskriften for i dag og i morgen er hhv "Nytårsforsæt" og "Hvor er du om 5 år". Gah. Jeg ved jo ikke engang, hvor jeg er om 5 uger. Men i dag skal jeg ud og købe en ny kalender (yes, I ved - en af dem af papir). Og når den er indkøbt, har jeg 365 nye dage at gøre godt med, plus en skud-dag (bonus; den skal vi finde på noget særligt med. Det er enten den 24. eller 29. februar).

Altså. 366 blanke kalendersider. Som er MINE. Klar til at at blive fyldt med rare sager. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ser meget frem til at tage hul på de 366 dage, der går under betegnelsen 2012. 2012. Smag lige på tallet. Kig på det. Fornemmes det ikke tydeligt, at her er tale om et blødt, rundt, mildt år - helt anderledes end det kantede, stikkende 2011? Ikke at 2011 kun bød på dårlige ting. Der var gode stunder. 1½ måned i USA var en gave, også selv om det ikke var ren ferie. Tilføjelsen af en Hitteniece til vennekredsen (hvis gennemsnitsalder derved fik et pænt nøk nedad). Rejser med min Søster. Husprojekt med min Far. Køkkenprojekter med min Mor. Hyggelige stunder med venner. Men generelt synes jeg, det var et træls år, faktisk. Der var for mange i min familie og omgangskreds, som enten blev alvorligt syge eller ligefrem døde. Der var for mange i min nærhed, som mistede nogen. Der var et kæresteforhold, som ikke nåede så langt som til 7-års krisen. Der var en flytning, som på visse planer ikke er helt afsluttet endnu, og deraf følgende økonomisk usikkerhed (men heldigvis ikke knibe). Der var stress, og der var lidt for meget arbejde og lidt for lidt leg. Så jeg er en af dem, der uden tårer i øjenkrogen snart vinker farvel til 2011 - og glæder mig til at byde 2012 velkommen.

Men nytårsforsætter - det har jeg faktisk aldrig taget mig sammen til. Så jeg har spurgt de Indre Damer, hvad de har i tankerne for 2012.

Indre Helga: Hun vil gerne se en hel del mere Ordnung i 2012. Boligforhold skal bringes i orden, og alle de ejendele som pt befinder sig enten i den gamle residens eller i flyttekasser-jeg-ved-ikke-præcis-hvilken skal på plads. Nyt budget skal laves, og det skal meget gerne levne plads til, at jeg kan anskaffe mig et Automobil.

Jeg er slet ikke utilbøjelig til at give hende ret. Helga's Word for the Year is Organisation. Det var en af lektionerne fra 2011 - at hvis der sker noget med en, er det en stor hjælp, hvis ens privatøkonomi ikke består af løsbladssystem i nettoposer. Så det er min helt klare intention, at hun får sin vilje.

Indre Erna: Glæder sig til at flytte i nyt, gammelt hus, hvori der befinder sig både stort bryggers, fyrrum, lille kælder og (kronjuvelen) spisekammer. Og til at begynde at omdanne den omkringliggende pløjemark (ja ja - en meget lille pløjemark) til en have. Det er et projekt, som vil strække sig over flere år, så jeg skal ikke have lavet kunstige negle lige foreløbig...

2011 indeholdt alt for lidt havearbejde og alt for meget pakken-liv-ned-i-kasser. 2012 skulle gerne blive stik modsat. Erna's Word for the Year is Homemaking.

Indre Lecia: Har en klar forventning om, at 2012 bliver et år med fest, glæde og venner. Hun ved, hun har stærke konkurrenter i Helga og Erna, som meget gerne vil bestille noget, men det nytter bare ikke, hvis det hele sander til i to-do-lister.

Så ganske vist er 2012 et år, hvor der skal bringes mange ting i orden - men man kan jo sagtens blande pligter med fornøjelser. Lecia's Word for the Year is Cocktails. Gæster bør nok medbringe gummistøvler og et valgfrit haveredskab...

Lige nu føles det, som om 2011 lægger op til at garnere sin exit med en liden forkølelse, eller måske får jeg den store bonus, nytårsinfluenza'en. Men på lørdag, når klokken nærmer sig midnat og jeg står med mit Asti-glas, så vil jeg slå mine hæle sammen 3 gange og med et lille >>squeak<< af glæde hoppe ind i 2012. Måske skrives vi ved inden, måske ikke, men i hvert fald ønsker jeg dig og din familie et skønherligt og lykkebringende Nyt År. Tak fordi du gider at læse med her, og for alle de søde kommentarer jeg modtager - både i kommentarfeltet, via facebook, og via min Mor. Jeg troede ikke, jeg ville blive så glad for bloggeriet, men nu slipper I vist ikke foreløbig.

Juleblog, 24. december

2011-12-24T03:34:00.000-08:00

Juleaftensdag! Glædelig Jul, allesammen!!! Småkagerne er bagt, ænderne stegt, de fleste af gaverne ligger under træet. It's the most wonderful time of the year, hvis du spørger mig (og det gør du jo helt sikkert)

Jeg vil gerne ønske alle dem, der læser med her, en rigtig dejlig Juleaften. Må I være ustressede, tilfredse, glade for de gaver I får, mætte-men-ikke-forædte, og så langt oppe på glædesbarometeret I overhovedet kan komme.

Her kommer en særlig julehilsen fra to meget gamle fyre:

Faldskærmsnissen

Dansk - anno-lige-omkring-2.-verdenskrig

Sparkstøttingnissen

Norsk, omtrent lige så gammel

Den rituelle andeskrogsplyndring 23. december

@ N ~Merry Christmas! In Denmark/Scandinavia, the 24th is the big day. I woke up early this morning to find, that Santa's elves (or possibly, the elves' local representative) had paid a visit during the night and left some wonderful little presents in my Christmas stocking. Yay! Then I went back to sleep for a couple of hours. It is now noon, and I think I'll go to church this afternoon. Lots of people do it, but it's never been a tradition in my family - my Mom thinks it's too crowded (she is right, this one day of the year it really is) and prefers going tomorrow, on Christmas Day. Tonight, we will have the traditional Christmas dinner and my aunts and uncle will come. After dinner we "dance around the Christmas tree" - please don't start visualizing a sort of ritual jitterbug; we just walk around the tree, holding hands and singing Christmas carols :-) And then - we open presents!

I hope you will have a wonderful Christmas!

Juleblog, 23. december

2011-12-23T05:42:00.000-08:00

Juleblog-legen spørger: "hvad laver du i dag?"

Og jeg svarer, lettere nedslået: "jeg er på arbejde".

Det var dét blogindlæg. Glædelig Lillejuleaften!

....

........

Ej. Det er for tyndt. Lad mig i stedet fortælle, hvad jeg ville lave, hvis jeg ikke sad her på min pind.

Jeg ville da se togfjernsyn på DR. En loko-fører har fået selskab af kameramand, eller muligvis kun kamera, på turen København H-Frederikshavn. Lidt ligesom da NRK viste Bergens-banen, men så vidt jeg kan se på "for-filmen" på mindre ambitiøst niveau. Men altså, tog er tog, så jeg ville i hvert fald have det kørende i baggrunden. På min sædvanlige strækning fra Vejle op til Århus ville jeg sidde som på nåle, for at se nogen af de gamle nedlagte stationsbygninger jeg hver dag kun lige får et hastigt glimt af gennem sidevinduerne. Og så ville jeg se, om jeg kunne regne ud, hvornår vi passerede det nedlagte trinbræt med det fabelagtige navn Eriknauer.

Eriknauer :-)

Så ville jeg også sørge for at følge med, når toget kørte nord-ud af Århus, så jeg kunne se det drøne forbi ved det ligeledes nedlagte trinbræt ved Mundelstrup, thi jeg har boet lige i nærheden af det; så tæt at jeg i de stille nattetimer kunne høre et og andet tog drøne forbi. Den fine jernbanebro i Aalborg måtte heller ikke gå min næse forbi.

Nå,den bliver nok genudsendt, eller i hvert fald lagt på dr.dk.

Kronjyden

(håber jeg - billede lånt fra wikipedia)

Juleblog, 22. december

2011-12-22T04:28:00.000-08:00

Nå, men i dag kan jeg så ønske glædeligt Solhverv, og endda med DMI's velsignelse. Fra i morgen bliver dagene længere, selv om man hen i midten af januar nok godt kan komme lidt i tvivl.

Da jeg boede sammen med Ali, plejede vi at holde mini-jul sammen her ved solhvervstid, fordi vi holdt Jul hver for sig. I år får jeg ikke gjort noget særligt i anledning af årets korteste dag, men hvis du gerne vil kigge lidt vintersolhvervs-traditioner, så smut forbi Badut, den blog jeg også reklamerede lidt for ved Lucia-dagen. Og uanset hvad, så klik HER for det fineste, fineste billede af en gadelampe (som godt nok ikke står på en gade, men hvad kalder man ellers sådan en?). Det er ren Narnia!!

At dagene er blevet kortere og kortere fra midsommer og frem til nu, kan nok være med til at forklare denne bizarre følelse af, at december bare er fløjet afsted. Det er I OVERMORGEN!!! Hvordan Ludvig&Julemanden nogensinde skal nå at få styr på noget som helst, sådan som de fjumrer rundt og er uforsigtige med Marias Krone, det er ikke godt at vide. Hvis du ikke ser Julekalender, beder jeg om undskyldning for en sætning, som absolut ingen mening gav.

Mine julegaveindkøb er omsider ved at være i hus, ved gode kræfters (læs: min Mors) hjælp. Vanillekransene er kranset, Juletræet kommer på fod i dag, mine julehyggesokker er nyvaskede - jeg tror ikke, jeg mangler noget. Min mor virker også ganske ligevægtig. Min far har lagt fliser i mit bryggers og går rundt og siger "det e' tumpegodt" hele tiden. Og det er det! Søster laver hjemmegjort rullepølse med Faster Karen. Naboens kat kommer på besøg og sover middagslur i bryggerset i flere timer. Julen nærmer sig. Det er rart.

Overskriften på dagens Juleblogleg er i øvrigt "Ting i hjemmet du ikke kan undvære".

Indre Erna rækker her hånden op, og siger "min seng". Dette udsagn lader vi stå, og understreger, at læseren ikke bør få alle mulige sexede idéer om silkelagner og blondeundertøj i hovedet; vi er mere ovre i flonnelsnatkjolen, de strikkede sokker, og dyne i to lag.

Coca-Cola Julemanden har modtaget min

ønskeliste, og kan se, jeg ønsker mig fluffy

håndklæder - hohoho!!!

Juleblog, 21. december

2011-12-21T12:51:00.000-08:00

Glædelig Solhverv - ville jeg have sagt. Men det er faktisk først i morgen, viser det sig. Men så kan jeg sige HAPPY HANUKKAH! Den startede i går og varer 8 dage, så her er jeg da nogenlunde med.

Happy Hanukkah! Or Chanukah!

I'm sorry; I don't know who to credit for this photo -

it was in an e-mail I received from a friend last year

and he doesn't remember where he got it.

But it's so beautiful I wanted you all to see it.

If it's yours, please let me know.

Dagens Juleblog-opgave pådutter mig at nævne 10 Julesange. Eller - "de 10 mest hørte sange" stod der vist. Jeg omformulerer som vanligt opgaven efter eget hoved. Gid man altid kunne gøre det. Så ville jeg være meget dygtigere - til ALT! :-)

Faktisk går jeg ikke vildt meget op i musik. Jeg er netop fraflyttet Manden Med De Store Højttalere, og går egentlig og overvejer om ikke han skal have lov til at beholde det meste af den musiksamling, jeg bragte ind i forholdet. Minus et par særlige CD'er med affektionsværdi, of kårses. Såsom sangen "Tine Pingvin". Hans LP samling vil jeg naturligvis ikke gøre krav på og da slet ikke kassette-samlingen (oh yes, den mand er tæt knyttet til sin musik :-). Han og min bedste veninde har ofte stukket hovederne sammen og fneset over den gamle dame (that would be me), der råbte SKRU NED!

Men Julesange, se her kan jeg være med. For dem holder jeg ræddi møj af. Et voila, le top dix:

@ N ~ my un-finished top 10 of favourite Christmas songs

1- O Holy Night/O Helga Natt. Årh, den er så dejlig. På engelsk, svensk og norsk.
2- Nat King Cole's Christmas Song. Den der, der begynder "Chestnuts roasting on an open
fire"
3- Have Yourself a Merry Little Christmas. Fra "Meet Me in St Louis" som jeg ikke har set...
4- Partridge in a Pear Tree. Hurra for Fru Mørkeberg!
5- Nå tennes tusen julelys. Kyrkjebø når hun er bedst.
6- Julekveldsvisa. Fordi Alf Prøysen har en stor, stor stjerne der hvor jeg kommer fra.
7- Silent Night, Holy Night. Prøv at youtube Sinead O'Connors version, som tilfældigvis er
fra filmen Fred Claus, som I jo absolut skal se! Praktisk, n'est-ce pas ;-)
8- All I Want For Christmas is You - fordi jeg bliver glad i låget og får lyst til at danse en
nisse-hopsasa når den spiller
9- Last Christmas. Uden den er det bare ikke rigtig Jul.
10- O Come All Ye Faithful. Helst fremført af et eller andet engelsk kor, i en eller anden
engelsk kirke med meget højt til loftet. Instant gåsehud.

ej - vi standser da ikke her, vel? Kom glad med dine Juleyndlingser. Så får jeg min eks-kæreste til at lave et blandet bånd til os, og med lidt held fungerer mit gamle anlæg med dobbelt kassettedæk stadig, så jeg kan lave utallige kopier og distribuere rundt med posten. Det var et fangsy anlæg, kan I tro - det havde sådan en særlig funktion, hvor man kunne sætte den på super-høj-hastighed (I ved, så det hele lød som musestemmer) når man skulle optage over. Og hvis man skulle optage en CD over, kunne man indtaste om man havde et 60- eller 90-minutters bånd, og så blandede den sangene efter varighed, så man fik den über-optimale udnyttelse af de kostbare minutter. Det var SÅ fint, altså!

PS - Kan I huske indlægget fra 15. december, hvor jeg døde en smule af begejstring over flink DSB mand? Han har læst det - og han blev glad!! Så bliver det ikke meget større i min verden :-)

Juleblog, 19. december

2011-12-19T12:37:00.000-08:00

I dag skal jeg, iflg bloglegen, sætte en favorit fra youtube på. Denne her er en af dem, og jeg synes den er ekstra sjov fordi den er norsk. De, der så håndboldfinale i går, vil vide, at det er typisk norsk at være god :-)

Jeg håber du synes, den er gnæk-værdig.

Men så er der noget andet, som trænger sig på. Og det er den liste over De bedste Julefilm, som TV2's filmanmelder åbenbart har sammensat. Hendes liste ser sådan ud:

1-Alene Hjemme (den første, tror jeg)
2-It's a Wonderful Life
3-Die Hard (etteren)
4-Bad Santa
5-Rare Exports
6-Love Actually.

Hm. Love Actually er schön, Die Hard er god men har ikke noget med Jul at gøre, udover at den foregår i Julen. It's a Wonderful Life skammer jeg mig lidt over ikke at have set. Og så Bad Santa - argh! X-kæreste købte den, og han og hans teenagesøn syntes den var fantastisk - især den scene, hvor the Bad Santa tager en pige med i ~~kanen~~ hans ældgamle vrag og hun bliver ved med at råbe "F*** me Santa, f*** me Santa". Behøver jeg at sige, at mit hele verdensbillede var rystet. Jeg måtte gå i seng klokken 21:30...nånej, det var måske ikke derfor. Men jeg fik total humorforstoppelse og var endda nødt til at sige nej tak til en kandisstok.

Det er med andre ord Den Falske Liste, vi her har med at gøre. Og det går jo ikke. Folket har brug for min hjælp og vejledning, og derfor kommer her

Julenazistens liste over hyggelige Julefilm

1-The Polar Express. Tog, magi, Jul, og et snert af Tom Hanks. Need I say more?
2-Fred Claus. Vince Vaughn som Julemandens utilpassede (og hidtil ukendte) storebror,
   som omsider genfinder den rette Juleånd. Kevin Spacey som den onde rationaliserings-
   ekspert, der vil nedlægge Julemandens værksted og udlicitere til Sydpolen. Kathy Bates
   i fin bi-rolle som den bebrejdende mor ("why can't you be more like your brother?")
   Og så har de bare lavet den fineste Nordpol, jeg længe har set.
3-Elf. Jeg kan ellers ikke lide Will Ferrell overhovedet. Men denne her er hyggelig. Selv
   om han er lidt belastende (det er hans natur), får jeg en lille klump i halsen af glæde,
   når Julestemningen til sidst får Julemandens kane til at lette.
4-A Christmas Carol. Dickens' udødelige eventyr om Scrooge, der Julenat får besøg af de
   tre ånder fra fortidens, nutidens og fremtidens Jul. Findes i flere udgaver; den nyeste
   som er Disney's animationsfilm med Jim Carrey er helt fin. Andeby og Muppet'erne har
   også lavet deres egne versioner.
5-Love Actually. Juleromantisk komedie med en masse historier, som væver sig ind og ud
   af hinanden. Darjlig!
6-The Holiday. Skøøøn romantisk film, men ud over at den foregår i Julen (ligesom Die
   Hard) er der ikke meget nisse over den. Se den alligevel.
7-The Snowman. Tegnefilm om drengen, der flyver en magisk tur med sin snemand.
   Ingen ord, kun en dejlig dejlig sang.

Boblere:
It's a Wonderful Life. Fordi jeg tror, jeg ville synes om den.
Miracle on 34th Street. Findes i to udgaver, en fra 40'erne, og så en nyere en med hende den lille pige, der læsper (Mara Wilson), i hovedrollen. Hvis man ser den nyeste version og synes læspe-lydene er vildt trælse, kan man trøste sig med at den pæææne Dylan McDermott er med.
Alene Hjemme. Fordi den hører sig til, ligesom Wham's "Last Christmas"
Meet me in St Louis. Jeg har ikke set den, men den er på samme det-vil-jeg-altså liste
som It's a Wonderful Life. En af mine yndlingsjulesange - Judy Garland's "Have yourself a merry little Christmas" er fra Meet me in St Louis.
Four Christmases. Vince Vaughn er altid god, og der er nok familiedrama i den til at de fleste af os tænker, "ej, min familie er trods alt ikke så slem" og jeg har hørt, at nogle af os godt kan trænge til sådan en liden reminder i ny og næ.

Sådan. Så er den ultimative Julefilmliste på plads. Men kom gerne med tilføjelser - mere ultimativ er den heller ikke. Man kan aldrig få for mange Jule-dvd'er....

PS - tror I, jeg får Lars von Trier-agtige problemer, når jeg kalder mig selv Julenazisten? Det er altså ikke på den tredje-rige-sympatiserende måde. Føler snart, jeg bør skrive en disclaimer. Alternativt skyde skylden på X-kærestes søn (I ved, ham der synes Bad Santa er en god film...), som var den der fandt på navnet. Han arbejder som facer, så han kan nok ta' det.

@N ~ a Danish TV channel published a list of The Best Xmas Movies - it's the top-6 you can see above. And it's wrong, all wrong, I tell ya. For one thing, Bad Santa is on the list. And that is - well, one bad Christmas movie. My psyche was simply not strong enough to take Billy Bob Thornton as a skinny, smoking, thieving shopping mall Santa who pisses himself and takes Marisa Tomei for a "sleigh ride" while she goes "F*** me Santa, f*** me Santa". Needless to say, Ali and his son loved it and thought it was hilarious. It was one Christmas dvd I did not take with me when I moved out :-)    So, to aid the public, I have published my very own list, because who is more qualified to do that than za Christmasnazi :-)    The last 5 movies are ones that I either haven't seen or just haven't felt like watching about a million times, so they're on the oh-they-almost-made-the-real-list list. Home Alone is on there, too. Not because I love it - frankly, I'm a bit tired of it - but it just sort of belongs there, just like no Xmas party is complete without Wham's "Last Christmas".

Be merry. xo

Juleblog, 18. december

2011-12-18T12:54:00.000-08:00

4. søndag i Advent. Under en uge til Jul. Glæder I jer? Jeg gør! :-)

Jeg har haft en dejlig weekend. Fredag trissede jeg rundt inde i Århus, afleverede den sidste Adventsgave til den fine hund som er dette års modtager af Tines Adventskalender (nå ja, og så hundens "mor", min veninde) og købte lidt julegaver, indtil klokken var blevet lidt over myldretid, så jeg kunne overskue at kaste mig i et tog hjemad. Og så gik jeg i øvrigt i seng 21:30 og hvis der er noget, jeg synes godt om, så er det at krybe til køjs til pensionisttid.

Lørdag morgen vågnede jeg tidligt, klar til at tackle verden og lidt mere julegaveindkøb. Jeg lånte mine forældres bil og drog fluks til Kolding, lige i tid til butikkerne åbnede. Det var en smuk morgen - det er ikke hver eneste weekend, jeg får set solopgangen (ej heller her om vinteren...)

Jeg havde lidt ekstra tid, før butikkerne åbnede, så jeg benyttede lejligheden til at svinge forbi mit yndlingshus i Kolding - det er byens ældste og opført i 1589. Vindt og skævt, men hvis nogen køber det til mig, skal I ikke høre noget brok

My favourite house in Kolding, built 1589.

Please note the angles, compared to the

boringly straight lamppost.

View from the street to the back yard.

I am just sick with love for this place.

The yellow building on the left is almost as

old - today it is a restaurant ("A

Hereford Beefstouw")

See something between the windows

on the top floor?

It's a cannonball from the battle in 1849

(I think it was put there deliberately as a reminder, after the war)

Another Kolding favourite:

The owls over the book shop. Notice how one

of them keeps an eye on the door :-)

An old bank sign

The red building you can just about glimpse on

the left is Koldinghus - the local castle, no less.

And the steps leading up to it behind this little

arcade are the Spanish Steps. I've sat on these

steps many a Friday night, snogging some hopeless

teenage boy (when I was a teenager myself,

I hasten to add!)

Kolding midtby er ikke helt hvad den har været. Det, de frygtede, da Kolding Storcenter blev bygget, er desværre delvist blevet til virkelighed. Der er stadig liv i Helligkorsgade og Østergade; Søndergade har det vel rimeligt, men Jernbanegade er helt ærligt ved at være lidt spøgelsesagtig og kedelig. Men ikke i denne weekend! Da var der nemlig omrejsende marked i byen, med boder fra flere steder i Europa, især Holland og Italien. Jeg handlede flere steder, men havde kun åndsnærværelse nok til at tage billeder af Manden med de Store Oste.

Efter at have bragt lidt flere af Julens gaver i hus, drog kernefamilien i samlet flok ad Tyskerland til. På jagt efter en lidt anden slags Julens gaver, og ikke mindst Knackwurst til min far. I en af butikkerne fandt vi endog gaver fra Fordums Tid:

Disketter og optagebånd! Kraftigt nedsat!!

An offer you can't refuse - floppy discs and

blank tapes, both at unbeatable prices :-)

Og ved I hvad, jeg kom igen i seng før 22:00 - og ja, jeg ved godt det lyder keeeedeligt, og det var lørdag, og det er december, og der er garntrisse en eller anden Julefrokost, man kunne gå til, men ved I hvad - jeg giiiiiiiiiiiider ikke. Ja, jeg er gammel som bjergene (35). Og min Indre Erna folder sig alt, alt for meget ud. Og nu gider du da slet ikke læse videre her, for så falder du bare selv i søvn. Men I tell you folks, det er bare den vilde, vilde luksus at kravle i seng kort efter Julekalenderen 2 aftener i streg - jeg er nærmest et nyt og bedre menneske allerede. Se bare, hvor lang denne blogpost er, sammenlignet med gårsdagens!! Snorkfrøknen, kan I kalde mig nu. Jeg er ligeglad. Pyjamas er det nye sexy, walla.

Så var det jo også, jeg skulle være frisk og vågen til i dag. For i dag skulle JULETRÆET i hus. For Tine za Christmasnazi's guide til HvordanManFinderDetPerfekteJuletræ, se sidste års Lucia-dags-blogpost. For en mere rummelig tilgang til tingene, nemlig min fars, se dette indlæg. Næste år har jeg både plads og enevælde til at gøre præcis som jeg vil; i år bestemmer mine forældre og det vil sige, at det fra Virkelyst hjembragte træ har et noget mindre omfang, end det jeg havde udset mig. Det er dog ikke så dumt. For så behøver vi ikke at vælge mellem træ eller gæster i år....... (mådehold er tydeligvis ikke min stærke side hvad Juletræer angår. Dem, der er overraskede, bedes række hånden op).

Nu lyder det måske, som om jeg er utilfreds med Årets Træ. Men det er jeg slet ikke. Jeg elsker det allerede og GLÆDER MIG, til det skal ind i stuen og pyntes, hvilket først sker i midten af næste uge. Men I kan da lige få et sneak peek - af mig og min far, der bærer det hjem:

Bringing home the tree!

Vi har tændt det 4. lys i Adventskransen - og jeg har åbnet den 4. Adventsgave:

The fourth present in my Advent Calendar -

when you press his left foot, he plays

a noisy and rather jazzy version of

'Santa Claus is coming to Town' :-)

Tusind tak til Familien Hittemis!

@ N ~ today is the fourth Advent Sunday. I've had the most wonderful, relaxed weekend. No plans whatsoever, and lots of time spent with family. I went shopping early Saturday morning, before most people were up. You can see the pictures from Kolding in the Danish text above. Then we went to Germany; we live about an hour's drive from the border and sometimes go shopping for things that are cheaper there, such as Pepsi (not for me, no-no, you didn't think that did you :-) My sister found the floppy disks and blank tapes that were on sale - an amazing 75% off!! - but we were able to resist. There's a financial crisis, so every purchase must be carefully considered.

And we bought the Christmas Tree today!!! Yay!!! It's not as...shall we say, wide-bodied as the trees I tend to choose, but my parents wisely pointed out that if we bought the one I had my eyes on, we would have to un-invite several guests... ahem. I must admit they had a point.

This weekend, I went to bed before 10pm Friday and Saturday. It was awesome and I feel a million times better for it. The little old lady inside me (Inner Erna) is going "whoop-whoop!" - she loves it when I give in. Which I do fairly often.

Juleblog, 17. december

2011-12-17T12:35:00.000-08:00

Today's headline is "my Xmas wishlist" - but I can't think of a single thing. Except an Iphone and somehow, I don't think that one will end up in my stocking. Today's good news is that I finally got started on buying Christmas presents (yes, I bought one earlier in December, but that was for an overseas delivery :-)

Catholic church on the pedestrian street in Aarhus

This is my one December without any set plans, so I'm making the most of it - and hope you're enjoying your Saturday xoxo

Juleblog, 16. december

2011-12-16T02:25:00.000-08:00

"Dit største ønske", står der som bloglegens overskrift i dag.

.....

er det plat at skrive Fred i Verden? Det gjorde man altid, når man som barn skulle skrive i venindebøgerne. Det stod lige neden under yndlingsfarve (turkis; lejlighedsvist stavet "tykis") og yndlingsdyr (gravhund og marsvin). Jeg har lige set mig omkring, og vi, der skrev det fromme ønske, har ikke rigtig fået det opfyldt. Der var en pige, som jeg ikke engang kan huske hvem var, som skrev "at få Tom André som elskling". Elskling???? Seriously??? Vi var, hvad, 10 år gamle? Nå, men chancen for at hun fik sit ønske opfyldt er da nok hundrede gange større, så hvem griner mon nu (Tom André, måske?).

Jeg er ikke lige på udkig efter nogen elskling; har vist ca. samme erotiske udstråling som et pindsvin lige i øjeblikket. Jeg håber stadig på verdensfred, men tror desværre ikke så meget på det, så længe der er mennesker involveret (ak, jeg er det desillusionerede barn). Så nu ønsker jeg mig andre små ting. Jeg ønsker mig, at julesindet sætter ind, så folk smiler og giver plads i trafikken, godt gider at gøre plads for barnevogne, og ikke hvæser i butikkerne. Jeg ønsker mig, at der falder en tilpas mængde sne den 23. og 24. december. Jeg ønsker mig flere fridage mellem Jul og Nytår, end jeg har. Jeg ønsker mig en ny pyjamas, nye hyggesokker, og en hel dag, hvor jeg bare går rundt i dét, mens jeg spiser vanillekranse og ser hyggelige julefilm. Jeg ønsker mig en billet til London + et gavekort på 3 hotelovernatninger. Jeg ønsker mig, at biksen giver mulighed for at jeg kan arbejde hjemme 2-3 dage om ugen (alternativt ønsker jeg mig et nyt arbejde; any takers?). Jeg ønsker mig en Iphone, og meget gerne en æblehæk - I ved, sådan en på espalier, der ikke bliver mere end en meters penge høj. Sisdtnævnte til levering omkring min fødselsdag næste efterår. Tak. Jeg ønsker mig også, at sommeren bliver lang og skøn, med varme solrige dage og lune nætter med en let støvregn. Og jeg ønsker mig rullegræs, og en anlægsgartner der gerne arbejder for småkager.

I morgen hedder overskriften "julegaveønsker". Den liste er det straks værre med. For af ovenstående er det vel kun pyjamassen og sokkerne, der kan komme på den.

Juleblog, 15. december

2011-12-15T00:18:00.000-08:00

Dagens overskrift i blog-legen hedder "noget du er stolt af".

Men den omdøber jeg lige fluks til "noget du fryder dig over". Er også lidt mere jule-agtigt, synes jeg selv.

Det er jo sådan, at jeg 10 gange pr uge befinder mig i DSB's vold i ca. en time, på vej til eller fra arbejde. Så for mig var det ikke bare julerejsen, der pludselig stod som en usikker fornøjelse, da DSB's togmekanikere (hedder de det?) nedlagde arbejdet.

Mit morgentog er et lyntog, og de kører efter planen men med færre vogne end normalt. Så jeg troppede op på perronen i morges på den forkerte side af klokken 7 - og så, at næste tog mod Århus faktisk var et regionaltog, som var ca. 15 minutter forsinket. Et tog er et tog, så det hoppede jeg da på, og se dét var en god idé. For hvilken glad togfører, de havde bemandet netop dette tog med.

"Mine damer og herrer, hjertelig velkommen her i vores lille regionaltog på denne kolde morgen. Toget her standser i dagens anledning også i Skanderborg. Vi har en klar forudanelse...eller, øhm, forventning om at vi når til Århus cirka klokken 7:45. Om lidt kommer jeg igennem toget, og så vil jeg besvare alle jeres spørgsmål om rejsen efter bedste evne"

Ved næste stop annoncerede han glædesstrålende, at forsinkelsen nu var helt nede på 10 minutter - "så har vi lige lidt tid til vores ekstra stop i Skanderborg, og vi skal nok sørge for, at det går rigtig hurtigt". Og så kom han igen rundt og snakkede hyggeligt med passagererne og fandt ud af, hvad de havde af videre forbindelser.

På vej ind til Århus var han i højttaleren igen: "Ja, mine damer og herrer, så nærmer vi os Århus, og vi vil gerne sige tak for tålmodigheden her til morgen. Jeg kan glæde jer med, at parterne nu er begyndt at tale sammen igen, så vores togmekanikere som vi har så hårdt brug for, de er gået i arbejde igen, og jeg er sikker på at de går til opgaven med oprejst pande og gå-på-mod, så vi kan få alle vores togsæt ud at køre til jul. Toget til Aalborg-Frederikshavn går fra spor 3 klokken 0748, så der er lige nogen minutter til at skifte tog i. Igen, vi takker for tålmodigheden og håber, I får en god dag på trods af regnvejret"
.... lidt senere, da vi kører til perron, og han kan se at toget til Tyskland holder inderst, så man skal helt ud i afsnit C hvor Aalborg-toget holder: "ja, det fine tog med den røde stribe, I kan se her, er faktisk toget til Hamburg og Berlin, så jer der skal til Aalborg skal altså helt ud yderst på perronen hvor jeres tog holder. The nice train with the red stripe is going to Berlin, so the train to Aalborg is out... >>uark<<, [rømme sig] [hyggelig latter blandt passagererne], you have to go to the front end of the platform to get the train to Aalborg"

Ajmen hvor jeg da elskede den mand! Hvis ikke det er julesind&DSB-ånd i ét, så ved jeg ikke hvad der er. Han fortjener virkelig småkager til Jul!

Dette überfede billede er taget af min

søde kollega Denise - tak for lån! :-)

Juleblog, 13. december

2011-12-13T10:49:00.000-08:00

Glædelig Luciadag!!!

Jeg har ikke fået bagt lusekatter (der skal være flertals-r på, når jeg skriver det - for jeg har mest fået dem i Norge). Til gengæld lavede min mor pandekager til aftensmad, og ved I hvad, det er faktisk lige så godt!

I dag har jeg ikke det store at berette - jeg er så søvnig, at jeg var klar til at gå til køjs, straks pandekagerne hvilede trygt i min mave. Er dog kommet til fornuft - jeg går først i seng, når jeg har set Julekalender(e), men så ligger jeg der også. Lige o' minutten!

Må jeg ikke have lov til at henvise de læsere, som ønsker sig lidt Lucia-trivia, hyggelige billeder og ikke mindst, opskriften på de der lusekatter, til en blog jeg ofte lægger vejen forbi, når vi varmer op til en eller anden højtid: BADUT Hvis man har nogen børn, man leger drillenisse for, og er ved at gå i panik over at skulle finde på narrestreger 11 dage endnu, så kan jeg varmt anbefale at bruge lidt tid derinde. Hun har så mange gode idéer, at jeg næsten ærgrer mig over, at jeg ikke har nogen børn, jeg kan lade den slags gå ud over. Overvejede lidt at være drillenisse for min far, men hvis han kommer ud til sin lastbil klokken 05:30 og opdager, at rattet er totalt indpakket i rødt crepe-papir og grangrene, så tror jeg ikke rigtig, han vil modtage Julebudskabet i rette ånd...... Nå.

Dagens udfordring i Juleblog-legen hedder "et billede, du har taget".

Sådan et har I jo aller* (*jysk; betyder aldrig) set før her på bloggen.

Og jeg er ikke engang særlig leveringsdygtig, lige netop i dag, for jeg bruger min fars laptop lige nu. Han er ikke hjemme, så jeg kunne godt låne den. Normalt er han ellers tæt knyttet til den; der bliver både læst bilannoncer, checket nyheder og lagt kabale. Alt sammen udført ved hjælp af det yderst effektive 1-finger system, lejlighedsvist suppleret med et "næij for saten, hwa' er'et den lawwer?!"

Heldigvis kan jeg jo så gå på facebook og se, hvad jeg har følt for at dele med omgangskredsen dér. Første foto viser et ur, I da godt må forære mig i Julegave (hvis I kan vriste det fra Den Gamle By)

Andet foto viser de ænder, jeg havde besøg af på terassen forrige sommer. De blev en hel eftermiddag og lod sig gerne traktere med både kildevand og marsvinenes kornblanding (når nu der ikke kunne fremskaffes bagerbrød med så kort varsel)

Ingen af disse fotos har nogen relevans for noget som helst. Men fine er de!

Til gengæld kommer her en lille mini-guide til Lena og andre, som gerne vil lægge en kommentar, for kommentarer er som ande-fotos; man kan aldrig få for mange :-) Og jeg har faktisk oppet mig mht at besvare dem også, så skriv glad!

Jeg har prøvet at være pædagogisk og screenshot-agtig; nu må vi se om det er til at fatte.

Lige under hvert indlæg er der en lille boks, hvor der Posted by The Blogless Sister og til højre for den står der COMMENTS. Klik på comments og voila, en lille boks åbner sig:

I tekstboksen skriver du din ~~hyldest~~ hilsen til mig. I det næste lille felt skal du skrive det ord ind, der står med blåt - her "stactura", hvilket er rent vrøvl, men er der for at forhindre at jeg får alt for meget spam.

Så er det tid til at vælge identitet - du må godt vælge den nederste (Anonymous) men hvis du ikke er så hemmelig, så klik i Name/URL og skriv dit navn i Name-boksen. URL-boksen lader du bare stå tom. Så klikker du på PUBLISH YOUR COMMENT - og så ser det sådan ud:

Næste gang jeg logger på kan jeg se, du har skrevet, og så bliver kommentaren offentliggjort. Tadaa!

@ N ~ Happy Saint Lucia's day! Today, people in Sweden, Norway and (to a lesser extent) Denmark eat hot saffron buns, and in schools and other places they have Lucia processions headed by a girl wearing a crown of candles (electric ones these days) followed by all the other boys and girls, each holding a candle in their hand, singing the Lucia song. All the other lights are switched off, so it's quite a magical little moment.

Juleblog, 12. december

2011-12-12T14:45:00.000-08:00

Velkommen til den næst-sidste uge før Jul!! Dagens udfordring i blog-legen hedder "vis os et billede af dit hus, set udefra", men det må gemmes til en dag, hvor adressen ikke længere hedder c/o Mor og Far.

I stedet skal I se billeder fra, hvad man måske med lidt god vilje kan kalde mit himmelske hjem her på jorden, nemlig den lokale kirke. (Det er jo så også der, på kirkegården, en del af mine afsjælede familiemedlemmer nu residerer permanent). Der - i kirken, altså - har jeg været i aften. Menighedsrådet havde nemlig inviteret Jette Torp til at komme og synge. Hun medbragte sin mand, som i løbet af 1½ times koncert nåede at begå sig på både (el-)klaver, harmonika, mundharmonika og sav; han var også helt træt tror jeg. Men lyden var god og sangene lige så, så det var en rigtig hyggelig lille udflugt. Og så passer det jo wældig med at jeg lige kan udvide begrebet "hjem" (temmelig stor udvidelse, men det kan vi kalde kunstnerisk frihed) og fremvise vores kirke, for den er nemlig så vældig fin, at jeg frygtelig gerne vil dele med jer. Og så er den gammel - ungefär fra 1100-1150, hvilket altid fremkalder en vis -yderst tilfredsstillende- beundring, når man fortæller amerikanere det.

-vil du med ind?

De af jer, der gider, må gerne læse videre under den engelske version. Der er nemlig lidt kirkenørderi for min amerikanske veninde, og jeg gætter på at i hvert fald Jomfru Sif vil blive glad (selv om det ikke helt huer hende, at min kirke er en lillebitte smule ældre end hendes :-)

Først lidt billeder fra dagens koncert:

Jette Torp in action

Jette Torp + ægtefælle m/sav.

Det lød forbløffende godt; gad vide om

man kan genskabe det på sin fars gamle fukssvans?

Hvis dette var en lyd-blog, burde man måske gøre forsøget (not)

Se det fine loft!

DV SKALT ELSKE GVD AFF GANSKE HIERTE, AFF GANSKE SIND,

AFF GANSKE SIEL OC DIN NESTE LIGE SOM DIG SELF

står der (frit efter hukommelsen) på en af loftsbrædderne,

tværs over kirkerummet.

Det prøver vi så på...

@ N ~ today's blog challenge says I am to post a picture of my house, taken from the outside. But nuh-uh, not yet, not while I'm still living chez Mom&Dad. So I've taken liberties with the term "my house" or "my home" and today I'll take you on the tour of my local church. I should probably say our local church :-) (I went there for a concert this evening; that's what you can see in the second and third photo)

It's a medieval church, built in 1100-something. I read somewhere that around the 12th century, more than 2,000 churches were built in Denmark, and many of them look a lot like this one - but needless to say, ours is the best :-) It is famous -not in the rock-star sense of the word, but as church fame goes - for its stone cuttings. The chandeliers in the picture above date from 1859 and 1920 and the pulpit is from 1593. The altar which you can see at the back is also from around 1593, but restored in the 1850's.

Taken this evening. They've put floodlights on

the church, which helps a lot when you

have a crappy old camera (Santa, are you reading this by any chance?)

Taken last summer.

This is what it looks like when you approach it from my village. It's actually located on a tiny ~~hilltop~~ okay, mound, sort of halfway between 3 villages, and around the corner on the right, there is another entrance just like this one. I remember when my grandmother died; at the very end she lived in a retirement home in one of the other villages, from which it would have been more logical for the hearse to take the other entrance to the graveyard but that would never have done, it had to enter the graveyard via "our" entrance. It is only just wide enough for a car.

Close-up of the north wall

The women's entrance, or what used to be

From the east

Something I didn't know was that when people are buried, at least here, they lie facing east. This end of the church used to be rounded, a semi-circle, apparently, but it collapsed several hundred years ago and while they were rebuilding anyway, they extended the main "room" of the church towards east.

Close-ups of stone cuttings

The graveyard is a pleasant place to take a walk. I know that in Copenhagen, many of the city's cemetaries are popular picnic spots; I probably wouldn't bring a sandwich and a blanket here, but I always take a little stroll around when I'm "visiting" the family.

(I like how the graveyard looks out over the

open fields. Even though you're dead, you might

still appreciate the view, right)

And you know what? There's even an American here! He crashed in his fighter plane during WWII - but he deserves a blog post of his own, so I'll leave you with a picture of "him"

Juleblog, 11. december

2011-12-11T09:24:00.000-08:00

3. søndag i Advent!

Dette bliver bare lige en kort hilsen, thi jeg er stadig på besøg hos Hittemissen & Co. I går havde vi tøsejulefrokost her, mens Hitteniecen og hendes far aflagde jagt-visit hos bedsteforældrene.

Dagen i dag har været rendyrket julehygge og indeholdt bl.a. følgende:

We've baked Christmas cookies...

...and some more cookies

Laura & Dad returned

from the hunt.

I'm fairly positive that Laura didn't actually

shoot a pheasant

- she was probably too busy texting Santa,

asking for the new Iphone for Xmas

We've lit the 3rd candle in the

Advent wreath

And I got my 3rd Advent present - can you see what it is?

It's a cake mould - shaped like a train!! :-)

Glædelig Adventssøndag alle sammen!

Juleblog, 8. december: PEBERKAGEHUS!

2011-12-08T13:33:00.000-08:00

Det er faktisk ikke planlagt, men hvor umanerlig heldigt er det ikke lige, at selve dagen, hvor peberkagehuset både er færdigt og der er skaffet små batteridrevne fyrfadslys til huse, er netop den dag, hvor overskriften i julebloggeriet hedder "noget du selv har lavet". Hvilken timing, hvilket utroligt sammentræf!!!

Det har været lidt længe undervejs, årets hus, og der var jo også et uforudset stort svind i byggematerialerne, da min far kom til at forgribe sig på chokoladeknapper og andet pynt, men jeg synes det blev rigtig fint. På ingen måde perfekt, men det er jo heller ikke formålet med peberkagehuse - de skal bare stå og udstråle julehygge og juleduft, og det gør det virkelig godt!

Hvis du googler "Klidmoster + peberkagehus" kan du se hendes huse fra de sidste par år (jeg kan godt afsløre at de rent kunstnerisk ligger i en lidt anden klasse end mit, men hyggefaktoren er omtrent den samme), og hun har linket til den opskrift og de skabeloner, jeg har brugt. Min mor kunne slet ikke lade være med at hjælpe, og hun har allerede nu planer om næste års hus, som skal være lidt lavere, noget bredere, og med knap så stejl taghældning :-) Ja ja, det griber om sig!

Nu siger jeg det selv; der er jo ikke andre til at gøre det, men jeg synes det er så FINT! Også selv om døren hænger noget i hængslerne :-)

Sidste år brugte jeg bolcher som vinduer, og det fungerede rigtig fint, men i år havde jeg ikke lige de rigtige (det er ikke alle bolcher, der smelter lige godt), og desuden ville jeg gerne afprøve en anden idé, så dette års peberkage hus har vinduer af husblas. Det virker fint og har lidt samme gennemsigtige bølgethed som meget gamle vinduer.

Windows = gelatine leafs. I use icing to

stick them to the inside of the window openings.

Decoration in process.

Notice how few chocolate buttons we have left?

Yeah. They didn't all end up on the house...

Assembly. Icing = all-purpose mortar

@ N ~ behold, my gingerbread house!!! Am ever so pleased with it. It's far from perfect, and therefore perfect in every way, just like Mary Poppins. And it just oozes Christmas! It's a bit different from last year's house, more colourful, but I like doing it a bit differently every year. The model is the same one I used last year, but next year I think I'll try to make a slightly different-looking one. No dramatic changes, just lower, wider, and with a less steep roof pitch. That's my Mother's input - she couldn't help herself and had to get involved in the decorating :-)

This, by the way, is last year's house, my first ever:

This weekend I'm going to stay at my friend Malene's. Her daughter was born last year while I was in KC and she is my wannabe-niece. We get along great, because we have a lot of things in common: we both like hanging out in the kitchen, we both love hot porridge for breakfast, and we both like cats. I'll try to blog while I'm there, but we (Malene and I) have lots of plans, including cooking for a Christmas party Saturday night, and cookie baking on Sunday (assuming we're not too hung over, but I don't expect it to be that kind of Xmas party; quite a high percentage of the guests are either pregnant or breastfeeding (not at the table); it seems to be a common thing here in the mid-thirties... )

Juleblog, 7. december

2011-12-07T13:35:00.000-08:00

Heeej! *vinke* Var ikke hjemme i går. Kunne derfor heller ikke skrive dagens indlæg, som havde overskriften "en hjemmeside du besøger jævnligt". Afslører her, at det er facebook. Crowd goes wild. Nå, videre.

I dags opgave hedder "vis os dit hjem", men det kan jeg jo ikke rigtigt; jeg er jo i transit lige nu og tro mig, I gider IKKE at se mit temmelig rodede pigeværelse. Jeg tror, jeg skrev her på bloggen for,hvad, et par måneder siden, at nu havde jeg været hvid tornado og ryddet op og vasket gulv og gjort ved - og jeg kan ikke huske, at jeg sådan rigtig har gjort noget ved det siden (undskyld Mor :-) Så I får et sneak peek af noget, som engang om forhåbentlig ikke så længe bliver mit hjem. Det kommer til at indeholde det ultimative rum, Rummet over alle Rum, el supremo rum, le chambre plus superb:

Et SPISEKAMMER!!

Hylderne er de originale, anno dazumal, med ormehuller und alles

Jeg ELSKER dem!

@ N ~ the picture above is your very first sneak peek of the house. Because today's assignment is to post a picture of my home and, well, this is my home-to-be. With my favourite room: the larder!

Status, December 2011 thus far:

Christmas cards written: 0
Gifts purchased: 0

All in all, I'm doing well but behind schedule.

Juleblog, 5. december

2011-12-05T13:30:00.000-08:00

Dagens udfordring: "noget du har bagt". Something I've baked. Etwas ich...ehm, im Ovn gebrennt habe. Quelque chose que j'ai *pouf!!!* (mon-Dieu-qu'est-ce-que-cest??!) dans le four.

Lige nu har jeg jo primært bagt det famøse peberkagehus, på hvilket der i dag er holdt en slags rejsegilde, eller i hvert fald er vægge og gavle nu kommet op. Jeg vil lade selve mesterværket være en syrpriise, så i stedet kommer en lille småkageopskrift.

I år har jeg indtil videre ikke fået bagt nogen julekager, men i weekenden skal jeg til julefrokost nr 2, denne gang hos Hittemissen (eller, teknisk set hos Malene, men altså) og når vi er vågnet om søndagen, er det planen at bage en liden omgang julesmåkager.

Sidste år bagte jeg dem her - jeg ved ikke rigtig hvad de hedder. Man bruger

250 g mel / 2½ cups all-purpose flour
100 g sukker / ½ cup caster sugar
200 g usaltet smør / 1 3/4 stick un-salted butter
Din yndlingsjulemarmelade, evt. med lidt julede krydderier rørt i / Your favourite jam; you can spice it up with a bit of cinnamon or other Christmassy spices if you like
2 hjerteformede småkageforme i forskellige størrelser / 2 heart shaped cookie cutters, different sizes
(thank you, onlineconversion.com :-)

Rør det hele sammen til en dej, som lægges på køl i et par timer. Rulles ud (med lidt ekstra mel for ellers klistrer det helt vildt) og stikkes ud - der skal bruges 2 store hjerter til hver kage, og i midten af det ene skal der stikkes et lille hjerte ud, hvilket er lettest at gøre når de er anbragt på bagepladen. Mht bagetid kan jeg ikke helt læse, hvad jeg har skrevet - helt sikkert i 10-15 minutter, men det ser ud som om der står 160 grader C. Det lyder da ikke af ret meget?? Nå, hvis de stadig er helt blege og sære efter et kvarter, så skal der skrues lidt op. De skal ikke blive brune, men gyldne og hyggelige. Når de er kommet ud af ovnen og er kølet lidt af, lægger du et bløp marmelade i midten af det "hele" hjerte, og så lægger du det med hjertehullet ovenpå, så det ligner mesterværkerne på billedet herunder.

Mix all ingredients to a fairly firm dough. Place it in the fridge for a couple of hours. Dust worktop with flour, otherwise it will stick and you will go crazy, and roll out the dough. Use the larger of your cookie cutters to cut out the cookies - make sure it's an even number, as they go together 2+2. Transfer to baking sheet and then take the small cookie cutter to cut a heart shaped hole in 50% of the large hearts. See? Bake in oven for 10-15 minutes at possibly 325 degrees Fahrenheit. Unfortunately, there's a splodge in my notes right there, so I'm a bit unsure. If they haven't turned a nice golden colour after 15 minutes, turn the oven up a bit. When they're baked and have cooled off a bit, place a little blob of jam in the center of the heart that does not have a hole in it, and then place the other heart (the broken heart, *sniffle*) on top of that and sandwich it all together to resemble masterpieces below.

Juleblog, 4. december

2011-12-04T11:39:00.000-08:00

I dag er det 2. søndag i Advent. Jeg sov hos min søster og vågnede ved, at regnen trommede hyggeligt på skråvinduet lige over mit hoved, men i Østjylland er der angiveligt faldet en lille bitte smule sne. Mere af det, tak! Jeg tør dog ikke tro på, at vi for 3. år i træk får hvid Jul, men det ville da være fantastisk!

I går kom der post til mig - fra Frankrig! Kong Mor (se link ude til højre) havde en lille give-away for nogen dage siden, og jeg vandt trøstepræmie! Eftersom det er første gang, jeg vinder so ein Ding, var jeg jo svært begejstret og taknemmelig :-)

Tør man foreslå, at I aflægger en visit hos Kong Mors JULEBLOG? Den er rød, juleduftende, hyggelig og inspirerende!

Tak for gaven!!!

Og så har jeg fået min 2. Adventsgave fra Hittemissen:

Hittemissens forældre kræver Julebagedag :-)

Åh hvor er det dejligt, at det er Jul!!!

@ N ~ today is the second Sunday of Advent. The top picture shows our Advent "wreath" this year - not very wreath-like at all :-) But the important thing is that it has 4 candles. The first Sunday you light the first candle and let it burn (maximum) 1/4 of the way down. The second Sunday you light the first + the second candle and so on until the fourth Sunday when you light all four candles. Some people do it differently and light all four candles every Sunday; there are no hard and fast rules except the four candles.

This was my wreath last year:

- Do you "celebrate" Advent in America (other foreign readers, if any, please comment as well!) ?

My gingerbread house is well underway. It has taken a while for me to complete it this year - I baked it last weekend and have just finished decorating it; hopefully I'll finish it tomorrow or the day after...

Are you enjoying December so far?

Juleblog, 3. december

2011-12-03T12:39:00.000-08:00

Puh, jeg er lidt træt i dag. Var til julefrokost med Kagedåserne i går. Ved den lejlighed er der 3, og kun 3, ting, man kan regne 100% med:

Der er meget og GOD mad
Der er ustyrligt mange pakker til pakkelegen
Man er hæs og har ondt i grinemusklerne dagen efter

Det er så dejligt med faste pejlemærker her i tilværelsen!

Dagens lille udfordring i The Blog Challenge er "Ting jeg altid har på mig" - og den er heldigvis nem! For et stæreblindt menneske som mig er det naturligvis kontaktlinser!

@Kagedåser (nå ja, og alle andre der gider): Kig lige lidt længere nede, under den engelske version. Jeg er lige blevet forvandlet til en kreablogger (det går væk ved midnat) og jeg er meget stolt af min præstation udi stjerneflet!

lånt fra samvirke.dk

@ N ~ today's assignment in the blog challenge was to list things I always carry with me. In my case, blind bat that I am, it's my contact lenses of course. And yes, I'm well aware that the illustration shows artificial eyes, but that's just because contact lenses are incredibly boring to look AT, but, I can assure you, very nice to look THROUGH :-)

I have to show you something: Every year, when this particular group of friends get together for a Christmas party, we make paper stars. And every year, I have to learn it from scratch.

This is what the paper star looks like; of course the ends have to be snipped off *snip snip snip*

Tonight I'm at my sister's place, and she has taken it (and me!) one step further. I'll have to re-learn this, of course, but LOOK!!!! Look what I made!!!

A 3-dimensional star!! Excuse me while I go and die of pride! :-)

Juleblog, 2. december

2011-12-02T07:01:00.000-08:00

***UPDATE*** @ N, scroll down to find updated translation :-)

Dagens opgave hedder "10 tilfældige facts om dig", men ganz ehrlich, hvad mere har I brug for, eller noget særligt ønske om, at vide om mig? Nevermind, I behøver ikke at svare. Dette er jo en blog, og hele formålet med dens eksistens er jo at proppe fuldstændig irrelevante småbidder fra mit liv ned i halsen på jer mwa-ha-ha-ha

Nu er jeg jo dronningen af de uafsluttede føljetoner, og i sommers startede jeg faktisk en lille sag op, hvor jeg kom så langt som til at nævne 3 ting (jeg lavede lidt om i konceptet, så det blev "9 ting jeg er svært begejstret for", fordi så passede det lige med 3 blogindlæg à 3 ting). Det kom jeg aldrig rigtig videre med, så i dag må være en passende dag at komme med 2. afdeling.

Nummer 4: JUL!

Næmmen, hvor passende! Sikke da et utroligt sammentræf! NEJ, hvor blev du overrasket nu!!!

Jeg ved godt, det er meget moderne at være lidt nå-så'er, men heldigvis er der i min vennekreds en absolut overvægt af de mere Gertrud Sand-inspirerede, og for mig er 1. søndag i Advent starten på en helt igennem vidunderlig måned, hvor jeg så vidt muligt prøver at holde alle aktiviteter i den fornøjelses-prægede ende af spektret.

I år har jeg lavet Adventskalender til min veninde Kamilla og hendes hund. I fjor var det Malene og hendes kat, der var de heldige. Jeg ved ikke, hvem der bliver den heldige næste år - det er ikke et krav, at man har et kæledyr. Det er så hygsomt at lave, og på ingen måde så krævende som rigtige pakkekalendere, hvor man skal finde på fireogtyve små gaver. Evt. ganget med 2 eller 3, hvis man virkelig har sat mange børn i verden, puha. Det ville jeg aldrig få succes med, og samme erkendelse er min mor også kommet til. Søster og jeg fik aldrig pakkekalendere, da vi var små. Vi havde en chokoladekalender og så Ulandsen (Børnenes Ulandskalender), som blev købt i Sparekassen Sydjylland (senere Bikuben, senere BG Bank, endnu senere Danske Bank, men da var den lokale afdeling forlængst gået heden; ja så gammel er jeg nemlig). Et enkelt år forsøgte hun sig, sikkert inspireret af anderledes ambitiøse forældre, med en Adventskalender - men det var sådan lidt halvhjertet. Som jeg husker det, kom den første gave til tiden; nummer 2 var noget forsinket og blev evt. slået sammen med nummer 3, og så var der nummer 4 men hey, nu var vi alligevel så tæt på jul, så om den overhovedet blev leveret, er jeg reelt i tvivl om. Det blev hurtigt droppet igen.

I stedet har vi så alle Juletraditioners moderskib: Julestrømpen!

Tidligt, tidligt om morgenen den 24. december vågner man med en behagelig julefornemmelse i maven. Mysser med øjnene og ser, at Julestrømpen nede i fodenden i nattens løb har antaget en noget mere fyldig form. Man tager Julestrømpen med ned i stuen, det er stille og helt mørkt, lige med undtagelse af Juletræet som står og lyser det hele op med et ganske særligt MAGISK lys. Og så kan man sidde der og se, hvad nissen er kommet med.

Bemærk, at det er skrevet i nutid. Det er ikke noget tilfælde - men jo ældre jeg bliver, jo større bliver angsten for at nissen et år pludselig glimrer ved sit fravær. Min Mor, som er nissens lokale kontaktperson, har fået en kedelig vane med at sige "nu er du jo fyldt 18, så nu kan det være nissen ikke kommer mere". Eller "nu er du jo flyttet hjemmefra", eller "nu er du jo blevet 35", eller "nu er du jo flyttet hjemmefra IGEN". Men hidtil har nissen ej svigtet, og for at sikre fremtidige leverancer har jeg indgået en kontrakt om, at der også falder lidt gaver af til mine forældre.

Barnlig? Hvem, mig????

5. KIRKER

Jeg er helt vild med kirker. Alle slags - næsten da. For de moderne huer mig ikke rigtigt, hvor praktiske og vel-akustikerede de end er.

True

False

Den Eneste Sande er naturligvis min lokale kirke, men den får sit helt eget indlæg senere.

6. KORT

Som i: landkort. Og hvis du skal give mig en julegave, og ikke lige har råd til en tur på Götakanalen, så bliver jeg også meget glad for en globus. Det gør ikke noget, at der er lys i.

Hvis jeg ikke kan få en bog, kan du bare stikke mig et landkort, det er sådan lige meget over hvad, så er du garanteret fred & ro i mindst en time

@ N ~ a wee bit late, but I ran out of time and had to dash off to an X-mas party. Am not hung over today. Only had a tiny bit of red wine, and quite a bit of blackberry schnapps. The latter counts as medicine, actually, as it's packed with vitamin C. It's TRUE!!!

Anyways, today's "assignment" was 10 facts about Moi, but as I never finished my list of Favourite Things, here's part 2 of 3. Who knows, I may even get round to writing part 3 of 3 before 2012, but I wouldn't hold my breath if I were you...

Without further ado:

Number 4: CHRISTMAS

I'll bet you're surprised now :-) But my, how very appropriate for this Christmassy blog challenge.

Ali's son once called me ze Christmas Nazi, because I have very firm ideas about how Christmas should be and am loath to tolerate any sloppiness :-) But as I recall it, on that particular occasion, Ali suggested opening the presents at home instead of carting them all the way over to Grandma's house, opening them there, and then transporting them back home. Eeeeek! As you can imagine, that did not go down well with me :-) Fortunately (for him), Ali quickly realised the error of his ways hee hee. *insert evil smiley here*

Do you "celebrate" the 4 Sundays of Advent? Over here, we have an Advent wreath with 4 candles, one for each Sunday. I'll show you tomorrow. I've made an Advent calendar with four little presents for one of my friends (and one for her dog :-) And another friend (who got an Advent calendar from me last year) has made one for me this year! The first present was the Xmas socks :-)

My favourite part of Christmas - well, I love all of it, but a special highlight - is the Christmas Stocking. As you may or may not know, over here the Big Day is the 24th where we have Christmas dinner in the evening, dance around the Christmas tree and open presents. My day starts very early in the morning, before anyone else is awake, with the Christmas Stocking. It's absolutely magical. I so hope my Mom won't terminate the contract with Santa, as she has threatened to do more or less every year since I turned 18. As a sort of pre-emptive strike, I have procured Christmas Stockings for her and Dad and put them on the annual delivery list as well.

Number 5: Churches

My favourite buildings! But I'm afraid I'm a bit old-fashioned - I don't like the modern ones much, even though I'm sure they're extremely practical, provide excellent acoustics et-ce-te-ra. My local one is the best of all and deserves, as I mentioned recently, a post of it's own some day.

Number 6: Maps

I love maps. My favourite hobby is reading, but if there aren't any books or magazines available, you can just sit me in a corner with an atlas of the World and I won't give you any trouble. Promise!

See? Not giving you any trouble whatsoever!

Julebloggeri - 1. december: Julepynt

2011-12-01T13:06:00.000-08:00

TODAY'S THEME: CHRISTMAS DECORATIONS

Nu blev Lena jo glad, fordi jeg sådan genoptog skriveriet. Og da jeg skylder Lena meget - hun har f.eks. doneret et sæt havemøbler til mig, som jeg slet ikke kan takke nok for! - så vil jeg jo gerne køre videre i god stil.

Og så var det, at jeg ved en tilfældig overspringshandling klikkede mig videre fra Yndlings-Ordningen til en blog, som har Meninger. Hvilke meninger der haves, nåede jeg ikke at finde ud af, for dagens blogpost var denne her:

JULELEG - så vidt jeg kan se er den opstået her

Se så!! Juletema, det er noget, vi synes om her på matriklen! Måske får jeg ikke lige skrevet hver eeeeeneste dag - men så er der da i hvert fald ikke noget der hedder "mangel på inspiration" som undskyldning

Vi iler afsted med dagens overskrift, JULEPYNT. Er der noget bedre? Påskepynt, Halloweenpynt og altmuligandetpynt står mit hjerte nær, men Julepynt er nu det bedste af alt.

@ N ~ yay! December's here! The gingerbread house is well underway - construction having been a bit delayed as some of the decorations were eaten by my Dad :-) I have re-stocked, but will have to wait until Saturday or Sunday with the finishing touches. Tomorrow night some of my girlfriends and I are having our annual Christmas party; I foresee a rather s.l.o.w Saturday morning...

Anyways, I found a Christmas Blog Challenge on the internet today. It's very neat - a Christmassy headline for each day:

1- Christmas decorations
2 - 10 random facts about me (hm. that sounds familiar. and reminds me there's a part 2+3 of a certain blogpost waiting to be written....)
3- Something I always carry with me (not very Christmassy, actually?)
4- 2nd Sunday of Advent
5- Something I baked (nom nom nom)
6- A favourite website (better not say facebook I guess)
7- Pictures from my house
8- Something I made (oh yes. I am so very much the creative, d-i-y person...)
9- My favourite Christmas present recipe (a direct translation. must confess I don't get it)
10- A screen shot of my desktop (on my computer, that is)
11- 3rd Sunday of Advent
12- Pictures from my house (outdoors)
13- A photo I took
14- A picture of me, taken today
15- Something I'm proud of
16- My biggest wish
17- What I'd like for Christmas (shouldn't this be one of the first posts? so loving readers have time to buy&ship ? :-)
18- 4th Sunday of Advent
19- A favourite youtube video
20- A Christmas tradition
21- 10 favourite songs (hm....Wham's "Last Christmas"???)
22- Things (in my home) I couldn't do without
23- A report on my doings today
24- Cozy Christmas theme
25- "Show us what you got for Christmas!"
26- Outfit of the day (yes, this will turn into a fashion blog)
27- A photo (or description) of my last meal (not the LAST one ever. latest one. I hope)
28- New Year's resolutions
29- Crystal Ball theme - headline is "where will you be in 5 years' time?" (help)
30- New Year's Eve theme

So this should be fun (I hope). Not sure I will get round to writing each and every day though....ahem.

And now I have to go and wrap a few presents for tomorrow's party which always involves 2 dices, a load of random presents, a stop-watch and a tiny bit of chaos :-)

Halvblind, men med spændstig bækkenbund

2011-11-30T00:12:00.000-08:00

Hvis man tager en lillebitte forkølelse med på ferie og hælder en blanding af varme og aircon på den, så vil den trives godt og blive til noget, du kan være virkelig stolt af.

Således også min, der nu primært manifesterer sig i form af en flot hoste. Jeg render derfor på toilet i én uendelighed, for mine bækkenbundsmuskler er helt udmattede af alle de øvelser, jeg laver dagen igennem, og jeg er så angst for, at det vil gå galt hvis blæren kommer over halvt-fuld-mærket. Men de bliver trænet, musklerne!

Der er nu også brug for at holde på alt, hvad der holdes kan. Forleden hostede jeg nemlig så kraftigt, at min ene kontaktlinse faldt ud.

Kan man få tilskud til beskæftigelse af folk af min slags???

"Du kan hilse din datter og sige...

2011-11-27T14:20:00.000-08:00

at hun er falden noget af på den!"

Sådan siger Lena, når hun taler med min mor. Og hun har naturligvis ret. Jeg er ganske meget bagud med opdateringer på mit spændende liv; skyder skylden på det selv og prøver hermed at råde bod på sagerne. Hej Lena! *vinke*

Jeg har brugt fraværet på at være lidt ked - der er meget, der trænges om pladsen i mit hoved lige nu, og til min store utilfredshed har det meste været triste og/eller bøvlede ting - og så på at forsøge at rette op på ked-af-det-heden ved at drage til Thailands lummerfugtige solskinsstrande med min søster. Vi gik til Projekt Stress-a' med våbnene SØVN, Thai-massage, 1 bog om dagen, og tøsehvinende turistguider. Jeg tror, det virkede, og hvad der måtte sidde tilbage i systemet af hjertebanken og åndenød satser jeg på, at julemåneden gør kål på.

Og hermed slut på jammer, klage og retfærdiggørelse. Nu til løfter om bedler fra Thailandstur (jamen de skal nok komme; skal bare liiiige sortere lidt); hjertesuk over at dette ikke er en lydblog, thi jeg har øvet mig virkelig meget i at efterligne de der turistguider, som tøsehvinene til trods godt nok var mænd (det tror jeg da), og et eget lille *squeal* over at det i dag er 1. søndag i Advent og vi dermed har indledt den officielle Julemåned (ja, vel skal Jul da staves med stort J).

De sidste år har denne dag været dagen, hvor jeg fra morgenstunden sendte A op på loftet efter ~~Den~~ De Store ~~Kasse~~ KasseR med Julepynt, hvorefter han i radbrækket tilstand kunne observere mig vimse rundt og gøre Gertrud Sand misundelig. I år er julekasserne for længst kommet ned fra loftet, men desværre gik de sporenstregs i opbevaring, så jeg må nøjes med at være lille hjælper i min Mors julepynteri. Hun er lidt mindre ....excessive end jeg er, men det er nu ikke helt ringe, thi i hendes julearsenal befinder sig jo op til flere genstande, som i mit julemaniske hoved har omtrent samme status som Det Sande Kors. Altså, ting som vi har julepyntet med siden jeg var helt lille *slår-hænderne-sammen-med-henført-ansigtsudtryk* *og-viser-billeder-af-nogen-andre-men-også-pæne-ting*

I øvrigt - det her med at bo hjemme, ikke? Det går wældig. Næsten for godt. Ikke alene er jeg på ingen måde ved at blive drevet til vanvid; mine forældre synes, det er så hyggeligt at have mig boende, at de næsten ikke vil af med mig igen. Må passe godt på ikke at blive et af de der børn, der i en alder af 40 stadig bor hjemme, fordi intet andet sted kan levere samme service- og underholdningsniveau.

I går var jeg lige et smut i den lokale Brugs. Passerede ved indgangsdøren to mænd der stod og snakkede og foretog, da min hjerne havde tygget på synsindtrykket i 3 sekunder, en lyn-opbremsning-og-omvending, for var det ikke, jo sørme så, den ene af dem var en jeg kærestede med et par måneder i sommeren mellem 2. og 3.g, og han hører altså ikke hjemme her ude o æ land. Så jeg hilste pænt; så vidt jeg husker sagde jeg "jamen hva' fa'en laver du da her???" og så sagde han, at han boede herude nu, og a-ha sagde jeg, tænk bare,- ja sagde han, jeg er blevet skilt, ih-men-dog-tillykke sagde jeg så, ja så nu bor jeg oppe på det gamle plejehjem sagde han, og var man nu en udenforstående bloglæser så ville man undre sig meget, men det gamle plejehjem er nu ombygget til almindelige lejligheder, heraf beskrivelsen det gamle plejehjem, see? Tø-hø, sagde jeg, det er dog aldrig for tidligt at lægge billet ind på plejehjemmet, og selv er jeg så i øvrigt flyttet hjem til mine forældre igen, og så stod vi der og kiggede på hinanden og følte os nok som nogen temmelig platte midt-i-trediverne, for hvem det ikke lige var gået efter planen.

Men jeg har en ny plan! Planen over alle Planer!! HAH!!! Og 1. del af den er at bage et peberkagehus; som en anden entreprenør har jeg nu elementerne klar og i løbet af et par dage skal de så dekoreres og samles. Det bliver så godt, altså!!

@ N ~ toodeloo!! Still here. Back, actually. From much-needed r&r in Thailand; pictures comin' I promise. Also back on track, I think, from minor meltdown. A Head thing, 'nuff said. It's the first Advent Sunday, and I have started my gingerbread house. This is all part of my master plan for a happy 2012. It starts here.

My current living situation is still chez mom and dad. And you know what, it's fantastic. We're not getting on each other's nerves and are actually enjoying each other's company. It's terrific. But it still sounds a bit bleurgh when I tell other people that yes, I'm 35 and currently living with my parents. The other day I bumped into a guy I dated brieflly in high school. Our conversation went a little something like this: (me) "What are you doing here?" (him) "Well, I'm divorced now" (me) "Oh really. Congratulations" (him) "Ehm, thanks. Yeah, so I got an apartment up at the old retirement home" [editors note: the old retirement home has been converted into apartments for people who haven't retired yet. They built a new one a bit further down the road] (me) "Oh, tee-hee, never to early to get a foot in there I suppose. Me, I've just moved back with my parents" - and then we looked at each other and felt a bit like the silly 35-year-olds-with-plans-that-didn't-work out ... that we are.

But I am making new plans, and 2012 is going to be a great year. It probably has a superb numerological value, dontcha think!

This is our local church, built around 1100-1150. I took this picture yesterday; my sister and I took a walk to say hi to Grandma because today would have been her 104th birthday. I'm posting the picture here to remind myself that I want to take you on a grand tour of the church some day. The weather was nice yesterday; today it's dark, rainy, and windy (gale, but by American standards perhaps just a light breeze? :-) This was the view from my window a few hours ago:

Vinke-vinke

2011-11-14T10:20:00.000-08:00

Ved I, hvad der godt kan gøre en mørk og trist mandag eftermiddag cirka en miljard (jo, vel skal det da staves sådan) gange bedre?

Det er, når man sidder i den lille Oddergris på vej ind til Århus H, og den pga signalernes sære logik er i gang med at overhale et InterCity-tog (lokomotivførernes udgave af dørtræk??). Man sidder og kigger ind i toget ved siden af, studerer passagererne og håber-håber-håber at Grisen holder farten, så man kan komme helt foran. Og når det så sker, og man kigger ind i InterCity-togets førerhus og vinker til lokomotivføreren (havde du overvejet ikke at vinke?) og han så både smiler og VINKER TILBAGE - så bliver verden lidt rarere, lige med et.

Og ja, jeg lever, men ikke vanvittig godt lige i øjeblikket, hvorfor der er noget stille her på din yndlingsblog. Jeg iler med en glad illustration af folk (dog ikke loko-førere), der vinker fra et tog. God mandag.

fra dailytimes.com.pk

Oh-wise-one does Halloween

2011-11-01T13:44:00.000-07:00

What an awesome Halloween costume!!! R, you rock!!

HAPPY HALLOWEEN

2011-10-31T14:34:00.000-07:00

Come fly with me, let's fly, let's fly away

2011-10-31T14:31:00.000-07:00

For 10 dage siden, midt i triste begivenheder, var der 2 flybilletter med Søsters og mit navn på. Jeg er ikke den store Ryanair-fan men en direkte afgang til det vestlige Sicilien er svær at sige noget dårligt om, og 3 dage i behagelige 20-25 grader, uden for turistsæsonen, kan jeg slet ikke finde gode argumenter imod.

Vi tullede meget rundt, var i kirker, på museum, på fiskemarked, sov middagslur, slurpede olivenolie, spiste italiensk is og god mad, og ind i mellem huskede vi at slappe af ;-) Lige hvad der var tiltrængt efter nogen lede dage, hvor man bare havde været alt for ked af det.

Den ene dag tog vi til Erice som ligger højt på ~~engrenenkrage~~ en bakketop med fantastisk udsigt og så smalle gader, at det ikke er alle steder, der kan køre en bil igennem - jeg vil dog sige, at italienerne får flere biler igennem end jeg ville have troet kunne lade sig gøre. Hvor der er vilje, er der vej, og hvor der er en italiener er der en parkeringsplads til hans bil.

Det var jo som nævnt uden for turistsæsonen, og hvor de fastboende var henne er jeg ikke helt sikker på - ude at køre Alfa, måske, eller på arbejde? Men i Erice oplevede jeg det fantastiske, og for Italien ganske usædvanlige, at have helt tomme ører. Vi sad midt i byen, og kunne ikke høre andet end en kirkeklokke i det fjerne, og et par mennesker der talte lavmælt. That was it. Det var i sandhed det bedste i hele verden.

@N ~ picture spam from Sicily, as promised!

Snart professionel

2011-10-25T14:14:00.000-07:00

Ja, tænk. Vupti, så gik der 2 indlægsfattige uger og NU har jeg været til banko igen.

Checking everything is in place

Jeg kan lige så godt ødelægge spændingen med det samme - nichts vandt jeg denne gang. Det er kritisk, for vi har spist gevinsterne fra sidst. Og nu da andesæsonen snart indledes, ville jeg svært gerne have vundet et af de 25 kræ, der var på højkant. Men ak. Jeg vandt blot en 10'er i sådan noget ~~skrabe~~ rivespil, og som billedet her illustrerer, formøblede jeg straks hele den formidable sum på nye lodder.

Do not think 'compulsive gambler'. Think

'pillar of society' and 'supports local

instutions financially' and

'paragon of virtue'.

Thank you, thankyouverymuch!

Trods aftenens totale fravær af held, var der alligevel en ganske eksklusiv dimension; i hvert fald for mig. Takket være Faster K spiller jeg nemlig ikke længere med tilfældige papbrikker, mens jeg kaster misundelige blikke efter de andres fine arvestykker. Nu er jeg nemlig SELV i besiddelse af en hel pose (ryst æ pues) 1-, 2-, 5- og 10-ører!!!

Old Danish coins, from 1940's to 1970's

(actually, there are quite a few 10-ører from

1976. The year I was born. Who am I to

call them old coins.)

There is an amusing tradition about the 1-ører

(the small one at the front): girls used to save

1-ører to buy their wedding shoes with.

I guess a pair of shoes could be had for

25 kroner back in 1950, so that would

have been 2500 1-ører.

My aunt was duly saving 1-ører when her

pesky little brother (= my Dad, then 7-8 years old)

stole them all and used them to buy cigars.

Times were indeed different back then :-)

Jeg er naturligvis totalt über-excited over mine "nye" fine spillebrikker og har fundet dem et passende hjem i en gammel cigarkasse:

Man lærer noget nyt hver gang man er til banko (det er sandt - gælder for 100% af de gange, jeg har været afsted). Jeg fandt ikke ud af, hvorfor 90 hedder Gamle Ole, men 1 kaldes åbenbart -af visse taloplæsere- Bette Jen. Det synes jeg er så fint.

Spænding mangler der heller ikke. Når man får banko, er det nemlig vigtigt at man råber BANKO lige præcis når det sker. Ikke noget lal med at komme i tanker om det 3-4 opråb senere. Det skal være PRONTO! Og GJALDENDE! Der var en, der fik rækken fuld og sagde banko så den anden ende af lokalet ikke kunne høre det og oplæseren var ved at læse næste tal (femTEN) op, og das geht aber wirklich nicht, for havde hun nu sagt banko lige med det samme, som det sig hør og bør, eller var der nået at blive sagt femTEN, se det var der megen god debat om. Tvivlen kom hende til gode, for det er et venligsindet forsamlingshus, men min nabo syntes, at det var lidt snyd. Man skal være AGTPÅGIVENDE til banko. Ikke sidde og sove, og slet ikke komme med platte kommentarer om, at de trækker de falske tal (ahem).

Samme nabo havde heller ikke helt heldet med sig. Men hun benyttede sig så af en teknik med pludselig at lave en total udskiftning af spilleplader (altså, før en ny runde gik i gang). Det skabte en ganske anden dynamik, og selv om hun ikke vandt så var det i hvert fald tættere på. Jeg forestiller mig, det er lidt ligesom, hvis Morten Olsen 10 minutter før tid udskifter hele holdet - ind med reserverne. Når jeg bliver en trænet en, regner jeg med, at jeg med mit falkeblik vil kunne spotte de plader der har god numerologisk karma, og så skal der gøres plads i fryseren derhjemme, for så vil jeg hjemtage ænder nok til en hel (frossen) farm. Måske satser jeg højt næste gang med at spille på 4 plader. Jeg har ikke helt bestemt mig endnu - det er trods alt en stigning på 33%, og jeg er i forvejen ganske indfiltret i skuldrene, fordi jeg jo hele tiden er så utrolig klar til at slå til, når der skal lægges en ~~brik~~ 1-øre på.

33%, eller faktisk lidt mere, er også stigningen i antal deltagere i forhold til sidst. Vi drager dem!!! Næste gang er sidste gang i denne sæson (kort, men intens). Så snart jeg har datoerne for 2012 sæsonen, bliver der absolut planlagt Kagedåse-ekskursion, som jeg jo overvejede sidst. De har lovet, at de ej vil pådrage sig de rutinerede bankospilleres bebrejdende tysse-blikke, og da de (dåserne) jo generelt er meget dekorative væsner, er jeg overbevist om, at de vil være en stor succes i forsamlingshuset.

I did not win these

or these...

@ N ~ as you've probably guessed , I've been to a banko/bingo game yet again. Retirement in training, R from KC calls it.

My sister's only comment to the first blogpost was: "here I take you to a post restaurant and an awesome concert [which she did 3 days before Bingo Night] and all you blog about is banko? Sheeesh". Tonight, she said to me: "we've just come back from 3 days in Sicily, with fantastic food and amazing views, as documented by the 300+ photos you took. And what do you treat your readers to? Banko, again!!"

She's too right. So, coming up sometime within the next week will be an extravaganza of blurry foodie pics, close-ups of beautiful old pavements, perhaps a photo of a dead fish, and lots of other Italian treats. For today, you will have to make do with the little 1-ører anecdote. But hey, that's an interesting bit of old Danish tradition, so you've learnt something new today! All about educating the public, that's me. You're very welcome.

On where I've been and what I've done

2011-10-24T12:27:00.000-07:00

This is a vague intermezzo of a blog post. As usual, to assure you that I haven't dropped off the planet or anything but merely been occupied with Real Life.

But, as it happened, two other people dropped off the planet last week. As in, expired. Departed. Joined the here-after. And left behind a grieving family. I am not family, but friend of family. The loss is not mine, not directly, yet my life will be affected by the new reality that now exists. I am so very sorry for them.

On a lighter note, I have also been on a mini-break to Sicily. I read one book a day, walked for miles and miles, and ate loads of delicious Italian food. Will post pics later; till then, take care.

Til Hildigunn's mand

2011-10-14T13:04:00.000-07:00

-Disclaimer: this blog post will, I fear, only make sense to 2 people in the whole world. Hildigunn and her husband (whom I've never met). I apologise. Will try and think of something better for tomorrow. My plans are: Sleeping late. Taking a nap. Go for a walk. Read a book. And go to bed early. I'm sure I'll have loads and loads to share with you 24 hours from now. Definitely. Possibly.-

I (næsten) et år boede min gamle klassekammerat og hendes norske mand på Færøerne. Han oprettede en blog - nu nedlagt, thi de har igen norsk fjeld under fødderne - som underholdt mig meget. (Han opnåede kortvarig verdensberømmelse, da han fremviste det nyeste indenfor knitwear; det var ganske fascinerende hvordan det link nåede mig ad sære, uigennemskuelige omveje).

I flere omgange optrådte The Green Man på bloggen. Næste gang jeg kommer til Tórshavn skal jeg spørge tilfældige mennesker, om de kan huske da The Green Man huserede. Der bør være en enkelt eller to, der erindrer det sære fænomen.

Og i dag var det så, som den hedengangne blog havde sendt aflæggere til Bruun's Galleri i Århus. For pludselig var jeg omgivet af The Green Mans slægtninge:

A weird sort of parallel universe.

I provinsens vold

2011-10-11T13:56:00.000-07:00

Mit sociale liv lider for tiden lidt under, at jeg har 2 x 1½ times pendlertur hver dag. Det er mest noget med sove, stå op så få minutter før afgang som muligt, togtur, arbi, togtur, spise aftensmad, 2 timers kvalitetstid, i bad så dét ikke skal gøres om morgenen (kære kolleger, det er derfor mit hår ser så mystisk ud for tiden), og i seng tidsnok til at få 8 timer på øjet så zombie-looket kan holdes på et minimum. Og gentag. Weekenderne går oftest med projekter af praktisk karakter, som I nok skal få at se når tiden er moden - uuuuh, se bare en cliffhanger, jeg lige serverede her! Forventer at antallet af faste læsere er eksploderet fra de nuværende 34 til mindst 35 næste gang jeg logger ind!

Nå, men af og til må en pige have lidt spænding i tilværelsen, og kommer bjerget ikke til Muhammed, så må Tine gå til banko. Så det gjorde jeg. Og det var helt fantastisk!

Nej, nu må I ikke sige mig imod og tænke, "det er da gawn hiel gal' mæ hin' sien hun æ fløt' fra Århus aw". Det var en fest. Og gæt lige om Indre Erna var glad!!

Første succes var de meget meget fine spilleplader. Eller undskyld - bankoplader? Der er helt sikkert et ganske bestemt navn for dem. Se bare lige her:

Vi tager lige et close-up for effektens skyld:

Jeg ved ikke præcis hvor gamle de er - men jeg ved at postnummeret 6054 ikke har eksisteret de sidste sådan cirka 30 år. Det har Starup-Nebel Socialdemokratiske forening muligvis heller ikke; i hvert fald tilhører pladerne nu forsamlingshuset. Så fine! :-)

Som I kan se, var der virkelig mange plader at vælge imellem, og jeg lagde mærke til, at folk brugte megen tid på at studere dem, vælge til og fra, og af og til var der endog nogen, der forlod pladsen nede ved bordet, hvor de omhyggeligt var ved at lægge pladerne helt rigtigt, for at gå tilbage og bytte plader. Jeg kunne ikke rigtig se forskel, men det var tydeligvist ikke helt lige meget, så jeg brugte også lidt tid på det og valgte til sidst de 3 plader jeg har foreviget ovenfor, fordi jeg syntes de var pæne og stemplet var fint og tydeligt, så I ville kunne se det og sætte pris på det.

Så hen til hjørnebordet, hælde kaffe op - cola für mich, danke, for ellers kan jeg ikke sove, ja så sart er jeg - flekse fingre og forgæves prøve at lægge brikkerne i pæne bunker. Forgæves, fordi jeg som den amatør jeg er, bare spiller med sådan nogen fælles-pap-brikker som dem her:

Andre mere rutinerede spillere har fine, fine arvestykker, som jeg er dødmisundelig på:

Der var også lidt skrabelods-lotteri-agtige lodder man kunne købe, og aftenen startede fantastisk, da jeg vandt 200 kroner (som jeg gavmildt overbragte til min Mor, thi det var faktisk hende der havde købt loddet...).

Således opmuntret og sikker på mit held fleksede jeg lige fingrene en ekstra gang. Og så gik starten! Opråber og nummerpige holder til bag denne fine talerstol (ja, totalt billedspam, men jeg var så begejstret og det skal så gå ud over jer):

I aften var det en pige med langt lyst hår, der trak numrene op af posen. Ham der råbte numrene op, har mørkt hår med tiltagende lyse islæt. Så frisuremæssigt mindede de faktisk lidt om Michael Meyerheim og Carina Jensen fra en anden Nationssamler, Lykkehjulet. Jeg ved ikke om det er de samme personer, der styrer slaget hver gang. Men jeg ved, at min Far engang skulle råbe numre op og det duede da slet æ'. Først blamerede han sig ved at råbe 99, når det faktisk var 66, og lidt efter ringede hans mobil midt i det hele og gjorde fadæsen total. Så rynkede de faste bankospillere bryn, for det er ikke for Sjov det her. Han måtte venligst tage sig sammen, men helt godt blev det vist aldrig, og nu er han forvist til en plads ved hjørnebordet. Eller - måske må han godt sidde ved midterbordet, lige der hvor akustikken er allerbedst, men det kom vi ikke tidligt nok til. Der er rift om de gode pladser - også på en aften som i aften hvor der er en vigtig fodboldkamp i fjernsynet.

Men aftenens værter klarede det med bravour. Og det var spændende! Tallene føg om ørerne på en, og jeg sad som på nåle, ganske stakåndet og med myoser mellem skuldrene fordi jeg bare var så PARAT til lige at lægge en lille papbrik på, når rette nummer blev råbt op. Jeg spillede med 3 plader og syntes der var nok at gøre, især hvis samme nummer optrådte på flere plader. Nogen af de rutinerede spillede med 6 plader, og hvordan det kan lade sig gøre uden at udvikle Marty Feldman-agtige øjne er mig en gåde.

Han kan nok overskue en masse bankoplader!

Det er lidt svært med banko. Der skal være störst möjliga tystnad, især hvis man sidder i nærheden af en af de faste spillere, for hvem det ej er for Sjov. Så jeg tyssede gentagne gange på min Far, der sidder og puuuuster og siger Nøøøøj og bliver helt svedt, når hans tal bliver råbt op, og også når de ikke gør. Og så er der angsten for at komme til at nyse, og sprede alle de små papbrikker ud over hele bordet. Og endelig er der det med, at de meget tit råber de Falske Tal op (det er dem, der ikke står på mine plader); det er næsten det værste. Og ved I hvad, det var SÅ tæt på! Se bare her:

Men ak, ingen gevinst. Til gengæld vandt min Mor 2 kødpakker, så nu skal vi have medister til aftensmad i morgen.

Og jeg lurer lidt på, om jeg ved lejlighed bør invitere Kagedåserne med. Men jeg ved ikke helt, om de kan være stille nok....

@ N ~ sorry, I know I don't write very frequently at the moment. I totally blame my daily 2 x 1½hr commute. My social life suffers, but tonight I had a crazy night out. It was

at our local community house! And just to add to your collection of trivia, in Danish we have 2 words for it: bingo (as it's called in most countries) and banko. I googled it; it's something to do with the difference between using the numbers between 1 and 90 or just the numbers between 1 and 75. The latter was described as the "modern version", ummm, I guess someone thought it was in need of re-vamping and said, "hey, you know what, let's skip 76-90 and it will be a whole new experience!!!"

Or something.

So, actually it was banko night but I couldn't find a snazzy illustration for that.

But how do you like the bingo cards? They're at least as old as I am and I thought they were wonderful. And the atmosphere was great. Some of the people there are real die-hards; to them it is Serious Business. A few years ago my Dad was asked to call out the numbers when they were drawn and he was nearly voted off the island; first he called out number 99 when it should have been 66, and then his cell phone rang, and it didn't do at all. So now he's only allowed to play and they have more responsible people calling out the numbers.

It was all terribly exciting; I'm in dire need of a shoulder massage now because I was on high alert, 100% ready to check off the numbers as they were being called. Sweaty palms and everything. Alas, it was >>this<< close, but I didn't win. So I must go back next time. Nothing for it.

PS - hope you enjoyed the photos. Perhaps you're wondering what Marty Feldman was doing there? I found a picture of him because I thought, here's a man who can keep an eye on 6 bingo cards (or more!) at a time. Some of the regular players actually did have 6 cards; I thought 3 were plenty. Any more and I will probably end up looking like him.

My old room

2011-10-03T12:17:00.000-07:00

Adressen hedder jo pt Tine, Det gamle værelse, Hjemme hos Mor&Far.

Hvordan gååååår det såååå, tænker du utvivlsomt. Jo tak. Faktisk rigtig godt. Men her er lidt støvet. Det skyldes ikke forældrene, skynder jeg mig at tilføje. De sidder sjældent stille længe nok til at en uskyldig edderkop kan spinde sit net hen over dem. Men jeg bor jo som sagt i mit gamle værelse, og hvis der er noget den slags værelser har en tendens til, så er det at støve til.

Dette gælder i ydpreget grad for de af os, som er så heldige, at forældrene stadig residerer på samme adresse, som da man var barn. Har der været skilsmisser eller anden flytteaktivitet siden man fløj fra reden, er mængden mindre. Men os fra de Uforandrede Hjem har generelt gamle værelser fyldt med alle de ting, som ligesom ikke var fine nok til at komme med hverken 1., 2. eller 3. gang man flyttede hjemmefra, men som bestemt er for gode til at smide ud. Og er man bogstavglad som hele min familie, så består ~~vraggodset~~ klenodierne meget ofte af bøger. Som støver. Og lægger sig i sære bunker over det hele, fordi man i Julen 2009 lige spottede H. Norman Schwarzkopfs selvbiografi allernederst og fik lyst til at genlæse den.

Så i aften har jeg været Hvid Tornado. Hvis jeg nu inviterede dig på besøg i mit jomfrubur, og du beskuede bogreolen - så ville du måske nok synes, at indtrykket var overvejende rodet. Men nej. Nu er der Ordnung. Bøgerne står nemlig i reolen, i stedet for at danne interessante stalagmitter omkring den. Hybelkaninerne er forvist. Gulvet tvættet med vand&brun sæbe. Og, som kronen på værket, sengetøjet er skiftet (dét sker dog med ret jævne mellemrum, skynder jeg mig lige at tilføje).

Indre Helga er glad.

picture found at sugarpiefarmhouse.com

@N ~ today I finally got round to cleaning my old room - which is, of course, my current residence.

My parents still live where they've always lived (since they became my parents anyway, which is oh-so-many years ago) and despite my mother's threats to annex my room, paint the walls pink and transform it into a sewing room, it's pretty intact from when I last lived here. And it's full. To the brim. Of old books. And stuff that never quite made it into the moving boxes when I moved out, but were definitely too good to throw away. I also have my sister's history notes here, for some reason.

So, dust bunnies have been thriving, and the books have formed interesting stalagmites around the book cases - but not any more! Tine the White Tornado, assisted by Helga ze Inner Nazi (who, I always hasten to add, is not of the holocausting variety but rather the Ordnung-muss-sein variety) has organised, vacuumed, and washed the room, changed the bedlinen AND paid her bills. Again, paragon of virtue. Also quite exhausted now....

Oversharing - but then, the whole company knows anyway :-/

2011-10-02T13:45:00.000-07:00

Nåmn, så var jeg jo til firmahalløj i weekenden. På et beskedent lille hotel, et roekast fra en lille flyveplads, og det var jo skønt, for hvis der er noget der klæ'r mig ræddi godt, så er det at bo på hotel. Desuden trængte Indre Lecia til at komme ud.

Dagen var tætpakket med meget forskellige arrangementer - der var både de Ægte Faglige Indslag, og så var der konkurrencerne, hvor man fx skulle klemme en mønt fast mellem knæene, hoppe hen til et glas som stod på gulvet, bootyshake sig ned i skovskiderstilling og deponere mønten *PLING* lige ned i glasset. Jeg overraskede mig selv med succes i første forsøg, men Hans skal helt ærligt øve sig noget mere.

Om aftenen var der fest og konkurrencer. Med præmjer. Og så var det, mit velbefindende - eller manglen på samme - blev annonceret for alverden i almindelighed, og kollegerne i særdeleshed.

Det havde sig nemlig således, at Arsenal spillede på hjemmebane/jeg fik besøg af fætter Tom (Time Of the Month, geddit?)/der var kommunister i lysthuset/det ikke overraskende viste sig, at jeg ikke er gravid - og derfor havde jeg i en tyve minutters tid forladt min plads ved bord 18 for at liste op på værelset og sluge 2 panodiler + tilbringe lidt tiltrængt kvalitetstid på toilettet i ro og fre'. Og bedst som jeg uelegant sad der med alskens kramper, begyndte min mobil at bippe og ringe som var den hovedrolleindehaver i en af de der "husk-nu-at-slukke" film i biografen.

Det viste sig så, at man - netop mens jeg havde absenteret mig - havde udtrukket præmjerne. Og jeg var en af vinderne!!! Men hvor var jeg?? Damen på scenen stod og råbte "Tine? Tine??!" ind i sin mikrofon, indtil min søde veninde (Hitteniecens mor) spænede op for at redde min gevinst i land.

Veninde: "hun er her ikke lige nu"
Dame med mikrofon (så det gjalder ud i højttalerne): "Hun er her ikke!"
Veninde (for at forklare, at jeg altså ikke har forladt festen men bare lige er væk lidt): "hun er lige gået op på værelset"
Dame, stadig med mikrofon: "Hun er på værelset!"
Veninde (nu angst for at de vil trække en anden vinder): "hun havde det skidt"
Dame-med-mikrofon: "Hun havde det skidt!!"

Kort pause. Herefter fik veninde overrakt gevinsten og skyndte sig tilbage til sit bord for at ringe til mig.

Tusind tak til dame (ved ikke hvilken kollega det var) for at trække mit navn op af en høj hat. Og tusind tak til min veninde, som heldigvis ikke faldt for fristelsen til at uddybe i detaljer hvad jeg foretog mig ("jeg tror hun skulle ret meget på toilettet" -> -> "Hun er oppe og skide!!").

Senere på aftenen kunne jeg så selv forklare alle de søde kolleger, der kom og spurgte om jeg var okay, hvad der var i vejen

^ Jeg har lidt tilfælles med den eminente Stinestreg

(hvorfra jeg har ~~lånt~~ tyvstjålet billedet, fordi det

illustrerer bedre end alverdens søforklaringer).

Dog var jeg ikke helt så stegt, men det skyldes

nok mest at jeg fortsat erindrer den onde lektie

"hvad panodil + drinks ender med"

og jeg ville så nødig gå glip af Hiltons

morgenmadsbuffet næste morgen...

Ak ja.

Tak til hotel/fly/biludlejningsmennesker samt alle søde kolleger for en sjov weekend. Tak til dem, der fixede gin&lemon til Indre Lecia og tog hende med ud og danse. Og sorry for the overshare, altså...

@ N ~ I haven't left the sofa since I got home at 1pm today. The company arranged a corporate day yesterday, with supplier workshops during the day and a party in the evening. After dinner, they had a prize draw on entry numbers - and my number was pulled out of the hat. Unfortunately, I wasn't in the room at that exact moment. I was surfing the crimson wave and had excused myself to go up to my room to pop pain killers and spend quality time on the john. So my friend ran up on stage to claim my prize - unfortunately, the woman with the microphone repeated what she said, into the microphone - so the exchange went something like this: "she's not here right now" "SHE'S NOT HERE RIGHT NOW" "she went to her room" "SHE WENT TO HER ROOM!" "ehm, she wasn't feeling well" "SHE IS NOT WELL!" - Thankfully, it ended there. The next announcement just might have been "SHE'S TAKING A D**P".

Having learned a valuable lesson 18 years ago, I carefully navigated the painkillers + drinks field, and after an hour or so I felt a lot better and actually ventured out onto the dance floor.

Then my sexy shoes were killing me, and I went to bed at the most respectable hour of 1am. I'm such a paragon of virtue.

Nyhedsoversigt fra nær og fjern

2011-09-23T07:08:00.000-07:00

Det er i dag, at der er en højere-end-normalt (tror jeg da) risiko for at få satellitdele i hovedet, hvis man befinder sig et sted cirka mellem Limfjorden og ...tja, jeg ved ikke - Cape Town, velsagtens. 1 til 21 billioner, cirka. Heldigvis er odds'ene i vores favør, så jeg tør godt gå ud i eftermiddag.

Jeg læste dog i en af gratisaviserne, at hvis nu dele af bemeldte satellit skulle ende i ens baghave, skal man pille snitterne (det er jysk og betyder at man ikke må røre, red.). De kan nemlig være tværet ind i raketbrændstof (og andet rum-snask, skulle man tro) og det skidt er giftigt. Man skal i stedet kontakte det lokale politi.

Nu er jeg stor fan af politiet, generelt. Og i særdeleshed af den lokale landbetjent, som i døgnrapporten har begået eufemismer som "2 unavngivne personer valgte i går at benytte sig af et køretøj ikke tilhørende dem selv, hvorfor undertegnede valgte at benytte sig af håndjernene. De to bil-løse personer kan nu imødese en vis tid, hvor transport&husly er på statens regning" eller noget i den stil. Men alligevel. Jeg har tænkt og tænkt, men kan ikke lige komme med et realistisk bud på responsen, hvis man ringede til landbetjenten og rapporterede nedfaldent rum-udstyr.

Men hvis nu den skvatter ned netop her på matriklen, så finder jeg da ud af det, og så skal I nok få besked.

-0-

Så er der en film, som må have premiere netop denne weekend - i hvert fald har jeg hørt den omtalt hele 3 gange i radioen i dag. Originaltitlen er 'Friends with Benefits', hvilket på dansk er blevet til det meget mundrette men eminent grimme 'Bollevenner'. Tør man sætte en tyver på det omtrentlige handlingsforløb? Det tror jeg godt. Chancerne for at få ret er i hvert fald større end risikoen for rumskrot i knolden.

-0-

Det glæder mig usigeligt at kunne meddele, at der i mit nye/gamle hood (her bruger jeg ordet med ret bred pensel, i et krampagtigt forsøg på at få de landlige omgivelser -og dermed indirekte mig selv til at virke mere cool&hip end de egentlig er) bor et HÆNGEBUGSVIN!!! Ved navn Gurli! Svinet var en konfirmationsgave til datteren i huset, har jeg ladet mig fortælle, og udmærkede sig ved på selve dagen at stikke af, så hele selskabet måtte på grisejagt.

-0-

Så er der igen blevet brugt kæmpesummer, som - og her kommer en sjælden politisk udmelding - utvivlsomt kunne være anvendt bedre, på en eller anden Undersøgelse. Denne gang er danskerne blevet spurgt, om de er tilfredse med deres partner, eller om de inderst inde synes, det var deres partner, der gjorde den bedste fangst. Undersøgelsen er præsenteret på tv2.dk under overskriften "de fleste danskere har scoret opad", hvilket jo sådan set er noget vrøvl når det præsenteres sådan, som et faktum. I hvert fald, hvis man arbejder ud fra en teori om, at de fleste parforhold kun indeholder 2 personer (jeg er opmærksom på at der findes andre konstellationer). I givet fald måtte partneren jo have scoret nedad, hvad f**den det så end betyder, hvorved de 2 grupper må være ungefär lige store.

Må jeg her komme med et lille forslag? Hver gang nogen - det være sig i medierne eller rigtige forskere - føler trang til at gennemføre en undersøgelse, så skal det underkastes en crap detector test. Således kan samfundet spare millioner på ikke at finde ud af hvor stort trykket er, når en pingvin skider. Om ænder kan være homoseksuelle. Og om stripperes indtjening varierer, alt efter hvor i deres cyklus de er. (I kid you not. Det er ting, der er blevet videnskabeligt undersøgt)

Og nu de alligevel er ved at forhandle regeringsgrundlag og den slags, tør man så foreslå at de i stedet for personbeskatningen laver en slags købsafgift på f.eks. installationskunst eller fodboldspillere? Således at hvis en eller anden velbeslået fodboldklub køber Dame N'Doye af FCK og betaler 30 millioner for ham - hvilket et menneskes arbejdskraft simpelthen ikke burde kunne være værd, hvis du spørger mig, men jeg forstår mig heller ikke på fodbold - så får staten, skal vi sige, 10% som de kan bruge på ægte velfærd, hvilket for eksempel kunne være, at ældre mennesker på plejehjem kom rigtigt i bad mere end en gang om ugen. Det er sjældent, jeg sådan er politisk - men jeg læste tilfældigvis en oversigt over de ti dyreste fodboldspillere i DK, og jeg synes tallene er helt vanvittige. Lidt ligesom jeg, da jeg gik tur i Olafur Eliassons Rainbow Panorama på toppen af Aros, var ved at blive lidt svimmel og det var ikke over udsigten som ellers var pæn nok, men derimod over prisen (60 millioner). Og hvad det mon koster at få pudset vinduer deroppe...

@ N ~mind your head; today there is a higher-than-average risk of old satellite parts landing on it. I belive the risk, or chance, is 1:21,000,000,000,000. There was an article in the newspaper today saying that should a part of the satellite land in your back yard, you are not to touch it as it is probably smothered in rocket fuel which is bad for you, bad!!, and please call the local police. Ever since, I have been trying to imagine how the local country policeman would handle such a situation...

Other interesting pieces of news: the movie 'Friends with Benefits', starring Justin Timberlake, opens in Denmark this weekend I think. (I heard it mentioned 3 times on the radio and can't think of any other reasons why it would warrant any interest). In Denmark, either because our command of the English language leaves a lot to be desired OR perhaps because we're just not fans of euphemisms, the title is something along the lines of "screwfriends". (It's important to have that in one word...) Why tiptoe around the subject. I don't know the exact story line of the movie, but the chances of a correct guess are a lot higher than catching a satellite falling from the sky. I hope.

AND -this is a good one- I found out there's a pot-bellied pig living in my neighbourhood! (I use "neighbourhood" in the widest possible sense of the word as this is a rural area. But the pig lives within walking distance, if you're willing to walk a couple of miles or 3). Apparently, it belongs to a teenage girl and was a gift to her at her Confirmation party. The pig tried to escape and all the guests had to participate in the ensuing chase. As I understand it, the pig is now very happy in her new home and has not made any further escape attempts.

And now, you must excuse me. I have not yet worked my way through the archives of dearcoketalk.com. Adieu, and merry weekend!

Dogmevejr

2011-09-21T11:15:00.000-07:00

Jeg synes, vejret er perfekt for tiden. Det lever nemlig op til mine dogme-regler, som er meget barnlige men til gengæld nemme at finde ud af:

Om vinteren skal det være koldt og meget gerne sne - det var aldrig mig, der klagede, selv efter flere måneders vintervejr og vente-på-bus-med-dybfrosne-fødder. - Det vil sige: ikke før kalenderen skiftede til marts. Fordi:

Om foråret skal det regne lige tilpas, men blive tydeligt lunere og grønnere. Hvis der kan bestilles høj sol, er levering omkring en helligdagsferie at foretrække.

Og om sommeren skal solen naturligvis skinne. En hedebølge tager vi gerne med, men af max. 5 dages varighed. Stille regn om natten (til haven). Og et par ordentlige tordenvejr, for dramaets og hyggens skyld (ingen ildebrande, tak).

Og nu efteråret. Her skal der være regn&rusk. Og dermed er vejret lige nu faktisk rigtig godt. Dog må det gerne med mellemrum afløses af perioder med koldt og klart vejr, og den der høje efterårshimmel som er så fantastisk. Sådan et vejr, der bare lokker en ud i skoven, hvor man kan gå og sparke til bunkerne med visne blade.

Så som sagt: Dejligt vejr vi har for tiden. I mean it. Men alliwl: kan der virkelig være mere regn deroppe???

@ N ~ little miss T who thinks she gets to be the boss of everything, including the weather, is quite happy with it, such as it is at the moment.

It is wet.

Which fits perfectly with my idea of autumnal weather: rainy&windy. Preferably interspersed with cool, clear days where you can take long walks and kick the fallen leaves around (I am still holding out for those days, and may be holding out for a while yet.)

Still, I wonder. How much more rain can the clouds hold? It has been raining (a little or a lot) every single day in September so far. Of course, my real concern is that the clouds will run out of moisture before December, thus ruining my chances of a White Christmas. A very real risk, as is well known among meteorologists. We can't have that.

I have not been making soups yet, but thankfully my Mom has. It is a blessed life, this teenager version I am enjoying at the moment. In Aarhus, all sorts of grown-up issues abound. Stressful days at work. A house that hasn't been sold yet. A love affair now firmly in the past tense. But once the workday ends, I jump on a train, bury my head in a book, and do a marvellous job of ignoring my worries. Sometimes, they creep to the surface in the middle of the night and wake me from my slumber, but mostly, I succeed in pretending they don't exist. I am pushing things in front of me, I know, and soon there are Things that need to be Dealt With. But for now, this week at least, I wallow in my little family bubble where my meals are cooked and my laundry washed for me. I know it won't last forever..

Mere tomgang

2011-09-20T10:17:00.000-07:00

Mit liv er ikke vildt begivenhedsrigt for tiden. Der er meget arbejde. Der er meget DSB. Og der er for lidt fritid, og for lidt guddommelig inspiration.

For jeg skriver naturligvis ikke en linie uden guddommelig inspiration. Dét - eller irritation. Og sidstnævnte kommer blandt andet, når jeg på tv2.dk kan læse, at John Donaldson på sin fødselsdag blev overrasket med en sækkebibespiller. For hælvæ, altså. Bibe???

@ N ~ nothing interesting on the agenda today- just me being annoyed at journalists who can't spell. Or perhaps I just didn't know that there is a famous Scottish instrument called a bag-bibe...

X

2011-09-15T12:19:00.000-07:00

Efter en trods alt kun 3 uger lang valgkamp (srsly - har den virkelig ikke varet længere??) nåede vi endelig til valgdagen. Jeg er opvokset med en mor af 'anden etnisk herkomst', som først efter ganske mange år i Danmark udskiftede statsborgerskabet til det så attråede Danske, og måske netop derfor har hun altid gjort en dyd ud af at piske ikke bare valgretten men så sandelig også valgpligten ind i mig. Fordi man skal opløfte sin røst i det land hvor man bor, hvis man altså har lov. Og hvor træt jeg end er af valgkamp (og det er meget), så er den jo trods alt bedre end alternativet.

Så afsted med mig til valgurnerne. På gå-ben, for at få kontorstøvet ud af lungerne. Og i Århus, selv om jeg ikke bor hér mere, fordi cut-off date for at flytte valgkreds var dagen før jeg flyttede.

Jeg skød genvej. Og fór naturligvis vild i sådan et boligkvarter med en masse sti-systemer. På et tidspunkt mødte jeg et par med en hund, sådan et chow-agtigt gadekryds. De stod helt bom-stille. Manden tavs, med hunden i snor. Hunden med hovedet drejet skarpt mod venstre. Kvinden argumenterende med hunden. Forklarende den, hvorfor de ik-ke-skul-le-den-vej. Det slog mig, at det nok var et meget godt punktum for valgkampen. Om end det i skrivende stund (21:20) ser ud til, at vi rent faktisk skal til venstre.

Så fandt jeg vejen igen, og eftersom mit valgsted er et Lokalcenter, komplet med onsdagsbingo und Alles, så er det jo også pensionisternes hjemmebane, og jeg måtte nærmest fægte mig frem til valgbord 4. Her sad demokratiets vogtere: Ældre Dame med nedadvendte mundvige (af den slags der har været nedadvendte i en livsalder og derfor nu er det permanent, selv når hun smiler) sad på Magten, her objektificeret ved et ringbind med liste over Vælgere Tilhørende Valgbord 4. Ved siden af hende, midaldrende mand som ikke havde været i gamet længe nok til at få en af de betroede poster, men dog alligevel ingen vårhare, så han havde hvervet med at uddele stemmesedler. Og de blev ej kastet i grams. Ej heller kunne de alvorstunge miner afløses af andet end et køligt smil, da ungersvenden foran mig prøvede at gøre sig morsom og sige, at han håbede han fik et vinderlod. Sligt skal ej spøges med i min valgkreds.

Omsider nåede jeg da frem til Damen med Magten, overrakte ydmygst mit valgkort og kunne herefter iagttage et faschinerende scenarie udspille sig i slowmotion:

Modtage valgkort
Bladre, en og en side ad gangen, frem til den side hvorpå mit navn befandt sig. Jeg var glad for at kunne konstatere, at jeg stod øverst på siden.
Lægge valgkort lige under mit navn
Kigge på navn på valgkort (med finger. Det tæller ikke hvis man kun kigger med øjne)
Kigge på navn på liste (samme metode som ovenfor anført)
Fatte blyant
Sætte kryds ud for mit navn på listen. Skrive et nummer ud for mit navn.
Skrive samme nummer på valgkort.
Kigge på navn igen (igen, med finger)
Med betydningsfuld mine lægge valgkort i sirlig bunke

-hvorefter Væbneren kunne betro mig den lange liste med partier og navne, så jeg kunne gå bag gardinet og sætte mit X.

Jeg kan huske det år, vi som forsøg skulle checkes elektronisk i stedet for med lister. Bare lige scanne valgkortet *blip* og så udlevere stemmeseddel. De var lidt tomme i blikkene, de valgtilforordnede, det år...

Nåmn, krydset fik jeg da. Jeg er en af de så ombejlede Tvivlere. Fordi jeg ikke rigtig føler mig hjemme i nogen partier. Så vidt jeg husker har jeg aldrig stemt på det samme parti to gange -altså bortset fra de gange, der både er kommunal- og folketingsvalg samme dag. Da sætter jeg kryds ved samme parti på begge lister, fordi jeg føler jeg bør være konsekvent. Men ellers har jeg været vidt omkring på det politiske landkort, dog aldrig alt for langt fra midten (jeg blev lidt forskrækket dengang Pia erklærede DF for et midterparti; kan I huske hun gjorde det?). Jeg stemte bl.a. CD ved deres sidste valg, fordi jeg syntes de fortjente lidt velvilje. Det hjalp dem ikke, men jeg synes ikke stemmen var spildt. Det er en afgiven stemme ikke.

Altså, min mor er ikke amerikaner. De

laver bare de bedste buttons, som man

kan finde på nettet. Men hun er norsk,

og det er de samme fine farver :-)

@ N ~ election day today. Yes, lucky us - we only had to endure 3 weeks of campaigning.

But at least, our politicians are good looking - that's what A's mom said today, when I confessed to being perhaps a tad weary of the whole thing. She's right of course. Compared to the political leader of her home country, our politicians are decidedly handsome. And if the first exit polls are anything to go by, our next prime minister will be a woman.

Lest we forget

2011-09-11T09:41:00.000-07:00

Choose kindness.

Livtag med ungdomskulisserne

2011-09-10T15:37:00.000-07:00

Af alle de personager, der trænges om pladsen i mit hoved, er Indre Lecia nok den der har de hårdeste arbejdsvilkår. Hun vil sådan set bare gerne gå i byen, drikke vin og danse lidt, og det får hun alt alt for sjældent lov til.

Men i aften!!! I AFTEN var hun (og jeg, og de øvre indre personligheder, og søster) i byen. Der var bare en enkelt Irish coffee (thi jeg var motoriseret), og der var ikke rigtig nogen dans, men der var cola og god mad og godt selskab og god musik. Jeg var hjemme før midnat så jeg undgik at blive forvandlet til et græskar, men det var darjligt.

Samtidig havde jeg så lejlighed til at beskue min ungdoms jagtmarker. Nogen af dem ligger der endnu. PitStop og Knuds Garage, for eksempel. Andre - Baxx og Felix (lyder egentlig som 2 katte, nu jeg tænker over det) - er gudskelov gået heden og rummer nu hhv et brasserie og en tøj-biks eller noget i den retning. Årvågne læsere fra samme egn vil nu vide med einhundert prozents sicherheit, at jeg trådte min ungdoms dansesko i Kolding. Chicken&Burger ligger der endnu! Og TasteIt, hvor jeg har indtaget mang en klam sandwich mens jeg ventede på at blive afhentet -der var en mønttelefon lige ved siden af, så det passede så fint med at man kunne ringe efter sin mor, gå ind og købe en sandwich, og fortære den mens man ventede. Hvis ikke man havde en man skulle kysse færdig, altså.

Årvågne læsere vil nu vide, at det ikke ligefrem var for nylig, jeg gik i byen i Kolding. I feel old. Men som sagt, godt var det. Godnat.

@ N ~ I am such a sad old git. I rarely go out. Don't have a regular bar (like the Sports Bar, au revoir pink Martini drinks) and cannot remember the last time I went out for a drink with a group of friends. But tonight, I did. I was driving, so I only had an Irish Coffee , but there was a group of friends (not mine, I just tagged along with my sister, but she kindly let me "borrow" them :-) and there was food and there was music, and it was good-all-good. Now, of course, I feel old as the mountains. But it was truly goooooood. Good night, world!

Ear wax

2011-09-09T12:00:00.000-07:00

Jeg skal tydeligvis have renset ører. For jeg troede, et af de små børn i søsters bofællesskab gik og sang "spejderpik, spejderpik".

Det viste sig, at han sang "spider pig, spider pig". Det er så åbenbart noget fra The Simpsons. Jeg skal vist til at se lidt mere TV.

I heard a young boy singing "spider pig,

spider pig". Which in Danish sounds

exactly like "boyscout dick".

In my defense, I've only watched 2

Simpsons episodes in my whole life and was

not aware of the spider pig's existence.

But I did dance to "do the Bartman" in

my early teens, and for that, there is

truly no excuse.

Emo commuter

2011-09-09T09:57:00.000-07:00

From urbandictionary.com :

EMO:
Genre of softcore punk music that integrates unenthusiastic melodramatic 17 year olds who dont smile, high pitched overwrought lyrics and inaudible guitar rifts with tight wool sweaters, tighter jeans, itchy scarfs (even in the summer), ripped chucks with favorite bands signature, black square rimmed glasses, and ebony greasy unwashed hair that is required to cover at least 3/5 ths of the face at an angle. (ANY SPELLING ERRORS = THEIRS, NOT MINE :-)

Dear 17-year old male reader (oh, there's bound to be at least one of you guys who fits that description): if you must go for the whole emo-thing (and you really don't have to), pur-lease have regular manicures so I won't have to sit there and stare at your loooooong talons with chipped black nail varnish as you waft them about while you try to inhale one of 7-eleven's disgusting cheese sticks.

It's just... Well. Call me old-fashioned, but guys who insist on having long fingernails should really invest in quality nail varnish and apply a fresh coat regularly. That, or be forced to wear mittens.

Not the boy who sat across from me on

the train today. This dude's got shorter nails

and cleaner hair. And no 7-eleven

cheese sticks (bet he wishes he did, though)

Kopikat

2011-09-07T11:14:00.000-07:00

Linda fyrer med jævne mellemrum en rask lille Top 5 af, Anne har en ugentlig top- og trælsheder, og da de damer er yderst læsværdige, kopierer jeg konceptet skamløst og giver hermed op- og nedadvendte tommelfingre til betydningsløse hverdagsfænomener, startende med Fru Hyacinth's velmente og altid korrekte råd til rådvilde bilister:

Jeg vil så nødig gentage mig selv - men du (her taler jeg til bilister i hele verden, og da især dem der færdes på E45 Østjyske Motorvej. Men ikke direkte til mine læsere, som naturligvis er kloge og derfor undtaget fra følgende svada) er irriterende, når du overhaler 1.5km tomt højrespor, fordi du øjner en lastbil i det fjerne. Jaaaa, den kører langsommere end dig. Men 90 km/t er ikke = stillestående; den bevæger sig rent faktisk, og det betyder at det tager dig over.et.minut at komme hen til den og forbi den. I løbet af det minut kan jeg fint nå ind i højresporet, så den rødmossede direktør med det faretruende høje kolesteroltal kan overhale mig i sin potente BMW. Herefter kan jeg i ro og mag iagttage ham køre tættættæt på din kofanger uden at du fanger budskabet - og på et tidspunkt når vi så frem til den formastelige lastbil og kan overhale den trip-trap-træsko, hvorefter du endelig bekvemmer dig til at trække ind til højre, og jeg får en sort udstødningssky ind i klimaanlægget, når direktøren råber giddy-up til BMW'en og træder sømmet i bund.

(Og stol nu på heldet - at trække ind til højre betyder ikke, at du aldrig nogensinde får en chance for at komme ud i det højtelskede venstrespor igen. En åbning vil vise sig. I promise)

Så thumbs down til overhalingsfascisterne (og dem der aldrig ville drømme om at give en forlomme til andre)

Stur fæm-tal og opadvendte tomler til lastbilchauffører som kvitterer med fagter og mimik som demonstreret herover, når man holder tilbage for dem i Århus' myldretidstrafik. Man får lyst til at gøre det igen. Og næsten også til at date en lastbilchauffør (jamen jeg si'r jer, han var så sød som han sad der og smilede) men dér går grænsen alliwl. Er jo ikke vognmandsdatter for ingenting....

Også en glad smiley fordi der nu kun er lidt over en uge tilbage af valgkampen. Jeg vil så gerne være engageret og samfundsborger-agtig. Men måtte ganske hurtigt i forløbet erkende en vis politisk analfabilisme - jeg ved nok godt, hvor mit kryds skal sættes, men TV debatterne giver mig ikke rigtig andet end hovedpine. Til gengæld er det helt fint, når partierne deler gratis rundstykker ud ved banegården om morgenen - uanset giverens partifarve skal jeg da nok få det ned. Nu mangler jeg bare, at nogen af dem også vil dele gratis cola ud....

Hip-hip-hurra for norske sportskommentatorer. Lige så overdrevent jublende de er, når det går bedst (NORGE ER BEST, I HEEEEELE VERRRRDEN!), lige så klart fremtræder smerten når det ikke går godt (NEI NEI NEI, BENDTNER SCORER IGJEN, NEI NEI). Altså - jeg så jo ikke kampen vel. Bare ze highlights. Eller lowlights, om man vil.

Med en rask tilbagevenden til herren i læderjakken på øverste foto, kommer her en lille sur smiley og en opfordring til alverdens IT helpdesks (ikke min yndlingssvensker. Han svigter aldrig) om ikke at besvare en fejlmelding med beskeden "det går galt, fordi der mangler noget i systemet". Gå dog lige skridtet videre, ransag din sjæl om nødvendigt, og overvej at undersøge hvorfor der mangler noget i systemet. Det er s** ikke mig, der ved sådan noget. Jeg ved hvordan du formøbler 76000 på en First Class billet til USA. Ommer. Grrrrr.

Og topkarakter til dig, fordi du læser med her, aldrig blokerer venstresporet unødigt, og sender søde tanker og kommentarer. Det er en fryd og en glæde for mig at du gider!

all pictures found somewhere on the interwebs. I nicked

this one from my friend's facebook page

@ N ~ judging from this ^ photo, you also have chronic left-lane drivers in the US. Over here, the highways generally have only two lanes - and my blood pressure goes up considerably when I'm stuck behind someone who is overtaking a whole mile of empty right lane, because he can spot a truck in the distance. But hey, it's nothing compared to the blood pressure of the guy in the big BMW. I swear I could see his veins bulging. So, thumbs down to people who need this photo taped to their steering wheel for guidance.

Also, IT helpdesk staff who offer the solution "it's not working because something is missing in the system", should have their butts kicked. Find out why Something is missing, and fix it!!! And leave it to me to book fancy First Class tickets that generate the revenue that will ultimately end up as your paycheck. Alternatively, let me speak to my favourite Swedish IT geek who never lets me down.

What else is new in Denmark? We have an election coming up in about a weeks' time, and I can't wait for it to be over. Political debates on TV give me a headache. I'm a Bad Citizen. Sorry. I didn't even watch TV yesterday, when Denmark won an important soccer match against Norway. I expect they'll revoke my citizenship any day now. The signs are there - after officially changing my address, I have not yet received my new social security card.

The weather report: after an unusually warm weekend (just when I'd welcomed Autumn), the weather has turned satisfyingly bad. Grey, windy, rainy. I love it!!

Livtag med Provinsen

2011-09-03T14:55:00.000-07:00

Det har sin charme at forlade Århus (sorry, AArhus. Det føles altsaa som et tilbageskridt. Hvorfor ikke bare tage konsekvensen og gaa all in - Aros?) til fordel for smalltown Denmark.

Således har jeg i dag været på handletur i naboby og fra min plads i vognen (måtte lide den tort at blive bedt om at vente i bilen, thi min moder ville ikke ses med mig offentligt. Bør muligvis genoverveje maler-outfit. Samt længden af indskudte sætninger ;-) beskuet De Lokale i deres naturlige habitat.

Herude er der stadig tid til at man kan sætte sig på de paller, der står ude foran med plantejord og den slags, og lige ryge en pibe tobak mens man ordner - ja, jeg ved ikke. Den lokale verdenssituation, velsagtens? Der er tid til, at ældre damer med ankler så svulstige som valgløfter kan svinge sig op til hvad jeg mistænker var en flirt med en endnu ældre, helt utrolig vandkæmmet herre - så han muligvis fik røde kinder (kan også have været bivirkning fra receptmedicinen, han nys havde afhentet i Brugsen). Og tilliden til andre mennesker er stadig så stor, at man efterlader rollatoren i vognskjulet, når man sadler om til indkøbsvogn. Ulåst, altså. Den var næppe gået i Bilka.

@ N ~ ahhh, le weekend. Everything is better on Saturdays - especially when the weather is nice, and would you believe it: just as I welcome Autumn, the temperature soars to the low seventies (yes, I wrote "soars". Friday morning when I stepped off the train, it was in the forties).

The best thing about moving back home is spending more time with my sister (who does not live with my mum&dad, but only about 30 mins drive from here). I get to see her a lot more, and I hope (when I find a nice steady rhythm with my commute and all that, zzzzz) that we can take a sports class or something together, so I can whip my lazy ass into shape. Said body part is in dire need of into-shape-whipping. At the moment, the only exercise I get is running for the train and strrrrreeeeeetchiiiing when I'm painting. (Walls, not art).

When I'm painting walls, there's always an element of body paint involved. Which, when done by me, takes on a new and not very sexy meaning. I just get splashes of paint everywhere; don't ask me how. I have no idea how I managed to get paint between my toes when I was in fact wearing socks and shoes. But there you go. For this reason, my painting outfit leaves a lot to be desired when it comes to chic-ness. And for that reason, my mother requested I wait in the car when we went shopping in a near-by town earlier today. I did not mind. I love to sit and watch people go about their business. See two old men take a makeshift seat on the sacks of grain or compost that are neatly piled up outside the store, and have a little chinwag about the State Of The World. Watch how an elderly lady with ankles the size and shape of breadloaves actually seemed to make an old man blush (I swear, she was definitely flirting with him). And it was good to see that some people still abandon their zimmerframes unlocked when they switch to shopping carts. Now that would never have happened in Arhus.

The times they are a-changin

2011-09-01T12:43:00.000-07:00

Endelig. 1. september. Officielt den første efterårsdag. Dagen, hvor vi kan holde op med at lade som om det er sommer. Dagen, hvor det er helt legalt at finde en lunere dyne frem. Dagen, hvor det er OK at det begynder at dufte efterår, når man stikker næsen ud af døren tidligt om morgenen.

I dag er også dagen, hvor jeg officielt fraflytter Århus. Hvor jeg efter 11 år med et otte-tusind-og-noget postnummer nu skal vænne mig til at skrible en anden afsenderadresse, hvis jeg nu skulle finde på at sende brev til nogen. Hvor befordringsfradraget bliver større. Og hvor jeg på ægte teenagervis har været inde og ændre min facebook-status til 'single'. Så bliver det ikke mere officielt, gør det?

En rask vejrudsigt for Tines liv, efteråret 2011 siger at det bliver rusk&regn, men hen under Jul skulle det klare op igen. Og så tegner 2012 i øvrigt rigtig, rigtig godt (blev der sagt)!

Cloud ~ Silver lining ~ v. symbolic

@ N ~ today is the first day of Autumn (or Fall, if you will. But I prefer Autumn). In Denmark, this has been the second wettest summer on record. Another 2-3 milllimetres of rain and it would have been number one. Too bad. Please don't give it another go next year. (Who am I addressing here? weather gods?)

I like Autumn. It's especially welcome this year - we can now officially stop pretending it's summer, and embrace the chilly weather, the clear blue September sky, dig out the winter duvet and indulge in hot cups of cocoa.

1st of September 2011 is also the day I officially renounce my Aarhus residency. I no longer have an 8xxx post code, and on facebook, I am no longer 'in a relationship' (I tell you, it doesn't get more official than that).

The times they are indeed a-changin', as are most aspects of my little life. I am currently back with my parents for a while (Gott sei dank, I have awesome parents, so it's not as horrific as it may sound, although "yes, I'm 35 and live with my Mum & Dad" is perhaps not my best Unique Selling Point....).

ragetoons.com