Sunday 19 December 2010

4. søndag i Advent


Har netop åbnet sidste presang i min adventskalender. Nææh, tænker du nu, hvilken sød kæreste hun har, han laver adventskalender til hende og alting.

Nææææh. Det gør han ikke. Jeg er -såmænd- på adventskalender med en kat.  Og det er jo rart. Især fordi bemeldte kat rent faktisk går i butikker (eller i hvert fald sender sine tjenere).  Den sender i øvrigt også mails, jo jo, det er ganske vist, og nej nej, hverken jeg eller dens ejere tjenere er fra forstanden vel?   Her er lige en kavalkade over hvad jeg har pakket op de sidste 3 søndage (den første søndag var gaven 2 julestjerner, blomsten, De ved, men dem har jeg ikke fået foreviget)

2. søndag i Advent:
Fiiiine kagedåse, med honningkagepersoner indeni

3. søndag i Advent:
Toiletpapir, her i et for varekategorien helt
usædvanligt close-up - hvor fint er det ikke!
Har endnu ikke nænnet at tørre mås i det. Ender nok
som en af de der gamle damer der har juletoiletpapir liggende 
overALT, fordi de ikke nænner at bruge det.


Ligeledes 3. søndag i Advent:
FLITTERSTADS!

Og i dag, 4. søndag i Advent:
Nogen må have afsløret er jeg er lidt blød
for det med lys&lygter.

Adventsgaver, hurra!!!  Hvor er det godt man har kloge katte (og gale kattedamer...) i sin omgangskreds.

Der er mange børn som får Adventsgaver og *gyse* pakkekalendere. I erkendelse af egen formåen har min mor aldrig lavet pakkekalendere til os, og det er nok meget godt for jeg mener at huske et år hvor hun fik en af de der God Mor-ambitioner og lavede Adventskalender. Dejlig gave 1. søndag i Advent, ingenting 2. søndag thi det havde hun ikke lige nået, lidt større gave et par dage efter 3. søndag i Advent (gjaldt lissom for 2, så) og så kom vi til 4. søndag i Advent og så var det alligevel næsten jul.....

Til GENGÆLD har vi alle år fået Julestrømper.  23. december kunne man næsten ikke sove, men på en sær vis lykkedes det alligevel, og når man så vågnede afsindig tidligt Juleaftensmorgen og kunne ane, at der var kommet noget i Julestrømpen i løbet af natten, så kildrede det i maven af fryd. *bump* ud af sengen, *tus-tus-tus* liste ned på bare tæer, og dér stod Juletræet og lyste på en helt særlig måde, som om det vidste at i dag var dets store dag, jamen jeg siger jer, det er ikke fordi jeg har sniffet gran eller noget, sådan var det virkelig, magisk magisk.  Jeg har fået alle mulige ting i den strømpe, hårspænder, en CD med U2 (kom ikke og sig at nisser ikke har smag), tandpasta, bøger, marcipangrise, juledims, alt muligt.   Havde små angstanfald, da jeg blev 18, da jeg flyttede hjemmefra, da jeg blev 25, da jeg blev 30, faktisk ved samtlige fødselsdage, men er heldigvis endnu ikke blevet for gammel til at figurere på Julenissens to-do-list; selvsamme to-do-list er i øvrigt blevet længere thi nu leveres der også til mine forældre (nok noget med at antallet af artige børn i verden er kraftigt reduceret, og så har man udvidet målgruppen).

Lige der, tidligt om morgenen, er faktisk stadig noget af det allerbedste ved hele Julen for mig.

Nå MEN, før jeg svømmer helt hen i Julenostalgi, så skal du lige med en tur til USA Hinnerup, hvor folk er wilde og gale i hovederne; hvis nogen synes jeg pynter lidt vel meget så må jeg bare sige, you ain't seen nothing yet...








Den sidste her forstår jeg bare ikke.  En ko med vest og selvlysende piercinger? Men hey, jeg er på Adventskalender med en kat, what do I know about anything?

==intermezzo: mens jeg sidder og skriver det her, har jeg udsigt til 2 ting: en genbo, der skovler sne med smøg i kæften - det må seriøst være både besværligt og hosteprovokerende - og havens ene forkælede solsort som hopper rundt og brokker sig over dagens menu. Jeg havde jo ikke lige fået købt fowlfrø før al sneen kom, så i pænt lang tid har den levet af marsvinemad (det pissedyre fra dyrlægen,for hvem siger at små svin ikke har smagsløg) og øko-æbler. Nu har jeg så indkøbt Nettos bedste Vildtfugleblanding, og jeg tror den synes det er en down-grade uden lige===

Nå, hvad mere siden sidst? Jo, Praise the Lord & Haaaalleluja, i sidste uge var jeg i Musikhuset og høre Harlem Gospel Choir og det var altså skægt, de sang selvfølgelig godt og alt det der men næsten sjovere var det at se på publikum. Så stive og skandinaviske vi er, og der var jo en evindelig opfordring til at rejse os op og "clap your hands"; helt røde og rå var de til sidst, men jeg skal love for at vi gradvist smeltede og til allersidst var jeg ganske simpelthen nødt til at trodse Musikhusets foto-forbud for det var alt for godt til at gå glip af, da mange mange mennesker løb op på scenen og saving-grace-agtigt stod og svajede fra side til side (dansede? det kan vi godt lege) som var de lige parat til en oneway ticket to Noo York Citay - så u-århusiansk at det var en fryd...


Amen Sistah, for He has risen again!

Før jeg kunne nyde tonerne fra Harlem måtte jeg dog igennem min 2. nærdødsoplevelse på kun 2 dage... Angsten for parkeringshuset (i dette tilfælde: parkeringskælderen)  Har googlet og googlet men ikke fundet noget fagudtryk og det er sært, for man kan nemlig være bange for næsten alt og hvile i bevidstheden om at man ikke er alene, siden der findes et navn for det.  Jeg nævner i flæng:

Angsten for høns (Ibber, det hedder alektorofobi), for folk med amputationer, for England/engelsk kultur, for assymetriske former, for sjov (!!!), for at drikke, for daggry, for at høre gode nyheder, for knæ, for lange ord (det hedder så åbenbart hippopotomonstrosesquippedaliofobi; hvorfor Alanis Morrissette ikke havde det med i "Ironic" er mig en gåde, men måske var det svært at rime på?), for resultatet af 14 minus 1 - her må man formode at vedkommende som har forfattet listen er bange for tallet PASPÅHERKOMMERDET 13, for fnat - jamen ALT, siger jeg, ALT er der tænkt på.

Undtagen Angsten for Parkeringshuse og -kældre.  Jeg er alene med min Angst.

Jeg ved ikke helt hvad det er, der får mig til at koldsvede og hyperventilere. Noget med at man tit kører rundt og rundt i cirkelbaner for at komme et niveau op eller ned. Noget med at underlaget tit er af et materiale som får dækkene til at hvine (jeg ved med min fornuft at jeg ikke tager hjørnerne på to hjul, men når jeg kører rundt i P-kælderen ved Hilton i Kastrup, så føles det konstant som om jeg ræser afsted fordi det larmer sådan). Noget med at loftshøjden er lav. Noget med at ramperne -især i svingene- føles så smalle at det er et under at man ikke forlængst har ridset en fælg.  Angsten for at ridse Alufælge kunne jeg i øvrigt heller ikke finde på listen, men jeg véd den eksisterer og jeg véd hvem der lider (slemt) af den :-)

Nå. Ved ikke lige hvor jeg ville hen med dette her. Men glædelig søndag, i hvert fald!

Knus fra




No comments: