15 December - a new kind of selfie

Jeg har PYNTET JULETRÆ i dag - oh fryd, oh lykke!!

Der røg kun en enkelt kugle på gulvet - jeg benyttede lejligheden til at tage et elegant selvportræt; den slags er jo umådeligt populært for tiden har jeg hørt ...

                                

A Christmas selfie -

there was only this one casualty at

today's grand Xmas tree decoration event

                                

All the baubles and ornaments -

well, most of them anyway ...

                               

- And what the dining table looks like now.

It's likely to stay this way for a couple of days :-)

Jeg købte træet i går hos en næsten-lokal forhandler (nabo-sognet).  Det er et vældig glimrende arrangement - dels har de, efter min mening, meget fine træer som er blevet gødet, nippet, og nurset  -  og dels så er en af dem, man handler med, en kortvarig flamme fra min dunkle fortid.  Så giver de fejlslagne affærer alligevel pote, viser det sig - oven i handelen fik jeg nemlig (ud over lidt rabat "fordi vi har jo sår'n kendt hinanden lidt engang" :-) et lille pjusketræ som de alligevel ikke kunne sælge fordi rådyrene har gnasket i det.  Og således har jeg i år også Juletræ på terassen:

Jow jow, det kan nok svare sig med gamle kjærester hist og pist, hæ hæ.

Ud over Juletræspynteri er jeg endelig ved at samle peberkagehus. Fotos følger - måske i morgen, måske ikke; jeg skal nemlig på hygsomt venindebesøg. Og tirsdag skal jeg ud og drikke et glas gløgg med en gammel bekendt, jeg ikke har set i maaaange år - det bliver så hyggeligt!

Alt i alt STORNYDER jeg December. Wie immer er der nogle ting, jeg ikke har nået. F.eks. var det Luciadag i fredags, og ikke en eneste lussekat fik jeg bagt. Til gengæld var jeg så til Julefrox med Kagedåserne; det var den bedste prioritering.  Der er heller ikke nogen, der har fået pakkekalender fra mig i år.  Og så ville jeg egentlig godt have haft det peberkagehus op allerede sidste weekend - men hey-ho, til næste år er der jo heldigvis atter en Jul, og så er det nogle andre ting, jeg ikke når. Sådan kommer jeg på fin vis hele vejen rundt, i løbet af 2-3 år. Jeg synes selv, det er et glimrende arrangement.

Og nu må I have mig undskyldt. Jeg skal ud og finde noget glanspapir. Der er en togstation, der skal guerilla-julepyntes ...

@ N ~ it's the most wonderful time of the year.  If you have a colour printer, you can just print out some of my blog pictures and use them as Xmas decorations ;-)

I bought my tree yesterday.  Originally, I've always thought that the tree shouldn't go up until a few days before Christmas. But the first time A's mum came from Iran to spend Christmas with us, I put it up mid-December so she could thoroughly enjoy it - - and then I fell so much in love with it myself that I've now given up my past dogma and try to get the tree in around 10 days before, give or take.

Last year was the first Christmas in my little old house, and the first time I was buying my own tree around here.  I found a small local plantation, and as it turned out, one of the guys selling trees was someone I had a brief affair with when I was around 17.  I went back there again this year - 1, because their trees are actually really nice, and 2, because he cuts me a deal "since we know each other somewhat, wink wink" :-)   This year, I got an extra tree thrown in for free, because it's a tiny one and the deer had been nibbling it so they couldn't really sell it.  So, bonus, I have a tree out on the patio as well.  Just goes to show that old mistakes affairs sometimes do pay off after all.

And today I got out the ginormous boxes with baubles and ornaments ... Aaaah :-)  It takes most of the day, with plenty of breaks in between.  But you'll have to wait for pictures of the finished tree (cliff-hanger)

I'm also almost done with the gingerbread house. Finally. It's been a long time in the making this year but with a bit of luck it hasn't gone so soft that it will collapse under the weight of the roof (I think I should have baked it a couple of minutes more than I did - alas, too late for that now).

And now, I'm off to buy a present + find myself some coloured paper so I can make some Christmas hearts for the guerilla Xmas decorations for the train station. Yay me !

Alternativ form for selvforsyning

Indre Erna har været til banko i forsamlingshuset - og med mit kødforbrug rækker gevinsten faktisk til flere uger. Win!! :-)

HVAD mon Farmor ville have tænkt?

Det var fredag aften, og kirken var stuvende fuld. Det var VARMT. Menigheden svedte, men det var ikke så sært, for de dansede rundt - i midtergangen, sågar - og man fornemmede, hvordan de smukke gamle trælofter løftede sig en anelse, når hundrede mennesker i kor skrålede "I .... I .... believe in LOVE".  Oppe ved orglet, hvor Thorsager plejer at slå sine folder, stod præsten og graveren med armene om hinanden, og hujede lige så vildt som folket nede på rækkerne. Graverens mand skævede nervøst til dem - nu ville de vel ikke blive så løftet af stemningen, at de røg ud over gelænderet?

Præsten havde tidligere på aftenen stillet spørgsmålet - "rockkoncert i kirken - ka' man det?".  Og JA.  Det kan man i dén grad.  Jeg kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst har været til så fed en koncert, og i så fantastiske rammer.  Folk jublede, dansede, blev en smule forelskede i forsangeren (vel gjorde I så, de damer, jeg så jer godt :-), klappede, sang med, havde en FEST.

Og jeg er så glad for, at vores kirke (efterhånden en adstadig dame på henved 850 år, som jeg holder meget af) oplevede at lægge hus til en aften som denne. Det var simpelthen fantastisk.

DIE HERREN indtog Øster Starup. Verdens navle :-)   

Og min Farmor fandt tilsyneladende arrangementet yderst tilfredsstillende; der var i hvert fald ingen synlige tegn på underjordisk roteren, da jeg var henne ved gravstedet og sige hej efter koncerten.

Fotos lånt af Charlotte + Die Herren.

Den forsømmelige blogger var afsted uden kamera (!)

@ N ~ just an average Sunday at our church.  Our vicar always gets a standing ovation after the sermon.

OK. Not really.  

But we do have an awesome vicar - she arranged a rock concert with a fantastic U2 cover band and I promise you, our 850 year old church rocked that night.  People were on their feet from the word go, singing along (loud!) to all the songs, dancing in the aisle - it was great. Most of the pics above were taken by the singer - from the pulpit.  You won't believe the atmosphere in that room; truly magnificent.

Selvportræt med bi

Jeg er jo begyndt at gå til bi (læs: har meldt mig til et kursus i biavl). Fordi jeg måske gerne vil have bier engang, og liiiige skal finde ud af, om jeg går totalt i panik, når tusindvis af vingede væsner flyver omkring mig med skarpladt brod.

Først har vi udholdt nogle teori-timer (tiiiimer med billede af erantis fra den ene side - fra den anden side - fra oven - og så har de i øvrigt hverken særlig meget nektar eller pollen. Herefter billede af mælkebøtter fra den ene side - og fra oven - og de er gode bi-blomster - og hov, et umotiveret billede af et bistade med sne på.  Jeg var lidt ved at sætte ild til mig selv undervejs)  og i dag skulle vi så endelig ud i skolebigården.

Jeg gik i øvrigt ikke i panik og jeg blev ikke stukket. Og så var det i øvrigt koldt, hvad hverken bierne eller jeg er særlig meget for.  Til gengæld skulle det blive godt i pinsen, og dét er en rar ting, thi jeg er inviteret på eventyr.

Et voila - din ærede blogger, med en bi på sløret:

@ N ~I'm taking a beginner's class - in beekeeping!  I'd like to keep bees some time, now that I've moved to the countryside, but first I need to learn a bit more about the ins and outs - and find out if I panic completely when they're swarming around me.

We've had a few theory lessons (one memorable hour-and-a-half was spent looking at pictures of flowers. Dandelion seen  from all angles. Linden trees. Strawberry flowers. Any flower.  Gah....) but today we got to look at real live bees for the first time. It's been too cold up until now, and to be honest, today wasn't great either (spring temperatures, come hither!). I'm pleased to report I did not panic, and I even managed to snap this beautiful self portrait. Whoop whoop!

Monster Machine was here

I fredags havde jeg fornemt besøg, og i den anledning skulle Starup naturligvis vises frem - det siger sig selv, og der er jo rigelig med seværdigheder her i verdens navle. Vi kom både forbi skov&mark, den gamle jernbanebro, kirkegården - og da vi så var næsten hjemme, satte det lokale erhvervsliv lige trumf på.

En af naboerne havde nemlig shanghajet denne her lillebitte beskedne maskine:

- Herude er vi gået lidt væk fra det med hjul, som I kan se.  Og af nedenstående foto fremgår det, at vi også er gået lidt væk fra det med en enkelt anhænger:

Ej, men jeg siger jer - hold nu KÆFT hvor var den stor!

Ham der kørte den var meget afslappet. Trepunktsvending?  No problem. Jeg tør vædde med, at han kun havde én hånd på rattet, på ægte truckermaner (hvis sådan et monster da har et rat? Hvem ved, måske er det nærmere noget med styrepinde, ligesom i tanks?).  Mig, jeg bakker ikke med en trailer - jeg kører knap nok forlæns, hvis der er sådan en hægtet på min bil.  Ham her, han vendte lige på en femøre.  Jeg var meget imponeret.

@ N ~ more countryside pics.  Though not of the idyllic variety -  my little village had a visit from The Monster Machine the other day (apparently, this is the new black, as far as farmers are concerned) and as I am easily impressed, well, here ya go.

3 usvigelig sikre tegn på at det er forår (og at du er en bonderøv)

1. Når du bliver fanget bag en gyllespreder uden overhalingsmulighed, og i stedet for "adadad" tænker "hm, der er da sket et og andet med gyllespreder-design siden jeg sidst boede herude på landet)"

Sådan så de ud i min barndom.

Selv om der naturligvis var slukket for sprederen,

når de kørte rundt på vejene,

har jeg en meget klar erindring om, at det ikke

var vanvittig morsomt at blive overhalet af sådan

én på vej hjem fra skole.

"Så juller' vi med bener'n" som Henning Primdahl ville ha' sagt.

Anno 2013.

"Vingerne" klappes sammen =

knap så dramatisk brusebads-effekt

rundt i svingene

2. I det hele taget bliver du noget mere overbærende over for den milde duft af mo, der ligger i luften. Du tænker stadig ikke "adadad"; du tænker "næh, det bliver godt vejr i dag; så kan Ivan komme ud med traktoren"

3. Nå ja, og så indfører du følgende i dit arsenal af scorereplikker:

"Jamen, du skulle se mine rabarber, hvor fint de kommer op!!!"

- Om det virker??? Nja. Jeg vil nok sige, at det kommer temmelig meget an på hvem du siger det til.  Umiddelbart vurderer jeg, at succesraten vil være middel-til-lav, men igen, det kommer meget an på publikum.

Men jer. Som jeg udsætter for mangt og meget.  SE lige mine rabarber:

(Totalt snydebillede. Det er taget for et

par år siden i Århus.  Jeg nåede ikke lige at

forevige dem, da jeg gik i selvsving i går.

Men rabarberne er de samme - altså, samme planter,

opgravet under stoooore anstrengelser da jeg

flyttede. Jeg siger jer, de har rødder på tykkelse

med underarme! Og de har overlevet - jublen

vil ingen ende tage)

@ N ~ I actually think spring is here to stay now (please don't let me jinx it)- this has just been the longest winter ever.  With spring comes, at least in my rural area, the seducing smell of manure.

I reckon I am now fully (re-)integrated in my local community because yesterday, when I got stuck behind a  - what's-it-called? Muck spreader? they're pictured above; I'm sure you know what it is - I didn't think "ewwww"; I thought "oooh, muck spreader design has really moved on since the mid-eighties".  I have vivid memories of riding my bicycle home from school, and hearing a tractor pulling the muck spreader in the top photo coming up the road behind me.  My, how my short legs could pedal!!  They didn't have the shower contraption on, of course, but even so, it wasn't fun being overtaken by one of those ...  (I still wouldn't call it "fun" exactly, but there are definite improvements)

And news from the garden: my rhubarb, which I transplanted from my old garden last year, has survived the long winter and unless we have a really dry spring, I predict an abundance of rhubarb crumbles, rhubarb muffins, and -hopefully- rhubarb cocktails in my future.