Ut på tur, aldri sur

(Overskriften er norsk, hvis nogen skulle være i tvivl. Jeg har ikke pludselig mistet samtlige danske stave-evner.)

Jeg bor i et hyggeligt gammelt hus - model 1930. Inventaret er en meget hyggelig blanding af IKEA og arvestykker - jeg tror nok, de eneste møbler, der ikke er det ene eller det andet, er gæstesengene (det retter jeg op på, når jeg bliver rig...)

IKEA-tingene har jeg intet forhold til. De er billige og praktiske, og det er sådan set dét. Arvestykkerne, derimod - uh, som jeg hæger.  Der er min højtelskede seng, arvet fra farmor og farfar, som vi var nødt til at få forlænget da jeg tog den i brug, fordi man ikke længere kan købe madrasser som er 1.85 lange (eller noget i den stil).  Eller Øreklapstolen, som har været ude i fjernere dele af familien, før den nu er kommet Hjem. Sofaen (af en kær ven stil-benævnt "ehm, IKEA med mos?") - en umådelig tung mørkegrøn sag, doneret af min mors penneveninde. Og så videre.

Og så har jeg en gammel lampe, også arvet fra farmor og farfar, årgang sådan cirka 1940. Med nye ledninger, må jeg hellere tilføje :-)  Den har sådan nogle glaslampette-dimser som har nogle andre glasdimser ovenpå, og i årenes løb er der sket et og andet uheld, så de ikke er hundrede procent ens.  De seneste uheld indtraf mens jeg boede sammen med A. En dag kom han til at smadre en af dem - og han var meget ulykkelig, og sagde "jamen, jeg gjorde bare sådan her" - hvorefter han kom til at smadre en til.  Ups.

Jeg har gjort halvhjertede forsøg på at finde erstatninger rundt omkring i genbrugsbutikker, men uden held. Efterhånden havde jeg affundet mig med, at jeg muligvis ville være nødt til at forføre en glaspuster, så han kunne lave nogle erstatninger, men jeg havde ikke taget højde for min fars ganske særlige evne til at få ting til at ske, når først han har biddet mellem tænderne.

Min far kom nemlig i tanker om, at han for 2 år siden havde set en eller anden udsendelse om en mand, som solgte alle mulige sære ting, heriblandt mange gamle lamper. Ham fik han støvet op, og lørdag morgen drog vi ad Horne til, for at finde glas-lampe-dimser og se, hvad der ellers kunne friste.

Min fiiine lampe. Det er de gule "spejlæg" på

toppen, vi skulle på jagt efter

Der var bid - de oprindelige "spejlæg" er gule,

og de nye er hvide. Jeg kunne nok godt male

dem, men synes egentlig det er meget

charmerende, at de ikke er helt ens. 

Så nu er der "spejlæg" (hhv gule og hvide) på alle glasdimserne igen. Jeg er møj tefræj.

Men der var mange andre sjove ting - og det hele var inde i hans eget hus! Køkkenet var f.eks. et veritabelt lampegalleri (han siger han ikke kan lave mad, så han spiser henne på Horne Kro - og så kan pladsen jo lige så godt udnyttes!)

White push-button telephones are

sooo last year, Hyacinth!

Dette her er til gengæld en telefon, som ville

kunne få mig til at gå over til fastnet-

telefoni - hvis ellers den var til salg ...

Det lykkedes mig endda at finde en ny lampe til at hænge over sofabordet - dér har der ellers hængt sådan en ris-papirs-nødløsning, som kom op i al hast, fordi Den Færøske Invasion jo ikke kunne sidde her i mørket, mens de var på besøg.  Invasionen fandt sted i april 2012, og vi kan heraf - ikke særlig overraskende - konkludere, at Tine ikke er verdens hurtigste til at erstatte lappe-løsninger med nogle mere permanente af slagsen. Til mit forsvar vil jeg sige, at jeg både er nærig og kræsen, og det gør det umådelig svært at finde velegnet belysning (og alt muligt andet). Denne her falder stensikkert muligvis ikke i alles smag, men jeg synes den er gammel og fin, og passer perfekt til IKEA-med-mos stilen :-)

På vej hjem fra Horne (som ligger ovre på Varde-egnen) blev jeg sulten, og da mine forældre ved at jeg derefter lynhurtigt bliver vranten, holdt de ind på Hovborg kro. Her delte de en ægg'-kaw', mens jeg blev fodret af med et stjerneskud som hvilede på det lækreste stykke smørristet, sprødt franskbrød jeg nogensinde har mødt under flere lag fisk. Så forduftede al vrantenhed!

I øvrigt kommer der for få mad-bloggere på Hovborg Kro.  Ikke at jeg er mad-blogger, men jeg gør jo som dem, og flår kameraet frem så snart maden kommer på bordet - til uhyre stor morskab for både betjeningen og de øvrige gæster, hvorfor jeg konkluderer, at det nok ikke sker så tit på de kanter.  På de fleste restauranter i Århus forholder det sig nærmere sådan, at tjeneren tror der er noget galt med anretningen, hvis man ikke foreviger den før man går ombord ;-)

Nu er der lys over land i det lille hjem, og bedst af alt: min søster og min "lånesøster" er vendt hjem fra 14 dages yoga-ferie i Indien, og så bliver søndage jo faktisk ikke meget bedre!

Klunseren fra Horne var et meget interessant bekendtskab.  Du kan se et lille klip med ham lige her:  

http://www.tvsyd.dk/artikel/178426:Klunseren-i-Horne

@ N ~ my parents and I went on a little "excursion" yesterday.  The mission was to find some "glass thingies" (I know, my grasp of the language is appalling, but rest assured it's no better in Danish) for an old lamp I have - the thing with "glass thingies" is that they break easily, and two parts were missing.  A. broke one of them back when we lived together. He was very upset, and apologetic, and said "but I only did THIS" -and broke another one ...   The lamp works fine without them, and as it dates back from the 1940's spare parts are a bit hard to find. But then my dad remembered that he had seen an interview with a funny old guy about two years ago - the man sold all sorts of old things, including lamps, so my dad found out who he was, described the "glass thingies" to him, and was delighted to be told he had not only two but 3 almost similar ones.

So off we went on Saturday morning.  Total success - the ones he had were white, not yellow, but there has been so many replacements over the 70-year life span of this lamp that I think only 50% are original, so in a way it all fits together anyway.

And his house were full of funny things - some were not for sale, like the train you can see in one of the photos. That is actually his telephone!!  I also bought a new lamp, the round one, for my living room, and my mum bought a kerosene lamp plus some other bits and pieces.  Afterwards, we went to an old inn and had a delicious lunch.

Today, my sister and her friend came home from a 2-week yoga retreat in Goa, India. They had had the most fantastic time and met so many friendly, hospitable people. I almost want to go now - the only thing holding me back is the fact that the toilet only had a sort of curtain and not a real door, and I suffer from a major case of shy bladder colon syndrome.  But of course, nothing like a bit of "Delhi belly" to cure that, eh :-)

Ferieblog IV - frem og tilbage er lige langt

Skønherlig morgen. Vågnede til munter trompet-trutten - "I østen stiger solen op", hvilket jeg tolkede som et signal til at jeg også hellere måtte stige op. Det viste sig dog, at det ikke (kun) var til ære for mig; der er nogen som har ædelmetal-bryllup af en art. 

Men da jeg nu alligevel var oppe, og det endnu ikke var alt for varmt, spadserede jeg fire kilometer ud til hovedvejen, hvor jeg i sidste uge havde efterladt min cykel på vej til bussen til toget til båden til Norge. 

Ak. Baghjulet var fladt, så den planlagte cikeltur ad hemmelige omveje hjem blev til fire kilometers trækketur tilbage ad samme vej. Heldigvis bor jeg i skønne omgivelser, og som enhver der let farer vild kan skrive under på, ser landskabet jo helt anderledes ud, når man går den modsatte vej. 

Nu skal jeg så bare have den tohjulede på værft. 

På den sikre side

Efter at jeg havde forfattet det sidste indlæg overspringshandlede jeg lige lidt med noget hyggelig kartoffelhypning (ajmenalser, de kommer så fint, KH Indre Erna), hvorefter jeg modstræbende gav mig i kast med -igen- at fjerne mudderkager fra cyklens forskærm.

Må jeg i den forbindelse indskyde, at jeg nu ikke længere ærgrer mig over, at jeg ikke blev arkæolog. 

For pokker, altså. Og hvad sker der lige for moderne cykler og deres max. 2 millimeters frirum mellem dæk og skærm???

Nå, men megen pirke-pirke-pirke senere er de værste klumper væk, og jeg vil nu spule cyklen ren. I den forbindelse beslutter jeg, at det da er nu, slangevognen skal ud fra sit vinterhi og sættes til min u'endørs vandhane.

Ja.

Af alle de ting, jeg ikke er god til, er det med at håndtere virkelighedens verden nok den værste. Jeg er af og til så afsindigt upraktisk begawe', at det er lige før min far afskriver sig faderskabet, og helt ærligt så bebrejder jeg ham ikke.  Hvor svært kan det lige være at montere sådan en smule haveslange?  Meget, viste det sig. På en skala fra 1-10 tangerede jeg en 12'er; specielt da jeg havde fået det hele skruet sammen og tændte for vandet, hvorefter det hele nærmest SPRANG fra hinanden igen og alt vandet endte, ja, gæt selv hvor.

Det er egentlig et guds under, at det ikke gik i kog i selvsamme øjeblik, det ramte mig.

Heldigvis stiger min indlæringskurve proportionalt med mit raseri, og i næste forsøg fungerede alt perfekt, så jeg kunne skamspule forskærmen. Som man siger.

Herefter kørte jeg cyklen i stald, og gik direkte ind og væltede min cola ud over det hele.

I erkendelse af, at det godt kunne se ud til at være En af Den Slags Dage, har jeg nu indstillet AL praktisk aktivitet. Hvad der måtte være tilbage af held, er reserveret til de venindeaftaler, jeg har her i weekenden. Så jeg ikke kommer til at gøre skade på deres børn og sådan.

Jeg har derfor bænket mig i sofaen med min seneste nyerhvervelse:

Oh yes. Jeg har investeret 69,95 (nedsat fra 99,95) i et kort over Danmark. Og med sådan et er jeg godt underholdt - i timevis.

Jeg må hellere indskyde, at jeg ikke er udstyret med noget vanvittig godt brevdueinstinkt. Min fars er uforligneligt - han kan finde vej alle steder; også selv om han kun har været der én gang før. Eller slet ikke, for den sags skyld.  Og alt, hvad der var af den slags gener, tilfaldt min søster.   Jeg er egentlig rimelig god til at planlægge ruter osv., men så snart jeg lukker kortbogen i og navigerer ud i den virkelige verden (der var den igen!), så er det som om, ruten fordamper inde i mit hoved, og oftest går det så en smule galt.  Til gengæld oplever jeg mange spændende ting, og det ser jeg som en slags kompensation.

Men jeg er altså meget, meget glad for at læse kort. Alle de bynavne, og fascinerende steder, som bare sætter fantasien i gang!  Der findes formentlig ikke mange skolebørn, som ikke er knækket fnisende sammen, første gang, de fik øje på Lem og Tarm.  Men hele danmarkskortet er fuldt af stednavne, som bare giver én en ubændig lyst til lige at køre forbi, og se hvordan der mon ser ud der ....

Se bare:

Øllebølle (nu får jeg lidt lyst til en

bornholmsk is) - og Flårupmelle. Og Sløsse!

Hømvejle. Og Høm.

10 mod 1 på, at der kører noget

intens landsbyrivaliseren her.

Bøstrup og Vrangstrup.

2 byer med sure indbyggere (i min

fantasi. Nogen, der kender nogen, som

bor i en af de to små byer?)

Skuderløse. Spragelselille.

Smag på ordene!

Hønsehalsen.

Og Uglerup (med det seneste års ugle-

mode må den da nærmest være blevet trendy?)

Gurede. Og Tuse Næs.

For ikke at tale om Bognæs. Dér overvejer

jeg nu at købe sommerhus...

Tumpet? Yes, måske.  Men jeg er god at have med som navigatør på bilture, hvor jeg kan holde kortbogen åben og dermed a) finde vej og b) underholde mig selv i pænt lang tid.

Vent I bare, til jeg tager jer med en tur gennem kortet over London Underground og fortæller, hvad der (inde i mit hoved) gemmer sig bag stationsnavne som White City, Holland Park og Barking ...

@ N ~apologies for the missing translation. It is turning out to be One of Those Days, and that affects the linguistic center in my brain, as well as my overall luck.

I'll be back with a vengeance later.  Have a lovely weekend m'dear.

Balance i tingene

Jeg nyder-nyder-nyder at foråret endelig har indfundet sig. Med sol og spiren, og lange helligdagsweekender.

Takket være mit pendlerliv er jeg endda blevet forvandlet til et slags A-menneske, der helt af sig selv vågner tidligt i weekenden, så jeg startede både i går og i dag med at gå ud og hilse på verden lige fra morgenstunden.

Og her kan I se, hvorfor jeg synes, at jeg bor lige midt i den allerdejligste plet på Danmarks-kortet (og hvorfor det så rigeligt er 2 x 1½ times pendlen 5 dage om ugen værd):

@N ~ picture spam from my morning walk.

- Efter således at have udlevet "sund sjæl i sundt legeme" devisen, smed jeg mig på sofaen med gårsdagens afsnit af Downton Abbey - som jeg så mig nødsaget til at droppe i går, eftersom Køkkenfaster inviterede Søsterboblen på restaurant; ak, det er et hårdt liv jeg lever - og en god og nærende morgenmad, for ligesom at få lidt balance i tingene:

A well-balanced breakfast -

it's got carbs, protein and fat.

What's not to love?

Monster Machine was here

I fredags havde jeg fornemt besøg, og i den anledning skulle Starup naturligvis vises frem - det siger sig selv, og der er jo rigelig med seværdigheder her i verdens navle. Vi kom både forbi skov&mark, den gamle jernbanebro, kirkegården - og da vi så var næsten hjemme, satte det lokale erhvervsliv lige trumf på.

En af naboerne havde nemlig shanghajet denne her lillebitte beskedne maskine:

- Herude er vi gået lidt væk fra det med hjul, som I kan se.  Og af nedenstående foto fremgår det, at vi også er gået lidt væk fra det med en enkelt anhænger:

Ej, men jeg siger jer - hold nu KÆFT hvor var den stor!

Ham der kørte den var meget afslappet. Trepunktsvending?  No problem. Jeg tør vædde med, at han kun havde én hånd på rattet, på ægte truckermaner (hvis sådan et monster da har et rat? Hvem ved, måske er det nærmere noget med styrepinde, ligesom i tanks?).  Mig, jeg bakker ikke med en trailer - jeg kører knap nok forlæns, hvis der er sådan en hægtet på min bil.  Ham her, han vendte lige på en femøre.  Jeg var meget imponeret.

@ N ~ more countryside pics.  Though not of the idyllic variety -  my little village had a visit from The Monster Machine the other day (apparently, this is the new black, as far as farmers are concerned) and as I am easily impressed, well, here ya go.

3 usvigelig sikre tegn på at det er forår (og at du er en bonderøv)

1. Når du bliver fanget bag en gyllespreder uden overhalingsmulighed, og i stedet for "adadad" tænker "hm, der er da sket et og andet med gyllespreder-design siden jeg sidst boede herude på landet)"

Sådan så de ud i min barndom.

Selv om der naturligvis var slukket for sprederen,

når de kørte rundt på vejene,

har jeg en meget klar erindring om, at det ikke

var vanvittig morsomt at blive overhalet af sådan

én på vej hjem fra skole.

"Så juller' vi med bener'n" som Henning Primdahl ville ha' sagt.

Anno 2013.

"Vingerne" klappes sammen =

knap så dramatisk brusebads-effekt

rundt i svingene

2. I det hele taget bliver du noget mere overbærende over for den milde duft af mo, der ligger i luften. Du tænker stadig ikke "adadad"; du tænker "næh, det bliver godt vejr i dag; så kan Ivan komme ud med traktoren"

3. Nå ja, og så indfører du følgende i dit arsenal af scorereplikker:

"Jamen, du skulle se mine rabarber, hvor fint de kommer op!!!"

- Om det virker??? Nja. Jeg vil nok sige, at det kommer temmelig meget an på hvem du siger det til.  Umiddelbart vurderer jeg, at succesraten vil være middel-til-lav, men igen, det kommer meget an på publikum.

Men jer. Som jeg udsætter for mangt og meget.  SE lige mine rabarber:

(Totalt snydebillede. Det er taget for et

par år siden i Århus.  Jeg nåede ikke lige at

forevige dem, da jeg gik i selvsving i går.

Men rabarberne er de samme - altså, samme planter,

opgravet under stoooore anstrengelser da jeg

flyttede. Jeg siger jer, de har rødder på tykkelse

med underarme! Og de har overlevet - jublen

vil ingen ende tage)

@ N ~ I actually think spring is here to stay now (please don't let me jinx it)- this has just been the longest winter ever.  With spring comes, at least in my rural area, the seducing smell of manure.

I reckon I am now fully (re-)integrated in my local community because yesterday, when I got stuck behind a  - what's-it-called? Muck spreader? they're pictured above; I'm sure you know what it is - I didn't think "ewwww"; I thought "oooh, muck spreader design has really moved on since the mid-eighties".  I have vivid memories of riding my bicycle home from school, and hearing a tractor pulling the muck spreader in the top photo coming up the road behind me.  My, how my short legs could pedal!!  They didn't have the shower contraption on, of course, but even so, it wasn't fun being overtaken by one of those ...  (I still wouldn't call it "fun" exactly, but there are definite improvements)

And news from the garden: my rhubarb, which I transplanted from my old garden last year, has survived the long winter and unless we have a really dry spring, I predict an abundance of rhubarb crumbles, rhubarb muffins, and -hopefully- rhubarb cocktails in my future.

Skulle man blive vinbonde?

Altså, jeg behøver ikke at blive det. For jeg har en, nærmest i min baghave (vi anvender her begrebet "baghave" i den aller-aller-bredeste betydning).

Her på bloggen er reglen jo, at hvis jeg begejstres over et eller andet, så skal I pinedød udsættes for det. Smart for mig, muligvis yderst belastende for jer, men sådan er reglerne (det står i Loven, som min kollega Mette siger. Præcis som der også står, at "sen eftermiddag" hvad flyafgange angår er efter klokken 16, og at April er en forårsmåned, så hit med noget sol og VARME, tak).

Og nu er jeg altså blevet begejstret for noget så eksotisk som Dansk Vin. Fra Dons. (Det hedder byen. Det er ikke vinbonden, der hedder Don).  Og det er faktisk lige heromkring hvor jeg bor - jeg sagde jo at det er verdens navle! :-)

Jeg var på ekskursion med forsamlingshuset derude i går, og det viste sig at være en virkelig spændende og lærerig oplevelse.

Skærsøgaard Vin hedder det, og det kan besøges her: www.dansk-vin.dk 

Vandring i vinmarken blev det ikke så meget til, thi vinmarkerne består i øjeblikket af en skønsom blanding af is- og pløremark. Til gengæld fik vi jo så ekstra tid til at smage på varerne, kan man sige, og det var ikke ilde.

Vi startede med at smage på en mousserende vin (fin og glad; jeg bliver uvægerligt i godt humør når jeg drikker bobler - meget nem, er jeg) - og en rødvin, som var tør og mild, meget behagelig til bare at sidde og drikke af men ikke kraftig nok til en krydret bøf, sagde manden, så det skal nok passe. Og så en hedvin, som helt ærligt bare smagte pissegodt.  Jeg vidste jo godt at den lå der, vingården, men jeg troede egentlig ikke man kunne lave god vin (læs: vin, kræsenmåsen her gider at drikke) i Danmark.  Det kan man så i dén grad.

Så holdt vi en lille pause fra drikkevarerne og gik en tur ud i produktionen. Det var meget spændende og meget teknisk/kemisk, så noget referat får I ikke, men manden - jeg ved ikke hvorfor jeg bliver ved med at kalde ham "manden"; han hed Sven - var virkelig god til at besvare alle vores spørgsmål. Og der var mange af dem.

(det er heldigvis ikke kun mig, der 

synes det smager godt)

Efter rundvisningen fik vi flere ting at smage på - og det var rigtig spændende!  Vi fik en Æbleau - som er en æble-hedvin fremstillet af en blanding af æblemost og Calva (Calvados), altså æblebrændevin. Nøj, det passede godt til mine smagsløg.  Jeg har læst på wikipedia, at Pommeau -som det hedder, når det laves i Frankrig- er godt som aperitif eller til desserter og oste. For mig er det godt til bare at drikke. Men jeg er jo heller ikke så raffineret.

Der var også noget brandy, som jeg ikke vovede mig ud i. Jeg gav mormor-tendenserne frit spil, og kastede mig over en solbær-likør (nam! og al den c-vitamin!) og en "solbær creme", hvilket lyder lovlig dessertagtigt, men det er en solbær-likør med tilsat honning, og så er det nærmest som en slags virkelig sjov medicin (igen - al den c-vitamin! og honning er jo også sundt!).  "Til KIR" står der i brochuren, men jeg vil nu hellere sige "til et lille glas eller måske 3". Men jeg har vist heller aldrig smagt en KIR, så ved nok ikke hvad jeg går glip af, når jeg bare bunder den rent.

Men altså. Hvis nu du turister herovre på Kolding/Vejle-egnen, så kunne du jo lige tage en tur forbi. Ring til dem først; det er sådan noget med åbningstid efter aftale (eller 1. onsdag i hver måned). Og hils fra mig.

PS - jeg spurgte, om de pressede druerne på den sjove måde, altså ved at trampe i dem. Men ak, dansk lovgivning har ingen sans for livets gode sider hvad dét angår, så jeg kommer nok ikke til at søge sommerjob derude foreløbig ...

Linguistic genious strikes again

Jeg har, efter sidste uinspirere(n)de indlæg bestemt mig for, at tiden er kommet til at iføre sig ja-hatten og komme lidt UD.

Yd og særkulere.

Efter et års tid, hvor jeg både efter eget valg og på grund af alle mulige besværlige omstændigheder ikke har været helt vanvittig social, skal jeg nu ud og svinge med ørerne skal jeg. Og I skal med!

Jeg har til lejligheden indkøbt en fin JA-HAT, som har sådan nogen stropper man kan binde fast under hagen - i de tilfælde, hvor man fx. bliver så hidsig over en bagatel, at den risikerer at poppe af.

Det skal nok blive godt,skal det.

Se mig, se mig. Så glad og hyggelig jeg er!

Indre Lecia er allerede kørt i stilling til det muntreste efterår ever. Jeg har semi-fast lørdagsaftale med en veninde, så vi kan se Matador sammen (okaaaaay, det er måske nok en anelse Indre Erna-agtigt, men et sted skal man jo begynde, og alt tæller-alt gælder-alt er godt).   Jeg er inviteret til fødselsdagsfester, både 2-års og 36-års. En kammerat har inviteret mig på BØF i morgen (en af mine venner brillerede lige og kaldte det en palæo-menu - jeg tog den straks til mig, for så kan jeg også bryste mig af at spise trendy mad). Flere venne- og venindeaftaler er begyndt at fylde kalenderen op. Jeg skal til noget fagligt halløj i lufthavnen næste uge. Jeg må IKKE gå glip af næste omgang banko i forsamlingshuset (kan I huske sidste år? Klik HER for at genopleve dette fantastiske fænomen) Og så har jeg drukket kaffe med en mand fra Tyskland, på hvem jeg gjorde et uudsletteligt (og da ganz sicher positivt) indtryk.

Vi talte nemlig om kæledyr, og jeg gav udtryk for den skinbarlige sandhed, nemlig at det prægtigste dyr på denne jord er en gravhund. "En Dachs", tilføjede jeg, for jeg er nemlig både hjælpsom og så helt utrolig sprogkyndig. "So ein Ding kunne jeg godt tænke mig".

"En Dachs?" sagde den pæne mand, og kiggede undrende på mig. "Jamen er det ikke et vildt dyr?"

Mig: "ehm....altså VILDT dyr?  Æhhh...det tror jeg måske ikke rigtig, man kan sige. Måske lidt, hvis den er sulten..."

Billedet lånt hos NADIA som er den bedste

gravhund på nettet - klik HER for dit

daglige gravhundefix!

Ham, med stigende undren i stemmen: "altså, vil du virkelig gerne have en Dachs?"

Mig: "ja ja, den ville passe lige til mig. Jeg vil i hvert fald ha' en  når jeg bliver en gammel dame. Så skal jeg være sådan en med blåt hår, der ryger cerut, og prikker til folk med min  stok, og går ture med min lige så aldersstegne, lige så excentriske gravhund"

Ham: "Nåååååå, en GRAVHUND. Det kalder vi en DACKEL. En Dachs, det er en grævling!!"

.

Nå ja. Det vidste jeg da godt. *hankunnesgudabarehavehørtordentligtefter...* 

*oghvorforfandenkunnehanikkeregneudjegmenteDACHSHUND*

~

Det bedste trick i bogen. Besnær mændene ved at bilde dem ind, at du bare synes det ville være zå nuzer med sådan en her til at lune fødderne på i fodenden. Imponér samtidig med dit enorme kendskab til såvel zoologi som tyske gloser. Det kan ikke slå fejl!

PS - for at mane samtlige rygter i jorden før de når at opstå: Nein, jeg er ikke ved at få mig nogen tysk kæreste, jeg delte bare en kæmpe spand kaffe med ham og hyggede mig virkelig godt. Det er sjovt at møde nye mennesker; også når man kommer til at tage den kiksede version af sig selv med i byen.

@ N ~ I have a new year's resolution! It was the Jewish New Year about a month ago; that will do nicely. After a year of fairly quiet existence, I have decided that this autumn will be the most fun-filled in the history of ...well, me, and that I will gracefully accept any and all invitations that hold even the faintest promise of entertainment.

Adios, couch. See you in December (see, I'm a bit behind with this resolution, and October's nearly gone, and December is the season to be jolly but also the season to stay home and eat bake lots of cookies, but I'll work on it).  November is going to be the month of fun. Yes.  So I've arranged lots of play dates, and I'm going to a work-related thing next Wednesday (there will be snacks and possibly drinks, ergo fun), and tomorrow a friend is going to cook for me, and I have promised myself that I am totally available for dates, should anyone pluck up the courage to ask me out.

So far, not much action in that particular department, but I did have a coffee with a German guy a few days ago.  We talked about lots of things, including pets, and I informed him that The Best Animal in The World is a dachs. "Ein Dachs, jah!", I added for good measure  (I am v. knowledgeable and definitely somewhat fluent in German. Practically proficient, actually. Definitely. Wirklich gut)

He looked at me, doubtfully. "A Dachs? But surely, that's a wild animal"

Me: "A wild animal???  I wouldn't call it wild, exactly. Maybe a bit, if it's hungry, but...."

Him: "so you really want a DACHS?"

Me: "Definitely. Best thing on four legs. At the very least, I'm going to get one when I grow old. I'm going to be this weird little old lady with purple-tinted hair, and smoke cigars, and poke people with my cane, and go for short walks with my equally eccentric old dachs"

Him: "ohhhhh, you mean a DACHSHUND. Yeah. We call them DACKELS. A dachs is a badger, you know"

Me: "..."

(I did know. But I mean, dachs/dachshund, tomato/potato, right?)

So yes. I'm fairly sure I made a favourable impression there.  Badger lady is the new cat lady.  You may quote me on that in five years time, when everyone will be queueing at the pet shop for their new accessory miniature badger.

På udflugt

I dag har været en ganske dejlig dag. Jeg har nemlig lavet lige præcis ingenting. Hvis jeg selv skal sige det, er det med hviledagen og ihukommelse af denne, nok den disciplin indenfor kristendommen, jeg behersker allerbedst. Men jeg har faktisk tilbragt ganske mange søndage i mit ansigts sved (det passer! og jeg har en terasse og nogle umådeligt beskidte fødder til at bevise det), så det var en udsøgt fornøjelse for en gangs skyld at kunne gå all in. Kirkegangen nåede jeg ikke, men det kompenserer jeg for næste weekend, når vores nye præst skal ordineres.

(Sidebemærkning: ja, vi får en ny præst her i sognet. Ganske spændende, synes jeg, for hun er nemlig både pige (det er hun'er oftest) og endog også yngre end mig (det er de efterhånden også oftest...). Vores gamle præst havde vi haft længe; han har både døbt og konfirmeret mig, og havde jeg nu gjort noget mere ved det crush jeg havde på hans søn, dengang vi gik i legestue, så havde han muligvis også fået lov til at vie mig.  Med den fart jeg har på, bliver det nok nærmest vores nye præsts efterfølger, der kommer til at varetage dén opgave, men nok om det. Dette er jo ingen kontaktannonce)

Jeg har altså tilbragt ganske meget af dagen med at sove længe, læse, lave hyggemad, læse mere, surfe net, se lidt TV (DR2's temaer om de danske øer er ganske fremragende, og hvis Anders Agger læser med her, så er dette indlæg måske alligevel en slags kontaktannonce, for hvor har den mand dog en deeeeejlig stemme. Hej Anders *vinke*)

Men det var også aldeles nødvendigt med lidt gedigen afslapning, for i går var jeg på heldagsudflugt med Starup Forsamlingshus. Cirkusrevyen kaldte, og en hel busfuld af mennesker drog afsted klokken 09:15 sharp(-ish) og vi var først hjemme lidt over midnat.

Forsamlingshus-udflugter er kendetegnet ved rigelige mængder kaffe, op til flere snack- og spisepauser, måske en liden øl, og i hvert fald højt humør og godt selskab.

Og nu siger jeg ikke, at der på hjemturen var nogle, der var i højere humør end andre. Og heller ikke, at  X factor måske har støvsuget landet for uopdagede talenter. Jeg siger blot, at "Hvalen Hvalborg" udsat for heliumballon ikke lige er noget, jeg har hørt så frygtelig mange gange før.

Det var en god tur! :-)   Tak til dem, der havde arrangeret det hele!

NB - jeg var ikke afsted med en flok forbrydere. De sorte bjælker er indsat af hensyn til privatlivets fred. Dem, der er med på billedet, ved godt selv hvem de er. (Og det gør dem, der sad ved siden af, også...)

UDTUREN

HJEMTUREN

På tur

I denne weekend, hvor ferien for denne gang lakker mod enden, er Lille Blå og jeg på road trip til eksotiske Nordfyn, hvor vi først besøger familien Hittemis, og derefter aflægger tangloppen fra Esbjerg en sommervisit. Glæden ved egen bil er meget stor, skal jeg hilse og sige!!

Den Lille Blå's franske herkomst fornægter sig ikke: min bil er udstyret med HJEMMEBAR ! :-)

@N: I am on a mini road trip this weekend. By American standards, it doesn't qualify as a road trip. A pizza run, more like. But I am happy as a clam; particularly since I discovered my car has a built-in mini bar. Must be to do with its French origins. I'm pretty sure I could fit in a wad of cheese and a baguette as well.

Have a nice weekend!! xoxo

Kort men fornøjelig servicemeddelelse

Undskyld. Det er fordi jeg er så Jysk. Indlægget bør retteligen hedde "kort men glædesstrålende servicemeddelelse".  


Der har nemlig været både boblevand og jordbær og de fine glas på bordet i dag:

Yours truly iz now ze proud owner of a vehicle :-)

Yay!


PS - Kære DSB, du skal ej være ked. Jeg svigter dig ikke. For ingen vogn (i hvert fald ikke i min prisklasse) kan køre så langt på literen, at den kan få mig billigere til Århus, end du kan (hey, DSB mand, læser du egentlig stadigvæk med??) - og så fornøjelig er E45 jo i øvrigt heller not. Men nu er jeg ej længere afhængig af andre, når jeg skal færges til og fra stationen, og især min kære moder kan nu sove lidt længere de fleste morgener (hun påstår, hun vil savne turene - det søde væsen). Og jeg er fri - FRIIIIIII - til at køre hen og besøge lige hvem jeg vil, lige når jeg vil.

Lost in the wild larder

Efter at jeg er flyttet herned, tager det mig utrolig lang tid at komme fra A til B, når jeg er i bil (desværre ikke egen bil. Endnu. Men det kan ej vare længe. Forleden var Far Min og jeg ude at se på en lille bitte bil hos en bosnier med meget dyb stemme, som blev ved med at kalde min far for Chef.  "Det er en tiptop bil, Chef. Den har nye bremser, ny bremsevæske, ny alting, Chef"  Det var lidt som at høre James Earl Jones gøre karriere som brugtbilsælger. Vi købte den i øvrigt ikke. Hans definition af tiptop var ikke den samme som min, men jeg er også så emsig)


Min træghed med at bevæge mig til diverse destinationer skyldes ikke (kun) at jeg er flyttet ud til kragerne og diverse dyr med nummerplader på. Det skyldes, at jeg gør mig uhyre umage med at undgå hoved- og især motorveje, såfremt det overhovedet kan lade sig gøre. Således (gen)opdager jeg sider af mit gamle "hood" (jeg elsker at få Starup til at lyde lidt cool og streetagtig. Mislykkes hver eneste gang :-), og der er hidtil intet, der har skuffet. Selv ikke den milde duft af land, der et par dage i maj hang lifligt over landskabet, kunne dæmpe entusiasmen.


En dejlig ting er, at der hernede er mange små flokke af køer på græs.  Da jeg boede i Århus, prøvede jeg også at komme lidt ud på de små veje, men det var ret sjældent, jeg mødte køer. Måske er der ikke så mange kvægbønder omkring Århus? Måske besætningerne er så store, at de ikke kan have køerne ude? Don't know.  Hernede er der en hel del; jeg tror såmænd ikke engang flertallet er økologiske, de er vist bare glade for køer. Og køerne ser glade ud. Og jeg er helt sikkert glad, for i mine øjne er der ikke noget, der pynter så meget på en mark, som en flok køer.


Der er også en hel del heste, men det var der nu også omkring Århus. Og jeg har mødt flere fåreflokke. Meget fornøjet er jeg. Og store omveje tager jeg. Jeg kører faktisk så langt, at jeg møder lamaer:

På mine omveje holder jeg også meget øje med, hvad der vokser rundt omkring. Af det, der dyrkes på markerne, kan jeg skelne mellem raps- ærter - majs - og ....æhm....korn. Byg, rug, hvede, eller havre - jeg aner ikke, hvad det er jeg står og kigger på. Først når jeg ser bjælder, kan jeg triumferende råbe HAVRE. De resterende 75% svæver noget usikkert for mig.


Lige så galt står det til i grøftekanterne og hegnene. Jeg kan med temmelig stor sikkerhed identificere hassel, hyld og brombær (av!). Og ellers aner jeg ikke, om jeg står og kigger på et kæmpe spisekammer, eller noget der muligvis kan gå an som pindebrænde.


Det generer mig meget. Jeg er jo ikke-særlig-hemmelig forelsket i Bonderøven, og sluger også alle River Cottage udsendelserne råt. Så jeg vil jo gerne være sådan en, der lige går en tur på en halv time, og vender hjem med bugnende kurve, og folk flokkes og tænker næh, hvor er hun da fantastisk, og hvis man endte på en øde ø, så var hun da lige sådan en man gerne ville skylle op ved siden af.


...


Men det er jeg altså ikke helt. Kun lige her i juni, hvor hylden blomstrer. Hvis du altså synes, du godt gider at leve af hyldeblomster. 


...


Til gengæld er jeg nu lige præcis den, du gerne vil kende, hvis du skal have stivet dit fine hvide forklæde (for sådan et har du naturligvis?  Non?)


Luksus-Faster har lært mig at piske ca. 4-5 spiseskefulde kartoffelmel ud i ca. 2½ dl. koldt vand. Herefter hældes ca. 1 liter kogende vand på, og så pisker man. Det ligner nu noget, man kan lave papmaché med  -  og det skal det ikke. Så man hælder lidt mere koldt vand i - måske en deciliter eller to? Det skal ende med at være ca. samme konsistens som sirup. Eller tyndt snot. Og det ligner mest sidstnævnte.


Så tager du det stykke stof, der skal stives, og gør det vådt under hanen. Vrider det, lægger det ned i skålen/baljen med stivelsen, rører det lidt rundt, og vrider det igen. Så hænger du det på tørresnoren og venter til det er 95% tørt, sådan cirkus. På det tidspunkt kan man tydeligt se, at det i hvert fald ikke er Bamseline, det er blevet skyllet i. Og så stryger man det - og fordi det er blevet stivet, men ikke stift, så holder det faconen, i stedet for at hænge sådan slapt ned og hvem gider noget der hænger slapt ned.  Jeg var meget fornøjet med resultatet:

(sorry, det blev alligevel lidt krøllet på vej hjem)

Det er min Farmor, der har broderet (syet?) det (og hvis det ser lidt krøllet ud, så skyldes det hjemtransporten). Inde bagved er der små kroge til at hænge viskestykker på, og så kunne man så kamouflere dem med noget pænt. Det hænger i husets bedste rum, spisekammeret. Jeg elsker mit spisekammer, og vi skal giftes her til den første.

Tror I, Bonderøven vil give lidt botanik-undervisning i bytte for et par stivede lyseduge? Hans kæreste er da noget med design, ikke?

@ N ~ I did it!!  The suitcase from the-trip-that-ended-two-weeks-ago has finally been emptied of laundry and souvenirs and put away. Am ever so pleased with myself.

My grandmother - the one, whose house I now live in - made the cloth you see in the pictures above.  It hangs from the shelf in my pantry (I HEART my pantry. Best room in the house!!) and I think its purpose was to "camouflage" the uncomely dishtowels because there are little hooks on the shelf behind it.  I thought it looked a bit limp as it was hanging there, so my aunt taught me how to starch it.  I am now 1.5% through the curriculum for Good Little Girls, 1953 :-)    no, more actually, because the pickled tomatoes I made last year were pretty darn good.

I've been watching some shows on TV about foraging and self-sufficiency. (Nothing about starching, though. Perhaps I could contribute to the next series?)  There's one on Danish TV about a guy who lives on this old farm and tries his hand at lots of old techniques (ploughing with horses, making his own cider from wild apples, that kind of thing). I absolutely love them (and I secretly, or not-very-secretly, have a tiny crush on the guy, too).  But despite my love for country life, I am clueless to say the least when it comes to "the wild larder". Hazel, elder, and blackberries I can identify. That's it.  

Are you any good at finding (and identifying) edible fruits and berries? As you can guess, I am not the kind of person you'd want to go mushroom hunting with.  But if you have, say, an apron that needs starching, just come and see me.