Behold, I bring you good tidings of great joy

For nogle uger siden skrev en af mine facebook-venner en status update der gik noget i retning af "ingen toiletpapir - farvel sokker". Det var da noget vildmandsagtigt tænkte jeg, og skrev en eller anden haha-kommentar.

Så kom der en hilsen i min indbakke. Det var åbenbart en af de der facebook-lege som kører et par runder hvert år - man skal skrive en eller anden kryptisk status update og på forunderlig vis vil det øge opmærksomheden omkring en eller anden form for kræft. Nu var det så meningen, at jeg skulle vælge mellem en håndfuld status updates - heriblandt "det er bekræftet, jeg skal være mor" og køre legen videre.

Som vi alle ved er jeg den sure dame, som også har brudt stort set samtlige brevkæder jeg i mit liv er blevet indlemmet i (det tør jeg godt, efter at jeg som 8-årig -ikke uden en vis bæven ved eksperimentet- erfor, at man faktisk ikke rammes af 5 dages sort uheld eller det der er værre), så den stoppede ligesom dér.

Fast forward til et par dage senere, hvor en veninde fortæller mig, at en anden veninde er GRAVID. Med ovenstående in mente vrissede jeg bare ad hende, at det tvivlede jeg da stærkt på, og jeg var i øvrigt også selv hoppet på den leg for et par dage siden. Hun så godt nok lidt desorienteret ud, men eftersom jeg lige havde lidt travlt på det tidspunkt tænkte jeg ikke nærmere over det.

Før senere samme dag, da jeg så havde en aftale med den omtalte fælles veninde. Og hun liiiige havde noget, hun gerne ville fortælle.

3 forsøg senere slog hun opgivende ud med armene. "Tine, du er simpelthen den kedeligste i hele verden at fortælle gode nyheder. Det er IKKE en internet joke!!!"

Øhm. Hvad? Hvad???

Nåmen - tillykke da. (Det krævede lige en drink - til mig, ikke den vordende moder - at komme så meget i balance at jeg kunne samle mig om at være rigtig glad på hendes vegne)


PS - jeg giver Internettet skylden. For alting.

@N ~ a couple of weeks ago one of my friends posted a status update which went a little something like this: "no toilet paper - goodbye, socks". Which I thought was kind of funny so I wrote a little ha-ha comment.

Turns out that it was one of those facebook games that do the rounds a couple of years here in Denmark - don't know if you guys have them as well, but you post some sort of cryptic status update and in ways I have yet to fathom, if enough people do it, it raises awareness of breast cancer or something like that.

And since I fell for it, hook line and sinker, I was now supposed to post a similarly cryptic status update. I could choose from a handful of pre-defined ones, including-but-not-limited-to "yes, I am pregnant" or something like that.

Needless to say, the grumpy lady who deletes every chain letter she ever receives (since warily testing it out at age 8 and finding that no, breaking the chain did not result in five days of bad luck) refused to play along, and so it ended there.

I thought.

A couple of days later, a friend happily told me that one of our mutual friends was pregnant. With my recent experience fresh in mind, I sulkily said to her that I very much doubted that and oh-by-the-way-I-fell-for-that-one-too.  She did look a bit confused, but as I was rather busy at the time she wisely did not press the subject and I forgot all about it.  Until later that very same day when I was meeting the aforementioned mutual friend, and she had some news she wanted to share.

Three attempts later, she said exasperatedly "Tine, you are the most boring person in the world to tell good news to. For the last time, it is NOT an internet joke!!!"

Ummmmm, begpardon?

One stiff drink later (for me, not the mother-to-be) I had regained my equilibrium sufficiently to actually believe it was true and wholeheartedly congratulate her.


I blame the Internet.
used to be only on April 1st I had to watch out grrrrrr



PS - does anyone else have good news to share?

PPS - I had to google the English version of what the angel says to the shepherds when it comes to proclaim the birth of Jesus. As a result, biblestudytools.com is now in my browser history. And if I type in "how to" in the google search field, it suggests "how to tie a tie", "how to make french toast" and "how to get rid of fruit flies". My browser has a more interesting life than I do, methinks.

PPPS - not related to this post at all: isn't Viggo the cutest guinea pig you ever saw?

En hjælpende hånd - og en hyldest - til kærligheden

Med jævne mellemrum er der nogen, der efterlyser kærligheden på Vejle station.  Sidste gang var det en noget sendrægtig person - vedkommende efterlyste "pigen fra toget i november 1998". 

Denne gang er vi kun ca. 12 måneder tilbage i tiden. Er der mon nogen i læserskaren, der kender en Claus, som var til Give Open Air sidste år??  For så skal I lige hen og ruske op i ham!  Hvem ved, hvilke gode ting, der venter ham?  

Og apropos det med kærligheden, så vil jeg også lige benytte lejligheden til at ruske op blandt de yngre i læserskaren. Hvis der er nogen.

For et par dage siden læste jeg nemlig denne hårrejsende nyhed:

Det, det handler om, er, at kun 20-30% af teenagere i dag har en kæreste, hvor tallet pre-facebook var noget højere. Tilsyneladende handler det om, at alle de "likes" man får på facebook kan opfylde det behov, vi alle har for at blive set og bekræftet - hvilket tidligere var en funktion, som primært blev udfyldt af ens kæreste. (De skriver også noget om, at det er vigtigere at have et godt forhold til familie og venner, men hvor meget nyhed er der i dét?)

Jeg kan godt se, hvad de mener.  Mine elskelige venner bekræfter mig gang på gang i, at jeg er dejlig. Både her, og på facebook. Se bare hvor mange, der elskede den Pink Lemonade, jeg indtog på Memphis Roadhouse i går:

17 likes -whoop whoop

(det er MIG de holder af. MIGMIGMIG - og min Pink Lemonade)

Men alligevel. For sadden, altså.  Hvor dejligt masser af "likes" end er- og jeg vil gerne understrege, at tallet endog var 50% højere, da jeg lagde et billede af Newport Quay Hotel's English Breakfast på i marts. Det er dét, folket vil ha'! :-)    -  så er det IKKE. På NOGEN måde. OVERHOVEDET. I nærheden af at være lige så skønt som at være nyforelsket.

Man får ikke kildren i maven af det. Man får ikke pludselig overvældende meget energi, så man pludselig får pudset alle vinduer i huset OG bagt en kage. Man får ikke ekstra meget lyst til at gå i skole, fordi samtlige frikvarterer rummer muligheden for et glimt af Ham.

Jeg har dæleme været forelsket i mange.  Og ved I hvad, det har faktisk været dejlige fyre allesammen.  Jeg er godt klar over, at jeg lyder uhyggelig meget som Suzanne Bjerrehuus nu, men der findes simpelthen ikke noget bedre end at gå og være småforelsket i en eller anden. Det behøver overhovedet ikke at være la grande amour og føre til alters og fødegang, slet slet ikke. Af og til behøver det ikke engang at være gengældt.  Men det krydrer livet på en måde, som facebook never-ever kommer til, hvis du spørger mig.

(det betyder ikke, at I skal holde op med at klikke "like", altså! :-)

Altså. Jungs und Mädels.  Gå ud og forelsk eder.  Kys så meget, I overhovedet kan. Lad være med at trampe unødigt på folks hjerter og fødder.  Vær overbærende overfor fjolser, men kun indtil en vis grænse (den ligger dog lidt længere fremme end man umiddelbart ville tro). Og flet fingre, og mærk suget i maven.

Jeg lover, du bliver kun smukkere af det.

KH Den Viise.

Just because :-)

@ N ~  remember THIS blog post?  Some guy searching for "a girl who stepped off a train here in November 1998"?

The commuters at my local train station do not seem to be the quickest bunnies in the forest.  Again, today - the top picture - some girl looking for a guy she met at a festival last summer.  But as I believe in love, I give them a helping hand by spreading the word here :-)

More love-related news from Denmark:  Apparently, since facebook, fewer teenagers have girlfriends and boyfriends. According to the article in the screenshot, the "likes" we get on facebook and other social media can, to a certain extent, fulfil our need for acceptance and recognition, thus reducing the need for a romantic partner.  Allegedly, the number of Danish teenagers who have a girlfriend or boyfriend has dropped by as much as 40% in recent years.

And I object. Because I am all for falling in love, kissing, holding hands, getting your heart broken, picking yourself up, lather-rinse-repeat.   I don't think there was ever a time in my teens when I wasn't in love with someone.  It was rarely reciprocated, but that didn't seem to matter so much.  I remember suddenly looking forward to going to school because I might catch a glimpse of Him during recess.  These days, the extra energy usually manifests itself in window washing or similar, but the feeling is the same and I cannot help but think that my life would be very much poorer without it.

(Yes, still totally available for dates, and contrary to popular belief -mostly among my colleagues- it doesn't really have to be more than a date.  It's just been aaaages since anyone asked me out to dinner)

(And speaking of dinner - I went to an American barbecue place yesterday to celebrate 4th of July by indulging in pink lemonade and pulled pork. It was awesome.  We waddled out of there and had to modify an old saying to "first comes love, then comes marriage, then comes brisket in a baby carriage" because one of my friends -who is normally quite skinny- really looked as if she was having a food baby.  Marvellous.)

Did you have a good day yesterday?  And has the mailman been to see you again?

Intelligent markedsføring? I think not

Jeg ved godt, at andre tidligere har moret sig over de reklamer, der vises ude i siden af facebook - for var der ikke noget med, at cookies og browserhistorik m.v. skulle kortlægge vor færden rundt på det forjættede internet, og således kunne lave helt uhyre målrettet markedsføring der rammer ned i netop min lille købelystne sjæl? Eller er det bare vilde rygter?

I hvert fald glimrer reklamer for havegrej markant ved sit fravær på min facebookside.

Til gengæld tilbydes jeg pt:

Total gennemplanlagt Blå Mandag i Århus (Ehm, tak. Jeg synes også selv, jeg ser utrolig ung ud på mine profilfotos.  Alternativt laver jeg eminent barnlige status updates.)

Fitness World.  (Kan kun være forårsaget af diverse status updates omhandlende indtagelse af rå kagedej. Skiderikker)

6 ugers kursus for ledige. (Checker facebook mon hvor længe jeg er logget på indenfor almindelig arbejdstid, og foretager skumle forudsigelser baseret på dette?  Jeg vil gerne sige til mit forsvar, at både Lufthansa og KLM faktisk er eminent gode på facebook, så det er faktisk arbejdsrelateret når jeg er logget på. Hver. Eneste. Gang. Walla.)

Og så den sidste. Netflix. 1 måned gratis. Dén rammer til gengæld lige i hjertekulen - men jeg tør ikke sige ja. "1 måned" er bare et andet udtryk for "det første fix". Falder jeg først i, ser I mig aldrig mere.

...

Måske er der alligevel noget om det?

Ej.

Blå Mandag, det er for langt ude.

Et år i billeder

I marts gjorde jeg endelig det, som resten af verden -anført af min søster- havde opmuntret mig til i flere måneder: Jeg udskiftede den aldersstegne Nokia med en Iphone. Og fortrød ikke et sekund.

Mine facebookvenner, til gengæld, følte måske en snert af fortrydelse, for ud over at spamme dem med talrige status-updates kunne jeg nu også ridse deres øjenæbler med snapshots fra min (synes jeg selv) helt utrolig begivenhedsrige hverdag. Hvilket jeg uden tøven gjorde, således at det facebook-album der hedder "Mobile Uploads" suverænt er det største i min samling.

Jeg beklager. Også for det, der kommer nu.

Det har sig jo således, at en del af den hårde kerne af denne blogs fanklub - stærkt anført af Køkkenfaster, Faster Aspargestyv, samt Lena - ikke er mine facebookvenner af den enkle årsag, at de ikke er "på" (jeg nærer dog store forhåbninger til Køkkenfaster).  Andre af jer læser med uden overhovedet at kende mig i virkeligheden (tak fordi I gider), og I går naturligvis også glip af alle mulige ting.

Og da vi er på den tid af året, hvor Tilbageblik er det helt store, kommer her til ære for dem (og DIG) en lille tur gennem udvalgte billedupdates fra "fjæsen" 2012.

@ N ~ A Year in Pics.  Mobile Uploads, to be exact - since my Iphone revolutionized my life back in the spring and enabled me to up the spamming of your facebook newsfeed.


This little picture post is partially for my own enjoyment. As we all know, between Xmas and New Years, "looking back" is da bomb. It's also for my aunts and a few other regular readers who aren't friends with me on facebook.

But mostly, of course, it's for you :-)

6. april:

"I Kina tager de det med ansigtsMASKE

helt bogstaveligt"

- Da jeg kom ind i stuen iført denne her,

skreg min søster højt, og Køkkenfaster

væltede sin kaffekop

"In China, they mean it literally when

they say faceMASK"

-I came into the living room looking like

this (I swear, when I bought it, I thought it

was a normal facemask), and my sister screamed

and my aunt spilled her coffee

10. april:

"Nogen der kigger forbi til en rundtenom med

skærpekød? Jeg har noget ude i garagen"

- Fra Den Færøske Invasion, påsken 2012.

Mit lille hus var lige ved at være færdigrenoveret,

og for lige at teste kapaciteten, lånte jeg det ud

til en 15-16 færinger. Det var en FEST uden lige -

og vi fik lejlighed til at smage adskillige

færøske delikatesser.

"Anyone wanna stop by for a sandwich with

skerpikjot (dried mutton)? I have

some in my garage"

- from The Faroese Invasion, Easter 2012.

We were almost done renovating my little

house, and just to check its capacity, I

lent it to my friend from the Faroe Islands

and her family (only the closest

15 relatives, of course :-)

It was one of the best events of 2012

30. April:

"Kom til cirkus i Øster Starup i aften"

- det kom jeg faktisk ikke. Faster Aspargestyv

gav hele familien en kæmpeforskrækkelse ved

at ryge på sygehuset.

Hun har det heldigvis godt i dag, men har

varige mén i form af at hun nu taber i kortspil ...

"Come to the circus tonight"

- which I never did; my aunt was hospitalized

and gave us all a scare.

But she is well again, except that she seems

to have lost her mojo, and it is now possible

to beat her at playing cards ...

16. maj

"My guilty pleasure"

- På motel i Austin, Texas.

Søster og jeg tog et mini roadtrip fra

New Orleans tværs over Louisiana til

Austin i Texas. Jeg bliver mere og mere glad

for USA - og for Dr Pepper ...

- Taken at an Austin, TX motel on the last

morning of our mini Nawlins-Austin road trip,

before we flew down to Cancun.

Diet Dr Pepper is a habit I picked up in PDX, by the way.

16. maj:

"The view from our humble abode"

- Søster og jeg installeret på hotel i Cancun.

Det var næsten for luksuriøst til os.

Men også kun næsten

- The view from our humble abode luxury

hotel room in Cancun.

Totally.Amazing.Wow.

3. juni:

"Ashes to ashes, dust to dust"

- Weekend i søsterboblen, som foruden almindelig

hygge og gode mængder sushi også omfattede

en spurvebegravelse under søsters stikkelsbærbusk.

- Weekend in the sister bubble. We found this

little sparrow who had flown against a window,

and gave it a proper funeral.

It now rests under my sister's gooseberry bush.

9. juni:

"Min far er ét med sin gummiged"

(ingen beskrivelse nødvendig)

- My dad and his favourite toy.

28. juni:

"Strawberries, gooseberries, and elderflower.

Midsummer in a bowl!"

- En varm dag, udenfor mit lille hus. Ren lykke.

As I recall, the summer of 2012 wasn't

a particularly warm or sunny one. But we did

have a few wonderful days here and there,

and I think this was one of them.

I had just bought LBC and had driven out

to a "pick your own" strawberry farm. Bliss!

19. juli:

"@Baresso. The barista loves me (or loves me

not, but either way it was a damn good coffee Diane)"

-Taget på vej til arbejde. Når jeg besøger min

veninde, som bor nord for Århus, sover jeg altid deroppe,

og kører med hende ind til byen. Så går jeg fra hendes

arbejde hen til stationen, og vejen falder meget

belejligt lige forbi en Baresso ...

Vedr. Diane: kan I huske Special Agent Dale

Cooper fra Twin Peaks?  Twin Peaks har faktisk

20-års jubilæum i 2012; det var det jeg hintede til.

Hold nu kæft, hvor var jeg pissebange for ham Bob...

-A coffee break on my way to work.

"Diane" was a reference to Special Agent Dale

Cooper in Twin Peaks - he loved a good cup of

coffee. 2012 is the 20th anniversary

of Twin Peaks. I loved it - but was really, really

afraid of  BOB ....

18. august:

"Cat not dead. Cat merely asleep on my bed.

Will be available for cuddles later"

- Den traditionelle Blomsterfestivals-visit

hos Familien Hittemis - vi ser her husets egentlige

indehaver, den prægtigste kat af alle.

- Cat. The most glorious creature on this earth.

Taken on my annual Flower Festival

visit to my friends M&M.

19. august:

"What do you mean, did I buy too many plants?

There is no such thing!"

- Årets beskedne udbytte fra Odense Blomster-

festivals søndagssalg.

- From the traditional ending of the

Flower Festival: the plant sale

8. september:

"September = nyhøstede marker og blå himmel"

- Jeg elskerelskerelsker at være flyttet ud på

landet igen. Selv om jeg skal megatidligt op, og

kommer meget senere hjem end da jeg boede i Århus,

så bliver jeg glad helt ind i hjertet af at bo her

hvor jeg gør nu.

"September = newly harvested fields and blue sky"

- I loveloveLOVE living out in the countryside

again. Even with the long commute and everything,

I am still overjoyed about my little house

out in the sticks :-)

2. oktober:

"Havde ikke nogen bog med - men nu er der

indkøbt lidt bogstaver til hjemturen.

Sølle 817 sider ..."

- Endagstur til Frankfurt (som jeg i øvrigt

skylder et blogindlæg for). Og en illustration af

mit livs kærlighed:

BØGER :-)

"I didn't bring a book - but now I've acquired

some literature for the return trip.

Only 817 pages ..."

- A oneday trip to Frankfurt (which I totally

intend to write a blog post about). Didn't bring

a book with me on the way out, but that was

soon remedied.

An illustration of the true love of my life:

BOOKS!

6. oktober:

"Udsigten. Man kan godt vænne sig til den"

- Søsterboblen til konfirmation på Færøerne.

Den dejligste plet i Nordatlanten, hvis du

spørger mig (men jeg er ikke upartisk, og så

mangler jeg i øvrigt også at indtage Island og Grønland.

Men det bliver Færøerne ikke mindre dejlige af)

"The view. I could get used to this"

- The Sister Bubble travelled to the Faroe

Islands for the confirmation of my friends' daughter.

I've never been to Iceland or Greenland, but I'm sure

they're lovely and fantastic. But the Faroes - I am

biased, I know, but it's just such a lovely corner of

the world, and full of lovely people.

7. oktober:

"Smuk kirke, smuk søndag (og også smuk konfirmand)"

- Kirken i Sandavagur

- The church in Sandavagur - beautiful!

24. oktober:

"Me! In my youth - sporting the classic look

with a cigarette and coloured lenses.

And you can be sure that at least two

out of the three wine glasses are mine!"

- Jeg ryddede op i gamle billeder og fandt dette her.

Dem fra Twilight kan bare pakke sammen med

deres farvede kontaktlinser; jeg var der først.

Jeg elsker i øvrigt det her billede af mig selv. Det

er 10-12 år gammelt, så jeg er ung og glad,

og desuden udødelig, hvilket man kan se på cigaretten ...

- Found this while sorting through some old

pictures.  The contact lenses are very Twilight -

I was ahead of my time :-)

It's a great picture, by the way. I am young,

happy, and as you can tell from the cigarette,

I am giving Death the finger.

24. oktober:

"I am so fortunate - my life is full of wonderful,

wonderful people"

- Fødselsdagsgave fra min superseje

veninde i USA

- From the awesome R. in KC.

I couldn't wait the four days until my birthday ...

3. december:

"Sådan en kold mandag morgen på Skanderborg

station, hvor sneen vælter ned - så kan man

godt blive ganske lykkelig"

- I år faldt der Julesne lørdag den 1. december.

Jeg gik tur klokken 11 om aftenen og var

gladere end jeg havde været i lang, lang tid

"A cold Monday morning at Skanderborg

station - the snow is tumbling down, and

I feel quite happy"

Snow fell on Saturday, December 1st.

I went for a walk at 11 o'clock at night,

snow flakes kissed my lips,

the sound of foot steps was muffled,

and I felt happier than I had been

in a long time.

*

13. december:

"Far og jeg skal have luksus-middag"

- Pyt-i-pande er slet ikke så ringe en torsdag

aften i december; da især ikke når det

indtages i udsøgt selskab

"Luxury dinner for Dad and me"

- Swedish delicatessen from the

frozen foods aisle  :-)

23. december:

"Dette er udsigten fra min sofa, hvor jeg

befinder mig netop nu (i selskab med The

Polar Express, et par jødekager og et lille glas

rød). Glædelig Lillejuleaften!"

- Billede nr. 20 - tak fordi du har hængt med

så længe! Efter en køretur i snemasserne (som

forsvandt i løbet af et halvt døgn, netop som TV2

Vejret var ved at komme op i gear), skruede

jeg blusset heeeeelt i bund, iførte mig mine

julesokker, og lod mig absorbere totalt af Julen.

"The view from my sofa - where I'm lying right

now (with The Polar Express, some Xmas cookies

and a glass of red for company).

Happy Little Christmas Eve!"

- Photo no. 20; thanks for hanging in there :-)

On the morning of the 23rd it was snowing heavily

- 12 hours later, most of it was gone, so we didn't

get a truly White Christmas this year.

After a drop-off at the airport, I put on my

Christmas socks, vowed not to go anywhere for the

next 72 hours, poured a glass of red wine and

let myself be absorbed by

Christmas.

PS - sidste indlæg var faktisk nummer 400. Og 13. november havde bloggen her 3 års fødselsdag. Hurra!

Forsvundet et sted i de 97%

eller: facebookstatusser, jeg ikke forstår.


Dette er utvivlsomt et spørgsmål, som er blevet stillet tidligere. Men jeg har ikke hørt svaret, så jeg må lige spørge også:


De der status updates på facebook, hvor man skal copy+paste, hvis man kender en, der har en sygdom/elsker sin kæreste/er ramt af sort uheld (de 3 ting er ikke nødvendigvis relaterede, red.) - hvem er det, der forfatter dem? Altså, hvor kommer de fra???


Og hvordan kan de vide, at 97% af deres venner ikke vil copy+paste? Nogle af de status updates mener endda at vide hvilke af vennerne, der vil udgøre de gyldne 3%.  Jeg kan ikke engang regne ud, hvor mange personer, der udgør 3% af mit samlede antal venner uden først at logge ind, checke efter, konsultere en lommeregner, og bestemme mig for om jeg så vil runde op eller ned hvis det ikke ender på et helt antal mennesker.


Jeg vil virkelig gerne vide, hvor de kommer fra.


Fra samme boldgade: hvem ER det, der finder på, at vi i visse måneder skal skrive en kryptisk status update, med det formål at støtte kampen mod brystkræft? For dén (kampen) støtter jeg da gerne, men jeg forstår ikke helt, hvordan det kan ske ved at jeg skriver noget mystisk. Og er det ikke ved at være flere gange om året, vi er ude i det cirkus?


Jeg ved ikke rigtigt, hvorfor jeg pludselig må stille de her spørgsmål, sådan cirka 3 år efter at alle andre er holdt op med at undre sig. Måske er det fordi jeg synes, at facebook er ved at være en moden dame, der skal holde op med det fis. Måske trænger jeg bare til en ny hobby (wordfeud, anyone?? og nej, ikke alligevel. har stadig ingen Iphone). Eller måske modtog jeg bare endnu en mystisk kæde-agtig-mail forleden, hvorefter mit newsfeed blev ramt af følgende guldkorn, som her gengives i sin uredigerede, nutids-r's-manglende, freds- og god-stemning-spredende form:


Du kan svine mig til, jeg ignorere dig bare.Du kan give mig en lussing, jeg vender bare den anden kind til.Du kan sprede rygter, det gør mig bare mere populær.Men hvis du rør min kæreste, så DRÆBER JEG DIG. Sæt denne tekst ind i din status hvis du elsker din kæreste for det gør jeg!'♥

Sådan en dejlig lille hyggespreder at starte ugen på. LOL! *ggg*  *smst*


Knuzzer og zå videre. 


PS - nej, den er ikke fra Niklas Poulsen's kæreste

Fordomme

Jeg har masser af fordomme. Og det jeg elsker allermest er, når folk enten gør dem totalt til skamme - eller bekræfter dem 100%.

Sidstnævnte skete forleden da jeg facebook-stalkede en tidligere skolekammerat. Eller - ikke kammerat. Jeg ved bare ikke hvad jeg ellers skal kalde en person, der gik på samme skole som mig.  Han var næsten-nabo til min veninde, 3-4 år ældre end os, og en af de typer der vist generelt betegnes som en "skidt karl". Ikke efter nutidens standarder, naturligvis. Set med 2011-briller var han formentlig harmløs. Men dengang var borede knallerter og hass = farligt.

I dag kan vi så konstatere, at hvor alle andre leger Farmville så har han kastet sig over POTVILLE (yes, det findes åbenbart) og i stedet for de sædvanlige "oh no, Brian just lost a cow, come help him find it" updates så står der hyggelige beskeder som "Arnold fandt denne/dette SKØRE Blue Pawn Bong og vil adoptere den, mand".

Hvor vidunderligt at konstatere når ens fordomme om en person stadig holder, her 19 år (ralle) efter at jeg gik ud af folkeskolen. Og hvor utrolig skønt at selvsamme fordomme sættes lidt til vægs, når man ved selvsyn kan konstatere at Potville-spillere går så meget op i grammatik, at de lige laver en en/et hel-gardering.  Jeg vil nu mene, at det skulle hedde denne skøre Blue Pawn Bong. Men hvad ved jeg om pot.

Glædelig lørdag!

Lemfældig omgang med venner

Denne her har ikke noget med USA at gøre. Og dog, måske alligevel. Denne her handler om Facebook.

Min søster, som er kvikkere end mig på mange områder, kom på Facebook. Hun fortalte mig om det. Og min umiddelbare reaktion var, husker jeg tydeligt: PJAT! (Hej, Indre Erna)

Meeen så hoppede jeg alligevel på den og nu er jeg jättefornøjet. Jeg vil gå så vidt som til at sige, at jeg ælsger Facebook. Men jeg er jo også pigen, om hvem en gammel kæreste engang sagde, "jeg tror simpelthen du samler på folk som du kan skrive i din adressebog".

C'est vrai. Jeg samler på folk. Ikke så meget for adressebogens skyld, som for fornøjelsens skyld. Jeg har venner jeg har mødt i tog, over nettet, i teateret, gennem arbejdet, alle mulige steder. En bekendt sagde engang "Tine, jeg forstår simpelthen ikke at du kan blive ved med at møde nye mennesker. Jeg synes bare jeg har venner nok" - som det nok kan anes, synes pigen med adressebogen man aldrig kan få venner nok, og ordet "venner" er jo et vidunderligt elastisk begreb.



Det siger sig selv, at de ikke kan være lige nære venner allesammen. Men det gør heller ikke så meget. Jeg er fuldt ud tilfreds med at holde det på bekendtskabs-niveauet, hvor "intensiteten" (kan man vel godt kalde det) går lidt op og ned, afhængigt af tid, livsomstændigheder, geografi, og så videre.  Selv de nære venskaber er jo ikke altid lige nære, nogen gange glider man lidt fra hinanden, og så finder man hinanden igen. Nogen gange er det den ene, der skal være udfarende og holde fast, mens den anden navigerer gennem sine udfordringer, og efter nogen år vender det som regel, og så er man tit heldig at den anden nu har overskud til at holde fast.

En anden bekendt sagde at hun ikke brugte Facebook fordi de venner hun gerne ville holde kontakt med, dem holdt hun jo kontakt med uanset hvad - og dem hun ikke havde overskud til at holde kontakt med i hverdagen, jamen de var jo bare ikke så vigtige så. Det er især hér jeg hygger mig med Facebook. For jeg har da heller ikke tid til at holde kontakt med alle dem jeg gik i folkeskole med. Men det betyder jo ikke, at jeg har lyst til at de skal forsvinde helt for mig.  I de tilfælde er Facebook ligesom den dovne mands fiskestang for mig - med flere liner og kroge :-)

Men det er jo ikke en salgstale for Facebook det her. Faktisk vil jeg da godt vædde med at det bliver afløst af noget andet, lige om lidt. Som jeg så kan gøre modstand mod før jeg ellevild overgiver mig igen-igen.

Nej, det her er jo faktisk et lillebitte drama. *trommehvirvel* Jeg har forlagt en ven.

Altså. Det er jo en eufemisme for at NOGEN har unfriended mig. Og således blev unfriended lige et ord. Hvad kalder man det på dansk? Er jeg blevet uvennet???

Sandt at sige plejer jeg ikke at have en hat styr på hvor mange Facebookvenner jeg har; der er røget nogen i svinget før, men jeg havde netop lagt mærke til at der stod "Tine has 200 friends" og så blev jeg så glad for 200 er jo et pænt rundt tal, et jubilæum af en slags, og måske skal vi snart have sådan nogen Facebook-giveaways som jo er så populære her i Blogland: "kom, bliv min ven nr. 200, vind en..... ehm.... poesibog?"

Men så, den bratte opvågnen i dag. "Tine has 199 friends".

Suk, hjerte, men brist ikke. Jeg har de 199 bedste venner på Facebook. Og de 21 bedste læsere her på bloggen :-D

Ever so cool?

Good evening.

So. Am I the coolest thing on the blog or what? Or have I given the impression that my online-life is so fascinating that people actually want to spy on it? Or, am I just trying desperately to be young with the young 'uns? One can never tell for sure, but:

I have a pending friend request. On facebook. The person requesting my friendship is none other than (steady now) my boyfriend's son's girlfriend. (And no. That does not make her my daughter-in-law. At least for that, I am way too cool) She is actually the sweetest girl you can imagine, clever, pretty, smart, sorta streetwise and the kind of girl I was definitely not cool enough to be friends with when I was her age. Nowadays, the coolness factor doesn't really count anymore, older&wiser that I am.

Still, there is no real social etiquette for these things. Not yet. We're still grappling with mobiles and the unwritten rules for when and where they can be used but should perhaps go to voicemail ("should I take this call or will everyone else on the bus feel annoyed that I'm sharing my lousy STD stories with them?").

But I purchased a book on these things (social etiquette 2009) last week and am reading it on the bus (when the girl sitting behind me isn't ruining my concentration because I really want to hear who-gave-her-what before it's my stop. I kid you not, and it's not even 8 in the morning.), so with a bit of luck, I'll have my answer by tomorrow evening. So far, I've covered weather talk and pub talk. Am sure there's a "do's and dont's of FaceBook" in there somewhere.

See you in the funny papers