And that was my Thursday

It was a quiet Thursday. I went to work. It wasn't busy. And the sun was shining so after work I spent some quality time on the lawn with The V

And the chooks

Who then joined me on the patio, hoping I might be persuaded to share my wine with them. Despite this one looking decidedly off-balance, the answer was noooo

Then I had a tiny meltdown but cured it with copious amounts of pasta, and THEN I cleaned out the chicken coop from top to bottom. 

Now I'm back on the patio, wine in hand, listening to Air's 'Moon Safari', and pretending all is well with the world. Which it is, for the most part. 

Cheers :)

Gardening with chickens - a beginner's guide to (moderate) success

Spring is here - at long last!!  I'm chitting potatoes in my windowsill (well aware that other gardeners did that months ago and will be eating new potatoes not long after I got mine into the soil) and have spent my pocket money on seed packets.

Today I got the kitchen garden kinda-sort of ready.  It was sloooow work - partly because I twisted my knee the other day and can't really bend it. Or put much weight on it. Or climb stairs. 

But I digress (which is all too easy to do when you're wallowing in self pity). The other reason why it took a bit longer than usual was my feathered assistants.  So here are a few nuggets of wisdom, should you ever decide to employ chickens on your little plot of land.

Go to your kitchen garden and survey your plot. If you're a lazy gardener like me, you mulch your garden in winter - basically this means the soil will be covered with hay from your guinea pigs, whatever grass clippings that haven't rotted away, and perhaps bits and pieces of the Christmas tree.  The bonus is that this has blocked out most of the sunlight so there won't be as many weeds as there might have been.  But now the cover needs to go, so you can get the soil ready for planting.

Remove whatever weeds there are.  This may be a challenge.  You must do your best to be one step ahead of your chickens so they don't get in your way.

You will fail at this.

A chicken on an earthworm mission is basically like you, back when you were 16 and smoking cigarettes and riding in cars with boys: convinced it is immortal and totally unwilling to let anything stand in its way.

But try your very best not to, you know, injure it with a hoe or rake over its little feet.

It also helps if you have eyes at the back of your head (people with small kids might have an advantage here), so you don't accidentally trip over your chickens when you take a step backwards...

Gardening with chickens helps you build up a healthy degree of tolerance and patience. It is not uncommon to rake over the same ground several times because your helpers have a slightly different take on the concept "neat pile".

Now it is time to get firm with them.  If you're planning on actually growing things in your kitchen garden, you'll need to find a way of keeping the chooks out for the next few months.  For me, that means that whatever pocket money I don't spend on seed packets, I spend on fencíng.

Your assistants will not appreciate this. You will be at the receiving end of resentful glares. This is something you'll just have to live with.

With the main kitchen garden done(-ish), fenced in, and ready for planting you can move on to the raised beds, assuming you have some.  I do.

Start by removing the winter duvet on the strawberries.  Feel yourself surrounded by eager little helpers, again. Cruelly restrained from working on the main plot, they happily move on to new pastures. Chickens have short memories, bless 'em.

This is the point where you decide not to plant out the new strawberry plants until your helpers have gone home for the day.  Their hind legs would mean a miserably short life for any baby plants that got in their way.  Look at these drumsticks at work:

So you move on to the next raised bed. And are immediately joined by the work force who feel that the most interesting bit of soil is the one you're working on at any given time.

You may also want to discard your gardening tools altogether. At the end of the day, tiny rakes are for amateurs. No one can comb your soil more professionally than a motivated chicken.

So if you're wondering what I've been up to since my last post, it's this. Looking after my chickens. (Also I've squeezed in a trip to Hamburg, a long weekend in London, work-work-work, fun nights out, and plenty of Viggo cuddles)

"If you have a garden and a library, you have everything you need" (quote: Cicero). "And if you add chickens, you have endless entertainment" (quote: The Blogless Sister)

Tinegate - kommer snart til en forside nær dig??

Mit forslag til nye dyrekort

Der har været mange gates i Danmark på det seneste. Faktisk virker det som om der er en tendens til, at så snart mere end en håndfuld mennesker bliver tilstrækkeligt irriterede over en virksomhed eller et produkt, så opstår der en gate.  "Gate".

En af mine veninder skrev på facebook at hun lige ville holde en pause fra fjæsen, indtil folk havde fået fat i de dyrekort de skulle have.   ??? tænkte jeg, men min undren varede ikke længe, for pludselig var der dyrekort.over.alt.  Eller det vil sige - det var der jo netop ikke.  Der MANGLEDE dyrekort, gjorde der.  Harme forældre dannede facebookgrupper, skrev læserbreve, klagede til forbrugerombudsmanden, og kom i TV i den bedste sendetid. Fordi det åbenbart var muligt at bruge flere tusinde kroner i Bilka og Føtex og stadig lide den tort at se gabende tomme pladser i dyrekortmappen, hvor der ellers skulle have været en kampfisk.

Ret kort tid forinden havde der været tumult-agtige scener et sted i København, fordi der til et gratis arrangement (vi kan vel kalde det Elsa-gate; det klinger ligesom bedre end Frost-gate gør det ikke?)  kom så mange børnefamilier rejsende fra nær og særdeles fjern, at folk slet ikke kunne være der, og i deres afmagt måtte plante sig selv og sine børn oven på busskure og midt på kørebaner, fordi det i øjeblikkets klarsyn forekom at være en bedre disposition end at sige fåk-fåk og skride på McD.

Der har været skrevet både det ene og det andet om curling-forældre, men det er vel ikke så overraskende, at folk synes det er helt og aldeles ubærligt, hvis deres børn bliver skuffede. Tænk bare på når folk selv bliver skuffede - for eksempel dem, der sidste sommer ikke fik fingrene i en af Kählers jubilæumsvaser.... (gad vide om de er kommet over det, eller om de lider endnu?)

Men hvad er det lige præcis der gør, at vi i dén grad slet ikke kan HOLDE DET UD hvis vi ikke får det vi ønsker os? eller hvis vores børn ikke får det de ønsker sig? eller hvis vores børn ikke får det vi ønsker os til dem (dén var lang)??

Hvad er det der gør, at vi stædigt fastholder at det er princippet som gør, at vi absolut må klage, når vi føler os forurettede - selv om vi muligvis godt ved, at selve varen er en bagatel og der er jo også mennesker der dør i Syrien?

Og er der noget særligt som gør, at det tilsyneladende er ekstra uudholdeligt for os damemennesker?  For jeg vægrer mig noget ved at sige det, men jeg synes ikke, der er så fandens mange mænd til stede i de rasende kor?  På facebook er der et antal dyrekort-bytte-samle-grupper. En af dem har over 4000 medlemmer! En anden er noget mere overskuelig; den har kun ca. 700 medlemmer, og jeg kunne kun tælle lige omkring 50 mænd iblandt dem. Hvoraf 2/3 var blevet "added" af selvsamme dame indenfor de sidste uger....

Er mænd bare ligeglade? eller danner de andre harmdirrende facebook-grupper, som jeg bare aldrig ser, fordi jeg bevæger mig i et eller andet helt andet luftlag og ikke følger med i verden omkring mig med mindre jeg får en eller anden gate lige i hovedet?

Og burde jeg ikke, rent statistisk set, have mindst én veninde i min fysiske og/eller virtuelle omgangskreds, som med fråde om munden har skrevet beske kommentarer til en eller anden producent der uforvarende eller med vilje har produceret færre eksemplarer af hvad-det-nu-kan-være end der var aftagere?

Jeg kender ingen. Men der må være en. For selv om der for hver "xxx-gate" overskrift i BT er hundredevis af "nu-må-folk-slappe-af-iggå" kommentarer, så ér der jo mange, der går sindssygt meget op i dyrekort/vaser/whatever, så jeg forstår ikke at jeg tilsyneladende slet ikke kender en eneste af dem. 

Indrømmet - jeg synes også dem, der himler op, burde få sig en (anden) hobby.  Men det er jo alligevel ret sjældent man er enig med sine venner i absolut alt (det er derfor der er forskel på venner og disciple heppekor). Så mine venner må gerne være fjollede.

Og jeg forudser, at jeg snart kan få brug for netop sådan en ven(inde).  For det er som en sær virus, der hærger landet, og jeg véd, at før eller senere rammer den mig. Før eller senere vil der komme et eller andet forbrugsgode, der tænder min indre ild. Før eller senere vil ønsket om at få fat i Den Eftertragtede Dims gøre mig sløret i blikket, og få mig til at trodse min medfødte ladhed, så jeg både er villig til at ligge i udsalgskø fra midnat og iføre mig træskostøvler så jeg bedre kan trampe på dem, der er foran mig. Før eller senere vil jeg råbe op og Kræve Min Ret, gud bedre det, hvis jeg ikke får Dimsen Jeg Ønskede Mig.

Og til den tid vil jeg så nødig være alene med mit vanvid.

Kählervase med indbygget marsvin

@ N ~ ooooh, a new blog post, I hear you say.  That was about time. What brought this about?

Well. You see, there is a virus spreading among Danish consumers I think.  It's called a "gate".  (After Watergate, get it?).  And I'm afraid I will catch it.

Last summer, a Danish design company called Kähler made a special anniversary vase. A flower vase. Which looked remarkably similar to all their other vases, except the trademark stripes were golden. And except for the fact that it was a limited edition. And except for the fact that Danes went crazy for it.  It was as if Michael Jackson had come back from the dead and announced one final concert. People queued for hours, web sites crashed, and a few re-sold their vases at ten times the original price.  "Vase-gate" was born, and The People were angry if they didn't get their hands on one of the coveted objects.

Then recently a Danish chain of supermarkets launched a collection of animal cards. Quite similar to baseball cards I suppose.  For every DKK100 spent at a participating shop you get 4 animal cards and you can buy a special little book for them and everything. And of course there are duplicates so kids can swap cards, and there are some "special cards" which are harder to get hold of.

And now we have "animal card-gate".  Irate parents have formed facebook groups and written formal complaints because it is, apparently, so very very difficult to get all the cards even if you let your kids' desire for a complete collection persuade you to buy all your household stuff from these particular supermarkets rather than the discount shops where you usually buy food.  I kid you not, last weekend it was all over the news.  Behold, the Consumers' Fury!!

I'm wondering who they are. They're mostly women, from what I can see. Which of course leads to 2 questions:

- where are the men?  is it possible that they do not care much for flower vases and animal cards? Or do they have secret facebook protest groups that I never see?

- are there any of my friends in this herd of Wronged Consumers?  Because I'm thinking, statistically I must know at least one or two who have seethed with fury because their kid's collection of animal cards is incomplete and they still haven't got over the disappointment of having to arrange their flowers in a vase with blue stripes instead of golden.  But I'm not aware that I know any, and this worries me. I fear that some day soon, I might need such a friend.

Because as I said, it's like a virus.  And I just know that sooner or later, I will be a victim of it.  Suddenly I will feel an all-consuming desire to own The Thing, and even having to shop and queue for hours (which I loathe, and usually avoid at all costs) will not stop my attempt to get my grubby little hands on The Thing.  I do not know what The Thing will be, but I know that resistance will be futile. Eventually, the virus will get me.

And I will not want to be alone in my consumer madness...

Viggo the Guinea Pig predicts that

the next Big Thing will be a vase

with in-built piggie.

Do note that this is actually a genuine

Kähler vase. Even though the stripes

are green, and my mum did not have

to elbow anyone out of the way when

she bought it. No animals were harmed

in this photo shoot.

Behold, I bring you good tidings of great joy

For nogle uger siden skrev en af mine facebook-venner en status update der gik noget i retning af "ingen toiletpapir - farvel sokker". Det var da noget vildmandsagtigt tænkte jeg, og skrev en eller anden haha-kommentar.

Så kom der en hilsen i min indbakke. Det var åbenbart en af de der facebook-lege som kører et par runder hvert år - man skal skrive en eller anden kryptisk status update og på forunderlig vis vil det øge opmærksomheden omkring en eller anden form for kræft. Nu var det så meningen, at jeg skulle vælge mellem en håndfuld status updates - heriblandt "det er bekræftet, jeg skal være mor" og køre legen videre.

Som vi alle ved er jeg den sure dame, som også har brudt stort set samtlige brevkæder jeg i mit liv er blevet indlemmet i (det tør jeg godt, efter at jeg som 8-årig -ikke uden en vis bæven ved eksperimentet- erfor, at man faktisk ikke rammes af 5 dages sort uheld eller det der er værre), så den stoppede ligesom dér.

Fast forward til et par dage senere, hvor en veninde fortæller mig, at en anden veninde er GRAVID. Med ovenstående in mente vrissede jeg bare ad hende, at det tvivlede jeg da stærkt på, og jeg var i øvrigt også selv hoppet på den leg for et par dage siden. Hun så godt nok lidt desorienteret ud, men eftersom jeg lige havde lidt travlt på det tidspunkt tænkte jeg ikke nærmere over det.

Før senere samme dag, da jeg så havde en aftale med den omtalte fælles veninde. Og hun liiiige havde noget, hun gerne ville fortælle.

3 forsøg senere slog hun opgivende ud med armene. "Tine, du er simpelthen den kedeligste i hele verden at fortælle gode nyheder. Det er IKKE en internet joke!!!"

Øhm. Hvad? Hvad???

Nåmen - tillykke da. (Det krævede lige en drink - til mig, ikke den vordende moder - at komme så meget i balance at jeg kunne samle mig om at være rigtig glad på hendes vegne)


PS - jeg giver Internettet skylden. For alting.

@N ~ a couple of weeks ago one of my friends posted a status update which went a little something like this: "no toilet paper - goodbye, socks". Which I thought was kind of funny so I wrote a little ha-ha comment.

Turns out that it was one of those facebook games that do the rounds a couple of years here in Denmark - don't know if you guys have them as well, but you post some sort of cryptic status update and in ways I have yet to fathom, if enough people do it, it raises awareness of breast cancer or something like that.

And since I fell for it, hook line and sinker, I was now supposed to post a similarly cryptic status update. I could choose from a handful of pre-defined ones, including-but-not-limited-to "yes, I am pregnant" or something like that.

Needless to say, the grumpy lady who deletes every chain letter she ever receives (since warily testing it out at age 8 and finding that no, breaking the chain did not result in five days of bad luck) refused to play along, and so it ended there.

I thought.

A couple of days later, a friend happily told me that one of our mutual friends was pregnant. With my recent experience fresh in mind, I sulkily said to her that I very much doubted that and oh-by-the-way-I-fell-for-that-one-too.  She did look a bit confused, but as I was rather busy at the time she wisely did not press the subject and I forgot all about it.  Until later that very same day when I was meeting the aforementioned mutual friend, and she had some news she wanted to share.

Three attempts later, she said exasperatedly "Tine, you are the most boring person in the world to tell good news to. For the last time, it is NOT an internet joke!!!"

Ummmmm, begpardon?

One stiff drink later (for me, not the mother-to-be) I had regained my equilibrium sufficiently to actually believe it was true and wholeheartedly congratulate her.


I blame the Internet.
used to be only on April 1st I had to watch out grrrrrr



PS - does anyone else have good news to share?

PPS - I had to google the English version of what the angel says to the shepherds when it comes to proclaim the birth of Jesus. As a result, biblestudytools.com is now in my browser history. And if I type in "how to" in the google search field, it suggests "how to tie a tie", "how to make french toast" and "how to get rid of fruit flies". My browser has a more interesting life than I do, methinks.

PPPS - not related to this post at all: isn't Viggo the cutest guinea pig you ever saw?

Honeys, I'm home

Ahh - sommerferie. Findes der noget bedre end tre hele uger stort set uden planer, hvor man kan lave lige præcis det man har lyst til?  Jeg har spist is, besøgt venner, drukket vin, været i byen, været hjemme, badet, været flittig-Tine, været doven-Tine, og i det hele taget nydt livet.

Nu er jeg tilbage på pinden, og det er heldigvis også dejligt. Der er stadig ferie-stille på kontoret, men det er ikke aldeles dødt, så jeg nyder det og har endog fået ryddet op i min inbox osv.

Nå ja. Og så bor jeg ikke alene mere.  Sidst i juni fik jeg nemlig følgende sms fra min søster - jeg nåede ikke engang at læse, endsige besvare, den første, før den næste tikkede ind:

...og de to marsvin, som nu bor hos min søster, havde en bror - som nu bor hos mig.

Verden - mød Viggo!

@ N ~ 

Dearly beloved.

I am back from vacation.  Well, I say "back". I didn't actually go anywhere. I just turned off my head so didn't feel like writing.

But what did I do then?  Exactly what I felt like, that's what :-)   visited friends, drank wine, ate ice cream for breakfast, got up early some days and snoozed until noon on other days, cleaned out the garage, read books cover-to-cover in one sitting, went sunset swimming, and most things in between.   A three week time-out with zero plans is a gift and I think I made the most of it (but will go travelling later in the year; the wander lust is not dead).

Oh, and I no longer live on my own.  About a month ago, my sister texted me:

"do you want a guinea pig?"

-and before I had time to read it, let alone answer, the next one ticked in:

"I just bought two guinea pigs"

Yes, she is like that :-)

And as it turned out, her two guinea pigs had a brother. And he just moved in with me.

World - meet Viggo the guinea pig:

He's a liiiitle bit of a fussy eater...

- He does yoga...

- And his favourite thing is CUDDLES :-)

Ode til grisen

I mit køleskab ligger der alt, alt for meget bladselleri og bredbladet persille. I fredags, da jeg købte det i Bazar Vest, var mængden lige tilpas. Men da jeg kom hjem lå mit lille marsvin i sit bur og var død, så nu har jeg alt for mange grøntsager..

Piv. Jeg er jo ganske vist voksen og alt det der, men når mine små pelsede venner dør, viser det sig altid, at jeg alligevel kun var 5 år gammel. *pudse næse*

Så nu er der en lille grav med mini-påskeliljer i mine forældres have, og et tomt bur herhjemme. Suk.

Felix (også kendt som Gammelfar)

Død 11. marts 2011, mæt af dage og krydderurter

My guinea pig died :-(  It's so sad when we lose our furry little friends. Even if my birth certificate says I'm technically an adult, I'm really only 5 years old, so I cried a little.  And now, there's a tiny grave (with miniature daffodils) in my parents' garden (where all the guinea pigs and budgies from my childhood found their final resting place), and an empty cage in my house. Sigh. But he had a good, long life, and died with his tummy full of his favourite herbs. A piggy can't ask for more than that. And neither can I.

På den igen

Sidste år var de 2 om arbejdet, nu er der kun en ...

Nogen gange er man bare et meget lille marsvin på en

meget stor græsplæne...

Men han klør på - dygtiiiig

Den bedste måde at tilbringe en halv time i solen

My Christmas Guest

We have a little Christmas guest this year. His name is Hampus and he is staying with us while his Mum & Dad are visiting relatives Down Under.

The first couple of days he was a bit quiet, mostly staying in his little house and running away every time we tried to say hello. But now he has settled in nicely, enjoys a good cuddle, and every morning he joins Felix (my pwn guinea pig) in a special "where-is-our-breakfast-hello-we're-starving-here" performance.  However, although they're completely in sync on the feeding schedule (not often enough, can we have some more please?), they don't see eye to eye on most other things - such as who is the Alpha Male - so when they are in the "play pen" they bicker quite a lot. They're separated by bars and sit on either side like two little prisoners, trying to reach each other's food and perhaps get a sniff of guinea pig bum as well (apparently, not only dogs and Ally McBeal are into the bum sniffing thing, piggies do it too. I'm pleased to report there are no signs of homosexuality though - while I don't mind it in humans, I'm not particularly fond of gay guinea pigs. Or rabbits. Boyfriend's ex-wife had a bunny rabbit and a guinea pig, both males, and they were gay. Rather disturbing, actually, as the rabbit was a bit bigger than the guinea pig.  When his ex and the kids were looking after my piggies, I was always afraid the gay piggy would shout out to mine, "hey, look here, this is really good fun, you should try this" :-)  But Hampus and Felix are straight. Like two little monks)

Ahem. Now for something completely different. Meet our little guest:

Posing for a Christmas card

Quite the little model. I read somewhere that his dashing good looks

are his cross to bear :-)

Sniffing the Christmas tree (not, may I add, eating it)

Applying for position of Alpha Male. And being rejected by

my piggy Felix (older and quite a bit bigger)

Tired of posing for pictures and off to explore giant teddy bears

Merry Christmas A&C! Your piggy is very happy here, but also looking very much forward to seeing you again when you come home!

Den rejselystne flåde

I starten af november trængte Kæreste til noget søster-samvær, så vi drog til London for at besøge hans lillesøster. Beretning følger naturligvis, når jeg tager mig sammen. Det var rigtig hygsomt, og meget afslappende. Vi var i London sidste forår, og da piskede vi rimelig meget rundt fordi jeg skulle vise Kæreste alt muligt; denne gang var det bare familiebesøg og lidt juleshopping (åh, deres boghandler. De kommer seriøst til at koste mig en overvægtsregning engang...). Vi var på Club en aften (kan du lige se mig på en Club - like a fish out of water, I tell you. Pub, please, pub!) og netop den aften var der en Miss Motor konkurrence der og det myldrede med yndefulde hunkønsvæsner iklædt små stykker sort-hvidt ternet stof (á la det der flag man vifter med ved motorløb); Kæreste følte han var kommet i den 7. himmel og hvis du er en mand, ville du nok også have syntes der var rigtig pænt :-) Selv kedede jeg mig en lille smule, men jeg kom da til at tale med et par andre modeller som var der, og kan nu prale med at jeg er bosom-friends med nogen af deltagerne i den nys overståede MRS World konkurrence.

Efter London var der et par uger uden særligt beskrivelsesværdige begivenheder (jeg burde skrive dagbog, hvordan kan 2 uger bare forsvinde ud af ens hoved? er det alderen?) Og i torsdags tog jeg så til OMAN! My God, 'twas nice. Jeg har tidligere været i Dubai, og i sammenligning er Muscat meget mere "ægte" Mellemøsten. Det var en studietur med KLM, ud på Economy og hjem på Business. Mellemlanding i Abu Dhabi begge veje, men da sidder man bare i fliweren og venter.

Vi kom derned sent torsdag aften. Fredag var det (foruden "almindelig" fredag helligdag, ligesom vores søndag) Eid ul-Adha, 70 dage efter Ramadanens afslutning. En af de ting man gør er bl.a. at ofre et dyr til denne højtid, og vi kørte faktisk forbi flere som var ved at slagte geder. Det mest mindeværdige øjeblik var dog, da vi kørte forbi en mand, som var ved at proppe en levende ged ned i sit bagagerum! Et smukt syn, gedens forbløffende blik, da klappen blev lukket. Det var endda en pæn bil! (Der kører meget få vrag rundt dernede, ikke som i Asien).

Vi kørte gennem bjerge og ørken og forbi oaser, Oman er vidunderligt varieret, og sidst på dagen kom vi til DESERT NIGHTS CAMP, jeg frygtede det var en overturistet beduinlejr, men det var det ikke. Det VAR for turister, men prøvede ikke at se ud af mere end det var. Total luksus, bedre end hotellet inde i Muscat. Klassisk program, solnedgang over ørkensandet efterfulgt af god mad og vemodig arabisk guitarmusik. (Guitar? Muligvis hedder det noget andet) Ingen alkohol licens, så på den måde meget autentisk, men danske rejseagenter er lidt nogen brokrøve og hvis jeg havde en Rial for hver gang jeg hørte "Gin&Tonic" i en sætning, der som regel også omfattede "nu kunne det være godt med en.." eller "hvorfor kan man ikke få...", så kunne jeg have købt en del mere med hjem. Jeg syntes det var fantastisk. Men jeg er jo også en dødsenskedelig teetotaller.

Næste morgen var der kamelridning (ikke mig, jeg har redet på kameler før og synes det er fedt, men er blevet urimelig overlegen og gider ikke en lille rundtur mellem hytterne, der skal være en destination og et formål med turen. Så rider jeg til gengæld gerne kamel i flere timer som en ægte beduin. I øvrigt af samme årsag jeg hader løbebånd og motionscykler - man kommer jo ingen steder!). Lyset i ørkenen tidligt om morgenen er helt fantastisk. Meget begejstret var jeg.

Så var det afsted igen, med kaffestop i en mere ægte beduinlejr. Især ægte på den måde, at der ikke var ret meget der var til salg. Det må være et sikkert tegn. Jeg sad og havde helt vildt travlt med ikke at pege fodsåler hen mod nogen (uhøfligt) og lade være med at spise med venstre hånd (adr), men helt ærligt ved jeg ikke om det ikke er skønne spildte kræfter, når man alligevel er omgivet af G&T hungrende danskere. Videre rundt i ørkenen og ud til SUR som er en smuk smuk by i det sydøstlige hjørne ud til Golf'en. Og videre igen til en strand, hvor jeg ikke var i vandet men drønede rundt som en 5-årig og fandt fiiine muslingeskaller. Hver sin lyst. Herefter et stop hjemme hos en af chaufførerne (vi kørte i 3 Toyota Landcruisers, bemærk venligst at jeg VED HVAD DET VAR FOR ET BILMÆRKE og ikke bare skriver at det var en stor hvid bil); vi fik kaffe og dadler men konen mødte vi ikke, til gengæld svigermor. Her kommer den iranske forbindelse godt med; selv om det er helt forskellige sprog kunne jeg finde ud af at sige "Eid mobarak", hvilket betyder noget i retning af glædelig helligdag, og jeg tror hun smilede men kunne ikke se det for sløret. Måske kneb hun bare øjnene sammen, men hun gengældte da hilsenen. Jeg følte mig meget-dygtig-og-interagerende-med-lokalbefolkningen. At jeg var den eneste, der godt kunne lide Halwa (sødt sødt sødt arabisk slik) bidrog til min better-than-thou fornemmelse; og tørklæde rundt om hovedet klæder mig også fantastisk. Jeg er lige klar til at flytte ind hos svigermor i Iran. Halal-hippie.

Så var vi ved at være tilbage i Muscat, vi havde kørt ca. 850km på 2 dage og også set mere end der står i denne skriv, så nu må du ikke brokke dig over at den er for lang.

Sidste dag i Muscat (vi skulle flyve ved 23-tiden). I studieturens hellige navn blev vi vist rundt på 2 hoteller (det vi havde boet på, og et andet som naturligvis var meget federe). Så var det tid til at tage tørklæde om hovedet, moskeen skulle besigtiges og må jeg have lov at sige, at det gør de altså godt dernede. Den er ret ny, bygget i 90'erne, og så smuk at du næsten taber pusten. Det store bederum er dækket af ét stort tæppe, noget á la 60x70 meter, håndknyttet af nogen ferme iranere. Det vejer 21 ton! Needless to say, det blev ikke bragt ind i ét stykke men nærmere i 48 stykker og så knyttet færdigt på stedet. Og den største lysekrone er nok 8 meter høj og vejer jeg ved ikke hvor meget, men der er i hvert fald over 1000 pærer i den. Og den bliver aldrig slukket, for der ryger sikringer når man tænder den igen. Gad vide hvad de gjorde første gang den skulle tændes. Fantastisk er det i hvert fald, og absolut armsveden under de lange ærmer værd. Og det flade hår efter tørklædet. Apselut.

Så var der byrundtur, og shopping i souq'en. Lidt amok gik jeg måske. Nu har jeg i hvert fald 10 nye pudebetræk, en dug, 2 bordløbere, og flere krydderier end jeg sætter til livs på et år. Men som sagt, havde jeg fået en Rial hver gang nogen udtrykte længsel efter alkohol, så var det blevet dyrere. Selv om dyrt måske ikke er det rette udtryk, når 250x180cm stof til bordet koster en ca. DKK200. Den er mægtig pæn. Vé den der spilder på den...

Og så var det tilbage til hotel, og liden visit til shoppingcenter for at se et moderne supermarked, og så i lufthavn, og ombord, og hjem (business is nice, men turen for kort til en god nats søvn, det tager kun 7½ time fra stoppet i Abu Dhabi til ankomst i Amsterdam, og der er jo også mad der skal spises...)

Da jeg kom hjem var det til en lidt trist nyhed; jeg havde 2 marsvin da jeg tog afsted, og da jeg kom hjem var der kun 1. Min ene gris sov stille ind mens jeg var væk, og ganz ehrlich, jeg tudede som en lille unge. Nu er der kun en tilbage og han bliver ganske overvældet af opmærksomhed/mad/konstant forstyrrelse af middagslur fordi jeg skal være sikker på han er levende.