Positivlisten

Som det utvivlsomt ikke er gået nogens næse forbi er jeg fast gæst hos DSB 10 gange om ugen. 5 gange TIL arbejde (tilbringes overvejende i sovende tilstand), og 5 gange HJEM fra arbejde (vågen og læselysten).

Som regel medbringer jeg #togbog, men det svipser af og til. Er det først på måneden gør det ikke så meget, for så er der kommet Ud&Se. Og det er faktisk en udgivelse, jeg sætter stor pris på. Især deres interviews er gode, for de har tit en lidt anderledes vinkel. De har haft Dronningen med. Og Kronprinsen. Bonderøven. Og Julemanden, og Dovne-Robert. Det er et godt blad.

Og bagerst er der en klumme, og som klummer flest er den enten rigtig god, eller også siger den mig ikke rigtig noget. Kedelig er den stort set aldrig.

I November 2010 udgaven var der en klumme, som sagde mig så meget, at jeg rev siden ud af bladet og gemte den - og fordi chancen for, at du falder over Ud&Se fra November 2010 er uhyre lille, får du den hér.  Bragt med behørig tilladelse fra såvel Christian Graugaard, der forfattede den, som Ud&Se, der leverer bogstaver til togturen.  Jeg håber, den gør dig lige så glad i låget, som jeg bliver hver eneste gang jeg læser den.

FRA MIN POSITIVLISTE

Christian Graugaard, Ud&Se, nov. 2010

A
Aflyste møder, Antikvariater, Arabisk Kaffe, Aretha Franklin, Asparges

B
Badehoteller uden for sæsonen, Bare tæer, Baskervilles hund, Blandinger, Blæst, Blåst, Bob Dylan, Bornholmermalere, Byer omgivet af vand, Bøger i vitrineskabe

C
Champagne, Cikader, Citroner, Civil ulydighed, Cool cash

D
Dagen derpå, Davids samling, Dild, Dokumentarfilm om amerikanske præsidenter, Drinks med mynte, Dybhavsfisk, Dyr af kattefamilien, Døde forfatteres hjem, Dåsemajs

E
Earl Grey, Edvard Munch, Efterår

F
Feberbørn under dynen, Fiskefrikadeller, Forladte pakhuse, Forsoningssex, Forventningens glæde, Forældede ord og vendinger, Forår, Fuldmåne, Fyraften, Fyrtårne, Færger

G
Gamle som kysser i det fri, Garn efterladt på havnen, Genreblandinger, Gensynsglæde, Gentlemen med hat, Ginger ale, Glødende idealister, Gregoriansk sang, Grøn tabasco, Gudhjem, Gåder

H
Havbade, H.C. Andersen, Helligdage, Hemmeligheder, Hidtil ukendte arkiver, Himalaya, Hostesaft med opium, Hovedpiner der letter, Hvalsang, Hvidløg, Hyacinter, Høflige forespørgsler

I
Indisk mad, Ingefær, Ingenmandsland, Inkaer, Integralregning, Intelligente gysere, Irsk kaffe, Isbjerge

J
James Brown, Johann Sebastian Bach, Juletræslys

K
Kairo i marts, Kanalrundfarter, Keith Jarrett, Kiksekage, Kirkerne i Lima, Knagende parketgulve, Knus som trækker ud, Kodeord, Kontorartikler, Koriander, Kormusik, Kvalificeret volapyk, Kvindehænder, Kyndelmisse, Kys, Kærlighed ved  første blik, Kølig hvidvin

L
Lampefeber, Landkort, La Paz, Levende Lys, Lige før tæppet går, Lour Reed, Ludwig van Beethoven, Lufthavnsbarer, Lugten af linolie, Lyse sommernætter, Lækre mennesker som ikke selv ved de er lækre, Lærker

M
Mali, Marehalm, Mellemlandinger, Mindestuer, Minuttet før man falder i søvn, Morgenkaffe i spanske byer, Moskelysekroner, Murstensromaner, Muzak, Mælkebøtter, Møntvaskerier om natten, Mågeskrig

N
Nattog, Nattesæde, Naturlove som brydes, Nedlagte asyler, Neonreklamer, New York City, Noget mærkeligt og smukt, Nordlys, Nysne, Når tiden står stille

O
Opera på hverdage, Opfindsomme løgne, Ophørsudsalg i årevis, Ord med z, Organisk anarki, Orgasmer, Otis Redding, Overraskende godt humør

P
Paris, Pauser, Per Højholt, Piazza Farense, Pludselig fortrolighed, Pontoppidans samlede værker, Portvin, Prince, Pæoner, Påske

Q
Quickies på højere læreanstalter, Quizzer om klassisk musik

R
Rachmaninovs 3. klaverkoncert, Rejsefeber, Ros fra fremmede, Rundkirker, Røde pengesedler, Røgelsespinde af mærket Goloka, Rå tun

S
Sardiner (levende, stegte, på dåse), Sex halvvejs i søvne, Sjusser, Snitter, Solsorte, Sommerregn, Spinat, Stilheden ud på natten, Stjålne blikke, Streng frost, Svaler, Svensk poesi, Svinkeærinder, Svundne imperier, Syrejazz, Syvtommersøm, Sømandshjem, Søndagsaviser

T
Tankestreger, Tapas, Tintin, Tordenvejr, Torsdage, Tulipaner, Tusmørke, Tweed, Tålmodighed

U
Uforståelige sprøg, Uopsprættede bøger, Uvejr, Uventede Penge

V
Valmuer, Vandpiberøg, Velment sladder, Venners venner, Verdis 'Don Carlos', Viborg, Vintersolhverv, Værdicentraler i Østeuropa, Våd asfalt

W
William Heinesen, Willumsens Museum, Wuppertal Tanztheater

X
Xylofoner

Y 
Yen i tykke bundter, Ynde

Z
Zapning, Zeppeliner, Zinktagrender

Æ
Æggemadder, Ækvator, Ældre dansere, Ænder i børns badekar

Ø
Øer, Øjeblikkelige forelskelser, Ørkner, Øvelokaler

Å
Åer, Åndedræt, Årstidernes skiften


- blev du også lige helt glad?  Jeg blev glad bare af at skrive den.

Og min hjerne finder fluks på flere.  D - Duften af stegte løg.  T - Thumbs up fra en buschauffør man gav plads til i trafikken.  J - Julemarkeder (but of course).  V - Venlighed fra fremmede.  F - Fordomme som blev gjort til skamme.  B - Bloglæsere.

Kom glad med flere, og hav en dejlig fastelavnsweekend!

@ N ~ no real translation of this one, for the simple reason that it's not my work. It's from a column in the magazine published by DSB, the Danish railways, and I loved it so much that I got their permission to copy it here.  It's called "From my positive list" and as you can see, lists Little Things He Loves alphabetically.

I - Islands.  Incomprehensible languages.  G - Grace.  J - James Brown.  T - Tapas. Tintin. Thunderstorms.   Etc. Etc.

It always gets my mind going, thinking up favourites of my own.

And what I love most of all about it - the title. It hints that the list is much, much longer. 

Mon solen også skinner over Sydlige Utsira?

Det fyger med vejrudsigter omkring mig - indtil flere søde kolleger har nærmest varslet sommerens komme, og selv om jeg frøs helt vildt på stationen i morges og i øvrigt gerne bare vil have lidt vår, så er det da svært ikke at blive aldeles kulret når man kigger ud og ser

SOLSKIN!

Og det er fredag! Og vi har weekend! Og jeg skal lege flyttemand! Det lille hus på landet er indflytningsklart, minus skønhedsfejl og detaljer, og dem går vi ikke op i, og da slet ikke i dag.

Kan I huske i "gamle dage", da kom der sådan en farvandsudsigt efter den almindelige vejrudsigt i radioen. Hvem ved, måske sender de den endnu? Jeg har ikke hørt den i mange år, men jeg kan stadig huske de gådefulde stednavne - Dogger Banke, Fisker, Sydlige Utsira, og Farvandet vest for Hebriderne. Inde i mit hoved var de sære, eksotiske steder - og jeg lyttede fascineret til den (som jeg husker det) let messende oplæsning.

Se, her ligger de :-)

Lidt svært at læse min håndskrift måske, men ude

fra venstre er det FARVANDET VEST FOR

HEBRIDERNE og DOGGER BANKE,

den oppe ved Norge er SYDLIGE UTSIRA, de to

ved Danmarks vestkyst er FISKER og TYSKEBUGT,

og endelig har vi SKAGERRAK og KATTEGAT

(ikke så mystiske, men jeg har altid elsket

rytmen i deres navne) og til sidst, markeret med pil,

BÆLTHAVET OG SUNDET.

Jeg ved, jeg ikke er den eneste. I 2002 omdøbte briterne et af deres farvands-territorier (eller hvad det nu hedder) fra Finisterre til FitzRoy, for at undgå forveksling med et spansk hav-område som også hed Finisterre.  De traditionsglade briter var ganske oprørte!  BBC skrev følgende nekrolog:

extract from article on bbc.co.uk on 04 February 2002

it reads:

FINISTERRE shipping forecast sea area, a familiar friend taken away from us after a lifetime of service.

A renowned friend of sailors, Finisterre was one of a new breed of post-war sea areas to figure in every one of the Met Office's four daily weather forecasts.
Born in 1949 of Latin extraction (finis terre translates as "end of earth") and one of the biggest of the sea area family, she immediately took up station off the northwest shoulder of Galicia.
In finer times, colleagues remember her fondly as being both "moderate" (visibility of two to five nautical miles) and "good" (five nautical miles).
However, in sadder times Finisterre was "occasionally poor" (with visibility down to 1,000m). Friends have also remarked on her unsettling episodes of "veering" (changing of the wind in a clockwise direction).


A reader wrote:
I am really sad that Finisterre is disappearing. It's the end of an era. Why do
we have to lose Finisterre though? Couldn't the Spanish have renamed their sea area?



Carolyn R., England

Ak ja. Godt at vide, at man ikke er alene om sine sære forkærligheder!

@ N ~have you ever heard the shipping forecast on the radio? I don't even know if you guys have it on any of your public radio stations. We did in Denmark when I was little (I haven't heard them for years but they may still be transmitted, I don't know) and they still do in Britain. Basically it's just a forecast for the seas around Denmark (or, in the case of the BBC, around the British isles), but my memories of it are very fond.  They were mystical, magical places, and when the forecast was read out it was almost hypnotic, like a magic incantation.

Dogger, Fisher, German Bight, South Utsire...  (these are a few of my favourite thiiiiings...)

The BBC transmission is 4 times a day and I read somewhere that the last one of the day is almost like a lullaby to some people. And there was almost a national outcry in 2002 when one of the sea areas had its name changed from Finisterre to FitzRoy (see quote from BBC above).

Now if you'll excuse me I have some WEEKEND to celebrate. It's sunny and I have two free days stretching ahead of me (by Sunday evening it will feel as if they've shrunk). I'll be moving most of my stuff into the little house, perhaps also checking out one or two charity shops to see if they have any furniture I like (I'm in dire need of bookshelves and a wardrobe).  Happy Friday!

Juleblog, 15. december

Dagens overskrift i blog-legen hedder "noget du er stolt af".

Men den omdøber jeg lige fluks til "noget du fryder dig over". Er også lidt mere jule-agtigt, synes jeg selv.

Det er jo sådan, at jeg 10 gange pr uge befinder mig i DSB's vold i ca. en time, på vej til eller fra arbejde.  Så for mig var det ikke bare julerejsen, der pludselig stod som en usikker fornøjelse, da DSB's togmekanikere (hedder de det?) nedlagde arbejdet.

Mit morgentog er et lyntog, og de kører efter planen men med færre vogne end normalt. Så jeg troppede op på perronen i morges på den forkerte side af klokken 7 - og så, at næste tog mod Århus faktisk var et regionaltog, som var ca. 15 minutter forsinket. Et tog er et tog, så det hoppede jeg da på, og se dét var en god idé. For hvilken glad togfører, de havde bemandet netop dette tog med.

"Mine damer og herrer, hjertelig velkommen her i vores lille regionaltog på denne kolde morgen. Toget her standser i dagens anledning også i Skanderborg. Vi har en klar forudanelse...eller, øhm, forventning om at vi når til Århus cirka klokken 7:45. Om lidt kommer jeg igennem toget, og så vil jeg besvare alle jeres spørgsmål om rejsen efter bedste evne"

Ved næste stop annoncerede han glædesstrålende, at forsinkelsen nu var helt nede på 10 minutter - "så har vi lige lidt tid til vores ekstra stop i Skanderborg, og vi skal nok sørge for, at det går rigtig hurtigt".  Og så kom han igen rundt og snakkede hyggeligt med passagererne og fandt ud af, hvad de havde af videre forbindelser.

På vej ind til Århus var han i højttaleren igen: "Ja, mine damer og herrer, så nærmer vi os Århus, og vi vil gerne sige tak for tålmodigheden her til morgen. Jeg kan glæde jer med, at parterne nu er begyndt at tale sammen igen, så vores togmekanikere som vi har så hårdt brug for, de er gået i arbejde igen, og jeg er sikker på at de går til opgaven med oprejst pande og gå-på-mod, så vi kan få alle vores togsæt ud at køre til jul. Toget til Aalborg-Frederikshavn går fra spor 3 klokken 0748, så der er lige nogen minutter til at skifte tog i. Igen, vi takker for tålmodigheden og håber, I får en god dag på trods af regnvejret"
.... lidt senere, da vi kører til perron, og han kan se at toget til Tyskland holder inderst, så man skal helt ud i afsnit C hvor Aalborg-toget holder: "ja, det fine tog med den røde stribe, I kan se her, er faktisk toget til Hamburg og Berlin, så jer der skal til Aalborg skal altså helt ud yderst på perronen hvor jeres tog holder. The nice train with the red stripe is going to Berlin, so the train to Aalborg is out... >>uark<<, [rømme sig] [hyggelig latter blandt passagererne], you have to go to the front end of the platform to get the train to Aalborg"

Ajmen hvor jeg da elskede den mand! Hvis ikke det er julesind&DSB-ånd i ét, så ved jeg ikke hvad der er. Han fortjener virkelig småkager til Jul!

Dette überfede billede er taget af min

søde kollega Denise - tak for lån! :-)

Vinke-vinke

Ved I, hvad der godt kan gøre en mørk og trist mandag eftermiddag cirka en miljard (jo, vel skal det da staves sådan) gange bedre?


Det er, når man sidder i den lille Oddergris på vej ind til Århus H, og den pga signalernes sære logik er i gang med at overhale et InterCity-tog (lokomotivførernes udgave af dørtræk??). Man sidder og kigger ind i toget ved siden af, studerer passagererne og håber-håber-håber at Grisen holder farten, så man kan komme helt foran. Og når det så sker, og man kigger ind i InterCity-togets førerhus og vinker til lokomotivføreren (havde du overvejet ikke at vinke?) og han så både smiler og VINKER TILBAGE - så bliver verden lidt rarere, lige med et.


Og ja, jeg lever, men ikke vanvittig godt lige i øjeblikket, hvorfor der er noget stille her på din yndlingsblog. Jeg iler med en glad illustration af folk (dog ikke loko-førere), der vinker fra et tog. God mandag.

fra dailytimes.com.pk

Livtag med Provinsen

Det har sin charme at forlade Århus (sorry, AArhus. Det føles altsaa som et tilbageskridt. Hvorfor ikke bare tage konsekvensen og gaa all in - Aros?) til fordel for smalltown Denmark.


Således har jeg i dag været på handletur i naboby og fra min plads i vognen (måtte lide den tort at blive bedt om at vente i bilen, thi min moder ville ikke ses med mig offentligt. Bør muligvis genoverveje maler-outfit. Samt længden af indskudte sætninger ;-) beskuet De Lokale i deres naturlige habitat.


Herude er der stadig tid til at man kan sætte sig på de paller, der står ude foran med plantejord og den slags, og lige ryge en pibe tobak mens man ordner - ja, jeg ved ikke. Den lokale verdenssituation, velsagtens?  Der er tid til, at ældre damer med ankler så svulstige som valgløfter kan svinge sig op til hvad jeg mistænker var en flirt med en endnu ældre, helt utrolig vandkæmmet herre - så han muligvis fik røde kinder (kan også have været bivirkning fra receptmedicinen, han nys havde afhentet i Brugsen).  Og tilliden til andre mennesker er stadig så stor, at man efterlader rollatoren i vognskjulet, når man sadler om til indkøbsvogn. Ulåst, altså. Den var næppe gået i Bilka.


@ N ~ ahhh, le weekend. Everything is better on Saturdays - especially when the weather is nice, and would you believe it: just as I welcome Autumn, the temperature soars to the low seventies (yes, I wrote "soars". Friday morning when I stepped off the train, it was in the forties).


The best thing about moving back home is spending more time with my sister (who does not live with my mum&dad, but only about 30 mins drive from here). I get to see her a lot more, and I hope (when I find a nice steady rhythm with my commute and all that, zzzzz) that we can take a sports class or something together, so I can whip my lazy ass into shape.  Said body part is in dire need of into-shape-whipping.  At the moment, the only exercise I get is running for the train and strrrrreeeeeetchiiiing when I'm painting. (Walls, not art).


When I'm painting walls, there's always an element of body paint involved. Which, when done by me, takes on a new and not very sexy meaning.  I just get splashes of paint everywhere; don't ask me how. I have no idea how I managed to get paint between my toes when I was in fact wearing socks and shoes. But there you go.  For this reason, my painting outfit leaves a lot to be desired when it comes to chic-ness.  And for that  reason, my mother requested I wait in the car when we went shopping in a near-by town earlier today.  I did not mind. I love to sit and watch people go about their business.  See two old men take a makeshift seat on the sacks of grain or compost that are neatly piled up outside the store, and have a little chinwag about the State Of The World.  Watch how an elderly lady with ankles the size and shape of breadloaves actually seemed to make an old man blush (I swear, she was definitely flirting with him).  And it was good to see that some people still abandon their zimmerframes unlocked when they switch to shopping carts. Now that would never have happened in Arhus.

Besøgsven

På TV2 Fyn var der et indslag om Røde Kors besøgsvenner her til aften.  En fredelig mand i tresserne var blevet besøgsven for en dame i halvfjerdserne. Og det var en stor succes.  De var ikke blot besøgsvenner; de var rigtige venner.  Han sad næsten med tårer i øjnene og fortalte om, hvor nært de stod hinanden. Hun var rigtignok en dame i egen sovs, skrap og med meninger og utallige cigaretter.  "Nu tager du mig jo ikke fra min gode vinkel", sagde hun til tv-fotografen.  Ude i haven havde hun et drivhus, "men jeg kunne jo slet ikke nå at spise alle de tomater, og han har jo ikke noget drivhus, så nu bor hans tomatplanter til leje i mit drivhus, det er så smart".

På klingende fynsk kundgjorde han at "så længe vi u'ånder. Og indånder.  Vil vi være venner".

Hun: "ja. Eller, i hvert fald til tomaterne er modne"

Se, derpå kender man et rigtigt venskab! :-)

@ N ~  ee ~ R ~ and the other chosen ones ;-)

The Red Cross do other things than save lives in Sudan. Here in Denmark, they come to the rescue of elderly people who are lonely.  You can go to your local Red Cross office and sign up to be a "visitor friend" (expats in DK - better translation, pls?). And then you go and visit your designated OAP every week or every fortnight or whatever you agree on.
There was an interview on local tv today, about two such persons whose Red Cross-initiated arrangement had evolved into a real friendship.  The "visitor friend" was a quiet man in his sixties who described with great emotion how close they were. The "lonely elderly person" was a feisty 70-something-year-old lady who berated the photographer for filming her from the wrong angle.  She had a greenhouse in her garden "but I couldn't keep up with all the tomatoes. But he doesn't have a greenhouse, so now I let his tomato plants grow in my greenhouse; it's a very neat arrangement".


At the end of the interview, he said (in a wonderful local dialect): "as long as we breathe out. And in.  We shall be friends"


to which she added: "yes. Or, at least until the tomatoes are ripe"

- And that, my friends, is how you recognize a true friendship :-) 

 

Fordomme

Jeg har masser af fordomme. Og det jeg elsker allermest er, når folk enten gør dem totalt til skamme - eller bekræfter dem 100%.

Sidstnævnte skete forleden da jeg facebook-stalkede en tidligere skolekammerat. Eller - ikke kammerat. Jeg ved bare ikke hvad jeg ellers skal kalde en person, der gik på samme skole som mig.  Han var næsten-nabo til min veninde, 3-4 år ældre end os, og en af de typer der vist generelt betegnes som en "skidt karl". Ikke efter nutidens standarder, naturligvis. Set med 2011-briller var han formentlig harmløs. Men dengang var borede knallerter og hass = farligt.

I dag kan vi så konstatere, at hvor alle andre leger Farmville så har han kastet sig over POTVILLE (yes, det findes åbenbart) og i stedet for de sædvanlige "oh no, Brian just lost a cow, come help him find it" updates så står der hyggelige beskeder som "Arnold fandt denne/dette SKØRE Blue Pawn Bong og vil adoptere den, mand".

Hvor vidunderligt at konstatere når ens fordomme om en person stadig holder, her 19 år (ralle) efter at jeg gik ud af folkeskolen. Og hvor utrolig skønt at selvsamme fordomme sættes lidt til vægs, når man ved selvsyn kan konstatere at Potville-spillere går så meget op i grammatik, at de lige laver en en/et hel-gardering.  Jeg vil nu mene, at det skulle hedde denne skøre Blue Pawn Bong. Men hvad ved jeg om pot.

Glædelig lørdag!

Det langsomme barn

Min mor siger, at da jeg gik i børnehaveklasse og tog skolebussen hjem, kunne hun stå ved vinduet og se hvordan jeg tog sådan cirka en halv time om at gå de.. hvad skal vi sige, 100-150 meter fra stoppestedet og hjem, fordi jeg skulle kigge på/undersøge/pille ved hver en lille blomst eller sten på min vej.  Jeg kan ikke huske lige præcis dén gåtur (som jeg formodentlig gik 5 dage om ugen) men jeg husker talrige andre, hvor hver eneste busk var spændende, og hvor der formodentlig boede en nissefamilie (eller muligvis nogen Lånere) under trærødderne, som derfor fortjente et ekstra kig. 

Tingene har egentlig ikke ændret sig vildt meget. Jeg er stadig den ensomme langsomme vandrer.  Efterhånden med decideret aversion mod at bevæge mig hurtigere end slentretempo, til min søsters store frustration. 

Men hvis jeg gik i svedetempo, så risikerede jeg jo at gå glip af...

Et par boksershorts i en busk.... og ikke nok med det; dagen efter lå der en vaskeklud kun ca. 8 meter væk,

og dagen efter igen lå der en vante og både boksershorts og vaskeklud var væk!!

Ehm... en cykelsadel på en ufattelig lang stang. Måske afstødt af en falleret cirkusartist?

En fortabt lille ballon

Og et beton-lam

En spektakulært tilredt cykel (er det kunst når den er vandaliseret så meget?)

- I am slow. My mother tells me it could take me up to half an hour to cover a distance of about 150 yards when I was little. I always had to look at every stone, touch every flower, poke around with some pebbles. And I vividly remmeber how I imagined tiny elves or fairies or Borrowers living in the hedgerows (I am still not entirely convinced they're not there), so of course I had to take a closer look.

And I still move at a snail's pace - but hey, if I didn't, I might miss out on all the things you see above!!  All of the pictures were taken on my way from work yesterday and today - except the top one which is from last week and it's actually really quite odd. One day, this pair of boxer shorts were just lying there, next to the sidewalk. The next day, I saw a wash cloth a couple of yards further down the street, and the day after that, a woolen glove AND both the boxer shorts and the wash cloth were gone!  What's going on with that???

Mysterie du jour.  Merry weekend to y'all :-)

Brev hjemmefra

Jeg er jo gammel som bjergene, så jeg kan godt huske da jeg var lille og havde en penneven. Jeg kan huske hvor skøøøønt det var, når der kom brev - og hvor træææls det kunne være, når man skulle skrive tilbage. Man havde jo ikke oplevet noget! Lidt det samme er tilfældet med en blog, det er jo ikke hver dag der sker noget blogværdigt. Nogen bloggere er vildt gode til lige at iscenesætte et lille hverdagsbillede med en kaffekop og noget strikketøj, i mit tilfælde ville det jo så være en cola (eller Dr Pepper, mmmmh!) og et virkelig grimt og gnidret hækletøj, men det er ikke rigtíg noget jeg er så god til.

Og i dag har jeg altså bare været på arbejde. Og fået almindelig mad. Slut, færdig.

I stedet vil jeg så lige sende en hilsen til DIG! Til mor, far, søster, kæreste, faster K og faster T, veninder, kolleger, katte og perfect strangers som ikke alene læser med, men også sender hilsner i kommentarfeltet og (for omgangskredsens vedkommende) via facebook og e-mail.  Det er ikke det hele jeg får svaret på, for jeg er lidt en ussel penneven, men jeg er jätteglad for dem alle sammen! Det er så hyggeligt at åbne sin mail og så ligger der sjove kommentarer og venter. Kæmpe uventet sidegevinst ved at blogge!  (også lille reminder til mig selv om at jeg skal huske at smide lidt flere kommentarer der hvor jeg læser med - jeg er noget af en sniglæser selv :-)

Så:

Kære penneven bloggerven,

Tak for brevet. Jeg håber du har det godt, for det har jeg.

Knus, Tine

Road Trip & Home Party

I går kørte jeg en laaang tur og mødte Amish'er. I dag sad jeg i en sofa mens en dame roste en masse tasker i høje toner.

Kom ikke og sig at jeg ikke prøver at omfavne alt amerikansk, som tilfældigvis kommer min vej.

Som tidligere nævnt er internetforbindelsen her på schmotellet ikke just superhøjhastighed så jeg kan ikke forkæle jer med alle de billeder jeg tog. Der er nu alligevel ikke ret mange Amisher på dem - igen det der med at jeg ikke bryder mig om at tage billeder af folk og heller ikke (som en snedig sushisteg foreslog) har fået købt et spionkamera (jeg checkede Wal-Mart; de har det sært nok ikke).  Jeg mangler SØSTER!!! Hun er min bedste road trip buddy herovre, og desuden er hun meget anvendelig til at placere på et strategisk sted så det ser ud som om jeg tager billeder af hende.  Men ham her var så venlig at komme ind i billedet netop som jeg knipsede en fin traktor-annonce - skipperkransen kan vist godt anes:

FOR SALE

Old John Deer tractor

run guud, but missing set & steering wheel!

Ideal for person who has lost his ass

and don't know which way to turn!

Så fin en butik han havde, den flinke mand. Håndlavede møbler (kvalitet; jeg vadede direkte ind i et bord og det bestod crash testen med glans) og de mest fantastiske quilts, åh hvor ville jeg gerne have sådan en men de er dyre, typisk $650 stykket og jeg er ikke i tvivl om at de er det værd når man tager arbejdstiden i betragtning, men al overskydende kapital og kuffertkapacitet ville ryge på den konto. Så jeg styrede mig. Og gik ind i denne stofbutik i stedet, men helt ærligt - som om jeg selv kunne fabrikere en quilt. Jeg forstod ikke engang alle fagudtrykkene :-(

Efter en tur rundt i nogen andre (non-Amish) butikker i Jamesport blev jeg sulten. Så jeg gik på en meget meget sofistikeret café - her er mine nye venner:

Nu tænker I nok - hvordan kan det dog være, hun godt kunne få sig selv til at tage billeder af de mennesker, når det ellers er så tragisk umuligt for hende???  Svaret er de i julepapir indpakkede airconditioning units på vinduerne. Kig igen. Jeg havde lige siddet og talt med ejeren (hende i den røde vest på det øverste billede) om how darn purdy they was, and wouldn'tcha know, the paper actually helps keepin' the heat up, what with all the snow we've bin gettin' this here winner (=winter). Og jeg syntes jo det var en fantastisk idé og måtte jeg tage et billede af det så jeg kunne kopiere idéen derhjemme?  Det var jeg velkommen til, så nu skal jeg bare have installeret air con derhjemme, så skal I dælme se julepynt....

Anyhow, efter frokost kørte jeg til St Joseph og var på The Pony Express Museum, forbi Jesse James' hus, og (for god ordens skyld), slog et svip forbi en landbrugsudstilling som blev holdt der hvor jeg parkerede. OMG det var faktisk fantastisk, jeg sneg mig bare rundt og smuglyttede til folks samtaler - altimens jeg prøvede at ligne én, der rent faktisk havde et ærinde der...

I dag kørte jeg zig-zag rute ud til min kollega som var værtinde for et homeparty. Sad i sofaen og prøvede at ligne en der kunne finde på at købe en taske. Smalltalkede med amerikanske forstadshusmødre som, for the record, er alt det Desperate Housewives ikke  er (som for eksempel: lave - bredmåsede - kæmpe fans af Jayhawks and crockpots - og med god, bizar humor som af og til flyver ret meget hen over hovedet på mig; I'm still integratin').

På vej hjem kørte jeg forbi et shopping center. Al den omgang med amerikanske damer har gjort mig umådelig selvbevidst om mine negle - herovre har de allesammen sådan nogen fangsy kløer og det må jeg næsten også have (igen...faldt også for fristelsen sidst, og for sadden hvor er det dyrt at vedligeholde derhjemme).  Neglebiks var lukket, men supermarked var åbent - og pakket med mennesker. Der er varslet snestorm herovre tirsdag-onsdag - Kansas City ligger lige mellem 2 vejrsystemer så det kan enten blive pissekoldt, en smule sne, eller 10 inches hvilket er ca. 25 centimeter, og folk køber ind i stor stil. Jeg har også forberedt mig - bilen har fuld tank, og jeg har masser af Pop Tarts i køkkenskabet. Det skal nok gå. Især fordi jeg har ca. 3 minutters kørsel til arbejde.  Og ja, mor og far - jeg kører meget forsigtigt! :-)

Midwest Trivia

Kig på kortet nedenfor. Grænsen mellem Missouri og Arkansa/Tennessee har et sært forløb i nederste højre hjørne.

Det hjørne kaldes The Bootheel - og grunden til at den ligger i Missouri er følgende:

Da staten Missouri skulle oprettes var det meningen at den sydlige grænse skulle være helt lige, i forlængelse af grænsen mellem Kentucky og Tennessee. Men en mand, som ejede en del jord i det område havde aldeles ikke lyst til at være en del af Arkansas hvor de var wilde og gale allesammen, så han lavede et imponerende stykke lobbyarbejde (en eufemisme for bestikkelse? who knows) så grænsen i området mellem the Mississippi River og the St Francis River lige røg ca. 50 miles sydpå, hvorefter den fulgte den planlagte linie.

Er det ikke sjovt at vide?

Dagens 2. interessante fakta: I morgen er det Kansas' fødselsdag (hurra hurra hurra). Staten blev indlemmet i Unionen den 29. januar 1861. Derfor har vi i dag fået kage på kontoret, indkøbt af en kollega som kommer fra Kansas.

Kansas kaldes THE SUNFLOWER STATE (Missouri er THE SHOW ME STATE), derfor naturligvis med gule kanter og fine solsikker på.

The Arkansas River løber gennem Kansas men på dét stykke udtales det som det staves, i modsætning til resten af vejen, hvor det udtales Arkansaw.

Og endelig, dagens 3. trivia:

Jeg har udviklet en beklagelig forkærlighed for Poptart med S'more flavour.  *suk*

Helle for at være den blå bil!

Jeg var på tur med Midttrafik i morges. Som jeg er hver morgen, mandag-fredag. Her i Århus kan du få din bybus på 3 måder, hvad angår hvor-filan-er-vi-egentlig-henne-og-skulle-jeg-ha-været-af-her:

Den automatiserede stemme
Den levende stemme (chaufføren, that is)
Den larmende tavshed

Af og til er der også et fikst display oppe foran, som melder hvad næste stoppested er. Desværre er det ikke altid så fikst, at #3 busserne er udstyret med sådan et. Then you are on your own, mwa-ha-ha.

Anyways, i morges kørte jeg med en #2 bus. Og mens jeg sad der i min pendlerdøs og lyttede til chaufførens annoncering af Digterparken - - Silkeborgvej - - Åbyhøjgaard - - Søren Frichs Vej kom jeg til at tænke på, hvordan det egentlig er i københavnske bybusser. Jeg har kørt en hel del med dem, men kunne overhovedet ikke huske om stoppestederne annonceres over højttalerne (det må nogen af jer vide?).

Og så kom jeg til at tænke på, hvis de nu har det, hvor skægt det lige kunne være, hvis der blev annonceret "Rådhuspladsen" og man så sprang op og råbte "DEN KØBER JEG!!"  Eller endnu bedre: "JAAA! DET ER MIN OG JEG HAR ET HOTEL HER. HOST OP!"

Så kom jeg til at grine, og uanset om man er i Århus eller København så er det næsten sikkert, at hvis man griner højt og tilsyneladende umotiveret ud i det blå, så får man meget snart 2 sæder helt for sig selv.

Hav en dejlig onsdag!

Knus, den sære dame i bussen

Ryyyygsenschmertzchen und diskusprolapsen

OK, måske ikke ligefrem diskusprolaps, men jeg har i hvert fald lavet et eller andet virkelig forkert med min ryg, og det gør ondt, og gode venners befamlende hænder og/eller spændstige massageapparater (af den artige slags! Get your mind out of the gutter!) har ikke kunnet afhjælpe det, der efterhånden begyndte at koste nattesøvn.

Så afsted til fysioterapeut. En venlig mand, som godt nok er noget vindtør, men jeg skal jo ikke kigge på ham - bortset fra hans sundhedssandaler, som jeg kan beskue gennem det hul i massagebriksen som giver mig de der dejlige mærker i en oval rundt i ansigtet. Han er i det hele taget sådan lidt sundhedssandal-agtig i det, og derfor fik jeg også virkelig dårlig samvittighed da jeg, ganske uden at tænke mig om, forleden udsatte ham for følgende ordveksling:

Mig (i forsøg på at være sådan lidt haha-morsom mens
manden bearbejder mine myoser): Ja, det må vist være min mørbrad den er gal med

Sundhedssandalen: Nej, mørbraden sidder ikke dér. Det er din filet.

Mig: Guuud, og her gik jeg og troede at filet'en sad et helt andet sted på kroppen!

Sundhedssandalen (afbryder massage i brøkdel af sekund): .....

Sundhedssandalen: ......

Sundhedssandalen: tø-hø

Mig (inde i hovedet): Flot!  (og herefter:)  Tager han mon pis på mig? Er der noget på menneskekroppen, der hedder hhv mørbrad og filet?  Heldigvis skulle jeg ikke vente længe i uvidenheden; jeg kunne lørdag konsultere (kommende [risvin]) Doktor Snuskedusk; hun har ikke haft om det i anatomi, og den encyklopædiske Klidmoster visualiserede lige en af de der gastronomisk-kort-over-koen plakater for sig og mente, at Sundhedssandalen nok havde fat i noget rigtigt, når han kaldte det filet'en. Altså, en Sundhedssandal med humor. Slet ikke ringe.

Hvad sker der lige her?

Det her er sådan en lille hyggeblog, ing'?  Hvor jeg skriver de tanker der nu falder ned i tastaturet, og du læser dem, og hvis du synes det var sjovt så skriver du en lille hilsen i kommentarfeltet. Som jeg altid bliver glad for, uanset hvem det er, men ikke altid får svaret på (sådan er det nu engang bare. Det er nu engang også sådan, at hvis jeg ikke kender dig i virkeligheden, så er chancen for et svar væsentlig højere, end hvis jeg gør. Mine dejlige venner går for lud og koldt vand, de stakler, men til gengæld har de så fornøjelsen af mig LIVE engang imellem. Gynger/karuseller).   Der er ikke så meget specialisering her, og der er ikke ret mange kantede meninger fordi jeg er sådan et rundt menneske-personligheds-såvel-som-figurmæssigt. Og der er ikke så meget international appeal, fordi jeg godt nok strør om mig med engelske udtryk og en sjælden gang blogger på engelsk hvis hjernen ikke fungerer på dansk, men ellers ikke skriver så andre end nærmeste omegn forstår det.

Og så i dag - så klikkede jeg på "status" inde i det, der vel hedder betjeningspanelet. Her har jeg klikket lige præcis 2 gange før, så jeg ved ikke om der er tale om et mønster; for mig er det helt nyt at der er personer i:

USA (12?!!)
Rusland (3)
Sverige (2)
Canada (1)
Tyskland (1)
Israel (1)
Holland (1)
og endelig, mit elskede
Norge (1)

som har læst med her den sidste uges tid.  Hvem er I? Hvor kom I fra?  Bliver I kede af at jeg kun skrev mit elskede Norge? Det er bare fordi min Mor kommer fra Norge. Jeg elsker også alle jer andre. USA drager mig igen og igen fordi det er så STORT og anderledes. Canada er skøn og vild og dejlig, Tyskland er meget mere end blot en Autobahn (en gang skal jeg fortælle om da jeg var i fællessauna (..skulle det vise sig) i Wiesbaden), Sverige er midsommerfejring og har iflg kæresten det mest sexede sprog i verden, Rusland er storslået historie og et alt for kort ophold i St Petersborg, Holland er blomster, dank-u-wel og bare altid dejlig, og Israel gør mig vist nok til et mere spirituelt menneske bare jeg opholder mig der. You're all wonderful, mwah!mwah! *blows-kisses-to-everyone*

Men hvor kom I fra? Og er vi venner nu?

SMALL WORLD

LOOK AFTER OUR PLANET

it's the only one with chocolate

En mere rummelig tilgang til tingene

... Julenazisten (that would be me....) bruger jo megen energi på med magi at udsøge sig Det Perfekte Træ.  Og det er ikke noget, jeg har med hjemmefra.

Hjemme hos mine forældre er det nemlig min fars filosofi, der gælder. Og den hedder "de små og skæve juletræer skal også have en chance" (det er jo så dem, jeg barsk fravælger).

I år har vi således det, jeg har døbt "lillesøster-træet" - det er ikke meget højere end mig:

- Vi bringer lige for god ordens skyld en sammenligning med Årets Træ hjemme hos mig - her må trappestigen i brug når spiret skal på:

(her i Naturel, eller Pre-Flitterstads om man vil)

I fjor havde mine forældre et semi-heilende træ. Fine horisontale grene i flere etager - og så lige én gren, som nærmest gik lodret op, midt i det hele.  Man kan ikke rigtig se det på de fleste  af mine billeder, så du må nøjes med dette close-up:

Kan man se det? Det er stammen helt ude til venstre i billedet, og så den aldeles lodrette gren midt i.  Dét var jo slet ikke gået an hjemme hos Julenazisten, men så er det jo godt at min far har en anderledes kærlig holdning.  Ellers ville disse træer måske slet ikke have fået chancen for at komme indenfor og opleve Julemagien. Ligesom Grantræet!! 

Aaargh!

Korte, præcise formuleringer - I'm all for it. Men kan nogen venligst minde mig om hvad jeg tænkte på, da jeg satte min mobil til at bimle kl. 20:00 med reminderen: "foto".

???!??

Ej, hvor er det dog irriterende. Jeg må nok hellere begynde at fravige mine principper en smule.  For eksempel som jeg har gjort det på emnet "juleweekender". Hvilket omfatter alle weekender fra NU og frem til 24/12.  Jeg har et princip om at mindst én skal holdes fri.  Men sådan bliver det vist ikke i år.  I weekenden var jeg tombola-bestyrer excellente ved den årlige Julemesse i Øster Starup forsamlingshus og nu er det så sparket i gang. Optakten til Jul. Yay!!

Jeg ved ikke om du har lagt mærke til det, men jeg hører ikke hjemme i den kategori af danskere, der i en nylig meningsundersøgelse for en af gratis-aviserne udtrykte at det ville være yderst passende, hvis Folketinget vedtog en lov, som forbød detailhandlen at pynte op før 1. søndag i Advent. Fordi al den julepynt er Stressende og minder en om alle de Ting man skal Nå.

Jeg er ikke rasende begejstret for julepynt i oktober (det fortrænger Halloweenpynten for hurtigt....) men ganz ehrlich, jeg bliver ikke stresset af det. Og jeg var glad, da jeg læste en eller anden folketingsmand udtale, at den slags var altså ikke noget der skulle lovgives om (glædeligt overrasket, faktisk, eftersom det er meget få områder, der efterhånden er for små til at lovgives om. Selv dræbersneglene som jeg ved gud ikke har meget tilovers for, var ved at blive folketingsudnævnt til Hjemmeværns-indsats-område)

But I digress. Jeg haver som nævnt et princip om, at mindst én juleweekend skal holdes totalt fri for aftaler, men i år går det slag i slag, før jeg (forhåbentlig) lykkelig og glad kan hænge min julesok op den 23. om aftenen. Julefrokoster, domæne-indvielser, babyshowers og andre selskabeligheder er linet op, som kræmmerhuse på en grangren. Og jeg glæder mig!!  Årsagen til at jeg kan gøre det uden at gå helt i pit er, at jeg har en masse hverdagsfridage i løbet af december - asketimer, som det hedder i min bizniz, der skal afvikles inden 31/12. Så synes jeg godt kan jeg sige ja til alle, som gider invitere mig til noget som helst. Oh, det bliver så godt!!!

Eyjafjallajökull -

foe in Spring, friend in December

Ikke et ondt ord om Midttrafik

De reddede min morgen, da jeg efter 12 meget kolde, våde, blæsende minutter ved et stoppested endelig kunne sætte mig ind i en varm rutebil. Jeg mener, hvem bliver ikke i godt humør, når chaufføren i stedet for det sædvanlige Radio Alfa hører et eller andet funky ho-musik (tænk Rihanna møder Lady Gaga på latin-bar) og ikke alene fløjter med på musikken men også headbanger en lille smule?

At glæde sig

Så kom jeg hjem fra Istanbul. Skønneste ferie i søsterboblen, og eftersom jeg betalte det meste på kreditkort falder regningen først i næste måned og kan dermed effektivt skubbes langt ned på listen over Ting der holder mig Vågen (foruroligende tendens vi ser her, bemærker Indre Helga).

Der skal nok komme bedler&beretninger; i særdeleshed skal I glæde jer til at komme med mig i hamam (dog ingen fotos til lige netop dét indlæg; ikke mine egne i hvert fald), men jeg skal lige lande/pakke rigtigt ud/få styr på en forkølelse/rydde op og ikke mindst pynte op til Halloween. Ganske vist er vi ikke ude i Gertrud Sand'ske dimensioner men et græskar hist og en edderkop pist, det må der til.  Og så er der UNDER 2 MÅNEDER TIL JUL!!!  Min jul varer en god halvanden måneds tid, og jeg ææælsker den. Og jeg elsker julefilm. Så de sidste 2 aftener har jeg siddet og hostet på sofaen med ham her kørende på dvd'en:

The charming Mr Vince Vaugh, getting Santa's elves

into all sorts of trouble.

Copyright ??? Warner Bros I guess

Fred Claus - julemandens lettere utilpassede, men naturligvis charmerende-og-inderst-inde-godhjertede-og-julereddende storebror.  Jeg besvimer helt af glæde når jeg ser klippene fra Nordpolen (Tine-4-år).  Andre julefilm jeg er glad for er Miracle on 34th Street (bortset fra hende den lille pige, som har hovedrollen - hun læsper!!) - Love Actually - og The Polar Express (trains - Christmas - - what's not to love?).  Hvad er dine yndlingsjulefilm? Inspiration modtages med tak!

(Til dem der tænker, at filmvalget er noget ude af trit med dekorationerne, kan jeg kun sige at I har ret. Men Halloween-film har en tendens til at være på den uhyggelige side, og mit sarte væsen tåler det så dårligt...)

Tak fordi du læser! Det er dejligt!

Snydt...

OK. Så jeg holdt op med at ryge. Og det gik så nemt så nemt, og som spået vendte lugtesansen tilbage (ikke at jeg havde bemærket dens fravær, egentlig, men jeg havde jo læst at sådan ville det gå).

Men helt ærligt, så foretrak jeg vist nok at have en rygernæse. For roserne dufter lige så sødt som de gjorde i fjor, men ikke mere.

Folk i bussen, derimod. Som har taget bad i Wunderbaum inden de steg på 12'eren (nånej, undskyld, det er måske en meget dyr parfume. Men den var ikke det værd). Eller slet ikke taget bad. Eller som er teenagere i deres hormoners vold, hvilket primært udskilles under armene (har det vist sig). Eller dem, der stadig ryger. DET kan jeg lugte, og det har jeg ved gud aldrig kunnet før, eller jeg har i hvert fald ikke lagt mærke til det.

Nu er jeg bange for at jeg er ved at blive til en rigtig kommandusisk bitterfisse, og at min selektivt-negative lugtesans er første advarselstegn.

Men der er undtagelser, heldigvis. For når Jimmy fra mit arbejde står og ryger udenfor, når jeg skal hjem - så fører lugtenduften mig direkte retur til dengang jeg som 16-årig kyssede med de store (læs: 17½-årige) drenge til ungdomsklubfesterne.

Afsted paa ciklen

Nu er jeg jo ikke den ivrigste motionist. Men en cikeltur i pensionisttempo rundt om Brabrandsøen, dét brys jeg mig om.

Vil du med? Vi starter nede ved Brabrand Kirke, som nok er det pæneste sted man kan blive stedt til hvile i Århus. De spøgelser, der bor her, har en fantastisk udsigt.

Afsted det går, bare ud og juller' med benern'. Men der skal holdes fotopause - tit! Der er køer - og høns - og fiiiine køkkenhaver:

Lidt senere møder man sovende stude - og andemor med ællinger

Så tog vi et lille svinkeærinde til Natursamarbejdet i Brabrand, hvor de har småbitte "andelshaver" til vuggestuer og den slags (stor forskel på arbejdsindsatsen fra institution til institution, bemærkede Indre Helga) - og klappegrise (som dog ikke tog imod visit den dag). Og skønne, skønne høns -og hans- og kaniner.

"Vil du være min ven?"

(eller måske: "Har du mad?")

Og pludselig så vi Brabrand Kirke igen, og 10 kilometer var forsvundet under hjulene helt uden at jeg havde opdaget det. Desværre også uden at jeg havde fået pulsen nævneværdigt op, altså bortset fra da vi så ællingerne. Men skidt pyt, dejlig tur.

Afslutningen på cikel-turen var også afslutningen på ferien. Nu er det tilbage på pinden; jeg egner mig altså bedre til at holde fri, eller i hvert fald burde jeg have en kortere arbejdsuge. Forholdet 4/3 forekommer mig meget bedre end 5/2.  Jeg er vist ikke helt på Helle&Villys hold her. Nok desværre heller ikke helt på min bankrådgivers hold :-(   Men ejjjj hvor ville det være rart. Det er sådan en tanke jeg går og luner mig ved, når jeg prøver at tænke lidt frem i tiden, og hvordan jeg gerne vil leve, og sådan noget. Høns skal der helt sikkert til!

Og mens jeg venter, og planlægger luftkasteller, tager jeg lidt af haven med på arbejde: