Stuff I did when I wasn't here, part 4 - revisited the 80's

This music video really has everything good from the eighties, apart from Cindy Lauper maybe.

It has pan flutes ....

It has Morten Harket, giving us that look and showing off his cheek bones

It has a guy playing a portable keyboard

It has the signature cartoons, made famous in the "Take on Me" video

And a dial phone .... hello nostalgia. Do you remember the satisfactory feeling of dialling the number zero?

All screen shots taken late late late one evening

when I was supposed to be asleep.

I wasn't, and now you're paying the price

mwa-ha-ha

And if you feel like a bit of 80's music, here is the video:

Tinegate - kommer snart til en forside nær dig??

Mit forslag til nye dyrekort

Der har været mange gates i Danmark på det seneste. Faktisk virker det som om der er en tendens til, at så snart mere end en håndfuld mennesker bliver tilstrækkeligt irriterede over en virksomhed eller et produkt, så opstår der en gate.  "Gate".

En af mine veninder skrev på facebook at hun lige ville holde en pause fra fjæsen, indtil folk havde fået fat i de dyrekort de skulle have.   ??? tænkte jeg, men min undren varede ikke længe, for pludselig var der dyrekort.over.alt.  Eller det vil sige - det var der jo netop ikke.  Der MANGLEDE dyrekort, gjorde der.  Harme forældre dannede facebookgrupper, skrev læserbreve, klagede til forbrugerombudsmanden, og kom i TV i den bedste sendetid. Fordi det åbenbart var muligt at bruge flere tusinde kroner i Bilka og Føtex og stadig lide den tort at se gabende tomme pladser i dyrekortmappen, hvor der ellers skulle have været en kampfisk.

Ret kort tid forinden havde der været tumult-agtige scener et sted i København, fordi der til et gratis arrangement (vi kan vel kalde det Elsa-gate; det klinger ligesom bedre end Frost-gate gør det ikke?)  kom så mange børnefamilier rejsende fra nær og særdeles fjern, at folk slet ikke kunne være der, og i deres afmagt måtte plante sig selv og sine børn oven på busskure og midt på kørebaner, fordi det i øjeblikkets klarsyn forekom at være en bedre disposition end at sige fåk-fåk og skride på McD.

Der har været skrevet både det ene og det andet om curling-forældre, men det er vel ikke så overraskende, at folk synes det er helt og aldeles ubærligt, hvis deres børn bliver skuffede. Tænk bare på når folk selv bliver skuffede - for eksempel dem, der sidste sommer ikke fik fingrene i en af Kählers jubilæumsvaser.... (gad vide om de er kommet over det, eller om de lider endnu?)

Men hvad er det lige præcis der gør, at vi i dén grad slet ikke kan HOLDE DET UD hvis vi ikke får det vi ønsker os? eller hvis vores børn ikke får det de ønsker sig? eller hvis vores børn ikke får det vi ønsker os til dem (dén var lang)??

Hvad er det der gør, at vi stædigt fastholder at det er princippet som gør, at vi absolut må klage, når vi føler os forurettede - selv om vi muligvis godt ved, at selve varen er en bagatel og der er jo også mennesker der dør i Syrien?

Og er der noget særligt som gør, at det tilsyneladende er ekstra uudholdeligt for os damemennesker?  For jeg vægrer mig noget ved at sige det, men jeg synes ikke, der er så fandens mange mænd til stede i de rasende kor?  På facebook er der et antal dyrekort-bytte-samle-grupper. En af dem har over 4000 medlemmer! En anden er noget mere overskuelig; den har kun ca. 700 medlemmer, og jeg kunne kun tælle lige omkring 50 mænd iblandt dem. Hvoraf 2/3 var blevet "added" af selvsamme dame indenfor de sidste uger....

Er mænd bare ligeglade? eller danner de andre harmdirrende facebook-grupper, som jeg bare aldrig ser, fordi jeg bevæger mig i et eller andet helt andet luftlag og ikke følger med i verden omkring mig med mindre jeg får en eller anden gate lige i hovedet?

Og burde jeg ikke, rent statistisk set, have mindst én veninde i min fysiske og/eller virtuelle omgangskreds, som med fråde om munden har skrevet beske kommentarer til en eller anden producent der uforvarende eller med vilje har produceret færre eksemplarer af hvad-det-nu-kan-være end der var aftagere?

Jeg kender ingen. Men der må være en. For selv om der for hver "xxx-gate" overskrift i BT er hundredevis af "nu-må-folk-slappe-af-iggå" kommentarer, så ér der jo mange, der går sindssygt meget op i dyrekort/vaser/whatever, så jeg forstår ikke at jeg tilsyneladende slet ikke kender en eneste af dem. 

Indrømmet - jeg synes også dem, der himler op, burde få sig en (anden) hobby.  Men det er jo alligevel ret sjældent man er enig med sine venner i absolut alt (det er derfor der er forskel på venner og disciple heppekor). Så mine venner må gerne være fjollede.

Og jeg forudser, at jeg snart kan få brug for netop sådan en ven(inde).  For det er som en sær virus, der hærger landet, og jeg véd, at før eller senere rammer den mig. Før eller senere vil der komme et eller andet forbrugsgode, der tænder min indre ild. Før eller senere vil ønsket om at få fat i Den Eftertragtede Dims gøre mig sløret i blikket, og få mig til at trodse min medfødte ladhed, så jeg både er villig til at ligge i udsalgskø fra midnat og iføre mig træskostøvler så jeg bedre kan trampe på dem, der er foran mig. Før eller senere vil jeg råbe op og Kræve Min Ret, gud bedre det, hvis jeg ikke får Dimsen Jeg Ønskede Mig.

Og til den tid vil jeg så nødig være alene med mit vanvid.

Kählervase med indbygget marsvin

@ N ~ ooooh, a new blog post, I hear you say.  That was about time. What brought this about?

Well. You see, there is a virus spreading among Danish consumers I think.  It's called a "gate".  (After Watergate, get it?).  And I'm afraid I will catch it.

Last summer, a Danish design company called Kähler made a special anniversary vase. A flower vase. Which looked remarkably similar to all their other vases, except the trademark stripes were golden. And except for the fact that it was a limited edition. And except for the fact that Danes went crazy for it.  It was as if Michael Jackson had come back from the dead and announced one final concert. People queued for hours, web sites crashed, and a few re-sold their vases at ten times the original price.  "Vase-gate" was born, and The People were angry if they didn't get their hands on one of the coveted objects.

Then recently a Danish chain of supermarkets launched a collection of animal cards. Quite similar to baseball cards I suppose.  For every DKK100 spent at a participating shop you get 4 animal cards and you can buy a special little book for them and everything. And of course there are duplicates so kids can swap cards, and there are some "special cards" which are harder to get hold of.

And now we have "animal card-gate".  Irate parents have formed facebook groups and written formal complaints because it is, apparently, so very very difficult to get all the cards even if you let your kids' desire for a complete collection persuade you to buy all your household stuff from these particular supermarkets rather than the discount shops where you usually buy food.  I kid you not, last weekend it was all over the news.  Behold, the Consumers' Fury!!

I'm wondering who they are. They're mostly women, from what I can see. Which of course leads to 2 questions:

- where are the men?  is it possible that they do not care much for flower vases and animal cards? Or do they have secret facebook protest groups that I never see?

- are there any of my friends in this herd of Wronged Consumers?  Because I'm thinking, statistically I must know at least one or two who have seethed with fury because their kid's collection of animal cards is incomplete and they still haven't got over the disappointment of having to arrange their flowers in a vase with blue stripes instead of golden.  But I'm not aware that I know any, and this worries me. I fear that some day soon, I might need such a friend.

Because as I said, it's like a virus.  And I just know that sooner or later, I will be a victim of it.  Suddenly I will feel an all-consuming desire to own The Thing, and even having to shop and queue for hours (which I loathe, and usually avoid at all costs) will not stop my attempt to get my grubby little hands on The Thing.  I do not know what The Thing will be, but I know that resistance will be futile. Eventually, the virus will get me.

And I will not want to be alone in my consumer madness...

Viggo the Guinea Pig predicts that

the next Big Thing will be a vase

with in-built piggie.

Do note that this is actually a genuine

Kähler vase. Even though the stripes

are green, and my mum did not have

to elbow anyone out of the way when

she bought it. No animals were harmed

in this photo shoot.

Indre Lecia folder sig ud.

Nå. Men så var jeg jo inviteret til fødselsdagsfest i lørdags. Timingen var mellemgod da jeg skulle på en længe udsat barselsvisit søndag. Og dén visit kunne ikke udsættes mere, for ellers ville barnet nå at lære at gå før jeg kom afsted. 

Så jeg drog til fest lørdag med alle intentioner om at skulle tidligt hjem, hvad jeg også havde lovet mine forældre der var hyret som chauffører.

Well...

Linda skrev for del år siden et par notes-to-self, som bl.a. omfattede følgende:

* Skal have investeret i diktafon. Alt, hvad jeg føler akut behov for at sige, indtales på denne. Hvis det stadig er en god idé dagen efter, er der grønt lys.

* Skal have investeret i lommeudgave af elektronisk væg-øre. Tjekkes en gang i timen, og når det lyser rødt, så fletter jeg næbbet eller går hjem.

Det siger sig selv at ingen af delene rigtig blev efterlevet, men jeg magtede dog lige akkurat at undlade at sende fulde-sms'er.

Først drak jeg en flaske vin + lidt til, senere var der en i selskabet der begav sig ud i at lave mojitos (aftenens citat: "jeg kan godt have en til. Ja, allerede"). Så blev jeg grebet af en overbevisning om, at jeg både var underholdende og uimodståelig. Vil heller ikke udelukke at jeg på et tidspunkt også troede at jeg så godt ud og kunne synge; gu'sketakoglov var det ikke rigtig et selskab der sådan lagde op til fællessang.

Til min store fryd bestod selskabet nemlig af en 15-17 mænd (primært gamle skolekammerater), en underholdende pige, og så mig.  Det var ikke ringe endda.  Jeg kunne med fødderne på sikker grund glippe forførende med de i dagens anledning mascara-inficerede øjenvipper uden at risikere at nogen tog mig på ordet (eller hvad værre er - på låret). Det passer mig så glimrende; jeg vil jo gerne kaste varme blikke henover bordet men er faktisk ikke leveringsdygtig interesseret i mere end dét.

Således havde jeg følgende uhyre åndrige ordveksling med en af de få festdeltagere, jeg ikke kendte fra før:

"Sig mig, du lægger jo an på mig?!!"

"Ja!" (han får 10 point for ligefremhed)

...

"Nå. Men det kommer altså ikke til at virke"

Mindes vagt, at da han tog hjem, gav jeg ham et smækkys og sagde "men godt forsøgt ellers".

Er nogen søde at slå mig med en skovl??

Anyways. På et tidspunkt begyndte solen at belave sig på at stå op, og på vej hjem i bilen (min mors ord da jeg satte mig ind: "hold kæft hvor du stinker") gik jeg i panik de første tyve gange over hvor utrolig få timer der var til jeg skulle op og ud og være præsentabel.  Verdens største omgang tømmermænd lå utvivlsomt i vente ved søndagens barselsvisit, og man vil jo nødig skade det yndige barn ved at dunste alkoholtåger ned i hovedet på det.

...

Og så vågnede jeg 4 minutter i 9. Helt af mig selv. Helt vågen. Helt u-svimmel. Helt sikkert ude af stand til at køre bil, men det skulle jeg heldigvis heller ikke.

Om jeg begriber det - mig, den største svagdrikker af alle.  Barselsvisit blev gennemført i fin stil, efterfulgt af en times togrejse i vågen tilstand, efterfulgt af besøg hos veninde hvor jeg også holdt mig vågen uden de store problemer, helt til jeg blev lagt i seng klokken 22.

10 mod 1 på at næste gang jeg overmodigt drikker ét glas vin, går jeg i dørken med et brag.

PS - bør jeg sige undskyld til ham fyren? Eller tror I han har fortrængt det?

blurry selfie

@ N ~ I was at a party this weekend. A birthday party. A really good party. I got hammered.  Boy oh boy oh boy.

It was supposed to be a fun but early night - I had a commitment mid-morning Sunday to go and visit a friend who had a baby a few months ago. It had been postponed a couple of times already so cancelling was not an option. Ergo, I told my mum and dad - who had kindly offered to come and pick me up after the party - to expect a call around maybe 1.30AM.

Yeah, right.

First, I downed a bottle of wine at dinner. Then someone started making mojitos and, I mean, those things are basically SO healthy for you - there's mint and lime and all sorts of good things in them - so I was the lady who kept saying "I could do with one more. Yes, already", and inevitably I very soon became convinced that not only was I irresistible; I was also incredibly funny and entertaining.

Yeah, right.

It is also possible that at one point, I actually thought I could sing. Fortunately, it wasn't a sing-along sort of party: It was me, one other girl, and 15-17 men (most of whom I went to university with). Not much singing at that kind of party. Thank goodness for small blessings.  

So mostly I just talked and talked and talkedandtalked (- apologies to my surroundings), tried to dictate the play list (apologies again), and batted my eyelashes at whoever happened to be sitting across the table from me because trust me, these guys are fairly safe to bat eyelashes at.

There was only a couple of people that I didn't already know. One of them did seem to want to get to know me a little better, so we had the following exchange (apologies, again...):

Me: "You're hitting on me, aren't you?!!"
Him: "Yes!"  (I have to give him points for the straight answer)
Me: ".... Well. It's not going to work."

What a subtle way of getting the "sorry, not interested" message across. 

When he left the party, I gave him a quick smack of a kiss and said, "but nice try".

Someone hit me with a shovel, please?

...at one point it was getting dangerously close to sunrise, so I reluctantly went home (my mom's words as I got into the car: "gosh, you reek"). Almost had a panic attack when I realised that in less than 5 hours I had to get up, go out, and be presentable. Went to bed convinced that the mother of all hangovers awaited me.

-And woke up, by myself, at 4 minutes to 9. Completely nausea-free, able to walk in a straight line, and not even particularly tired. What gives???  So I went and admired the baby, then went to another friend's house and didn't even have any particular problems staying awake until bed time.  I think maybe all the cells in my body may have re-generated in just a couple of hours. It's the only logical explanation I can think of.

And I'm sure that the next time I take so much as a sip of wine, it will hit me like a ton of bricks.

PS - do you think I should apologise to the guy, or can we safely assume he has blocked me from memory forgotten all about it?

True love is out there

Jeg har overspringshandlet i dag. På to-do-listen stod bl.a. tøjvask, støvsugning, og ukrudtslugning. Ingen af delene har jeg nået; til gengæld er jeg stolt over at kunne sætte flueben ved telefonsnak, kartoffelhypning, og Verdens Længste Middagslur (hej, Indre Erna).

Da jeg var nået igennem denne udmattende agenda var jeg lidt på facebook, lidt på twitter, og lidt på dating.dk hvor jeg jo stadig har en profil men fordi jeg er for nærig til at smide penge efter den, kan jeg ikke hverken skrive til folk eller se, hvem der "kigger" på mig. Men jeg kan vindues-shoppe, kan jeg. Og det gør jeg. Med noget blandede følelser, for det jeg ser mest, er enten mænd der er godt på vej til at ligne min far (og min far er en meget flot mand, men jo altså ikke ligefrem i min "målgruppe"), mænd der er i den modsatte grøft og ligner nogen jeg datede i mine teenage-år, og så sker der en sjælden gang det, at jeg ser en jeg kender i virkeligheden. Eller kender til i virkeligheden. For eksempel en (meget fjern) bekendts ægtemand. Av.

Men i dag så jeg en, som muligvis kunne friste mig til at slippe nogle af mine surt fornøjeligt optjente slanter. Læs, og bedøm selv ...

@ N ~ today is a public holiday here in Denmark.  I had a to-do list, of course, and have failed to tick off laundry, hoovering, and weeding. But the day is not at all wasted because I'm proud to say I managed to fit in an hour-long telephone conversation, earthing up my potatoes (which are starting to sprout, yay), and taking The Longest Nap Ever.

When I awoke from the latter I checked facebook, twitter, and then that dating site I used a couple of years ago (remember the November of 11 first dates). I still have a profile on there but it's dormant because I'm too tightfisted to pay the exorbitant membership fees. That means I can't write to anyone, and I can't see who has been looking at my profile. But I can window shop - and I do.

It's usually a dull experience. Most of them either look a bit like my dad or like they're trying to impersonate Bryan Adams' "18 till I die". A couple of them I actually know in real life. And the other day I saw someone who is, as far as I'm aware, married to a distant acquaintance of mine. Ouch.

But today, I came across this one. And if ever there was someone who could tempt me into renewing my membership, it just might be him. See for yourself:

>>>
SWM in dead-end job seeks dumpy neurotic for mutual psychological torture, tepid sex, and co-dependency. I enjoy drinking, smoking, pornography, and self-righteous indignation.

I have middling intelligence but try to appear smarter by affecting a world-weary air, memorising useless facts, and chuckling at my own mean-spirited, agenda-driven jokes.

I'm 37, but look 47 and feel 57. You are a whiny, bitter troll with a misplaced sense of entitlement and unrealistic expectations. In time you will become coolly hostile when I don't fulfill every unmet need you've ever had. Bonus points if you just finished screwing every boy in town and but now want to take it slow with me.

My perfect night would include getting hammered in a sleazy bar while you flirt with horny shrivelled old drunks, followed by an embarrassing screaming match. I would be open to an unsatisfying fling that leaves me filled with regret and dread but prefer a long-term, soul crushing descent into booze and pills. No friendships. I don't need any bloody friends.

Age unimportant, but I will condescend to women under 30 and rehash mother issues with women over 57.

Serious replies only, please.

P.S. If you laughed at least once reading this, you are my kind of girl.
<<<

(image from graphicsfairy.com)

Things I did when I wasn't here

Happy Friday!!

I nicked this pic off a friend's facebook page. Totally without asking.

'S because she's doing the same thing as me, but in more stylish surroundings. Drinking red wine on a Friday night. I'm totally doing that too. Only difference is, I'm in my living room at home, out in the sticks and therefore not able to go anywhere, whereas she is in a fancy bar.  Oh yeah, and she is in the company of good friends whereas I'm in the company of -well, me.  But that's not bad company at all.

So, happy Friday. And have a lovely weekend y'all (I must be tipsy. Otherwise I would never write "y'all", fo sho. Also, I'd never write "fo sho")

Yeah. I'm definitely going to bed soon :-)

Slow Sunday

Ahh, mørke søndags-eftermiddage - en dejlig tid på ugen, med mindre, naturligvis, man afskyr sit job og frygter mandag morgen. Jeg er heldig at jeg ikke hører til den kategori. Egentlig havde jeg jo sådan en slags to-do liste for denne weekend. Men altså - jo, vasketøjet er ordnet, men det er sådan set dét.  Og det er helt okay. Bortset fra at jeg nødig vil have uanmeldte gæster. I hvert fald kun de rode-mæssigt rummelige af slagsen...

Jeg har dog været lidt huslig. I går fik jeg en umanerlig trang til hjemmelavet leverpostej, så jeg foretog en lille ekspedition for at købe lever&spæk (mmmh, lyder lækkert. Not)  Naturligvis stødte jeg i nabobyens Superbrugs (hvor jeg ellers ALDRIG møder nogen jeg kender, hvorfor jeg var iført mit temmelig afslappede weekend-look) ind i en tidligere studiekammerat, som var den der type fyr, som faktisk er lidt for smuk til at man tør lægge an på ham. Hvad er chancen risikoen lige for dét?  Ganz typisch.  (og til dem der tænker "aHA, ham skal hun da gafle", så må jeg hellere skynde mig at oplyse, at jeg aldrig havde et crush på ham, og at han i øvrigt er den lykkelige indehaver af kæreste (kone?) og to små børn.)

I dag har jeg så taget livtag med føromtalte lever&spæk, og resultatet blev ganske hæderligt hvis jeg selv skal sige det. Så nu ved jeg, hvad jeg skal have til aftensmad de næste mange dage (jo, leverpostejmadder er fuldgyldig aftensmad. Og morgenmad. Og snack.)  Jeg har endda også bagt kiks!

Og så har jeg modtaget en kommentar. Jeg ved godt, at jeg er elendig til at besvare kommentarer her på siden, men de bliver læst alle sammen, og jeg er glad for dem!

Kommentarerne er dog sjældent så udførlige som denne. Til gengæld giver de i 10 ud af 10 tilfælde meget mere mening:

"females a person black Hermes Handbags are generally . Except for you happen to be are available shortcomings . You can be nonetheless Hermes high heels that you could . The way with these by that can make identity and it has large bridle house check. score products even though has a dwell much more about any classy function as searching for acquire and near that which you are mens Hermes Handbags. You can find starts to search be satisfied with pay for quite . Each and every at least one" 

Plus naturligvis 2-3 links af den type, man aldrig skal klikke på, med mindre man ligefrem længes efter at få sin pc inficeret af spam og virus og hvad ved jeg. (Som regel ryger den slags kommentarer i spam-filteret, hvor jeg aldrig ser dem, men denne her fandt vej til min inbox, og det var jo helt hyggeligt)

Endvidere kan jeg fornøje jer med oplysningen om, at de fleste læsere lander her via enten facebook (utvivlsomt fordi jeg spammer mine facebook-venner ved at poste links til indlæggene - de gange, jeg har følt mig for "self promoter"-agtig og har spurgt folk om de synes det er træls, har svaret været nej. Hvis DU synes det er træls, så sig til!) eller Blogsbjerg (giver kun en anelse præstationsangst - jeg forestiller mig at Lindas læsere alle er vant til så høj standard, at de kun kan blive skuffede når de lander her) eller Google. Og hvad Google angår, så har flertallet af dem, der lander her, søgt på et af følgende ord:

Iransk mad (undskyld. Der er for lidt af det. På bloggen, såvel som i min mave)
Spider pig (som jeg engang hørte som "spejderpik" ...)
Danmarkskort (elsker kort. Men er nok ikke den bedste til at vise dig vej)
Aros (jeg er et ukulturelt fæ, men har faktisk været der 2-3 gange)
Sundhedssandaler (ikke helt sikker på om jeg har berørt det emne nok)

Jeg håber, du har en hyggelig søndag eftermiddag og aften, og at du heller ikke gruer dig for hverdagen, som kalder igen i morgen (hvis du da ikke har vinterferie - sagde hun med slet skjult misundelse)

@ N ~ this picture ^ is not from today. It has been raining non-stop.  I have made the most of my weekend - which means that the to-do list I had in my head was discarded in favour of lounging on the sofa, browsing various travel blogs.

I don't watch a lot of television - I know that many people say that, but in reality their TV is on 2-3 hours every night, but it's actually true. I don't.  Because I don't have cable, so there isn't an awful lot to watch (if I had 20-30 TV channels, I'm sure I wouldn't be as virtuous...).  But the vast internet can easily steal a whole evening, and this weekend I have (vicariously) flown Emirates First Class, sampled delicious Iranian food, and found out that enneagram-wise, I do not have any extreme tendencies and I score really low on the "leadership" scale (no surprises there then)

...mmmh, what else have I been doing this weekend?


Oh yes, I have also been indulging my inner Hausfrau (that would be Inner Erna if anyone's in doubt) and baked crisp bread and made "leverpostej" which is a sort of liver paté that Danes are insanely fond of (I'm no exception) and most foreigners find disgusting. It is made from pork liver + lard, so I can't really blame anyone for not wanting to try it ...  

And of course, yesterday when I went hunting for aforementioned liver and lard at one of the semi-local shops, I bumped into an old acquaintance from University that I haven't seen for at least ten years. I never meet anyone I know at that shop, so I was in "weekend casual" with ditto hair style. Back then, he was one of those guys who is really too pretty for his own good and certainly too pretty for me to make a pass at (for some reason I never actually had a crush on him ...otherwise I'm sure I would have overcome that particular obstacle :-) so of course he, of all people, is the one I meet. What are the odds?

I also received an e-mail with a comment on the blog - normally stuff like this goes straight to the spam filter, but not this one. (Speaking of comments: even though I don't always reply, I read every single one and appreciate them very much!)

"females a person black Hermes Handbags are generally . Except for you happen to be are available shortcomings . You can be nonetheless Hermes high heels that you could . The way with these by that can make identity and it has large bridle house check. score products even though has a dwell much more about any classy function as searching for acquire and near that which you are mens Hermes Handbags. You can find starts to search be satisfied with pay for quite . Each and every at least one" 

(for your convenience I have thoughtfully left out the two-three links that were randomly placed in the middle of the sentences. They did promise Hermés bags at unbelievable prices, but I suspect the Hermés bag is the new Trojan horse :-)

I hope you've enjoyed the weekend and don't dread Monday morning. Take care!

Morgen-overvejelser

Når efterår er ved at blive til vinter, og temperaturen er på vej ned: Gud, det er kun 1 grad over frysepunktet - så er det nok glat. 

Når det ér blevet vinter, og det er en relativt mild morgen: næh, det er 1 grad over frysepunktet. Så er det sikkert ikke glat. (Ydpreget logisk. Men det var faktisk ikke glat. He he)

De spiller Panamah i radioen. Gad vide om sangerinden kun har én udtryksform (blodfattig og ret træt)?

Hvordan kan det være, at DSB var über-punktlig i sidste uge hvor der var vintervejr, og til gengæld forsinket i dag hvor det er helt fint?

Til gengæld: bonus for at toget standser så døren er præcis ud for der, hvor jeg står på perronen. Og for at de har sat en af mine yndlings-togførere til at bestyre det (yes, jeg har favoritter). 

...klokken er halv syv, og dette er en brøkdel af hvor min hjerne har været henne indtil videre. Og så har jeg slet ikke nævnt minister-rokade, drømmetydning, tidsforskydning, arbejde, håndværkere, WD-40, og pingviners knæ eller mangel på samme. 

Glædelig mandag!

Posted from iPhone 

Livstegn og en vag undren

Troede I, jeg var helt væk? 

Det gjorde jeg også lidt selv.  2014, som jo ellers bliver et fantastisk år, har fået lidt en sløv start. Egentlig er Januar jo sådan set hverken koldere eller mørkere end den plejer - men jeg er søvnig som en gris, og kan dybest set ikke lokkes af ret meget andet end min dyne (jo. Flybilletter til varme steder lokker også. Mere om det i et senere indlæg).

Og så var der lige Januar-forkølelsen; Nytårs-forkølelsens værdige arvtager. Mit legeme besluttede sig for at overstå den i etaper, så da jeg havde hostet mig gennem årsskiftet og min stemme var holdt op med at lyde som Bonnie Tyler (alternativt, hæs klokkefrø), så fik jeg ondt i halsen (jeg forstår ikke, hvorfor halsondet og Bonnie ikke kunne følges ad, men det gjorde de ikke), og da det var overstået, blev jeg snottet. Alt i alt har jeg været forskellige former for forkølet i en måned nu, og jeg synes ærlig talt der er meget godt at sige om at effektivisere og få det hele overstået i ét ubehageligt hug. Det vil jeg forsøge at indføre næste år.

I mellemtiden har jeg væbnet mig med echinacea (som jeg udtaler på 7 forskellige måder, alle utvivlsomt forkerte), gerimax tonic-et-eller-andet-med-ginseng, Møllers Tran, og optimisme. Og det hjælper allerede.

Med lidt held vil jeg så også snart have noget på hjerte, så det ugentlige blog-plageri kan genoptages.  Og jeg vil snart have ting at berette - jeg har læst bøger, og der bliver lagt rejseplaner, og i dag skinner solen rent faktisk.  Jo, jo, det dages.

Glædelig lørdag-i-slutningen-af-januar!

@ N  ~ you have to tell me - hasn't the postman been yet? I got a message saying "your order has shipped - delivery between 17 January and 04 February". Delightfully vague.

And hi!  I'm not dead. Just hibernating a bit. Nursing a cold. Going to bed uncannily early.

But I'm starting to wake up now. Slowly but surely. Reading books. Making travel plans. Finding stuff to write about again. Stay tuned.

PS - you may consider this a rhetorical question, but is it impossible to be a certain kind of music artist and not have your own brand of perfume?  I was in a department store the other day and there was a whole section dedicated to the scents of Justin Bieber, Katy Perry and the likes ....

Jeg var i Salling forleden - og kan konstatere, at det vist

nok ikke er muligt være popkunstner uden at "udgive"

sin egen duft nu om stunder.

Gid det da havde været sådan, da jeg var teenager.

Så havde jeg ikke duftet af "Pamela" og hvad de

andre damer i Date-deodorant serien hed.

Så havde jeg duftet af Morten Harket. Hårlak og

læderarmbånd. Oh yes.

Romjuls-rant

Først en smule sprogundervisning:

Romjula (eller Romjulen, lidt afhængigt af dialekt) er norsk, og navnet for den periode vi befinder os i nu, nemlig mellem Jule-helligdagene og Nytåret.

Rant er engelsk, og beskriver vel kort sagt en vrissen monolog.

Dermed skulle stemningen for dagens indlæg vist være sat. Jeg har dog udvidet begrebet "Romjul" en anelse, og spædet min Pepsi Max op med en sund dosis af Captain Morgan. Skål!

Jeg er jo sædvanligvis et glad barn (JO:JEG:ER) men lige netop i dag er jeg PMS-vranten, det pisregner, og jeg tabte en halv dåse cola ned på min sko i morges. Dertil kommer, at min stemme på sær vis har forvandlet sig til en hæs kvækken, desværre ikke helt på den sexede rockstjerne-facon, og at jeg har fået hovedpine af at hoste.

Og da jeg har læst et eller andet sted på nettet, at man skal favne sine sindsstemninger, og et andet sted på nettet har set Edward Snowden udtale, at unge i dag vil vokse op helt uden privatliv (og jeg regner klart mig selv med til "de unge". Hvad ellers?), så er det oplagt at hælde sit vrisne hoved ned i tastaturet, så I alle kan få glæde af det. Bare rolig; jeg er ikke KUN sur. Jeg har også haft glade tanker i dag.  For eksempel:

X Det er totalt WIN at man ikke skal ud og købe Julegaver til en kæreste. Ikke alene vejer kærester tungt på Julegave-budgettet; de sætter også opfindsomheden under pres, fordi det skal være en Ganske Særligt God Gave.  Da især, hvis det er en relativt nyanskaffet kæreste, for så skal gaven i hvert fald være bedre end noget som helst nogen som helst af hans eks'er har givet ham.

X Downside: man får heller ikke selv nogen kæreste-gaver. Og de plejer ellers også at være i den gode ende.... hmmm...

X Så derfor har jeg bestemt mig for, at jeg vil købe en (lidt forsinket) rigtig god Julegave fra mig selv til mig selv; fx. med den formue jeg har sparet ved ikke at have nogen kæreste. Eneste problem er, at jeg ikke kan finde ud af, hvad jeg ønsker mig ...

X Hvis nogen spørger hvorfor jeg ikke har en kæreste, er der mange gode svar. 

Det mest iøjnefaldende er, at jeg ikke rigtig gider. 

Det andet er, at jeg ikke rigtig har plads (forstår det ikke helt selv. Det hus, jeg bor i, tilhørte i fordums tid mine bedsteforældre, og de havde fire børn. Ikke desto mindre kigger jeg mig ofte omkring og tænker, at der på ingen måde kan squeezes en kæreste ind hér. Men gerne nogle flere hyldemeter bøger, og måske en kat). 

Et mere mystisk svar er, at jeg primært tiltrækker a) yngre mænd (undskyld. Ved godt, I er hotte osv. Men jeg magter det ikke rigtigt. Undskyld igen) og b) gifte mænd.  Ja, ikke DIN mand. Men de andres. Nogle af dem. Og omend der unægteligt er store fordele ved gifte mænd - de flytter for eksempel ikke ind, de kræver ikke fælles-ferier, og de optager i det hele taget ikke for meget af din tid, fordi de lissom også har et ægteskab at passe - så er der nogle temmelig omfattende ulemper også. Hvilket bringer os tilbage til første svar; nemlig at jeg ikke rigtig gider.

X Jeg tog bilen på arbejde i dag, fordi jeg havde lyst til at køre lidt stærkt. Det gik wældig fint i morges - i eftermiddags var det kun vinduesviskerne der kørte stærkt. Og pga føromtalte kvæk-stemme kunne jeg ikke engang udøve yndlingsdisciplinen, nemlig at synge meget højt og falsk til hvad der nu end er i radioen. Jeg troede ellers lige, jeg kunne lave en overbevisende Bonnie Tyler, aber nein.

X Til gengæld skal en eller anden radiostation (sikkert Skala FM, Kolding) have point for at disko-fade to numre ind/ud af hinanden med en stilsikkerhed, jeg ikke har kendt mage til siden jeg gik på Diskotek Tordenskjold i mine meget unge dage. Pharfar's "La' mig rulle dig" forvandledes med fingersnild skruen-op-og-ned-og-lidt-ekstra-bas til .... Lambada-sangen.
Holy mother of god.

X Jeg har af-julet kontoret i dag, og er allerede nu ved snedigt at planlægge, hvordan min etage kan få fingre i Den Gode Kasse med Julepynt næste år. Vi har nemlig 2 kasser, farvekoordinerede. En lilla/sølv, og en rød/guld, og den med rød og guld er møj, møj finere. Vi havde den i år; jeg vil ha' den igen næste år. Jegviljegviljegvil.

X Mangler muligvis, givetvis en hobby.

X I hvert fald noget andet at gå op i, de 11 måneder af året hvor jeg ikke lever og ånder JUL.

X Burde evt. begynde at løbe.  Mange veninder og kolleger gør det.  En del af dem lovpriser det endda. Jeg afskyr det. Men overvejer det alligevel, lidt. Ikke så meget fordi jeg gerne vil løbe DHL stafet. Eller tabe mig og få en smækker krop. Det er sådan set mest (kun) fordi jeg ved det samme som alle, der nogensinde har set en actionfilm: helt almindelige mennesker kan når som helst - NÅR SOM HELST, siger jeg! - komme ud for at opdage, at de har en hemmelig (glemt) fortid og/eller en uvurderlig viden og/eller Noget Nogen vil gøre ALT for at få fat i, og SÅ kommer skurkene efter dig (alternativt kommer der aliens efter dig), og så er det meget, meget skidt at ramme Muren efter ca. 200 meter.    -Så ja, jeg overvejer at komme i bedre form så jeg, om behovet skulle opstå, kan løbe for mit liv.  Ikke meget drama queen over mig. 

The Perfect Man is constructed

of components from these men.

Plus a bit of unicorn dust.

Among other things.

@ N ~

(also, @ R; @ P; @ any of my other friends abroad, basically :-)

So. I misplaced my rose tinted spectacles today, it would seem. I have a nasty chest cough which kept me up all night and has given me a headache. I don't have a sore throat, but I sure sound like I do - unfortunately, I don't sound like a sexy rock star who's had too many late nights - more like a hoarse frog ...  Oh yes, and I have PMT.

Cue grumpy Tine.  We don't really see enough of her, do we?  I heard somewhere that it's important to feel your feelings when you ...ehm, feel them.  I also read that Edward Snowden has declared privacy a thing of the past.  So why hold anything back, I ask.

Today is Friday. It's 930 PM (at time of writing. not at time of publishing. almost certainly not at time of reading).  I'm watching James Bond - my favourite James Bond, the ONLY James Bond if you ask me. Why, Daniel Craig, of course. Quantum of Solace. And filling the internet with random ramblings that only you would read (thank you!).

I was at work today - my one day of work during the Xmas break.  Won't be back in the office until 2nd January. Next year.  The phones were quiet, which was good. Most of the people I talked to told me to go home and drink warm tea. Or up the vitamin C intake. One mentioned rum. His advice I decided to follow.

So, which random ramblings, you ask?  Well, a few were positive. Such as -

X wa-hey - all the money I've saved because I don't have a boyfriend to buy Christmas presents for.  Not to mention all the mental energy I've saved.  Boyfriends are, in my opinion, always a bit difficult to buy presents for - especially if it's a new boyfriend because not only would you like him to be a bit overwhelmed with what you've found for him; ideally you'd like the present to top everything every ex has ever given him before. Yeah. Good thing I don't have to go through that exercise.

X ...on the other hand, that also means there was no boyfriend buying presents for me. Hm. To rectify the situation I have decided to buy myself A Most Amazing (late) Christmas present.  Only thing is, I can't decide on what I want.

X - so, no Xmas date for me either?  Nope.  Why not?  Well, loads of reasons.

1. I can't really be bothered.  Being single suits me - no lies there.

2. What would I do with a boyfriend? Where would I put him? No room in my house. Which, I have to confess, does puzzle me a bit.  This house used to belong to my grandparents. They had four children. And yet, when I look round, all I can think is, there is no way I could squeeze a man and his belongings in here.  But there's room for quite a few more books, and possibly also a kitten.

3. I only ever attract a) younger men (so sorry, Young Men of this World. I know you're hot an' all that, but I can't be doing with it. Terribly sorry)  or b) married men. Not 100% sure why; I am not that much of a femme fatale (not at all actually), but there you go.  I have to say, I do see a few advantages to married men: They don't ever insist on moving in with you. They can't go on  holidays with you, so you're free to do your own thing. And all in all, they don't take up too much of your time or the space in your home - having, of course, a family and a home of their own to attend to.  I can think of quite a few disadvantages as well ...

X - you know, I never really get Quantum of Solace. Even though I've seen it twice.

X - I'm going somewhere exotic in January. More to be revealed ... (cliffhanger)

X - People who don't get out of the overtaking lane when they're done overtaking slower vehicles piss me off. Inordinately. Today, anyways.

X -My neighbours chucked out their Christmas tree two days ago. Mine is still up, and still Magic

X - My random ramblings are not the same when I'm thinking in English as they are when I'm thinking in Danish. Also, the venting is beginning to work.

X - However, one thing I'm considering in both languages is getting a hobby. Besides Christmas. Am thinking of taking up running. Not because I want to lose weight or anything (although I wouldn't mind ...)   But because I've watched enough movies to know that it is quite a normal thing for normal people to suddenly be chased by aliens or government agents with license to kill, and I'd like to be able to run for my life without collapsing after 100yds.    What?  Don't the fitness gurus all say "find out what motivates you" ??? Was that not what they meant?

X - my sister says, stop writing blog posts that don't make any sense.  So I will. Rant over. Byeeee :-)

Nu kan man vist godt tillade sig at gå i seng

I kender godt de der dage, hvor man ser på uret og bliver endog særdeles overrasket over, at det ikke engang er sengetid for 2-årige endnu, og man var ellers liiige klar til at krybe til køjs?

Yes, sådan en dag (eller rettere, sådan en aften) er det.  Og så begynder en hårfin balancegang, for giver man efter får man måske nok et par timers søvn, men så vågner man (læs: jeg) ved 23-tiden, relativt kvik men desværre med nedslående resultater næste dag. Så kunsten består i at holde sig vågen lidt længere, men ikke så meget længere at trætheden på mystisk vis fordamper.

Som regel læser jeg bøger, men ikke lige i aften. I aften quizzer jeg mig selv i USA's forenede stater, igen-igen-igen.  Der er en umådelig god tilfredshedsfølelse i at klikke på den rigtige lille plet, når der spørges "where is Rhode Island?"

... eller er jeg bare en tabernar?  Uanset hvad så har jeg scoret rigtigt 3 gange i streg nu (indsæt selv ulidelig prale-smiley), og det må så betyde, at jeg roligt kan lukke ned for i aften.

Hvis jeg får et mere spændende liv at blogge om, vender jeg nok tilbage i morgen.

http://www.lizardpoint.com/geography/usa-quiz.php

@ N ~ I've been wanting to go to bed since around 7PM this evening - but I know that will only result in me waking up around midnight, feeling rather awake - and completely rotten tomorrow morning. So right now I'm walking the fine line between keeping myself awake just a little longer, but not so long as for the sleepiness to go away. It is a very fine line indeed.

Normally I'd read, but not tonight - so I've taken an internet quiz and am patting myself on the back because I can now point out ... Delaware. And Kentucky.  And Oregon :-)

Aren't you glad I have a blog so you can all see just how fascinating my life is?

No? Yes?  ....hello?

Oh, well. It's nearly 9 now.  Lights out.

Jeg kan konstatere ....

... at jeg nok ikke får lavet en kunstfærdigt udskåret Jack o'lantern i år.

... men at jeg fortsat satser på at lære at bage pumpkin pie!

... at weekendens hyggelige tema fortsætter helt ind i hverdagene, hvor jeg har rare aftaler med både den ene og den anden.

... at jeg på mystisk vis har tabt måske 2 kilo (jeg har ingen badevægt). Jeg kan ikke rigtig se det selv; min mave folder stadig underligt, men pt er der lige præcis 1 par bukser, jeg kan passe. Resten er enten utrolig omfangsrige eller - desværre for flertallets vedkommende - passende i benvidden men stadigvæk umulige at lukke. HvorFOR kan det ikke være mavedellen der skrumper, hvis det absolut skal være?

... at jeg må have brugt for meget anti-aging creme på halsen. I hvert fald er netop dét areal pt temmelig teenage-agtigt at se på, med bumser hist og pist. Sehr, sehr sexy. Not.

... at min modstandskraft overfor Captain Morgan's eftervirkninger er øget betragteligt siden sidste efterår. Det kan altså godt svare sig med de rom-toddies; også selv om de svigter hvad forkølelses-bekæmpelsen angår.

... at facebooks såkaldt målrettede reklamer stadig er lidt hit-and-miss.  Pt bombarderes jeg således med tilbud om fastrente-lån (hvem behøver det, når man bor til leje hos Far :-), lejlighed i Hillerød (a we' sørme snår æ' om a ku' fall' te derower), hårfjerningsmidler til ansigtet (meget fornærmende), og ÆLDRE SINGLEMÆND (se, det kunne faktisk være noget. Tiltrækker alligevel kun dem der er minimum 5-7 år ældre end mig; desværre er de meget ofte gift eller skilt eller har børn eller en kombination af alle tre ting - jeg magter det ikke, mand)

@ N ~ unscientific list of thoughts-that-popped-into-my-head. 

1. I must face the fact that I probably won't get round to carving any pumpkins this year.

2. But I have not yet given up hope of baking a succesful pumpkin pie.

3. Am continuing social success from this weekend, and seeing several friends this week. Patting myself on the back for not just spending every evening on the couch - tempting as it is...

4. Yay news: I seem to have lost maybe 3-4 pounds.  Downside: my wardrobe currently holds 1 pair of jeans that actually fit me, and about 10 pairs that are either too big or (the majority) still impossible to zip up. Whatever weight has melted off my body did not come from the waist section, that's for sure.

5. I may have overdone it on the anti-ageing creams on my neck. It has gone into full teenage mode and I am currently sporting 2-3 zits. Terrific.

6. My intake of rum toddies did not help much in last month's battle against The Cold from Hell but it did pay off in that I am now capable of drinking several glasses of rum&coke without waking up with the mother of all hangovers the next morning.

7. Facebook ads were supposed to be "targeted", weren't they?  I am currently being offered mortgages, apartments on the other side of the country, a new way to remove my facial hair (mortally offended by that) and dates with "older men". Only the latter is remotely relevant. But I don't really need it - I only ever attract men who are 5-7 years older anyway.  Unfortunately, men in that age group tend to be married, or divorced, or have children - or very often all of the above, neither of which is particularly easy to work with. So I think I'll give that a miss, thankyouverymuch.

8. I'd like to go to Ireland next year. Wanna come?

9. Starbucks opened up shop in a shopping mall near me. They serve $8 pumpkin spice lattes. I have considered a restraining order on myself. Am also obsessively googling "how to make your own pumpkin spice latte".

10. This will not help my unintentional weight loss, but it will be worth it.

11. Did you notice the English list is now longer than the Danish one?

12. My birthday is 2 weeks away today. I'll be 37.  Am finding it very hard to wrap my brain around that fact. Thirty-seven. It sounds so grown up. Also, it makes me consider if I should be making one of those "40 things to do before I turn 40" lists. Which totally stresses me out, which in turn does nothing good for the teenages pimples on my neck.

13. Oh I had the weirdest pregnancy dreams last week. In one of them, I suddenly found out I had been pregnant for many, many months - but nothing was "happening". Mad stress, trying to decide if I should go see the doctor, or if I should just keep ignoring it and hope it would go away.  In the other dream, I did actually have a baby. And promptly forgot about it and went away on a weekend break. Suddenly realised I had left baby at home, rushed back in panic - and found out that -relief!- it wasn't a baby at all, it was a litter of tiny kittens.  Am sure these dreams are a sign of age-related panic, and doing my very best to ignore-ignore-ignore.

14. Fortunately I have also had other dreams, of the less disturbing kind (but unsuitable for blogging). Hee hee.

15. I should definitely end the list here, and go to bed.

Once upon a date

Jeg dater jo ikke, lige i tiden. Skyldes naturligvis egen ugidelighed. På ingen måde manglen på invitationer (ahem).

Men jeg har jo dated. Både blind dates og dem der bare var en smule svagsynede.

Engang for mange år siden var der f.eks. en mand, jeg ganske ofte talte i telefon med gennem mit arbejde. Det var altid en fest at tale sammen, og på et eller andet tidspunkt endte det naturligvis med, at vi aftalte at mødes til en øl.

Men hvordan nu genkende hinanden?  Tid og sted var fastlagt, og han sagde, at han ville være iført sorte bukser, sort jakke, og så sådan en sort-og-hvidternet skjorte. Det skulle nok kunne gå.

Fredagen kom, og jeg trissede ned til det aftalte rendezvous. Jeg var i god tid og stod og kiggede på folk, som man jo gør, når man skal mødes med en man ikke helt kender. Og så kom han hen imod mig.

Han var iført sorte bukser.
Og sort læderjakke.
Og læderjakken stod åben, så man kunne ane noget sort/hvidt indenunder.


Og han var dværg.

.

Jeg var sådan helt - ej, det er simpelthen LØGN. Af alle de fysiske karakteristika, han kunne have nævnt, som ville gøre ham let genkendelig, undlod han det lille faktum, at han kun var 110 centimeter høj???

Der gik sådan cirka en milliard tanker gennem hovedet på mig mens jeg stod der ved åen i Århus og hypnotiseret betragtede det menneske, der kom nærmere.

Og nærmere.

Og gik forbi.

Det var ikke ham. 2 minutter senere ankom en mand, iført nogenlunde samme tøj, bare adskillige størrelser større. Og det var så ham, jeg gik ud og drak øl med. Og det var det. Snip snap snude, så er den historie ude. 

God weekend, piger og drenge.

#wcpic

I always look like this when I go on a date.

Always.

@ N  ~ many many years ago, I went on a blind date with a man I only knew from phone conversations.  We always had fun when we talked, so at one point it seemed natural to arrange to meet over a beer.

I didn't know what he looked  like, of course, so I got a description of the clothes he would be wearing: black jeans, black jacket, and a black/white chequered shirt.

Voila, I dutifully showed up at the arranged time and place. Hung around for a bit, scanning the crowd for someone who might fit the description. And then I saw him coming towards me.

Wearing black jeans, as he said. And a black leather jacket, which revealed some sort of black/white patterned shirt. And being about three and a half feet tall.

A thousand thoughts raced through my mind. Of all the words he could have used to describe himself, couldn't "small person" have been on the list???

The guy came closer. And passed me.

It wasn't him, after all.  Just a short guy who happened to be wearing a nearly identical outfit. The real, tall guy showed up a couple of minutes later. We went for a beer. And that was it. The End.

Enjoy your weekend! :-)