2014 -un point for sløveste start, ever - douze points for topnørderi

Så - nu må selv de heldigste af jer da være vendt tilbage fra ferie, ikke?

Jeg ved ikke med jer, men for mig er 2014 - som jeg fortsat har store forventninger til - startet sådan lidt mat. Først hostede og rallede jeg mig igennem Nytårsaften og de første dage af året. Dét er jeg næsten færdig med - til gengæld ragede jeg mig et maveonde til i fredags, som udløste et abnormt ...søvnbehov.  Jeg sov som en gris fra fredag kl. 2100 til lørdag kl. 0900 - så var jeg relativt vågen et par timer, tog en middagslur fra ca. 1200-1700 og gik i seng ved 2130-tiden og visselullede frem til kl. 6 søndag morgen. Herefter var jeg en slags vågen; dog ikke mere end at jeg lige kunne klemme 3 timers formiddagslur ind. 

Sær vægtløs fornemmelse, når 2 hele dage nærmest er verschwunden, pist. Som om nogen har stjålet dem.

Men det var jo rart at få sovet ud, kan man sige.  Og så kunne jeg i hvert fald holde mig vågen til den med længsel imødesete sæsonstart på Sherlock.

Således afsluttede jeg min ikke-eksisterende weekend med skiftevis at sukke "oh, Mr Cummmmberbatch", og råbe "HOV!" når jeg syntes, producenterne havde været lige lovlig lemfældige med scenerne i the London Underground.

I bemærkede det også, ikke?  I tog jo noter, da jeg gik en anelse i selvsving i foråret og underviste jer i de to typer af tog man kan møde i Underground-systemet.

Fx helt i starten, da John Watson og hans sørgelige moustache tager med undergrunden: Det tog han sidder i, og de togstrækninger der filmes, stemmer ikke overens (indsæt selv forskrækket gisp)

                                      ^ John gets on what is clearly

                                      a "deep level" tube train

                                                                                But the tunnels it goes ^

                                                                                through are definitely on

                                                                                the "surface" lines (Circle

                                                                                or District line)

Eller da de kigger på billederne fra overvågningskameraet, hvor en mystisk passager stiger ind i den sidste vogn - det skulle være et District Line tog, men tøhø, det er det i hvert fald slet ikke.  Det er igen den falske slags tog  (æijh manner).

Inner Helga vould like ze record to

show zat zis is, in fact, not a District Line train ...

Hm.  Som sagt var jeg ikke rigtig rask i weekenden. Jeg mente egentlig, det havde fortaget sig, men muligvis trækker det lidt ud ....

KH Nørd.

PS - men derfor kan I jo godt lige nyde synet alligvel:

@ N ~ sorry. this blogpost will make zero sense if you haven't seen series 3/episode 1 of BBC's Sherlock.  I watched it yesterday while I was recovering from a weekend mostly spent snoozing (seriously - I slept from Friday 9PM-Saturday 9AM, again 12noon-5PM, then Saturday 930PM-Sunday 6AM, and again 9AM-12noon.  I had a tummy bug, but it wasn't that bad, honestly. It's as if a thief stole my weekend)

A-NY-WAYS. Sunday evening I watched Sherlock and the producers had been a bit sloppy with the scenes that took place on the London Underground - wrong type of train in wrong type of tunnel, etc. etc.  - not that I'm a nerd at all, I just happened (*cough*) to notice...  

Yes, I do need to get a life, and no, perhaps I'm not fully recovered.

We apologize for the disruption. Normal service will resume shortly :-)

Mere nørderi (ja, jeg kan sagtens blive ved)

Da jeg lagde linket til indlægget om IoW på facebook i går, skrev min ven Jens i en kommentar "er med i vognen, men en anelse bekymret".

Det er min mentale tilstand han hentyder til, går jeg ud fra, og den skal han naturligvis ikke gå og bekymre sig om helt uden grund, så jeg haster med at bringe endnu et indlæg, som kan skubbe mig langt ind i rækkerne af Håbløse Tilfælde.

I dag skal vi nemlig besøge Leinster Gardens i Bayswater, London.  En rimelig kedelig gade - med et særligt herligt fænomen ...

@ N ~ aye, we continue down the old railway tracks. One of my friends (only the one friend. I swear ...) thinks I may be a little nuts, and I don't want him to think that for no reason. So, here is a(nother) reason.

Today, we're on a little excursion to Leinster Gardens in Bayswater, London.  It looks an awful lot like most other streets in that part of the city, except for the houses at number 23 and 24 ...  Notice anything special?

Dette er nr. 23 & 24 Leinster Gardens.

Kan du se noget særligt, hva'-hva'-hva'?

Det er bare en facade - vinduerne er

malet på!

They're "dummy houses"!

Scroll down for an incredibly

fascinating explanation.

Hvad er nu det for noget sært noget, tænker du nok. Da især hvis du kender kvadratmeterprisen i London. Hvis du kender den, sidder du faktisk nok og dåner lidt lige nu, for TÆNK hvad en bygning kunne generere af lejeindkomster i det område - og så står der bare en pap-facade. Well, pap og pap. Jeg tror muren er over en meter tyk. Men ikke desto mindre en facade.

Det skyldes - og her giver vi så fri luft til begejstringen igen - at undergrundsbanen kører lige nedenunder!!!

Og her taler jeg ikke om de små tog, som kører i ægte "tubes" meget langt under jorden. Jeg taler om en af de første linier, som køres med det, der kaldes surface stock. Vi afbryder lige med en meget kort teknisk forklaring. Kig på toget til venstre herunder - noget større end det til højre, bemærker den kvikke læser straks. Det tog kører på en af de første linier, hvor konstruktionsmetoden i grove træk gik ud på, at man gravede gaden op, lagde jernbanespor ned i en "grøft", byggede tag henover, og gen-anlagde gaden ovenpå dét.  Og i starten - tager I noter, drenge og piger? - var det damplokomotiver, der trak hele herligheden.

(from wikipedia)

On the left: SURFACE STOCK.

The first underground lines were built

using the "cut and cover" method. They dug

up a street, put down railway tracks, roofed

it over, and re-paved the street.

Originally - and this is important - the

trains were pulled with steam locomotives.

Like this one:

Picture borrowed with kind permission

from Going Underground

(the best blog about the London Underground)

Damplokomotiverne var udstyret med noget kondensator af en art, men af og til skulle de af med dampen, og derfor har undergrundsbanen (the surface lines) kig til himlen hist og pist.  Og altså blandt andet bag den falske facade i Leinster Gardens.

Men pænt skulle det jo se ud, så derfor byggede man de nydelige dummy houses som falder smukt i med bygningerne ved siden af.

Og nu tænker du nok: og hvad så??? (eller også er du allerede gået).  Og jeg kan ikke helt forklare, hvorfor det gør mig så begejstret. Men jeg kan bare så utrolig godt li' at vide, at de er der. Og vide hvorfor de er der.  Baggrundsviden er meget sexet, i min bog.

Hvis man går om i gaden bag ved, kan man faktisk godt se ned til togene. Hvis altså man har en lille trappestige med eller er en hel del højere end din ærede blogger, for der er en mur langs fortovet (højst generende hvis du spørger mig).  Så jeg stillede mig på tæer, straaaakte mine korte arme alt hvad jeg kunne, og knipsede løs når jeg kunne høre at toget kom.

@ N ~ so, the thing about Leinster Gardens is that the Underground passes directly underneath! Needless to say, this thrills me to bits.

The first Underground trains were, as mentioned above, pulled by steam locomotives. They did have condensers to reduce fumes in the tunnels, but there had to be open-air sections to allow the trains to let off the steam, and behind Leinster Gardens is one such section.  (There is another reason and that is that people generally weren't keen on living right on top of the railway lines - hence the cut-and-cover method, where the lines generally followed the roads on the surface. The London Underground has some incredibly interesting curves in places, I can tell you)

And to keep things looking neat, they built the facades to match the buildings to the left and right.

I walked over to the street behind Leinster Gardens, and had I been a lot taller than I am (or thought to bring a step ladder) I could have peeked directly down on the tracks. As it happens, they've put a wall there to block my view, so I had to stand on my toes and just point my camera when I could hear a train.

It worked sort of okay - you can just see a train disappearing into the tunnel on the left-hand track :-)

I'm not 100% sure why I find this so incredibly exciting. I think it must be something to do with my love for trivia - I just *heart* knowing that this exists, and knowing why it's there.

Also, it's one of the countless, charming little quirks that make London, well,  London.

Kan I se toget, der lige forsvinder ind i 

tunnellen i det venstre spor? :-)

Jeg kan i øvrigt berette, at huset til højre har ét vindue, der vender ind mod åbningen. Jeg forestiller mig, at der sidder en støvet gammel mand deroppe og kigger ned, mens han på sit lommeur holder øje med, om togene nu går til tiden ...

Så, Jens - er du nu for alvor bekymret? :-)

@ N ~PS: I cannot make up my mind about what works best - having the Danish text + pictures first, and then the translation (or rather; your custom made version) at the bottom, or mixing it all up like this.  I imagine it must be a bit tedious to look at the photos and then having to scroll down to see what it was all about   -  but doing it this way does make for rather a schizo reading experience.  What to do, what to dooooooooo?

Glædelig pinse!

Yes, jeg er kommet hjem til hverdagen. Wheeeee - landede i Kastrup i søndags, tog toget, pakkede halvvejs ud (er nu kommet tre-fjerde-del-vejs), så sæsonafslutning på Downton Abbey (yay, de skal giftes), og zzzzzzzzzzzzzzzzzzz......


Nu har jeg så overlevet første hverdagsuge, pyha, og hvilket pragtfuldt vejr vi har fået!! Efter en hektisk uge var fredag faktisk ret stille på arbejdet - lige til den sidste time, hvor jeg var alene på kontoret. Så var det som om alle, der skulle ud at rejse i næste uge, kom i tanker om at mandag er helligdag, og telefonen ringede i ét væk. Men ud af døren kom jeg, og der holdt min Vogn med chauffør og co-driver, også kendt som Mor&Far. Vi skulle afsted for at hente Faster Aspargestyv, som skulle på pinsevisit.  Turen fra hende og hjem gik ad snoede og ukendte veje - hvad der normalt tager en lille time lykkedes det os at få til at vare 3 timer ved at anvende de kendte og yderst succesfulde navigationsteknikker "gad vide hvor vi kommer hen hvis vi drejer her" og "næh, den by har vi aldrig været i før".


Det er de bedste ture - og seriøst, når Danmark er så dejligt som det er lige nu, så forstår jeg næsten ikke, at man vil holde ferie andre steder.


Næsten ikke.


Men det var altså spændende - vi kom fx forbi Rye Flyveplads - den ligger oppe ved Ry, eller rettere sagt, der lå den, for der er ikke meget andet end græs tilbage, men der er nogle bunkere og lidt betonvej - tænk, jeg anede ikke at der havde været en flyveplads der. Tyskerne brugte den under 2. Verdenskrig, men den var nu ikke vildt vigtig for dem - og før krigen var der faktisk ruteflyvning; man kunne komme til HAMBORG derfra! Ruten gik København-Aalborg-Silkeborg (som flyvepladsen hed dengang)-Esbjerg-Hamborg. Det er da spændende at vide! (knus, nørden)

fra wikipedia

Det Danske Luftfartselskab blev efter krigen til den danske tredjedel af SAS - det er OGSÅ godt at vide!  SAS har i øvrigt mistet 2 af sine nærmeste partnere i Skandinavien her i maj, da først Cimber Sterling og dernæst Skyways indstillede flyvningerne.  Begge selskaber fløj passagerer fra mindre lufthavne ind til SAS' hovedlufthavne Kastrup og Arlanda (ikke så meget Oslo), og begge medførte en del ekstra arbejde for yours truly, da de drejede nøglen om.  SAS har det også lidt svært, men altså - jeg synes faktisk, det er et godt selskab. Nu har jeg indenfor ret kort tid fløjet både KLM og BA oversøisk, og jeg synes faktisk SAS er rigtig gode. Og så har de virkelig gode chokolademuffins, bare lige et tip.

fra http://sas.bildhotellet.se/fotoweb/

en fantastisk hjemmeside med gamle

SAS-billeder - til fri (ikke-kommerciel) afbenyttelse!

Nu er jeg jo blevet sådan lidt forkælet, men jeg er simpelthen bare så utrolig lidt begejstret for Ryanair, som jo ellers åbner flere og flere ruter ud af Billund.  Jeg var på Sicilien sidste efterår, og da fløj jeg Ryanair fordi de havde en direkte rute - men fx. til London gør jeg mig store anstrengelser for at komme derover på anden vis (tip: flyv Sun-Air til London City, hvis du kan få en billet til en rimelig penge. Det er det bedste lille selskab vi har her i Danmark, der er RIGTIG mad ombord, is til dessert og en lille én til kaffen.)    Jeg checkede en Ryanair-billet forleden og hvad der startede med at koste 463,- tur-retur endte med at koste 889,- når man først havde tilføjet 1 stk. bagage (15kgs) og betalt gebyr for at få lov til at betale. Lægger man så Stansted Express'en oven i, cirka 300,- tur-retur, så er der pludselig ikke så stor prisforskel mere.


(Er du pingvin som skal på langfart, kan de i øvrigt også det: http://www.sun-air.dk/cms.cfm?nPageNo=59358 )


Disclaimer: jeg bliver ikke betalt for at reklamere for Sun-Air. Og jeg sælger skam en del Ryanair billetter på mit arbejde. Men spørger du, hvad jeg vil anbefale (og jeg ved godt, at det gjorde du ikke), så bliver det never-ever de irske gebyrgribbe.

fra www.sun-air.dk 

Lånt uden tilladelse, men jeg ved de ikke bliver sure :-)

... Røg jeg lige ud af et sidespor der? Det gjorde jeg vist. Men nu holder jeg pinseferie, og vil ikke tænke på hverken flyselskaber, konkurser eller andet arbejdsrelateret. Jeg får gæster, så vil nok heller ikke tænke så meget blogrelateret. Men internetforbindelse ER bestilt nu (yay)

Skal du ud og se pinsesolen danse?

@ N ~ I'm back in Europe. Work has been keeping me busy - and it irks me, because the weather has been truly fantastic since I got back. Full sun and comfortable 81 degrees (F), and there I was, stuck in the office instead of outside, playing in the sun. But one mustn't grumble, and you know, it's good to have a job - especially one that I actually like, but more so on rainy than on sunny days.  This week saw the second of two regional airlines filing for bankruptcy, so there wasn't a lack of things to do.


Fortunately, this is a long weekend - Monday is the second day of Pentecost, and also the last of our (infamous/beloved/numerous) Danish public holidays for now.  Advent to Pentecost is the peak season of the church. They may want to consider spacing it out a bit more. (there are a couple of other things they may want to consider, too. but that's a different story).


Our trip to the US and Mexico was really great; I'll tell you all about it later. Just wanted to check in and say hi so you wouldn't think I'd just stayed over there.

Kærligheden til unyttige fakta

Vi elsker vort land -  helst i Drachmanns udgave, hvis du spørger mig. Men det kunne du ikke komme til her til aften, for jeg var ikke hjemme. Så jeg håber du valgte den rigtige version, kh Helga.


Jeg var nemlig til Isambard-party. Det er en meget, meget eksklusiv event med kun 2 inviterede deltagere, nemlig min ven HP og mig. Menuen står altid på pizza, hertil serveres som regel øl, og samtaleemnerne når vidt omkring. Lige fra de galileiske måner (Io, Ganymedes, Callisto og Europa) samt sorgen over at Pluto ikke længere er klassificeret som en rigtig planet til hvad der er det nordligste punkt i the continental US, altså excl. Alaska. Det vidste I muligvis heller ikke, men det ligger altså i Minnesota  -  jeg havde ellers gættet på Maine, men nej. Og man kan slet ikke køre dertil i bil fra USA uden at komme igennem Canada - se lige her:

You see??  Øverst til venstre følger den nordlige grænse pænt den 49. breddegrad - men så er der lige den der lille "tut" øverst som også er hvid. Det er Minnesota. Adskilt fra resten af Minnesota af det blå, som er vand og det brune, som er Canada. Og det er jo skønt at vide sådan noget!


I øvrigt er det ikke 100% korrekt at man ikke kan køre dertil i bil uden at krydse grænsen. Jeg googlede det nemlig lige, og tilsyneladende kan man om vinteren krydse søen til vogns, når den ræddi fryser til.  Men. Altså. JEG kan i hvert fald ikke komme dertil i bil uden at køre via Canada, uanset årstiden.


Nu sidder du nok og er helt glad i maven over at vide sådan noget om Minnesota. Og over at have fået genopfrisket navnene på Jupiters 4 største måner. Men hvorfor hedder det Isambard-party, tænker du nok. Du vil ikke få hverken rist eller ro (vidunderligt sært udtryk. For hvem bruger nogensinde ordet "rist" for sig selv? Hvis du gør, så læg lige en kommentar :-) før du har fundet ud af hvorfor det hedder det.


Det skyldes manden, der byggede denne bro:

Saltash Bridge

Og denne tunnel (sammen med sin far):

Thames Tunnel

Og da især den helt ustyrlige glæde ved at vide, at hans fulde navn var

ISAMBARD KINGDOM BRUNEL

...


I øvrigt så kommer trivia mig ikke rigtig til gode når jeg med bus skal finde hjem fra en Århus-forstad, hvortil og -fra jeg primært har bevæget mig med tog og bil.  Jeg missede naturligvis bussen med ca. 90 sekunder. Og den næste gik først 35 minutter senere. Toget endnu senere. Men op ad busskuret lå en Århus Bycykel på afveje.... kunne man? turde man?  Vel gjorde man så,og straks efter var den modvillige motionist på vej mod Århus på 2 hjul. Stort set uden at fare vild nåede jeg ind til mere velkendt territorium og skyndte mig at afstøde den stakkels bycykel ved et busstoppested (sadlen er ikke helt designet til langfart for nu at sige det sådan) da der viste sig en rutebil i det fjerne.


Endelig kom jeg hjem, efter at have haft den der irriterende Povl Kjøller sang drønende rundt i hovedet i næsten en time. (♪♫♫ "Vi skal rejse hele dagen - først med cy-kel, så med bus. Vi skal skifte flere gange. Jeg vil hel're ha' en Prius..."♪♫♫♫♫)


Og minsandten om ikke jeg fik oplevet lidt Skt Hans røg alligevel. På vej hjem fra busstoppestedet passerede jeg nogen folk, som tydeligvist benyttede sig af traditionerne til lige at komme af med lidt haveaffald og en gammel kommode. 10 skridt tog det at passere deres matrikel og vips, så lugtede jeg af lejrbål i en grad så jeg både måtte i bad og smide alt mit tøj til vask for ikke at få spejdermareridt hele natten.

Midwest Trivia

Kig på kortet nedenfor. Grænsen mellem Missouri og Arkansa/Tennessee har et sært forløb i nederste højre hjørne.

Det hjørne kaldes The Bootheel - og grunden til at den ligger i Missouri er følgende:

Da staten Missouri skulle oprettes var det meningen at den sydlige grænse skulle være helt lige, i forlængelse af grænsen mellem Kentucky og Tennessee. Men en mand, som ejede en del jord i det område havde aldeles ikke lyst til at være en del af Arkansas hvor de var wilde og gale allesammen, så han lavede et imponerende stykke lobbyarbejde (en eufemisme for bestikkelse? who knows) så grænsen i området mellem the Mississippi River og the St Francis River lige røg ca. 50 miles sydpå, hvorefter den fulgte den planlagte linie.

Er det ikke sjovt at vide?

Dagens 2. interessante fakta: I morgen er det Kansas' fødselsdag (hurra hurra hurra). Staten blev indlemmet i Unionen den 29. januar 1861. Derfor har vi i dag fået kage på kontoret, indkøbt af en kollega som kommer fra Kansas.

Kansas kaldes THE SUNFLOWER STATE (Missouri er THE SHOW ME STATE), derfor naturligvis med gule kanter og fine solsikker på.

The Arkansas River løber gennem Kansas men på dét stykke udtales det som det staves, i modsætning til resten af vejen, hvor det udtales Arkansaw.

Og endelig, dagens 3. trivia:

Jeg har udviklet en beklagelig forkærlighed for Poptart med S'more flavour.  *suk*