2014 -un point for sløveste start, ever - douze points for topnørderi

Så - nu må selv de heldigste af jer da være vendt tilbage fra ferie, ikke?

Jeg ved ikke med jer, men for mig er 2014 - som jeg fortsat har store forventninger til - startet sådan lidt mat. Først hostede og rallede jeg mig igennem Nytårsaften og de første dage af året. Dét er jeg næsten færdig med - til gengæld ragede jeg mig et maveonde til i fredags, som udløste et abnormt ...søvnbehov.  Jeg sov som en gris fra fredag kl. 2100 til lørdag kl. 0900 - så var jeg relativt vågen et par timer, tog en middagslur fra ca. 1200-1700 og gik i seng ved 2130-tiden og visselullede frem til kl. 6 søndag morgen. Herefter var jeg en slags vågen; dog ikke mere end at jeg lige kunne klemme 3 timers formiddagslur ind. 

Sær vægtløs fornemmelse, når 2 hele dage nærmest er verschwunden, pist. Som om nogen har stjålet dem.

Men det var jo rart at få sovet ud, kan man sige.  Og så kunne jeg i hvert fald holde mig vågen til den med længsel imødesete sæsonstart på Sherlock.

Således afsluttede jeg min ikke-eksisterende weekend med skiftevis at sukke "oh, Mr Cummmmberbatch", og råbe "HOV!" når jeg syntes, producenterne havde været lige lovlig lemfældige med scenerne i the London Underground.

I bemærkede det også, ikke?  I tog jo noter, da jeg gik en anelse i selvsving i foråret og underviste jer i de to typer af tog man kan møde i Underground-systemet.

Fx helt i starten, da John Watson og hans sørgelige moustache tager med undergrunden: Det tog han sidder i, og de togstrækninger der filmes, stemmer ikke overens (indsæt selv forskrækket gisp)

                                      ^ John gets on what is clearly

                                      a "deep level" tube train

                                                                                But the tunnels it goes ^

                                                                                through are definitely on

                                                                                the "surface" lines (Circle

                                                                                or District line)

Eller da de kigger på billederne fra overvågningskameraet, hvor en mystisk passager stiger ind i den sidste vogn - det skulle være et District Line tog, men tøhø, det er det i hvert fald slet ikke.  Det er igen den falske slags tog  (æijh manner).

Inner Helga vould like ze record to

show zat zis is, in fact, not a District Line train ...

Hm.  Som sagt var jeg ikke rigtig rask i weekenden. Jeg mente egentlig, det havde fortaget sig, men muligvis trækker det lidt ud ....

KH Nørd.

PS - men derfor kan I jo godt lige nyde synet alligvel:

@ N ~ sorry. this blogpost will make zero sense if you haven't seen series 3/episode 1 of BBC's Sherlock.  I watched it yesterday while I was recovering from a weekend mostly spent snoozing (seriously - I slept from Friday 9PM-Saturday 9AM, again 12noon-5PM, then Saturday 930PM-Sunday 6AM, and again 9AM-12noon.  I had a tummy bug, but it wasn't that bad, honestly. It's as if a thief stole my weekend)

A-NY-WAYS. Sunday evening I watched Sherlock and the producers had been a bit sloppy with the scenes that took place on the London Underground - wrong type of train in wrong type of tunnel, etc. etc.  - not that I'm a nerd at all, I just happened (*cough*) to notice...  

Yes, I do need to get a life, and no, perhaps I'm not fully recovered.

We apologize for the disruption. Normal service will resume shortly :-)

Karla Kedelig kigger fjernsyn

Jeg ser for lidt TV.  Ja, det er muligt, også i 2013.

Det er vist nok en smule trendy at sige "hjemme hos os, der ser vi virkelig ikke ret meget fjernsyn", men når man lægger timerne sammen hvor dyret er tændt, bliver det alligevel til en del.  Not so her hos mig, men det skyldes ikke at jeg er udstyret med en specielt god selvkontrol. Det skyldes, at jeg har stueantenne og dermed præcis 2 kanaler (3, hvis vi tæller et eller andet obskurt lokal-TV med).  Så der er ganske enkelt ikke ret meget TV at se, og så giver det jo helt sig selv.

Men her i sidste uge - da var Christine Feldthaus på turné rundt i de danske kvinders erotiske univers i programmet "So F***ing Special".  Øjh. Så I det?  Jeg gjorde, og nu her bagefter er jeg ikke fri for måske at føle mig en smule ...kedelig.

Hun var med til en såkaldt "yoni mapping", hvilket så vidt jeg forstod er en kortlægning af ens vagina. Udført af en dame med det faschinerende navn Diana D'light.

Er jeg den eneste, der end ikke har overvejet, at sådan noget overhovedet eksisterede?

- Og nu da jeg har set programmet: er jeg den eneste, som er dybt skuffet over, at man ikke får noget "skattekort" med hjem?  Navnet antyder jo, at det er en form for kortlægning. Og jeg har set på damens hjemmeside, at det koster 1400,- for to timer.  Det ville da være lidt smart, hvis de kunne forrente sig selv lidt, tænker jeg.

X marks the spot?

Herefter var fru Feldthaus til noget japansk binde-halløj.  Det var åbenbart noget, der gik helt tilbage til samuraierne - altså ikke noget 21st century fænomen - og det går ud på at manden på yderst kunstfærdig vis binder sin kvinde på kryds og tværs, for til sidst at hænge hende op i en krog i loftet. 

...

Åh, min ja-hat. Hvor har jeg lagt den???

Kig lige på billedet nedenunder.  Det eneste jeg tænker er, hvor uhyggeligt meget, jeg ville minde om en rullesteg, hvis det var mig der hang der.

Og dén tanke er ikke befordrende for ... noget som helst.

screenshot fra dr.dk

@ N ~ I watched a "lifestyle" TV program the other day. It explores various not-quite-mainstream-at-least-not-yet lifestyles, and that particular day, yoni mapping (that'd be about your vagina, dear) and kinbaku (Japanese bondage, with very artistic knots) were on the menu.

I dunno. It was interesting, but to be honest - it has never occurred to me that such a thing as yoni mapping even existed. And now that I know about it, I was disappointed to learn that one doesn't even get an actual map to bring home.  I mean, that would probably be handy. Alas, no.

And then the Japanese bondage, which apparently dates back to the samurais.  Just look at the picture above.  I mean, if that were me - assuming I could overcome the fear of the ropes breaking, all I would be able to think of would be "I look like a roast - all trussed up" :-(

And having brought these fascinating new (?) terms into your head (and probably, these no less fascination images into your mind's eye...) I hope you'll have a lovely weekend!

Sidespring

from the graphics fairy

Jeg ligger lige på fifa'en (det er jysk for sofa og har ikke noget med fodbold at gøre...) og ser CRASH på dr.dk/bonanza. CRASH var en science fiction serie, DR sendte midt i firserne - om drengen Birger, hvis værelse viser sig at være et rumskib i hvilket han rejser ud til fjerne planeter og møder superskurken Barry Slisk. Ganske fantastisk, og da især fordi DR har været så søde at lægge et "bag om" program på også, så man kan se hvordan det hele blev lavet.  Ægte modeller, ingen animation :-)

Jeg er overmåde begejstret!


Det er også så fint, at man har en masse guld fra DR's gamle arkiver, man kan kigge på, når nu EM (og senere på sommeren Tour de France, og senere endnu OL) fylder det meste af sendefladen. 50% af min sendeflade, faktisk, for jeg har kun 2 TV-kanaler. DR1 og DR2, indfanget via stueantenne. Der er ikke rigtig grund til at betale for diverse TV-pakker, når jeg nu alligevel stort set ikke ser andre kanaler. 
Det er mit eneste minimalistiske indsatsområde...


Hvad går jeg ellers og laver - jo, jeg har tyvstartet på mit sommerferieprojekt. Yes, så spændende er mit liv, at jeg ganske enkelt slet ikke kunne vente med at tage hul på garageoprydningen. Wheee!  


Det har jo naturligvis med VOGNEN at gøre. Den er jo ikke helt ung, og eftersom jeg håber, den vil tjene mig trofast i en del år, skal den gerne forkæles med indendørs soveplads til vinter. Til mit lille gamle hus hører en tilsvarende aldersstegen garage, og den er fyldt til bristepunktet med byggerod, gammelt værktøj tilbage fra halvfjerdserne, edderkopper som har boet der siden Arilds tid (eller i hvert fald siden 2. Verdenskrig...) og jeg ved ikke hvad. Jeg vil skyde på, at jeg har fået ryddet måske 15-20% af gulvet nu. Det er yderst tilfredsstillende at rydde op i dén målestok, og jeg er så sørgelig en eksistens, at jeg virkelig glæder mig til weekenden, hvor jeg rigtig kan få fingrene i skidtet :-)


Men i dag har jeg altså "fejret" starten på en ny uge - den sidste inden 1 uges sommerferie! - med at ligge på sofaen og nørde fjernsyn. Det er ikke tosset.


@N ~ what I have done today (since I got home from work): Been on the couch, watching an old sci-fi series Danish television produced in the mid-eighties. Fabulous, actually; especially since there's a "behind the scenes" episode where they show how all the models were made. This was before animation movies, children.


This weekend I spent a few happy hours out in the garage that is connected to the house. It's old and full of junk and spiders. I'm cleaning it out so my little blue car will have a nice snug home when winter comes. There's stuff in there that goes back to WWII, I kid you not (at least, some of the spiders can trace their family home back to the war. 300 generations in the same place, and here I come with a broom and evict them?!  Hells yeah. I'm like a little white (grimy) tornado. Unfortunately, I haven't come across any real treasures. It's all very rusty.  But I got 15-20% of the floor space cleared, and it's a marvellous feeling. I have a week off work starting next Friday and am planning a staycation where I get the entire place sorted. Am terribly excited at the prospect - and thinking perhaps I need to get out more :-)

Lost in the wild larder

Efter at jeg er flyttet herned, tager det mig utrolig lang tid at komme fra A til B, når jeg er i bil (desværre ikke egen bil. Endnu. Men det kan ej vare længe. Forleden var Far Min og jeg ude at se på en lille bitte bil hos en bosnier med meget dyb stemme, som blev ved med at kalde min far for Chef.  "Det er en tiptop bil, Chef. Den har nye bremser, ny bremsevæske, ny alting, Chef"  Det var lidt som at høre James Earl Jones gøre karriere som brugtbilsælger. Vi købte den i øvrigt ikke. Hans definition af tiptop var ikke den samme som min, men jeg er også så emsig)


Min træghed med at bevæge mig til diverse destinationer skyldes ikke (kun) at jeg er flyttet ud til kragerne og diverse dyr med nummerplader på. Det skyldes, at jeg gør mig uhyre umage med at undgå hoved- og især motorveje, såfremt det overhovedet kan lade sig gøre. Således (gen)opdager jeg sider af mit gamle "hood" (jeg elsker at få Starup til at lyde lidt cool og streetagtig. Mislykkes hver eneste gang :-), og der er hidtil intet, der har skuffet. Selv ikke den milde duft af land, der et par dage i maj hang lifligt over landskabet, kunne dæmpe entusiasmen.


En dejlig ting er, at der hernede er mange små flokke af køer på græs.  Da jeg boede i Århus, prøvede jeg også at komme lidt ud på de små veje, men det var ret sjældent, jeg mødte køer. Måske er der ikke så mange kvægbønder omkring Århus? Måske besætningerne er så store, at de ikke kan have køerne ude? Don't know.  Hernede er der en hel del; jeg tror såmænd ikke engang flertallet er økologiske, de er vist bare glade for køer. Og køerne ser glade ud. Og jeg er helt sikkert glad, for i mine øjne er der ikke noget, der pynter så meget på en mark, som en flok køer.


Der er også en hel del heste, men det var der nu også omkring Århus. Og jeg har mødt flere fåreflokke. Meget fornøjet er jeg. Og store omveje tager jeg. Jeg kører faktisk så langt, at jeg møder lamaer:

På mine omveje holder jeg også meget øje med, hvad der vokser rundt omkring. Af det, der dyrkes på markerne, kan jeg skelne mellem raps- ærter - majs - og ....æhm....korn. Byg, rug, hvede, eller havre - jeg aner ikke, hvad det er jeg står og kigger på. Først når jeg ser bjælder, kan jeg triumferende råbe HAVRE. De resterende 75% svæver noget usikkert for mig.


Lige så galt står det til i grøftekanterne og hegnene. Jeg kan med temmelig stor sikkerhed identificere hassel, hyld og brombær (av!). Og ellers aner jeg ikke, om jeg står og kigger på et kæmpe spisekammer, eller noget der muligvis kan gå an som pindebrænde.


Det generer mig meget. Jeg er jo ikke-særlig-hemmelig forelsket i Bonderøven, og sluger også alle River Cottage udsendelserne råt. Så jeg vil jo gerne være sådan en, der lige går en tur på en halv time, og vender hjem med bugnende kurve, og folk flokkes og tænker næh, hvor er hun da fantastisk, og hvis man endte på en øde ø, så var hun da lige sådan en man gerne ville skylle op ved siden af.


...


Men det er jeg altså ikke helt. Kun lige her i juni, hvor hylden blomstrer. Hvis du altså synes, du godt gider at leve af hyldeblomster. 


...


Til gengæld er jeg nu lige præcis den, du gerne vil kende, hvis du skal have stivet dit fine hvide forklæde (for sådan et har du naturligvis?  Non?)


Luksus-Faster har lært mig at piske ca. 4-5 spiseskefulde kartoffelmel ud i ca. 2½ dl. koldt vand. Herefter hældes ca. 1 liter kogende vand på, og så pisker man. Det ligner nu noget, man kan lave papmaché med  -  og det skal det ikke. Så man hælder lidt mere koldt vand i - måske en deciliter eller to? Det skal ende med at være ca. samme konsistens som sirup. Eller tyndt snot. Og det ligner mest sidstnævnte.


Så tager du det stykke stof, der skal stives, og gør det vådt under hanen. Vrider det, lægger det ned i skålen/baljen med stivelsen, rører det lidt rundt, og vrider det igen. Så hænger du det på tørresnoren og venter til det er 95% tørt, sådan cirkus. På det tidspunkt kan man tydeligt se, at det i hvert fald ikke er Bamseline, det er blevet skyllet i. Og så stryger man det - og fordi det er blevet stivet, men ikke stift, så holder det faconen, i stedet for at hænge sådan slapt ned og hvem gider noget der hænger slapt ned.  Jeg var meget fornøjet med resultatet:

(sorry, det blev alligevel lidt krøllet på vej hjem)

Det er min Farmor, der har broderet (syet?) det (og hvis det ser lidt krøllet ud, så skyldes det hjemtransporten). Inde bagved er der små kroge til at hænge viskestykker på, og så kunne man så kamouflere dem med noget pænt. Det hænger i husets bedste rum, spisekammeret. Jeg elsker mit spisekammer, og vi skal giftes her til den første.

Tror I, Bonderøven vil give lidt botanik-undervisning i bytte for et par stivede lyseduge? Hans kæreste er da noget med design, ikke?

@ N ~ I did it!!  The suitcase from the-trip-that-ended-two-weeks-ago has finally been emptied of laundry and souvenirs and put away. Am ever so pleased with myself.

My grandmother - the one, whose house I now live in - made the cloth you see in the pictures above.  It hangs from the shelf in my pantry (I HEART my pantry. Best room in the house!!) and I think its purpose was to "camouflage" the uncomely dishtowels because there are little hooks on the shelf behind it.  I thought it looked a bit limp as it was hanging there, so my aunt taught me how to starch it.  I am now 1.5% through the curriculum for Good Little Girls, 1953 :-)    no, more actually, because the pickled tomatoes I made last year were pretty darn good.

I've been watching some shows on TV about foraging and self-sufficiency. (Nothing about starching, though. Perhaps I could contribute to the next series?)  There's one on Danish TV about a guy who lives on this old farm and tries his hand at lots of old techniques (ploughing with horses, making his own cider from wild apples, that kind of thing). I absolutely love them (and I secretly, or not-very-secretly, have a tiny crush on the guy, too).  But despite my love for country life, I am clueless to say the least when it comes to "the wild larder". Hazel, elder, and blackberries I can identify. That's it.  

Are you any good at finding (and identifying) edible fruits and berries? As you can guess, I am not the kind of person you'd want to go mushroom hunting with.  But if you have, say, an apron that needs starching, just come and see me.

Om umådeholden begejstring

Kan I huske, da Steve Irving Irwin (tak Ibber) døde for nogle år siden? Farvel til verdens mest entusiatiske naturvært på TV.


Well, han har fået en mere end værdig arvtager- endda lige her i vores Danmark! Er der nogen af jer, der har set DR's "Bidt af Naturen"? Hvis ikke, er det noget man bør unde sig selv. De ligger stadig på dr.dk og hvis man har en indre gråvejrsdag, er dette et af de bedre midler. Man kan ganske enkelt ikke undgå at blive glad og munter, når værten Morten DD (ikke i familie med Erann) næsten kortslutter i en ustyrlig begejstring over hættemågens vingefang. Med kikkerten dinglende om halsen springer han i programmerne rundt og fortæller jublende om alt fra fugletræk til småbittebitte larver. Det er fryd og solskin for alle licenspengene, I promise!


I dag fandt jeg ud af, at han også skriver artikler - så I får lige en smagsprøve:


[...] da jeg efter en god 100 meters spurt nåede frem til åstedet, åbenbaredes ganske rigtigt en gråvinget måge. Fuglen, der med sin skrutryggethed, et beskidt hoved, og knald-lyserøde ben sætter et helt nyt bundniveau for mågers udseende, kommer fra det nordlige Stillehav og er helt ekstremt sjælden i Europa, hvor den kun er set en lille håndfuld gange. 
Fra artiklen "Kunsten at fodre måger" i Vejle Amts Folkeblad 25. februar 2012


Jamen, er det ikke bare fantastisk formuleret?  Dette er helt klart en mand, der bør stiftes nærmere bekendtskab med! Google fortæller mig, at han er naturvejleder og museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum i Århus. Når jeg engang er færdig med cirkus flytning (og med at ligge på sofaen - det er nemlig hvad jeg har nået i dag, trods alle gode forsætter som beskrevet i dagens første indlæg. Brødet blev dog godt, og er stort set spist.  Jeg skyder skylden på PMS - både for at jeg ikke har lavet en skid hele dagen, og for at brødet nærmest var pist verschwunden 8 timer efter det var kommet ud af ovnen), så skal jeg på Naturhistorisk.


Det er vel heller ikke for tidligt at gøre det, efter 10 år i Århus, hvor jeg af uforklarlige årsager hverken har været dér eller på Steno Museet. Hvor umådelig typisk!

Om en vis afhængighed

Meget tyder på, at våren nærmer sig. De vejrvarsler, jeg har kunnet finde, peger alle i den retning. Kalenderen ligeså. Vi er snart halvvejs i februar - og marts er en forårsmåned!!  Men det er stadig ret koldt og mørkt, når man venter på tog. Og aftenerne kalder på stearinlys, vattæpper og hyggesokker.

Og jeg kalder på Downton Abbey. Helt ærligt, DR, hvad venter I på. Giv mig sæson 2. NU!!!!

My (current) favourite show on TV. Ask someone to 

give you the DVD for your birthday!!!

Jeg undres....

Der er tilsyneladende en person (muligvis flere, men den tanke er lidt uhyggelig), som 22 gange i dag har googlet "klamt dyr". Og er blevet ført ind på dette indlæg, som jeg skrev efter at have set "For lækker til love".


22 gange.


Jeg tænker, at enten er der en fejl i google et eller andet sted, eller også har Gustav & Co. fundet min blog. Nu beder jeg bare til, at det er førstnævnte...

Juleblog, 23. december

Juleblog-legen spørger: "hvad laver du i dag?"

Og jeg svarer, lettere nedslået: "jeg er på arbejde".

Det var dét blogindlæg. Glædelig Lillejuleaften!

....


........

Ej.  Det er for tyndt. Lad mig i stedet fortælle, hvad jeg ville lave, hvis jeg ikke sad her på min pind. 

Jeg ville da se togfjernsyn på DR. En loko-fører har fået selskab af kameramand, eller muligvis kun kamera, på turen København H-Frederikshavn. Lidt ligesom da NRK viste Bergens-banen, men så vidt jeg kan se på "for-filmen" på mindre ambitiøst niveau. Men altså, tog er tog, så jeg ville i hvert fald have det kørende i baggrunden. På min sædvanlige strækning fra Vejle op til Århus ville jeg sidde som på nåle, for at se nogen af de gamle nedlagte stationsbygninger jeg hver dag kun lige får et hastigt glimt af gennem sidevinduerne. Og så ville jeg se, om jeg kunne regne ud, hvornår vi passerede det nedlagte trinbræt med det fabelagtige navn Eriknauer.

Eriknauer :-)

Så ville jeg også sørge for at følge med, når toget kørte nord-ud af Århus, så jeg kunne se det drøne forbi ved det ligeledes nedlagte trinbræt ved Mundelstrup, thi jeg har boet lige i nærheden af det; så tæt at jeg i de stille nattetimer kunne høre et og andet tog drøne forbi.   Den fine jernbanebro i Aalborg måtte heller ikke gå min næse forbi.

Nå,den bliver nok genudsendt, eller i hvert fald lagt på dr.dk.

Kronjyden

(håber jeg - billede lånt fra wikipedia)

Besøgsven

På TV2 Fyn var der et indslag om Røde Kors besøgsvenner her til aften.  En fredelig mand i tresserne var blevet besøgsven for en dame i halvfjerdserne. Og det var en stor succes.  De var ikke blot besøgsvenner; de var rigtige venner.  Han sad næsten med tårer i øjnene og fortalte om, hvor nært de stod hinanden. Hun var rigtignok en dame i egen sovs, skrap og med meninger og utallige cigaretter.  "Nu tager du mig jo ikke fra min gode vinkel", sagde hun til tv-fotografen.  Ude i haven havde hun et drivhus, "men jeg kunne jo slet ikke nå at spise alle de tomater, og han har jo ikke noget drivhus, så nu bor hans tomatplanter til leje i mit drivhus, det er så smart".

På klingende fynsk kundgjorde han at "så længe vi u'ånder. Og indånder.  Vil vi være venner".

Hun: "ja. Eller, i hvert fald til tomaterne er modne"

Se, derpå kender man et rigtigt venskab! :-)

@ N ~  ee ~ R ~ and the other chosen ones ;-)

The Red Cross do other things than save lives in Sudan. Here in Denmark, they come to the rescue of elderly people who are lonely.  You can go to your local Red Cross office and sign up to be a "visitor friend" (expats in DK - better translation, pls?). And then you go and visit your designated OAP every week or every fortnight or whatever you agree on.
There was an interview on local tv today, about two such persons whose Red Cross-initiated arrangement had evolved into a real friendship.  The "visitor friend" was a quiet man in his sixties who described with great emotion how close they were. The "lonely elderly person" was a feisty 70-something-year-old lady who berated the photographer for filming her from the wrong angle.  She had a greenhouse in her garden "but I couldn't keep up with all the tomatoes. But he doesn't have a greenhouse, so now I let his tomato plants grow in my greenhouse; it's a very neat arrangement".


At the end of the interview, he said (in a wonderful local dialect): "as long as we breathe out. And in.  We shall be friends"


to which she added: "yes. Or, at least until the tomatoes are ripe"

- And that, my friends, is how you recognize a true friendship :-) 

 

Hvem der bare havde en håndfuld fridage

TV oversigten for NRK2.


Hurtigruten, Hurtigruten, Hurtigruten. Efter samme koncept som da de sendte Bergensbanen, som dog kun tager omkring 6 timer om turen fra Bergen til Oslo. Hurtigruten tager 5 dage om turen fra Kirkenes ned til Bergen.


Jeg kunne så godt tænke mig at tage den tur. Medbringende en kæmpe stak bøger, hyggesokker, og et kamera.


Men en mini-ferie foran fjernsynet kan også gå an. Har bare ikke NRK2...

Ralle

At jeg ligger lidt lavt på overskudsskalaen i øjeblikket, er muligvis kommet til at skinne igennem her. Altså, selv om jeg jo ikke klager. Oprejst pande. Stoisk. Can-do-attitude. Alt det der.


Men der må være grænser for inertien. Det mærker jeg nu, på min sjæl. Og på min faldne underkæbe, og mine øjne som er blevet helt tørre af at have være spærret så meget op.


Jeg kom nemlig til at se TV3. De sender godt nok bizart TV, men indfanget blev jeg. Flere timer, smuldret væk mellem fingrene på mig. Troede ellers ikke vi havde den kanal, men der kan man bare se. Og det gjorde jeg så. Først Luksusfælden. Og herefter For Lækker til Love.


WTF?!?!!


Altså, Luksusfælden har jeg set et par gange før. Og den har samme effekt på mig hver gang.  Som en paralyseret kanin sidder jeg der og stirrer ind i lyset, mens skeletter, ubetalte regninger og inkassobreve vælter ud af folks skabe. For de har jo ikke fået fåking kørekort for at tage bussen, man fortjener hestekræfter&alufælge, og man skal jo have det lidt hyggeligt bare engang imellem, så 4000 kroner på takeaway er vel prisen man må betale.  Nu kaldte min gamle kæreste (altså, min tidligere kæreste. Jeg dater ikke pensionister (ikke nødvendigvis af princip; det er bare ikke faldet sådan ud :-)) mig for Skotten, så det kommer næppe som nogen overraskelse at den slags programmer faschinerer mig uendelig meget, på den inderligt konfliktfyldte måde. 


Men så. Så blev jeg hængende på den afsindigt-irriterende-kanal-hvor-der-er-reklamer-HE-LE-tiden. For lige at se hvad det der For Lækker til Love gik ud på.


Igen sad jeg dér, med stoooore øjne. Og bær lige over med mig, mens jeg igen tager den lette udvej og lader det meste af blogindlægget bestå af andre menneskers guldkorn.


På den zpontane skitur:
"jeg synes det er hyggeligt at vi kan gå og kalde hinanden Baby [Bæbbæ], i stedet for at det skal være så formelt med fornavne og efternavne og sådan"  (det er aldrig gået op for mig præcis hvor stiv og formel jeg er, med min insisteren på at bruge folks fornavne)


"Jeg har forberedt en lille overraskelse"

"Kan jeg ikke få et lille hint?"

"Jo, det har noget med min nationalitet at gøre."

"Nå, igen?"

"Ja, jeg kører meget i mit eget tema" (glem hvad jeg sagde, de ER jo fulde af selvindsigt)

Til fødzelsdagsfesten, mens alle drengene får ordnet hår af den til lejligheden bestilte frisør:

"Min moster skriver tillykke med fødselsdagen, og hun inviterer mig på besøg i Dubai og hun betaler det hele. Altså, jeg har altid fået store gaver. Så .... det er da en stor gave, men altså. Jeg har fået store gaver før"    (kan godt se at min egen reaktion -hvis nogen skulle føle trang til at invitere mig til Dubai med alt betalt- helt sikkert ville falde i kategorien uncool)


Hos terapøjten:
"En af dine udfordringer er at blotte dig."
"Altså mener du min krop? Fordi, no problem!"

"Han lavede sådan nogen virkelige dybe lyde [under massagen]. Jeg ved ikke om det var fordi han tænkte sådan, mmmh, guffe-guf" 

På dizko:
"jeg har set dig 3 gange i aften tror jeg" 
"Ja, jeg har også set dig."
"Har du set mig?"
"Ja."
"Amn det er godt. Jeg er også sådan en man lægger mærke til"   (og ved I hvad hun svarede? "jaaaa", og hun smilede endda imens.  Tænk hvis det havde været mig. "Ja, jeg har også set dig. Du er jo Tordendragen Hansen")


Alt sammen helt helt blottet for selvironi.  Det var ganske fantastisk, og også (mere end) en lille smule skræmmende.


Jeg synes af og til jeg mangler lidt i lækkerhed. Men snart kan jeg komme til at dufte royalt godt. Min yndlingskongelige lancerer nemlig eget parfumemærke!

Hvasså Angriiii, er jeg mon for lækker til din parfume?

Den som tisser i bukserne

Jeg er blevet indfanget. Først af Downton Abbey på DR1. Jeg er til fals for store godser og tiden før første verdenskrig. Da især hvis handlingen finder sted i England (min første kærlighed, fra længe før jeg satte fødderne på amerikansk jord).

Men også af Den som dræber på TV2.  Fordi jeg elsker mekanismerne i opklaringsarbejdet. Fingeraftrykkene. Tankespindene og slutningerne.

Eneste problem er, at jeg er decideret uegnet til at se den slags serier.  Det er nemlig ikke for ingenting at Kærestes iranske kælenavn for mig er Jujeh - som betyder Kylling...

YOURS TRULY

There's a new (Danish) TV series that I fear I'll become rather addicted to.  My only problem is, it's scary and I am so unsuited to watching anything scary on TV.  Heart racing, palms sweating, regular cries of "oh no!!!". Much better for me to watch the period drama series Downton Abbey.  It would seem my days of "oh but I very rarely watch television" are over...

Pre-World War I England - oh, we likes

What I watched on TV tonight

Why, college basketball of course! Am pleased to report the right team won!

Der bliver lidt stille her de næste par dage - det virkelige liv trænger sig på! Vi skrives ved når I mindst venter det.

Am I now officially a Jayhawks fan? Are crimson&blue my new favourite colours (or, favorite colors)? Will I keep blogging regularly when I go home? And will you be here when I get back?? Oh, I do hope so!

If I'm a bit quiet here over the next few days, it's just Real Life getting in the way. Stay tuned, and please keep sending comments (I luuuurves)

Salvation thru televison

Fra tid til anden går jeg i kirke. Ikke hver eneste søndag, men i hvert fald oftere end til jul og påske. Jeg har ikke været i kirke herovre, men frelsen har jeg alligevel modtaget - lige her på mit schmotelværelse! Ja! Jesus var her! Ikke i egen høje person, men gennem Hans talerør, som vist nok hedder Joel Osmond.

Jeg vågnede ganske hurtigt da denne fotogene mand tonede frem på skærmen og fortalte mig at Jesus ELSKER MIG og hvis nogen er ude efter mig skal jeg bare holde ud, for før eller senere vil jeg ende med at have DOBBELT SÅ MEGET som dem (nåede ikke helt at finde ud af hvad jeg får dobbelt så meget af, men det er helt sikkert noget godt)

Jeg har set ham andre søndage, han trækker et pænt stort publikum skulle jeg hilse og sige; jeg tror de optager programmet i en sportsarena.

...men også i mit lokalområde kan man trække folk til - see!

Som regel er det nu kirkegårdene der tiltrækker mig (ja, jeg går tur på kirkegårde) og sådan en har jeg besøgt for nylig.  Det var umuligt for mig bare at gå forbi ...

Seen from the road - wouldn't you want to

take a little detour?

Somewhat neglected (I like that :-)

I don't know what poor Thelma Brown did to

deserve a stone with reversed N's....

a-HA!  A freemason!  I have been reading and

re-reading my Dan Brown, so I was not the least surprised

to see THIS:

Little stones with a funny symbol, 3 or 4 of them,

scattered round the freemason's grave.

Am surely on the verge of unveiling some ancient

mystery... stay tuned! :-)

For the one and only American fan:  I have found that going to church is not necessary over here. Salvation can be found on my TV! Every Sunday, the Lord sends His messenger, the always-smiling Joel Osmond into my schmotel room to tell me that Jesus loves me.  That is most kind of him.  However, I still prefer taking a walk in a nice old cemetary to attending a service in a sports arena, but that's just me....

Blandede bolcher

It's work, work and work æ hiele daw. Ind imellem tager mine søde kolleger sig dog tid til at udvide min horisont, primært på det kulinariske område (for hvilket, læs: fastfood & sweets) og i dag måtte jeg anstrenge mig ganske meget for at beholde mit straight face, da jeg blev præsenteret for denne slikkepind:

The BLOW POP

Er det mig, eller er det liiiiidt naughty?

If it's me, I blame Nik&Jay

Efter arbejde skulle jeg lige handle lidt ind, og I har godt nok været med mig på indkøb før, men til ære for min søster og Linda, som begge går i lykkeligt selvsving når de står foran en amerikansk mælkekøler skal vi lige have dette billede med:

Der er ingen yoghurt,smør eller ost i den køler. Døren til højre er fløde, resten er mælk. Yoghurten kan anes i næste sektion, helt ude til venstre for de to mælkekøbere.

Aaaaah! Et smukt syn!

Jeg glæder mig til weekenden - en flink kollega har inviteret mig med til St Louis som ligger i den modsatte (altså østlige) side af Missouri. Jeg har faktisk været der en gang tidligere - sidste år skulle jeg flyve Chicago-Kansas City, men skæbnen ville at der var tåge og alskens forhindringer og fly nr. 1,2,3 til KC blev aflyst. Jeg var lidt i knibe, for dels skulle jeg lige forbi kontoret og sige hej før jeg skulle hjem til Danmark og, nå ja, jeg skulle jo netop hjem og mit fly hjem gik fra KC næste dag.  Så ved hjælp af smisken og slesk tale lykkedes det mig at blive booket om til St Louis, og så lejede jeg en bil og drønede tværs over Missouri og nåede lige præcis det hele.

Men jeg nåede overhovedet ikke at se selve St Louis, ej heller byens vartegn:

The Gateway Arch blev bygget i 60'erne til minde om The Louisiana Purchase, da USA (som dengang var noget mindre end i dag) købte det meste af Midtvesten af Frankrig - således også Missouri. St Louis kalder sig da også gerne the gateway to the West, så der skal nok være en masse spændende historie at snuse til.

Flinke kollega har rent faktisk fødselsdag på lørdag, så det er noget med familiebesøg og barbecue (dry rub, hvilket jo er en ganske anden skole end barbecue sauce; jeg vil virkelig forsøge at strikke et blogindlæg sammen om det men det er noget af en videnskab - og på disse kanter nok nærmere en religion). Efter sigende er familien so excited over at jeg skal med, jeg håber virkelig jeg kan leve op til forventningerne og være bare lidt spændende! Anyhoo, hvad giver man i gave? Som ikke er købt i Walmart? Og som er sådan lidt særligt?  Jeg fandt faktisk noget i Walmart, og nu er det her en krea-blog (følg med i morgen, hvor det måske er en modeblog).  Damen eeelsker gingerbread men og hun går tit i sweaters med sådan nogen små gingerbread figurer på. Så jeg har krea-fremstillet en helt personlig lille gingerbread man:

Lidt udenfor sæsonen, men en lille jule-voodoo-dukke kan man vel altid bruge?  Jeg tror ikke jeg får tid til at lave gingerbread lady også, men vi får se.

Mens jeg sad og var kreatziv rullede American Idol over skærmen. Det er på onsdag + torsdag og det er første gang jeg har fået det set. Jeg er ikke så vild med X-Factor mere, men jeg ved da hvem der er på holdet i år.  Så her er DK vs US:

DANMARK i røde trøjer                      USA i meget dyrt tøj

Thomas Blachman                             Steven Tyler fra Aerosmith
Pernille Rosendahl                            Jennifer Lopez
Ham der med grinet                          En eller anden dude som jeg ikke kender

Alt er jo bare større herovre. Også følelserne (mange tårer undervejs). Og anstrengelserne for at skille sig ud i den noget større mængde. Ham her prøvede virkelig hårdt:

En mand, klædt ud som en bil. Jeg fattes ord.

Desværre fattedes han sangstemme, og måtte gå igen. Han havde lidt problemer med svingdøren:

Min helt personlige udgave af Groundhog Day

Kan I huske filmen med Bill Murray? Den hvor han sidder fast i et time-loop og oplever samme dag igen og igen og igen? Jeg var bange for at det var ved at ske for mig.

I går aftes faldt jeg i søvn mens Grease rullede over skærmen. Den fangsy, karaoke'de version af filmen hvor der er tekster på til sangene:

I morges vågnede jeg, tændte TV'et - og så dette:

Aarrgh! Lidt angst for at sidde fast i et Grease loop. Må ikke gå glip af i dag, der står basketball på menuen (se, altså - ikke deltage i....)

Nå ja, og så gjorde karaoketeksterne også, at jeg én gang for alle fik fastslået, at de virkelig synger "You're the one that I want". Har altid hørt det som

"YALLA WALLA LA WAU"

                               ("you'rethe                      onethat               I          want"              -see?)

(prøv selv efter, inde i hovedet. Ikke højt. Ikke hvis der er andre i nærheden, i hvert fald.)

Nogen der ved om Mie Molkte og Lai Yde stadigvæk er kærester???

Sidder i sofaen og stener Vild Med Dans, sammen med knap halvdelen af Danmarks befolkning (den anden halvdel ser nok Talent 2010 vil jeg tro).  Og tænker, at nu er landet vel efterhånden ved at være støvsuget for hhv ukendte talenter og Kendte Talenter m/Indre Dansemus. Er det bare mig, eller trænger vi ikke til at købe et nyt underholdningskoncept?  Robinson kan jeg ikke rigtig udtale mig om, for jeg har aldrig haft TV3, men jeg kan da se, at både det og Fangerne på Fortet kører endnu. Altså. Come nu lige on - selv Lykkehjulet blev aflivet efter en vis årrække og det er jo ikke fordi trenden generelt går i retning af at man bruger tingene i mange år (her tænker jeg ikke kun på TV koncepter).  Selv om jeg generelt går ind for bæredygtighed og genbrug, ønsker jeg mig noget nyt TV.

Mens de tænker over hvad det er vi skal se, kan de passende køre et lille loop med River Cottage, Nigella (jamen jeg elsker bare når hun swooner over smeltet chokolade), Two Fat Ladies, nogen BBC-haveprogrammer og andet hyggeligt TV. (KH Erna)