Showing posts with label snow. Show all posts
Showing posts with label snow. Show all posts

Thursday, 10 March 2011

Forårstegn

Af og til er det jo nærmest forbløffende hvor meget USA og Danmark minder om hinanden. Jeg mener, se nu bare her:
















Nærmest umuligt at gætte hvad der er Walmarts parkeringsplads og hvad der er rutebilstationen i Århus, ikke (hvis ikke det var for bilerne i baggrunden samt det faktum at alt jo bare er større derovre, incl. de klamme snavsede snebunker :-) ? Og sådan er verden så lille.

Men foråret er på vej, jeg føler det i mine knogler, og lige om lidt er det PÅSKE.  Forleden købte jeg for 10,- nu-skal-det-altså-være-forår og de gør deres arbejde smukt:


Bemærk venligst hvorledes jeg zoooomer ind på de pæne blomster, det pæne lys, og den næsten pæne frugt, så man slet ikke kan se,at der i baggrunden befinder sig en kuffert som stadig ikke er pakket helt ud. Man kan heller ikke se, at der på spisebordet ligger en dug som med sin mørkerøde farve ser decideret forkert ud på denne årstid, men som jeg ikke kan komme til at skifte før jeg tackler de bjerge af post og papirer, som ligger oven på den.  Jeg har også panoreret væk fra det lille bord lige til højre for mig, hvor der ligger en stak blade og DVD'er som trænger meget til at blive ryddet op væk.  Derfor ved I slet ikke, at det øverste blad er BoligLiv's juleudgave, og at DVD'en er ELF (er slemt fristet til at se den...men lader være. Har meget streng politik om jule-DVD'ers velfortjente hvileperiode eftersom de kører mere eller mindre non-stop i december....)

Så der er løse ender der skal bindes, men det varer liiige lidt. Har ikke sindssygt meget tid i øjeblikket eftersom jeg kollapser sådan ved en 20-20:30 tiden om aftenen. Tror jeg er nødt til at bede om nye arbejdstider (10-14 vil være passende), så jeg kan nå at få mit søvnbehov dækket og stadig have et liv.  I weekenden er der min fars fødselsdag, et venindebesøg, og hvis jeg er heldig, en visit til Hitteniecen (hun er søster til Hittemissen, så det må vel være det hun hedder?). Men eftersom jeg er så forkølet har jeg lige bedt hendes forældre melde tilbage om de nu virkelig vil have besøg af mig.

Vil så nødig være den onde Hittetante, der hostende og snøftende flår barnet op af vuggen mens jeg brøler "hun skal hærdes, skal hun"

@N - still here?? I am! Only just, but here.  As is my half-unpacked suitcase.  The table cloth that has a very December-y colour. The ELF DVD on the table.  And my daffodils, which I very cleverly photographed very close up, so you can't see the mess in the background :-)

But the unpacking must wait, as my top priority (aside from blogging and baking pancakes - yes, I'm having pancakes again today) is sleeping. Preferably 10 hours every night.  So I'm going to apply for a new work schedule, something like 10am-2pm, so I can have a social life as well.  I don't expect that to be a problem.    This weekend is my dad's birthday.  I'm also supposed to go visit my friend who produced a baby while I was away.  The only thing is, I still have a terrible cold, so I've asked her if she's really sure she wants to see me.  I prefer to be the nice, popular aunt - not the one who sputters and coughs and yells "baby needs to build up her immune system"

The top two pictures are American and Danish snow, it's amazing how similar it is, isn't it?  So very....grey. But spring is springing - right here in my garden:

Futtegækker

Wednesday, 2 March 2011

Happiness at the bottom of the glass

Today I have consumed, in no particular order (and not simultaneously, I hasten to add):

1 can of diet pepsi
½ bottle of white wine
my very first root beer float
- and Nyquil.

So far, I still don't feel my usual meee-ow.
So dear cold/flu/whatever it is that's sneaking up on me: Please go away. I do not have ze time.


Nyquil. It's green.  Eurgh!! :-(
PS - Ibs, this was what my sad little heart
settled on yesterday in the cereal aisle. Tiny samples ftw!


Behold, my very first root beer float. Which
tastes a lot better than it looks.
Occasion? March 1st. Today, the March Madness begins
(college basketball tournament)


Oh, and speaking of March 1st: Today is the first day of spring, yes?  Which means it is also time for the snow to go away. I love winter and snow, and very rarely moan about it (do I?) but really, when it turns the colour of Ye Olde Ashetray, it has clearly outstayed its welcome. So, please, be off with you - but do come back in December!!!

Friday, 25 February 2011

En streg i regningen

Kollegamiddag er udskudt. Kan I huske at jeg for en uges tid siden skrev om det dejlige havevejr vi havde herovre?  Hvis ja, kan I så også huske at jeg skrev at det kunne ændre sig ret pludseligt? De sidste par dage har været sådan lidt blah, ligesom det kan være i Danmark. Gråt og intetsigende.  I dag gik det i løbet af ret få timer fra det her:

Hagl. Af den fjendtlige slags som gør ondt (grrrr)





Det var decideret svært at se vejen...


... men da en modkørende kom en anelse for hurtigt (hvilket faktisk ikke var særlig hurtigt, men alt er jo relativt) ud af en parkeringsplads og snurrede helt rundt foran mig, var jeg dog ikke i tvivl om at han var ved at invadere my personal space. Eller i hvert fald my personal vejbane. "Jeg hviner hvis du rører Lille Røde" hvæsede jeg, men alt gik godt; sneglefart er det nye sort, eller muligvis det nye hvidt. Jeg kom godt hjem, og det håber jeg også han gjorde.

Så jeg ringede til kollega og sagde at hun skulle køre lige hjem. Nu er det meste af Ghormeh Sabzi'en i fryseren; resten er i min mave. Hvem skulle nu have troet at iransk algesuppe skulle blive min livret? Men det er det altså. De har ødelagt mig, Kæreste og Svigermor. Ammenam!

Der gøres ellers ihærdige forsøg på at omvende mine smagsløg. Barbecue er jo Konge heromkring. Men Chili-retter er også i høj kurs. Førstnævnte kan jeg godt li', sidstnævnte skal godt nok være i den meget tøsede ende for at jeg ikke får sved på panden. I dag var der lejlighed til at prøve lidt forskelligt på arbejdet:



Det interessante ved det her er sådan set ikke Chilien, eller maden i det hele taget. Det interessante er, at det er til velgørenhed. Folk lavede forskellige retter og havde med på arbejde, og indtægterne gik så til velgørenhed.

Jeg har lagt mærke til det flere steder, og nu må I sige til hvis jeg tager helt fejl, men mit indtryk er, at folk herovre engagerer sig meget mere direkte i forskellig velgørenhed, typisk noget lokalt noget. I Danmark giver de fleste af os et bidrag ved de store landsindsamlinger, og nogen melder sig også som indsamlere eller melder sig ind i f.eks. Red Barnet, men generelt er det vist det niveau vi er på, er det ikke?

Herovre er sådan noget som det ovenstående Chili-arrangement meget mere almindeligt. Jeg hørte om en gruppe af venner som - i stedet for at udveksle julegaver - lavede det de kalder et food-run. Hvilket groft sagt gik ud på at de indsamlede mad (altså, konserves, ris, sådan nogen langtidsholdbare ting) hos kolleger, i butikker og andre steder, og så delte det ud til nogen "less fortunate".  Andre er engagerede i forskelllige organisationer på det college de gik på (i Danmark er det vist først når man er blevet rig, at man donerer til sit gamle uni så de kan oprette nogen legater, er det ikke? I dunno, jeg har vist ingen rige venner. Det er da en fejl)

Her er et andet eksempel:



Den lokale pizzabiks! Hvis jeg boede der, ville jeg da spise pizza hver mandag!

The special edition: I am home alone. When I was driving home from work and had real difficulties seeing the road (but no difficulties seeing the car that skidded across 3 lanes as it came toward me; fortunately nothing happened and my wonderful little car crept home safely), I decided it might be better to postpone the Persian dinner. So here I am, writing to you! Bet you're grateful.
They had a "chili for charity" thing at work today - my impression is that Americans tend to involve themselves more directly with different (usually local) charities than we do in Denmark. We are happy to donate at collections, but for most of us, that is as Good as we get.
Do you think that is right, or have I just been fortunate enough to come across a lot of Good people?

Wednesday, 2 February 2011

In the thick of it

Lille Midwestern tip til når vejrudsigten siger freezing rain: vip vinduesviskerne op så de ikke fryser fast til forruden og går i stykker når du gør dem fri. Det gjorde jeg i går, se lige hvor jeg integrerer mig:


Billedet er som sagt fra i går. I dag lod jeg bilen stå - det var OK i morges, men der er nok faldet 30cm sne i dag her hvor jeg er (vi slap med andre ord billigt, der er flere steder der har fået over en halv meter. Siden klokken 10 i formiddags (den er 20 nu).)  Sneen i sig selv er nok til at have med at gøre, men det blæser så meget at jeg næsten tabte pusten da jeg kom udenfor, så det fyger helt vildt. Tak til kollega med SUV, den har en god frihøjde og firehjulstrækket er også nyttigt når vejen kun lige akkurat kan anes.

Man tror det næppe men der befinder sig en
highway ude i siden af billedet, til venstre
for den lave mur

Måske det er nemmere at visualisere,
hvis vi zoomer ind på muren og lader en
18-wheeler drøne snegle sig forbi.


På vej hjem

Jeg gad godt vide hvordan varmeapparaterne har det på Hilton i dag. Her på schmotellet har de det ikke just fantastisk.  Noget med at sneen fyger ind nogen uheldige steder. Aircon-dimsen larmer som en gammel traktor når den kører så jeg har den mest slukket men det bliver køligt om natten, så jeg har på ægte pionervis været henne i receptionen og charmet mig til ekstra tæpper (de kører jo ikke rigtig med det der "dyner" herovre).  Det bidrager ikke alene til "jeg-bor-her-sådan-rigtigt" legen men også til den nye leg: "jeg-er-en-nybygger-på-prærien-midt-om-vinteren", kraftigt inspireret af Laura Ingalls Wilder.  Nå ja, og så bidrager det også kraftigt til at holde forbruget nede. Jeg, der ellers er den inkarnerede anti-shopper, har vist alligevel et købe-gen. Det må være Indre Lecia.

For dem der bekymrer sig for om jeg nu får noget godt at spise (der er en faster eller 2 i læserskaren) kan jeg berette at aftenens menu var überyummy og kraftigt anbefales til dovne kokke: hakket løg og hvidløg steges gyldne i temmelig meget olie/smør - panden er nonstick og et sandt mareridt at gøre rent hvis noget brænder fast; verdens bedste undskyldning for at bruge riiiiigelig smør - nogen broccolibuketter steges med et par minutter, og til sidst vipper man en risrest fra i går i og varmer det med. Overraskende lækkert og meget godt at spise foran TV'et (see, integratin' again!). Især når det efterfølges af milk & cookies :-)

Tuesday, 1 February 2011

Blizzard Warning

Det er glat nu. Jeg vil ikke kalde det isslag, for det er ikke alle steder - men glat, det er det. Bilen var helt iset til da jeg (klokken senere end jeg brød mig om) havde fri fra arbejde. Ikke rim, is.  Jeg sneg mig hjem og alt gik godt.

Men i morgen kommer der sne. Jeg kigger på vejrudsigt, og lige nu er det ved at bygge sig op så langt væk som Albuquerque, New Mexico. Den snestorm skal hele vejen til New York, og Kansas City er lige på vejen. Vejrudsigten siger helt op til 20 inches, hvilket min online converter får til en halv meter (nøjj....) men jeg gætter på at vi får omkring det halve her. Det er også rigeligt for den røde bil som er mange gode ting, men ikke høj, så jeg får et lift af en SUV-kørende kollega i morgen og onsdag. Det skal nok gå.  I hvert fald bliver det ikke så slemt som her:


 
Minot, North Dakota December 2010

Saturday, 11 December 2010

HURRA & ÅH NEJ

Vi tager lige "åh nej" først og får dét overstået. Tøvejr midt i december? Regn?????   Ze Christmas Nazi iz not pleased...

Og nu til HURRA, som der jo heldigvis er meget mere årsag til. Det er, mindskede snemængder til trods, stadig midt i juletiden og den er stadig relativt hvid. I dag er der en julefrokost der kalder, med jænne gu'e mennesker. Og da jeg stod op tidligt i morges duftede min stue simpelthen så dejligt, af julerøgelse, gran og peberkager. Og vi har ikke engang fået juletræ endnu!! Åh,hvis jeg kunne hælde juleduften på flaske så gjorde jeg da helt sikkert det!!!

Læg dertil at jeg har julehyggelys på timer så de er tændt når jeg står op, og min lille morgenlykke er helt sikkert i hus.  Skal på forhånd lige undskylde hvis billederne er lidt slørede; det er halvmørkt og jeg brys mig ikke om blitz. Nå ja, og så er jeg jo så jule-ivrig at jeg bliver helt shaky; det må jo kunne ses...








Mere HURRA, har ikke mødt nogen sure buspassagerer siden sidst; har endda delt en spøg med en rutebilchauffør, har bagt jødisk honningkage til min kollega OG tilsyneladende sluppet heldigt fra det (har desværre ingen kolleger af jødisk afstamning så rigtig verificeret er den nok ikke, men den smagte godt). Og nu er det tid til mere billedspam; de længe ventede peberkagehusbilleder kommer nemlig HER:







Work in progress.  Vinen tjener et helt fornuftigt formål: stabilisering



Det var altså et hyggeligt juleprojekt!! Alt i alt tog det 5 dage, men det var fordi jeg lavede dejen den ene aften, bagte figurerne den næste, tog til julefrokost den 3. osv. osv. - men det var jo også vigtigt at tingene nåede at tørre helt, havde jeg læst. Moster Klid lavede et sidste år og i år - man kan godt se hvor jeg har tyvstjålet inspirationen; man kan også godt se at vi ikke er i heeeelt samme håndværksmæssige liga, men det betyder absolut ingenting. Hyggeeeeeeeee!!!

Wednesday, 20 January 2010

Stadig vinter

I bussen på vej til arbejde havde jeg glæden og fornøjelsen af at høre 2 passagerer brokke sig over vejret. Essensen syntes at være, at "nu har vi jo haft hvid jul, så nu må det godt forsvinde".  Men altså. Det er jo januar.  Hvis sneen forsvinder nu, bliver den afløst af regn&sjap&gråvejr.  Det er da dejligt for en gangs skyld at have sådan en rigtig, ægte vinter!!  Desuden læste jeg forleden i en gratisavis at sneen virker som lykkepiller, så det må være ganske vist.  Men det er nok ikke alle der er lige modtagelige...

Så lagde jeg også mærke til en pudsig ting - af og til drøner bybusserne gennem byen på vej til en af busgaragerne.  For ikke at give os frysende passagerer ved stoppestederne falske forhåbninger, står der meget betænksomt IKKE I RUTE i "panden" på dem.  I Norge betyder det FORSINKET, og så kunne jeg fnise lidt ved tanken om troskyldige norske turister som på deres færden rundt i Århus ser op til flere busser, som højt og larmende reklamerer med at de er forsinkede.  Os, der til dagligt har vores gang i de gule bybusser, er ikke forbavsede.