Og når man kigger på vejret, gennemsnitstemperatur, gennemsnitsnedbør, osv., så ser det også meget middel-agtigt ud.
Men jeg skal da lige love for, at manden som lå med hovedet i en fryser og fødderne i en stegeovn og sagde "gennemsnitligt har jeg det lige tilpas" havde fat i noget. Det er ikke mere end 2 uger siden vi havde snestorm, ½-1 meter sne, minus 25 grader og frøøøøs. I sidste uge var det bare skidekoldt. Og her til aften lod jeg min jakke ligge i bilen da jeg skulle ind og handle ved 20-tiden, fordi det var så varmt. 15-16 grader, og lun vind. Er det ikke vildt? For nogen dage siden steg temperaturen næsten 20 grader på et halvt døgn, og det er slet ikke usædvanligt siger de kloge lokale. Jeg har oplevet det hjemme også, men jeg mener da ikke det er almindeligt. Eller tager jeg fejl?
Herovre svinger det i hvert fald meget, vejret. og det er helt normalt. Noget med den der midt-i-det-hele-beliggenhed, og ingen hav eller bjerge til at hive i den ene eller den anden retning. Arktisk luft fra Alaska og Canada blæser lige herned, og varm luft fra den Mexicanske Golf puster sig herop fra syd. Så det kan ændre sig temmelig meget. Og i dag har det været det skønneste havevejr - men underligt nok dufter her ikke så meget af forår endnu. Det synes jeg det plejer at gøre hjemme. Men det er nok fordi foråret dufter anderledes herovre, eller også er deres træer og buske bare klogere end de danske som springer ud i utide og får TV2's reportere til at spæne rundt i Kongens Have og levere breaking news om at nu blomstrer kirsebærtræerne alt for tidligt igen, og hvad skal det ikke ende med.
Men det kan jo være at det midtvestlige forår er af den type der kommer som en tyv i natten, så man den ene dag har fingrene helt nede i jorden for at se, om der dog ikke snart kommer krokus og den næste dag er der påskeliljer overalt. Vi får se, hvis det altså kommer mens jeg er her. Det har lige fået en ekstra chance, for den amerikanske hund fik lov at beholde kødbenet (that would be me) lidt længere. Til gengæld har den danske hund fået lovning på mig om morgenen (= eftermiddag dansk tid), så jeg får nogen skizofrene arbejdstider de næste par uger; til gengæld satser jeg pleaser-agtigt på at alle er glade. Jeg er også glad, for jeg kan mærke at jeg bliver dygtigere af at arbejde under fremmede himmelstrøg - jeg håber bare at al klogskaben kan overføres til mit arbejde i Danmark (er ikke nødvendigvis tilfældet - tingene fungerer ikke ens på begge sider af dammen) og at jeg kan finde ud af at dele det med mine kolleger.
Til gengæld kommer jeg hjem i goooooood tid før the tornado season begynder, det er I nok allesammen glade for (ikke?). Jeg så noget fjernsyn om det forleden; det var mægtig spændende men også lidt ligesom at læse et lægeleksikon hvor man pludselig har alle mulige symptomer. Lige med et syntes jeg det blæste sådan, og var der ikke lidt mange skyer i det nordvestlige hjørne (som om jeg lige ved hvor nordvest ligger... altså, der var jo skyer, iggå, så jeg kunne ikke se solen -ahem...).
Heldigvis kunne de så fortælle lidt om hvad man skulle gøre, og man skal i hvert fald ikke prøve at køre fra tornadoen. Så vidt jeg kunne regne ud ville jeg stå mig bedst i at gemme mig i badekarret med en madras over mig. Har kigget på madrassen, og på badekarret, og på døren, og på madrassen igen, og vurderer at jeg nok kommer til at droppe det med at hive madrassen med ud på badeværelset. Spaghettiarme + smal døråbning = tornado brasende tværs gennem hotelværelse mens jeg satser på at den der amerikanske konvolutopredning er nok til at holde mig ved jorden.
Sådan skal en amerikansk seng redes, folkens!
Ikke alt det der dynepjat, og så skal tæppet
foldes så stramt om madrassen, at den
person som skal sove der, i ganske høj grad
føler sig som et meget tykt brev i en virkelig
smal konvolut.
For at gøre vejr-noiaen lige en tand værre, fortalte TV-udsendelsen også om et andet vejrfænomen som jeg slet ikke kendte, som er farligere og mere uforudsigeligt end tornadoer, og som de naturligvis også har lige her i midten af Guds eget land - the micro burst. Et meget lokalt, meget kraftigt vindsystem, som ikke suger luften OP (som tornadoer) men derimod NED. Så meget NED, at det har været skyld i flystyrt. Gah!
SLAM! Tænk hvis Lille Røde holder parkeret lige
under sådan en vind. Så bliver den Lille Frisbee.
Missouris placering midt i tornado territory - heldigvis
ikke i de røde områder meeeen en
ildevarslende gul-orange kan også være spændende...
No comments:
Post a Comment