#fridayreads

Forlaget Gyldendal har et ualmindeligt charmerende social media team, som hver eneste fredag tweeter noget i retning af "tid til #fredagsbog  -  hvad læser du i dag, og hvorfor er det så godt, så godt?"  - og så byder temmelig mange mennesker ind med hvad de læser i øjeblikket, så man kan blive lidt inspireret.

For mig er ikke alene #fredagsbog men i det hele taget #togbog en meget vigtig ting, eftersom jeg jo tilbringer lidt under en time på diverse perroner og i tog 2 gange om dagen, 5 dage om ugen. Så jeg slæber en del litteratur op og ned ad den østjyske længdebane i løbet af en arbejdsuge.

Jeg er ikke den eneste.  Således var jeg i fredags i selskab med

- Sådan bliver du rig på aktiemarkedet (mon der er et afsnit om Karma?)
- en kæmpe bog om bakterievækster, komplet med virkelig uappetitlige billeder (det var desværre min sidemand der læste den - visse ting har det med at ætse sig fast på den indre nethinde)
- samt Jumbobog 380 (hold op, er der virkelig kommet så mange??)

Billedet nederst er taget tidligere i år. Jeg blev mere end en lille smule forelsket i dette par, som læste Vinden i Piletræerne op for hinanden. Desværre skulle jeg af på næste station :-(

@ N ~ one of the Danish publishing houses, Gyldendal, has a weekly hashtag on Twitter called #fredagsbog - in the English speaking world known as #fridayreads. What's not to love :-)

For me, not just #fridayreads but #trainreads is a major thing. If I don't have a book with me on the train I am not a happy commuter (instead I manically stalk all my friends on facebook, annoyed at how few updates there are at 630AM...)

On the train, most people either sleep, work on their laptops, or are glued to their smartphones. But there are quite a few readers as well.

Last Friday I found myself in good company. In my little group of four seats, I was in the distinguished company of:

- "How to get rich on the stock market" (I hope it has a chapter on Karma)
- a huge book about, judging by the unsavoury illustrations, the growth of bacteria (unfortunately it was the guy sitting right next to me who was reading that one. Some things just can't be un-seen....)
- and "Jumbobog" number 380 ("Jumbo books" are pocket books with Donald Duck and other Disney cartoons. They're not published in England or America as far as I know. I think I stopped reading around the time number 100 was published (had most of them for a while - the first ones are probably collectors' items if they're in good condition, but needless to say, mine aren't))

The picture below was taken on the sly earlier this year. I fell a little bit in love with this couple who was reading "The Wind in the Willows" aloud to each other - sadly, I had to get off at the next station :-(

That moment

...where a fellow train passenger of the hipster persuasion tries to put on his flimsy little hat with a nifty manoeuvre but evidently has same hand/eye coordination as a certain blogger, and ends up crawling around in the aisle trying to retrieve the hat from under a seat... I did my best not to snigger. That was made a lot easier by his extremely low-cut trousers, the sight of which actually made me want to cry more than anything else...

Close encounters

Klokken er ikke engang 8, og jeg har indtil videre præsteret

1- at gå direkte ind i en mands mås, fordi han uden varsel bukkede sig ned på toppen af trappen for at binde sine snørebånd. 

2- at daske en mand i skridtet, fordi jeg kom til at svinge lidt for kækt med armen da jeg steg ud af toget. 

Vi byder velkommen til en efter alt at dømme ganske interessant tirsdag...

@N ~ not even 8AM yet and so far I've managed to

1- walk straight into a strangers bum because he stopped at the top of the stairs at the station and bent over to tie his shoe laces. 

2- hit another guy in the crotch when I exited the train. Not HIT-hit. More like a little nudge because apparently, my flailing arms are like heat-seeking missiles. 

I'll bet that made their day. And I'm wondering what kind of day *I* am going to have. An interesting one, probably. 

Happy Tuesday :-)

Morgen-overvejelser

Når efterår er ved at blive til vinter, og temperaturen er på vej ned: Gud, det er kun 1 grad over frysepunktet - så er det nok glat. 

Når det ér blevet vinter, og det er en relativt mild morgen: næh, det er 1 grad over frysepunktet. Så er det sikkert ikke glat. (Ydpreget logisk. Men det var faktisk ikke glat. He he)

De spiller Panamah i radioen. Gad vide om sangerinden kun har én udtryksform (blodfattig og ret træt)?

Hvordan kan det være, at DSB var über-punktlig i sidste uge hvor der var vintervejr, og til gengæld forsinket i dag hvor det er helt fint?

Til gengæld: bonus for at toget standser så døren er præcis ud for der, hvor jeg står på perronen. Og for at de har sat en af mine yndlings-togførere til at bestyre det (yes, jeg har favoritter). 

...klokken er halv syv, og dette er en brøkdel af hvor min hjerne har været henne indtil videre. Og så har jeg slet ikke nævnt minister-rokade, drømmetydning, tidsforskydning, arbejde, håndværkere, WD-40, og pingviners knæ eller mangel på samme. 

Glædelig mandag!

Posted from iPhone 

18 December - Guerilla Xmas Fanatic strikes again

Yes, julehjerterne er kommet op på stationen igen. Og jeg nåede faktisk ikke rigtig selv at nyde dem mere end en dag, thi jeg holder JUUUUULEFERIE allerede nu. Men min ven Ambrosius har set dem, og han blev jule-glad. Det er alt nok.

Billeder som lovet - mørke og slørede, fordi de er taget med det aldersstegne lyserøde kamera, af en blitz-afskyende fotograf med kolde fingre:

@ N ~ train station decorated for Christmas - check! 

5 December - oh, the weather outside is frightful ...

- but the tree is so delightful :-)

OK, man kan måske ikke se det så tydeligt, men nu er der LYS på kontorets Juletræ. Jeg kunne simpelthen ikke bære, at der først kunne komme lys på i næste uge pga Julefrokost-udvalgets konfiskering af samtlige kæder i huset - og så er det jo heldigt nok, at man er typen der har adskillige lyskæder på lager.  Det er en meget beskeden kæde med kun 50 lys (hvilket jo også er årsagen til at den godt kan undværes hjemme, hvor vi generelt arbejder med 2-3 kæder à 80-100 lys og opefter...) men det hjælper!!  Jeg kunne ikke rigtig tillade mig at slukke for alt kontorlyset så jeg kunne få et bedre billede; der var trods alt folk der skulle arbejde :-)

                               

Og så glæder jeg mig ellers over, at jeg i dagens anledning valgte at svigte DSB og tage Lille Blå på arbejde - eftersom Banedanmark nu har besluttet at indstille togdriften fra midt på eftermiddagen.  Men ellers har jeg nu en hel håndfuld søde overnatningstilbud på hånden, så uanset hvad behøver I ikke at være bekymrede for os. 

@N ~we are indeed taking the storm very seriously. Most of the trains will stop running mid-afternoon, so I'm very glad I decided to drive to work today. LBC is, as is well known, the best car in the world, so I am in good hands  - plus about 5 people have let me know I can always come and stay with them if the weather turns too bad to drive home in.

Compared to the violent weather I've seen in the Midwest, this isn't so bad at all - but two people did get killed in the October storm (by things falling onto them), so taking precautions is not such a bad idea I guess.

My Plan B (for overcoming the temporary "confiscation" of the Christmas lights I mentioned yesterday) was put into action this morning. I brought a light chain from home (I just happen to have a few spare ones...) and now there are lights on the office Christmas tree and I am happy again :-)   There are only 50 mini lights, which is of course the reason why I'm not using it at home. When I get my tree (the weekend after next), there will be the usual 300-ish lights on it. Hello, electricity bill!  In fact .... let me illustrate:

Trefor har en smart iPhone app, hvor man

kan følge sit el-forbrug på daglig/månedlig/årlig basis.

At lægge sit energiforbrug til offentlig skue er nærmest

lige så grænseoverskridende som at skrive hvor meget

man vejer (not gonna happen), så jeg vil lige skynde mig

at understrege, at app'en også har en "sammenlign dit

el-forbrug" funktion, og jeg ligger altså i den laveste, 

fineste ende (den grønne gruppe, johow). Men forbruget

i December skiller sig godt nok en anelse ud fra resten

af året, må jeg indrømme...

I øvrigt: jeg flyttede ind i April sidste år, som I kan se. 

Nu har jeg boet i det lille hus i 1½ år - hurra!! :-)

I have this very neat app on my phone where I can track how much electricity I use - on a day-to-day basis, if I want to.  For the record, I'd like to say that the app also has a "how does your electricity consumption compare to others" feature, and I am in the very lowest, very greenest group!  But December does stand out a bit, I have to admit...

Pludselig antog ordet "pebernødder" en ganske anden betydning ...

Jeg lå mageligt henslængt på to sæder i toget, da en duft af Jul nåede mine næsebor. Åbnede øjnene og så - dette:

Lololololoooooooo, part deux

I kan godt huske min særlige pendlerven, ikke?  Det lille dampbarn, som hujer rundt på stationen tiiiiii-hiiiid-ligt om morgenen?   Han lever skam endnu. Men har vist haft en lang sommerferie, for det er først de sidste par uger, jeg har set ham igen.

Det viser sig, at han er en sand gentleman. En noget manisk, påtrængende, hyper én af slagsen, ganske vist, men dog en gentleman.

Forleden stod han således og havde gang i de sædvanlige morgenøvelser foran in-/udcheck standerne (= fægtefægtefægte med hånden, så den mekaniske dame messer check ud-check ud-check ud som en plade, der er gået i hak).  Så en lille tur op og ned ad perronen, og hen til den bænk hvor jeg og et andet morgenmenneske sad og fjælede os, dybt begravet i læsestof (på den kujonagtige, undgå-for-alt-i-verden-øjenkontakt-agtige måde).

"Nå men du må ha' en rigtig god dag", sagde pendlerven til min sidekammerat. Eller dvs., han siger jo ikke bare ting. Der er ikke rigtig nogen volumenknap på ham, så det er nærmere, BOOM, out of nowhere,  "NÅMN DU MÅ HA EN RÆTTIG GO DAG!!". Man er jo ikke helt vågen på det tidspunkt; man bliver sådan lidt forskrækket, når folk pludselig taler MEGET HØJT, lige ved siden af én.  Tak, tak, hvisker sidekammerat, og jeg vover også et forsigtigt smil.  "JAMN DET ER FORDI JEG IKKE HAR TAGET MIN MEDICIN ENDNU SÅ BLIVER JEG TIT SÅRN LIDT IRRITERENDE".  Ahaaa, og overfor sådan en selverkendelse kan man jo ikke andet end småtø-hø'ende at tilkendegive at det er skam helt i orden, vi skal jo alle sammen være her, og så videre, alt sammen på en venlig måde men helst ikke så venlig at han får lyst til at tale endnu mere. Er som sagt ikke helt vågen endnu. Har også dødsenssikker forudanelse om, at kaster man sig først ud i en rigtig samtale her, så undslipper man ikke igen. Nogensinde.

Ind i toget, og med pendlerven siddende skråt bagved. Han går lystigt i gang med at ringe til en ven, eller måske til skolen: "JA HEJ INGE JEG VIL BARE SIGE AT NU SIDDER JEG I TOGET. JA. JEG HAR FÅET  NY MOBIL. JA. DET ER GÅNNÅK TIDLIGT DET ER ALTSÅ. MEN I MORGEN SÅ SKAL JEG HELDIGVIS IKKE I SKOLE OG SÅ KAN JEG BARE SOVE TIL KLOKKEN 8 HVIS JEG HAR LYST. JA. OG DET HAR JEG NOK. JA.JA. JEG HAR FÅET NY MOBIL! HEJ" - og så, henvendt til sig selv: "JAJA. HUN SNAKKER OG HOLDER SIG VÅGEN".

Ved næste station myldrede det ind med folk, og så sprang den galante unge mand op - ikke ulig trold af en æske - og sagde til en ung pige "DU MÅ GODT SIDDE LIGE HER DU MÅ. JEG HAR SLET IKKE NOGET IMOD AT SIDDE PÅ GULVET. JEG HAR FÅET EN NY MOBIL!"  Jaja - en sand gentleman. Lidt forskrækket overvældet, blev hun, det var tydeligt, men venligheden var ægte nok.

@ N ~ one of the semi-regular commuters on my morning train is a young boy (18? 16? something like that) who has, I think, some sort of ADHD-like condition.  From the moment I step out of my car in the parking lot I know if he's going to be on the train today. I can hear him walking around on the platform, talking very loud on his cellphone (at 645AM), or singing to himself (Christmas songs, year round).

He is totally harmless but most of the morning commuters are willing to give him a pretty wide berth (even forgoing their Regular Seat) because he is. Well. A bit noisy.  

It's not so much the singing, it's more like he doesn't come with a volume control. And he tends to just start talking to you (or at you, perhaps) which can be a bit frightening when you're sort of still half asleep.

The other morning he came over to a guy sitting on the bench next to me and wished him a good day -which is nice; it's just that because the volume control button is missing in action, it comes a bit BOOM, out of nowhere: "YOU HAVE A GOOD DAY, NOW!!" and then, as an afterthought: "I HAVEN'T TAKEN MY MEDICATION YET. SO I'M A BIT ANNOYING".  Most of us see him regularly, so we hem and haw, and try to smile in a friendly-but-not-too-friendly way, because we instinctively sense that once we engage in conversation, there is no escape from it. Ever. Again.  We're all a bunch of cowards. He genuinely doesn't seem to mind our cowardice.

He is, as I said, very often on the phone, and I can't help feeling a bit sorry for his friends. You have to remember, this is before 7 in the morning.  A typical conversation, or monologue, can go a little something like this: "AND PETER, HEHE, PEEEETEER, THEN THERE'S THIS WORD, YOU KNOW, AND IT STARTS WITH A P. AND ENDS IN A Y.  AND THEN THERE'S A U. AND,AND, PEEETEER, AND TWO S'ES IN THE MIDDLE!!"

I think he goes to school somewhere, because the other morning I overheard him calling in to say that he was on the train now. "YEAH. I'M ON THE TRAIN NOW. YEAH. I GOT A NEW CELLPHONE! YES. GOSH IT'S EARLY. BUT TOMORROW I DON'T HAVE SCHOOL, AND THEN I CAN SLEEP UNTIL 8 IF I FEEL LIKE IT. YEAH. AND I PROBABLY WILL FEEL LIKE IT. YEAH. YEAH. I GOT A NEW CELLPHONE. BYE" and then, muttering to himself (well, I say muttering...): "MAN, SHE TALKS! KEEPING HERSELF AWAKE"

Fun and games on the morning train :-)

Pendlerliv på solsiden

Nogle dage smiler heldet bare til en, når man er den type, der godt kan lide at bruge en del tid på at betragte andre.

Først var der Arriva-toget, hvor jeg kunne nyde synet af Læsende Mennesker til alle sider. Og opleve glæden ved at blive lidt beluret,  Ham, der havde vundet ståpladsen ved siden af mit sæde, havde nemlig ikke fået læsestof med, så han fulgte diskret med i min bladren  på facebook - hvis nogen af jer pludselig får en friend request fra en ukendt ung lyshåret mand, så er det muligvis ham, der har set jeres foto på min iphone og ment, at I så så godt ud, at han også vil være venner med jer.

Han (og de andre omkring mig) foranledigede denne lille status update, og så var det tid til at skifte tog.

Fredag eftermiddag er ikke den allerbedste, hvis man er pendler  -  det myldrer sådan. Men i dag trak jeg et vinderlod i sidemands-lotteriet, da jeg kom til at sidde sammen med 3 små piger på vej på weekendtur til Malmö (ikke alene - deres mor og tante og bedstemor sad på den anden side af midtergangen).  Grande underholdning - jeg nåede både at lære at sige goddag, tak, og ti stille på arabisk (meget nyttige ord - det eneste, jeg sådan set mangler at lære nu, er "hvor er toilettet?" - så er minimums-ordforrådet dækket ind). Til gengæld lærte jeg den mellemste, hvordan man staver til "løg", og de grundlæggende principper i børne-krydsogtværsen. Og beundrede den mindstes nye sandaler, og underholdt den største med røverhistorier om min lillesøster.

På dage som denne er det ikke nogen sur pligt at være DSB pendler.

God weekend!!

@ N ~ on my way home, I posted the following status update on facebook:

Reading on the train:   I'm reading "The unlikely pilgrimage of Harold Fry". The girl sitting next to me is reading the news. The guy standing six feet away is reading M magazine - I can just about make out the words foreplay, surprise, and naughty, so hopefully he has a great weekend ahead of him.  And the guy standing in the aisle next to my seat is reading this status update over my shoulder.  So discreet, and yet - not.

This is the best thing about commuting on the train - observing others 

Then I changed trains, and ended up sitting next to 3 little girls who were travelling to Sweden for the weekend with their mom, aunt and granny.  Terrific entertainment for the remaining 30 minutes of my commute.  They taught me how to say hello, thank you, and shut up be quiet in Arabic (so now, I just need to learn how to ask where the bathroom is, and then I'm good to travel to any Arabic speaking country), and in return, I admired the youngest sister's new sandals, shared big-sister-stories with the eldest sister, and taught the middle sister how to spell "onion" while helping her with a crossword puzzle.

I was almost sorry to step off the train again :-)

Have a great weekend!!

Togets catwalk

I denne uge skal vi beundre to vidt forskellige men umådelig praktiske stykker hovedbeklædning. Begge velegnede til offentlig transport.

Kasketten med indbygget oplukker i skyggen. Og den 100% anonymiserende hue, som gør at selv hvis en nysgerrig dame lægger billeder af dig på nettet, kan du ikke identificeres.

Positivlisten

Som det utvivlsomt ikke er gået nogens næse forbi er jeg fast gæst hos DSB 10 gange om ugen. 5 gange TIL arbejde (tilbringes overvejende i sovende tilstand), og 5 gange HJEM fra arbejde (vågen og læselysten).

Som regel medbringer jeg #togbog, men det svipser af og til. Er det først på måneden gør det ikke så meget, for så er der kommet Ud&Se. Og det er faktisk en udgivelse, jeg sætter stor pris på. Især deres interviews er gode, for de har tit en lidt anderledes vinkel. De har haft Dronningen med. Og Kronprinsen. Bonderøven. Og Julemanden, og Dovne-Robert. Det er et godt blad.

Og bagerst er der en klumme, og som klummer flest er den enten rigtig god, eller også siger den mig ikke rigtig noget. Kedelig er den stort set aldrig.

I November 2010 udgaven var der en klumme, som sagde mig så meget, at jeg rev siden ud af bladet og gemte den - og fordi chancen for, at du falder over Ud&Se fra November 2010 er uhyre lille, får du den hér.  Bragt med behørig tilladelse fra såvel Christian Graugaard, der forfattede den, som Ud&Se, der leverer bogstaver til togturen.  Jeg håber, den gør dig lige så glad i låget, som jeg bliver hver eneste gang jeg læser den.

FRA MIN POSITIVLISTE

Christian Graugaard, Ud&Se, nov. 2010

A
Aflyste møder, Antikvariater, Arabisk Kaffe, Aretha Franklin, Asparges

B
Badehoteller uden for sæsonen, Bare tæer, Baskervilles hund, Blandinger, Blæst, Blåst, Bob Dylan, Bornholmermalere, Byer omgivet af vand, Bøger i vitrineskabe

C
Champagne, Cikader, Citroner, Civil ulydighed, Cool cash

D
Dagen derpå, Davids samling, Dild, Dokumentarfilm om amerikanske præsidenter, Drinks med mynte, Dybhavsfisk, Dyr af kattefamilien, Døde forfatteres hjem, Dåsemajs

E
Earl Grey, Edvard Munch, Efterår

F
Feberbørn under dynen, Fiskefrikadeller, Forladte pakhuse, Forsoningssex, Forventningens glæde, Forældede ord og vendinger, Forår, Fuldmåne, Fyraften, Fyrtårne, Færger

G
Gamle som kysser i det fri, Garn efterladt på havnen, Genreblandinger, Gensynsglæde, Gentlemen med hat, Ginger ale, Glødende idealister, Gregoriansk sang, Grøn tabasco, Gudhjem, Gåder

H
Havbade, H.C. Andersen, Helligdage, Hemmeligheder, Hidtil ukendte arkiver, Himalaya, Hostesaft med opium, Hovedpiner der letter, Hvalsang, Hvidløg, Hyacinter, Høflige forespørgsler

I
Indisk mad, Ingefær, Ingenmandsland, Inkaer, Integralregning, Intelligente gysere, Irsk kaffe, Isbjerge

J
James Brown, Johann Sebastian Bach, Juletræslys

K
Kairo i marts, Kanalrundfarter, Keith Jarrett, Kiksekage, Kirkerne i Lima, Knagende parketgulve, Knus som trækker ud, Kodeord, Kontorartikler, Koriander, Kormusik, Kvalificeret volapyk, Kvindehænder, Kyndelmisse, Kys, Kærlighed ved  første blik, Kølig hvidvin

L
Lampefeber, Landkort, La Paz, Levende Lys, Lige før tæppet går, Lour Reed, Ludwig van Beethoven, Lufthavnsbarer, Lugten af linolie, Lyse sommernætter, Lækre mennesker som ikke selv ved de er lækre, Lærker

M
Mali, Marehalm, Mellemlandinger, Mindestuer, Minuttet før man falder i søvn, Morgenkaffe i spanske byer, Moskelysekroner, Murstensromaner, Muzak, Mælkebøtter, Møntvaskerier om natten, Mågeskrig

N
Nattog, Nattesæde, Naturlove som brydes, Nedlagte asyler, Neonreklamer, New York City, Noget mærkeligt og smukt, Nordlys, Nysne, Når tiden står stille

O
Opera på hverdage, Opfindsomme løgne, Ophørsudsalg i årevis, Ord med z, Organisk anarki, Orgasmer, Otis Redding, Overraskende godt humør

P
Paris, Pauser, Per Højholt, Piazza Farense, Pludselig fortrolighed, Pontoppidans samlede værker, Portvin, Prince, Pæoner, Påske

Q
Quickies på højere læreanstalter, Quizzer om klassisk musik

R
Rachmaninovs 3. klaverkoncert, Rejsefeber, Ros fra fremmede, Rundkirker, Røde pengesedler, Røgelsespinde af mærket Goloka, Rå tun

S
Sardiner (levende, stegte, på dåse), Sex halvvejs i søvne, Sjusser, Snitter, Solsorte, Sommerregn, Spinat, Stilheden ud på natten, Stjålne blikke, Streng frost, Svaler, Svensk poesi, Svinkeærinder, Svundne imperier, Syrejazz, Syvtommersøm, Sømandshjem, Søndagsaviser

T
Tankestreger, Tapas, Tintin, Tordenvejr, Torsdage, Tulipaner, Tusmørke, Tweed, Tålmodighed

U
Uforståelige sprøg, Uopsprættede bøger, Uvejr, Uventede Penge

V
Valmuer, Vandpiberøg, Velment sladder, Venners venner, Verdis 'Don Carlos', Viborg, Vintersolhverv, Værdicentraler i Østeuropa, Våd asfalt

W
William Heinesen, Willumsens Museum, Wuppertal Tanztheater

X
Xylofoner

Y 
Yen i tykke bundter, Ynde

Z
Zapning, Zeppeliner, Zinktagrender

Æ
Æggemadder, Ækvator, Ældre dansere, Ænder i børns badekar

Ø
Øer, Øjeblikkelige forelskelser, Ørkner, Øvelokaler

Å
Åer, Åndedræt, Årstidernes skiften


- blev du også lige helt glad?  Jeg blev glad bare af at skrive den.

Og min hjerne finder fluks på flere.  D - Duften af stegte løg.  T - Thumbs up fra en buschauffør man gav plads til i trafikken.  J - Julemarkeder (but of course).  V - Venlighed fra fremmede.  F - Fordomme som blev gjort til skamme.  B - Bloglæsere.

Kom glad med flere, og hav en dejlig fastelavnsweekend!

@ N ~ no real translation of this one, for the simple reason that it's not my work. It's from a column in the magazine published by DSB, the Danish railways, and I loved it so much that I got their permission to copy it here.  It's called "From my positive list" and as you can see, lists Little Things He Loves alphabetically.

I - Islands.  Incomprehensible languages.  G - Grace.  J - James Brown.  T - Tapas. Tintin. Thunderstorms.   Etc. Etc.

It always gets my mind going, thinking up favourites of my own.

And what I love most of all about it - the title. It hints that the list is much, much longer. 

Lololololoooooooo

Jeg tager samme tog næsten hver dag. Det er vi flere, der gør. Den lille not-so-eksklusive pendlerklub.

Og vi kan genkende hinanden, kan vi, men i overensstemmelse med de uskrevne pendlerregler taler vi ikke sammen. Vi svinger os, når bølgerne og velviljen er på sit højeste, op til øjenkontakt og et nik, som er så småt og umærkeligt, at kun de mest fintfølende (som enhver pendler bliver før eller siden) kan registrere det.  Jeg læste engang en undersøgelse om, hvorfor det mon var sådan - en engelsk undersøgelse, og vi ved jo alle at englændere er ganske umådeligt reserverede - og det viste sig, at det var selve gruen ved tanken om, at man efter det første "hello" jo nærmest var tvunget til at gentage det hver evig eneste morgen fremover. At det var en slags slippery slope, som uvægerligt ville føre til small talk om vejr og vind, og herfra var det umuligt at foretage retræte tilbage til det venlige men undselige nik. Var man først inde på dette uheldige spor, var eneste mulighed (ud over at lide den tort at sniksnakke hver evig eneste morgen) at tage et andet tog.

Oh yes.

Men helt løgn er det ikke. Klokken er ikke engang 7 når vi står der med automatkaffe og Metro Express, og på det tidspunkt er end ikke din ærede blogger (som engang havde en somalisk busveninde) særligt kvidrende. Hun håberhåberhåber faktisk bare på én ting, og det er at få to sæder for sig selv, så hun kan få en bette morfar.

Sådan er det også med mine rejsefæller. Bortset fra, at de enten ikke har min smidighed eller mine meget korte ben, for de sidder op og sover. Tungt.

Kineseren er ganske særligt dygtig til dette. Målbevidst står han klar ved bagerste dør i bagerste togsæt. Styrer direkte ned mod det bagerste sæde, udvælger med omhu gangplads, musik i øredimserne, og ikke 3 minutter efter sidder han ret op og ned og sover.

Så er der Den Grå.  Nej - Den Graa. Bemærk hvordan hun lige blev en anelse mere støvet, da dobbelt-a'et gjorde sin entré. Den Graa er iført enten gråt, beige eller virkelig lysebrunt. Året rundt. Dog, på særligt kolde morgener findes en ekstra varm sort frakke frem. Men ellers er vi ydpreget til de neutrale nuancer. Grå taske i den ene hånd, plastikpose i den anden. Fornuftige sko, og ditto frisure. Læser ofte avis. Foretrækker forreste del af bagerste togsæt.

De to arbejdskammerater. Har jeg én gang udvekslet mere end ét ord med. Det var i forbindelse med sne&kaos&aflysninger&jetzt mit bus. Da vejrsituationen var normaliseret igen gik vi tilbage til det umærkelige nik, og den videnskabelige undersøgelse bekræftede da også, at aflysninger og deslige er et af de virkelig få tilfælde, der kan udløse en undtagelse fra pendlerreglen om ikke at tale sammen.  De to arbejdskammerater taler til gengæld med hinanden. Meget. Af to mænd at være er de faktisk helt absurd snakkesalige, og emnerne er never-ever særlig interessante (ja, jeg smuglytter når jeg kan. So sue me). Det er altid sådan noget "ej så havde jeg 10 minutters overarbejde og konen blev hysterisk og hvor mange gigabyte bredbånd har du".

Den blå mand hedder sådan, fordi han er iført lyseblå anorak og ditto halstørklæde og hue (sidstnævnte to gevandter fra en eller anden fodboldklub). Rejser med tog nr 2 jeg tager om morgenen, sidder altid med åben mund og i dyyyyb søvn på et gangsæde, så man nølende må vække ham fra hans blund for at komme ind og sidde. Ryger pibe (ikke når han sover, naturligvis - det er når vi venter på toget hjemad) og har et sjældent godt instinkt for at stille sig eksaktemang der på perronen, hvor dørene er når toget holder. Udsættes vi for en cowboy-agtig lokofører, som kører for langt, er mishaget tydeligt.

Og så er der alle pendlernes lille mareridt. Ham, der har inspireret overskriften på dagens blogindlæg.  Tager toget 2, lejlighedsvist 3, ud af ugens fem hverdage. Allerede når jeg stiger ud af Lille Blå nede på parkeringspladsen, kan jeg høre, om det er en af de dage han er med. Når sandheden skal frem, kan han vist ikke helt selv gøre for det. Jeg vil skyde på en DAMP-diagnose eller noget i den stil,  men et faktum er det i hvert fald, at selv de pendlere, der går gennem ild og vand for deres stampladser, gerne fortrækker til en helt anden togvogn, når vor særlige ven hujer rundt på perronen klokken 06:47.   Kommer han til at stå ved siden af en af rejsekort-standerne fægter han rundt foran sensoren, så den mekaniske damestemme messer "check ud. check ud. check ud" i det uendelige, og eftersom tale for ham er det pureste guld underholder han ofte med monologer om togets rettidighed/hans egen travlhed/klippekortets velsignelser/alt og intet, også henvendt til alle og ingen. Eller også foretager han livsvigtige opkald på sin mobil, gerne til kammeraten Palle, som jeg er ved at have en smule ondt af. Jeg tror ikke, Palle just nyder at blive ringet op klokken kvart i kvalme og underholdt med beretninger om en ny kompjuter, eller "Palle, Pallløøøø, så ved du godt, så er der det dér ord på 5 bogstaver, der starter med F og slutter på E, og så er der to S'er i midten. Og, og et I, Palløøøø. Hææææææhæhæhæ".

Stakkels Palle. Og stakkels mig, de morgener vor ven slår sig ned i sædet overfor mig. Da sover jeg ikke ret tungt (men kører til gengæld med garanti heller ikke for langt med toget, og sådan er der jo fordele ved alting, kan man sige :-)

@ N ~ translation is cancelled today; the blog post was a little causerie about some of my fellow commuters. And then my mother just called two minutes ago to ask what time she has to drive me to the train tomorrow, and I was all "what are you talking about" and she reminded me that ohmygod, I'm going to Copenhagen this weekend, we have a company do, and here I was just blogging away and thinking I'd go to bed early, and now I have to pack and everything. Gah! Well, better tonight than at 5AM tomorrow of course.

Sometimes, I amaze myself. It completely slipped my mind. Completely. 

For details on how my brain works, please click here: http://theoatmeal.com/comics/brain

Pendlerglæder, guerillajulepynt og en småkageopskrift

Er det bare mig, eller fiser December også af sted hjemme hos jer?  Der er under 2 uger til Jul!!  Folk er begyndt på de der "hurra-har-købt-alle-gaverne" status updates på Facebook. Jeg har købt lige præcis 0, eller rettere sagt, jeg har købt 1 og kan ikke huske, hvor den er. Håber-håber-håber den ligger hjemme hos Mor. Ellers har jeg et problem...

Nåmn, det er da meget godt, jeg har indstillet datingen. Ellers nåede jeg da SLET ikke at nyde december. Nu har jeg rent faktisk fri-aftener herhjemme. Og mit fjernsyn, som generelt er slukket på kontakten og kun bliver tændt lørdag aften i Matador-tiden, viser nu sin eksistensberettigelse. Julefilmene kører på repeat (lige nu vises ELF, hvis nogen vil kigge forbi?).  Da jeg flyttede under eget tag overvejede jeg faktisk, om jeg overhovedet skulle have fjernsyn - og så kom jeg i tanker om December, og så købte jeg et, og Julestemningen breder sig hver aften jeg er hjemme :-)

Julepynt har jeg til gengæld ikke fået hængt så sindssygt meget op af; ikke efter de vanlige Indre Erna-standarder i hvert fald. Jeg når heller ikke at bage peberkagehus i år, men det gør ingenting. Det vigtigste er JULEHYGGE, og hygge mig, det gør jeg.

Her til aften bagte jeg Julesmåkager (opskrift følger), og bagefter tog jeg ud på Vejle Banegård og hang Julehjerter op på den nordgående perron, hvor jeg hænger ud hver morgen klokken alt for tidligt. Guerilla-Julepynt!!

Og jeg ville gerne have taget flere billeder til jer, men hold nu kæft hvor frøs jeg bare mine fingre! Misforstå mig endelig ikke; jeg synes sne og minusgrader er perfekt December-vejr, men altså: de der handsker, hvor fingerspidserne er "nøgne", ikke? Dem kommer jeg never-ever til at bruge penge på. Fingerspidserne er jo det, man fryser allermest! Brrrrr!

Jeg håber, de stadig hænger der i morgen, når jeg skal på arbejde. Og at folk vil synes, det er hyggeligt med Julestemning når de står og fryser.

Julestemning er der også i togene. Arriva har ikke den højeste stjerne hos mig lige i denne uge, vil jeg gerne indrømme. Men så meget desto større er lykken, når man fra aflyste/forsinkede/propfyldte Arriva-tog foretager omstigning til et hyggeligt, forbløffende rettidigt DSB, og endda er så svineheldig at dumpe ned i sædet ved siden af to grækere, som får tiden til at gå med at spille kort, og er flinke og rare.  Ham, der sad ved siden af mig, fik grundigt tæv, og da jeg vågnede lige før Vejle (for naturligvis faldt jeg i søvn; jeg er lidt en sovegris for tiden) sagde han, "It was a good thing you closed your eyes; you would have witnessed a slaughtering here" :-)

Det var gårsdagens pendlervenner; i dag delte jeg bord med 3 hollandske naturvidenskabs-nørder. Man kan ikke undgå at blive lidt glad, når man overhører entusiastisk nørderi på hollandsk; det er ganske umuligt!

I weekenden var jeg til den årlige Julefrokost hos Hitteniecens mor. Det er sådan en hyggelig tradition, og de senere år har vi udvidet den til at vi laver Julesmåkager og konfekt om søndagen. (Det er blevet muliggjort i takt med, at selve Julefrokosten er blevet lidt mindre "våd". Den slags er en naturlig konsekvens, når stambordet består af 8 piger som har den alder, hvor de dels begynder at lægge sig børn til, og dels begynder at få mormor-agtige tendenser hvad angår en bette lur osv.)   Der skal altid, altid laves Havregrynskugler, thi uden dem bliver det ikke rigtig Jul for Hitteniecens far.  Konfekt er også helt sikkert. Og så plejer jeg at lave en eller anden slags småkager; det er lidt forskelligt hvad det er.

I år var det fedtebrød, og nææææææh de er gode. Dem kan I også prøve at lave.  Her får I opskriften, for den er dejlig nem:

TINA'S FEDTEBRØD

(ikke en stavefejl - det er ikke min, men trofast bloglæser og Julefrokostgæst Tinas opskrift)

250 gram mel
½ tsk hjortetaksalt
250 gram smør (eller margarine, hvis man foretrækker det) - stuetemperatur
130 gram sukker
130 gram kokosmel

Det hele blandes sammen - kan med fordel gøres i sofaen, mens man ser Julefilm. Ælte-ælte-ælte med fingrene, til smørret og de tørre ting er samlet til en rigtig dej.

Dejen rulles ud i stænger, ca. 4-5 cm i diameter, som lægges på bagepapir og trykkes flade. Så de ser ud som her:

De bages ved 200 grader i ca. 10 minutter. I mellemtiden rører man en glasur af 150 gram flormelis, lidt vand, og meget gerne noget rom-essens hvis du spørger mig.

Glasuren hældes over kagerne med det samme, de kommer ud af ovnen, og de skæres i smalle stykker mens de stadig er varme.

Smager gååååååååååådt! :-)

@ N ~ hmmm. I think Santa delivered the wrong Christmas present for you :-/  Also, it's a bit early. I think the North Pole may have been infiltrated. Hope they fix it within the next two weeks.

I've been a bit tired lately. Very glad I cancelled all dating plans for December - you have no idea how much my sofa missed me!  And I am now actually using my TV which I bought for one reason alone: so I could watch back-to-back Christmas movies all December long. ("Elf" is on tonight, if you're interested)

Tonight, I abandoned the sofa for a while, though. I went to the train station and put up some decorations (this is what I call guerilla X-mas decorating :-)    It was freezing so I couldn't take too many pics - by the time I'd finished, my hands were so cold I could barely press the button on my camera.  

Last weekend, I went to visit my friend M.  Girl's X-mas party on Saturday, and baking on Sunday. A few years ago, Sunday was strictly for sleeping it off, but now we've reached the age where there's always someone who is either pregnant or breastfeeding, and others (who shall remain anonymous....) have developed a certain fondness for mid-party naps.   Both things result in Sunday being freed up for other activities - baking!!

This year, I got a recipe from my friend Tina, and if you're in the mood for a bit of comfort eating, these are perfect.  You'll need:

250 grams (=2 cups) all-purpose flour
½ teaspoon baking powder (and a tiny snip of baking soda, if you have). the Danish recipe calls for "salt of hartshorn" but I'm not sure you can get that)
130 grams (= between ½ and 3/4 cup) sugar
130 grams (= between 3/4 and 1 cup) desiccated coconut
250 grams (=2.2 sticks) of butter

Mix everything together - I do it by hand in front of the telly; just keep kneading until all the dry ingredients have been "absorbed" by the butter. Try not to eat raw (I fail at this)

Divide dough into 4 parts. Shape each part into a roll with a diameter of approx. 2 inches. Place on baking sheet and flatten it with your fingers, see photo above.

Bake at 400 degrees F for about 10 minutes, until golden brown.

While they're baking, mix approx. 3/4 cup icing sugar (powdered sugar?) with a few teaspoons of water and a few drops of rum essence (to taste - you can leave it out, or just use rum instead of the water, depending on how alcoholic you're feeling :-)

Pour glaze over cakes while still warm and cut them immediately. Leave to cool. And eat...

PS - Christmas decorations at the station are still there. And people seemed to like them :-)

Nye tider, stadig samme nørd

Nye køreplan fra DSB pr 9. december - har I fået den med? Ellers er dette en service fra jeres yndlingspendler.  Klik her: http://www.dsb.dk/find-og-kob/indland/koreplaner/nye-koreplaner/nye-koreplaner-fjern-og-regionaltog/

Nyt for århusianere er, at Odderbanen og Grenåbanen bliver slået sammen, så det er samme tog, der går hele vejen igennem. Og det betyder farvel til Oddergrisen - så jeg har naturligvis været ude og tage bedler. Man er vel nostalgiker :-)

@ N ~ old trains on a local line near Aarhus are being replaced by new ones.

Tine the nostalgic is, of course, snapping pictures of the old ones.

(They actually remind me a bit of the old London Underground trains. They don't look like the underground trains, except for the fact that they're smaller than the intercity trains. But I think the undercarriage must have the same sort of construction, because they shake and rattle in the same way when they're running across the tracks. So sometimes, I close my eyes and pretend I'm on the Metropolitan line :-)

Pendlerblog

Jeg tror, de ti kroner jeg har investeret i en pendler-pladsbillet vil vise sig at være godt givet ud ... God weekend alle sammen!

Semi-succes

Jeg begik et brød her til aften. Det går på nettet under (bl.a.) det beskedne navn Verdens Bedste Brød (nej, det er ikke en norsk opskrift) - opskriften og en meget udførlig video kan ses lige HER. Kort fortalt går det ud på at blande ½ liter vand med meget lidt gær (på størrelse med en ært), 2 tsk salt, og 10 dl hvedemel. Blande blande, bare til det lige er rørt sammen. Vente i 10-12 timer. Lige ælte det løseligt (se videoen). Varme ovn + en gryde (der kan holde til det) op, til det er hedt som ind i helvede; i min ovn vil det sige 250 grader. Og så bage brødet nede i gryden.

Det giver en fantastisk skorpe, men jeg fik altså på en eller anden måde klokket lidt i det, så ca. en fjerdedel af skorpen hang fast i bunden :-(   Muligvis fordi jeg brugte min Rømertopf til at bage det i? Jeg har prøvet at lave brødet for et par år siden i en støbejernsgryde, og jeg synes ikke jeg kan huske, det hang fast den gang.  No matter, det smagte godt alligevel.  Billedet viser de sørgelige rester; jeg skulle lige se om mine forældre og deres gæster (hej Ivan og Susanne!) kunne li' det, og det kunne de.  Så jeg vil prøve igen; måske køber jeg sådan en støbejernsfætter i Ikea for den var, så vidt jeg husker, ikke så rasende dyr.

Nok om de kulinariske udfoldelser.

Nu til de fysiske (nej, det er ikke hvad du tror. Skam dig :-)  - vi er nemlig ved at anlægge terasse uden for mit lille hus! Det er fantastisk spændende, og jeg har slæbt rundt på ca. 25 kvadratmeter fliser (min far slæbte de andre 25), hvilket godt kan mærkes når ens legeme dagligt befinder sig på en kontorstol 8 timer og desuden yderligere 2 timer mageligt henslængt i et togsæde. Skal nok vise billeder når vi er færdige. Det skal fejres med en Mojito, tror jeg....

Når jeg ikke slæber fliser og overdoser på hvidt brød, tæller jeg dage til min ferie. I morgen klokken 16 er der præcis en uge til!  Jeg skal på Blomsterfestival i Odense,ligesom jeg var i 2010 og 2011.  Jeg skal tilbringe nogle artige timer med at rydde op i den slags papirer, som burde befinde sig i et ringbind men desværre pt bor i en kæmpe bunke på mit skrivebord. Jeg skal skrive nogle flere blog-indlæg. Jeg skal have nogle havemøbler under kærlig behandling, på slibe-og-noget-olie måden. Jeg skal sove længe. Jeg skal besøge venner, og venner skal besøge mig. Og solen skal skinne.

@ N ~ 6 working days left. Then I have two weeks off !  Whoo-hoo! I cannot wait. Plans include the flower festival I always go to (click links above to see pretty pictures from 2010 and 2011). A bit of weeding (well, I say a bit...). Finish the patio; we finally started and  I can't wait to show you pictures. Do a bit more blogging. Sand down and apply oil to some old (pre-loved) garden furniture. Have a lie-in, or two, or three. Read books - oh wait, I do that every day. One of the great joys of commuting by train. Spend a rainy afternoon pretending to be an organised person and move all the papers currently living in a big pile on my desk into appropriate folders and binders. Enjoy the sun, which will -of course- be out every single day, except that one day when I'll be inside sorting papers.

By the way, today on the train there was a small boy -I guess maybe 7 years old, who was taking the train all by himself. He had a mighty cozy arrangement with Donald Duck magazines, candy, Ipod etc. When I got on, he was on the phone with his Mommy, excitedly telling her how he had managed to buy a soda from the vending machine, which didn't give change so he had to find just the right coins, and Mommy, guess what, just when he got on the train he bit into his apple and his loose tooth came out!!! Wasn't that just crazy! And how would the tooth fairy find it now, did Mommy think the tooth fairy knew he'd gone to Grandma's?  And not to worry about him missing his stop because he had a map of the rail network and was counting stations and now there was just 3 more to go.  Pure delight. I'm sure he's going to have a wonderful time at his Grandma's. Equally sure the tooth fairy will find him.

Wonder how much a tooth brings in these days?

Om perronpli

Det sker forbløffende ofte, at det nærmest er svært at komme ud af toget, fordi ventende passagerer på perronen med stor omhu stimler sammen lige foran døren. Muligvis fordi vi kollektivt er ude af stand til at forestille os, at det kan være en fordel at lade Andre komme først. (gys, hvis det virkelig forholder sig sådan)

På de store pendlerafgange om morgenen er det for øvrig niemals et problem. Vi står velafrettede til hhv højre og venstre for døren til alle er ude. Men vi er jo heller ikke rigtig vågne.

Det er lidt forskelligt hvad jeg vælger at stille op. Har ved en enkelt lejlighed udbrudt "velkommen til Skanderborg" mens jeg slog ud med armene på Moses-ved-Det-Døde-Hav-måden, men det resulterede i så sære blikke, at jeg ikke rigtig har lyst til at gentage manøvren. Har også prøvet med surt blik og må-jeg-SÅ-komme-forbi-mine, men jeg gider bare heller ikke være sådan en.

Så den pt mest anvendte metode er at se den forreste person i øjnene, smile stort og sige HEJ!! Dét virker. Se dem skufle bagud som små moonwalkere i panik.

Og gør det ikke, kan man jo altid upgrade med at lægge an til et knus. Men det kommer nok meget an på hvad det er for en person, der hindrer min udstigning...

I får lige et billede af et tog. Det er så pænt

Efterlysning

Jeg så denne efterlysning på Vejle station her til morgen, og eftersom noget tyder på en rimelig lang reaktionstid tænkte jeg, at vedkommende nok havde brug for al den hjælp, han kan få.

Derfor: hvis nogen har set en pige stige af toget i Vejle for trettenethalvt år siden, eller hvis vi endog er så heldige, at en af de kvindelige læsere SELV er steget af et tog på bemeldte station hin regnfulde efterårsmåned det herrens år 1998 - så henvend jer endelig!

@N: This was posted at my train station this morning. It reads: seeking girl who alighted train at this station November 1998.

Fascinating stuff!! Do you think their eyes met for the briefest of moments, just as she stepped off the train and he was getting on? He wanted to run after her, but the whistle sounded and the doors closed behind him. He ended up marrying the girl next door and it was a mediocre but ok life until one day she left him for her dentist and now he thinks, hey, wonder what happened to That Girl?

That, or someone is taking the piss, and some poor guy's cellphone is being flooded with texts.....

(blogging from phone; pls forgive typos)

Se lige!

Fra vores kontor har vi udsigt over banen [bahnen]. Det er mig til stor glæde og fornøjelse, og mine kolleger er efterhånden (tror jeg) vant ti,l at jeg begejstret råber "næh, SE" hver gang der kører et eller andet usædvanligt forbi. Usædvanligt vil i dette tilfælde sige det meste, som ikke er et IC3/4, Arriva eller Oddergrissetog.


Men jeg glemmer af og til, at ikke alle er vant til mine små udbrud - og kunne beskæmmet konstatere, at indtil flere personer vendte sig om og gloede, da jeg udstødte et højlydt GISP og flåede kameraet op af lommen, bedst som vi stod der i al vor pendler-indadvendt-hed.


Men de er bare så fine altså.

...Behøver jeg at fortælle, at der også bliver gloet lidt, når jeg foreviger det helt særlige fænomen, at der ved Vejle station er 2 forskellige slags sveller?  Ajmen, det ER da frygtelig interessant!!

@ N ~ the previous blog post was written on my new phone (yes, I'm very happy with it) so I couldn't be bothered with an English translation. Sorry 'bout that.  I wrote it on the train on my way home.  If I don't have a book with me, I am surreptitiously watching my fellow commuters.  I always picture their lives and personalities - and invariably, after a few seconds, the horrible thought strikes me: "what if he/she can read minds???" Then I quickly imagine something pleasant about that person, and move my attention to the next one.


I have to change focus anyways. Otherwise, people tend to notice.


And we wouldn't want them to think I was weird, now, would we. Because I'm not. Definitely not.


Anyways, today this young man got on the train. About 17 years old I reckon. Very handsome young man. Nice haircut. Beautiful lips that sort of had a smile lingering. Pretty eyes. Blue, very light blue. No wrinkles yet, of course, but one could tell that when the wrinkles arrive, they will be friendly smiley wrinkles. He looks like a person who is kind to all animals.


But then the narrator in my head switched the story line and all of a sudden, the handsome young man looked positively menacing. Like a murderer, almost!  What I had mistaken for a smile was a sneer, and the pretty blue eyes were suddenly icy, steel-blue.


And then, of course [all of the above runs through my head in, what, 8 seconds probably], I think "yikes, what if he can read my mind".


Then it was time to change trains. Phew. Narrow escape that.


I'll repeat, I'm not weird. I just have a rather vivid imagination.


...


And then I thought I'd treat you to a couple of train pics. I love the old trains; my colleagues and friends are more or less used to me going "oh, LOOK" when I see a particularly interesting one, but the people who were waiting with me on the platform did shoot some funny glances when they heard a sharp intake of breath and saw me whipping out the camera.  But aren't they lovely, the old locomotives?  And look at the other two photos - I noticed the other day that there are 2 different types of railway sleepers (British English; Wikipedia tells me they're called railroad ties in the US) at my station. Definitely interesting enough for a photo. More funny looks from fellow commuters.


Ah well, the public needs entertaining. And at least, they can't read my mind.




Right?

Om at være et geni

Godt nok har jeg ingen Iphone (undskyld søster, undskyld Mette). Men derfor kan man jo godt være lidt smart, og købe sig en sms-billet, når man rejser længere end pendlerkortets rækkevidde.

Tyvärr kan man så også være et geni, der midt under togrejsen får den geniale idé at rydde lidt op i mobilens inbox.  "Slet alle beskeder?" spørger nokia'en. JÆS, svarer kloge her.

Der gik faktisk et helt kvarter, før fadæsen gik op for mig. Hvorefter jeg brugte det efterfølgende kvarter (= rejsetiden Vejle-Fredericia = den strækning den nu hedengangne billet skulle have dækket = den tid jeg kørte uden gyldig rejsehjemmel) på at øve mit aller-aller-ALLER-mest troværdige og uskyldsrene ansigt.

Kære DSB, 1000 tak for ikke at sende en togfører med lige præcis mit togsæt i dag 

@N ~ I'm such a genious. Today, I was going to visit my sister after work, so I purchased an extra zone (to add to my commuter railcard). Via text message, because I am just the kind of person who embraces new technology, as evidenced by my cellphone, pictured below.

During the train journey, it occurs to me that my cellphone's inbox is, perhaps, a tad full. Only about 400 old text messages or so.  So why not have a little spring clean? Oh yes, I think I'll do that.

Delete sent items [enter]
Delete inbox [enter]


15 minutes pass. And then I realise, I've just deleted my train ticket.

Sometimes, I'm such a genious, I just don't know what to do with myself. Happy Wednesday!

My phone.

I'm ever so pleased to note that

it's actually called a 3110 classic.

I like the word, "classic".

Sounds much nicer than

ancient

PS - It was my lucky day. No-one came to check my (now non-existent) ticket. :-)