In the thick of it

Lille Midwestern tip til når vejrudsigten siger freezing rain: vip vinduesviskerne op så de ikke fryser fast til forruden og går i stykker når du gør dem fri. Det gjorde jeg i går, se lige hvor jeg integrerer mig:

Billedet er som sagt fra i går. I dag lod jeg bilen stå - det var OK i morges, men der er nok faldet 30cm sne i dag her hvor jeg er (vi slap med andre ord billigt, der er flere steder der har fået over en halv meter. Siden klokken 10 i formiddags (den er 20 nu).)  Sneen i sig selv er nok til at have med at gøre, men det blæser så meget at jeg næsten tabte pusten da jeg kom udenfor, så det fyger helt vildt. Tak til kollega med SUV, den har en god frihøjde og firehjulstrækket er også nyttigt når vejen kun lige akkurat kan anes.

Man tror det næppe men der befinder sig en

highway ude i siden af billedet, til venstre

for den lave mur

Måske det er nemmere at visualisere,

hvis vi zoomer ind på muren og lader en

18-wheeler drøne snegle sig forbi.

På vej hjem

Jeg gad godt vide hvordan varmeapparaterne har det på Hilton i dag. Her på schmotellet har de det ikke just fantastisk.  Noget med at sneen fyger ind nogen uheldige steder. Aircon-dimsen larmer som en gammel traktor når den kører så jeg har den mest slukket men det bliver køligt om natten, så jeg har på ægte pionervis været henne i receptionen og charmet mig til ekstra tæpper (de kører jo ikke rigtig med det der "dyner" herovre).  Det bidrager ikke alene til "jeg-bor-her-sådan-rigtigt" legen men også til den nye leg: "jeg-er-en-nybygger-på-prærien-midt-om-vinteren", kraftigt inspireret af Laura Ingalls Wilder.  Nå ja, og så bidrager det også kraftigt til at holde forbruget nede. Jeg, der ellers er den inkarnerede anti-shopper, har vist alligevel et købe-gen. Det må være Indre Lecia.

For dem der bekymrer sig for om jeg nu får noget godt at spise (der er en faster eller 2 i læserskaren) kan jeg berette at aftenens menu var überyummy og kraftigt anbefales til dovne kokke: hakket løg og hvidløg steges gyldne i temmelig meget olie/smør - panden er nonstick og et sandt mareridt at gøre rent hvis noget brænder fast; verdens bedste undskyldning for at bruge riiiiigelig smør - nogen broccolibuketter steges med et par minutter, og til sidst vipper man en risrest fra i går i og varmer det med. Overraskende lækkert og meget godt at spise foran TV'et (see, integratin' again!). Især når det efterfølges af milk & cookies :-)

Blizzard Warning

Det er glat nu. Jeg vil ikke kalde det isslag, for det er ikke alle steder - men glat, det er det. Bilen var helt iset til da jeg (klokken senere end jeg brød mig om) havde fri fra arbejde. Ikke rim, is.  Jeg sneg mig hjem og alt gik godt.

Men i morgen kommer der sne. Jeg kigger på vejrudsigt, og lige nu er det ved at bygge sig op så langt væk som Albuquerque, New Mexico. Den snestorm skal hele vejen til New York, og Kansas City er lige på vejen. Vejrudsigten siger helt op til 20 inches, hvilket min online converter får til en halv meter (nøjj....) men jeg gætter på at vi får omkring det halve her. Det er også rigeligt for den røde bil som er mange gode ting, men ikke høj, så jeg får et lift af en SUV-kørende kollega i morgen og onsdag. Det skal nok gå.  I hvert fald bliver det ikke så slemt som her:

 

Minot, North Dakota December 2010

Børnearbejde

Det bankede på døren. Udenfor stod 4 små drenge. "Skal vi skovle sne i din indkørsel? Det koster en tyver" sagde de.

Why of course. Hvorfor er det kun de små børn i Vietnam og Bangladesh der skal have lov? Dem her har sikkert et overforbrug af modetøj og videospil at finansiere.

Jeg nåede kun lige at slagte sparegrisen, så var de færdige.  Jeg lagde lidt oven i de 20, som iværksætter-ydelse. Har nok ødelagt markedet for andre. Håber lidt det er de samme unger som dukkede op til Halloween og blev så begejstrede over den kæmpe chokoladebar jeg gav dem at de lovede "no tricks" det næste årtusind. Vil jo gerne være i deres gode bog om nogen år, når de er vokset op og blevet til ungdomskriminelle knallertbøller...

Livstegn

Jaaaah, jeg overlevede! Det var ellers lige ved at udarte sig til den meget frygtede mandeinfluenza, der jo som bekendt har en helt utrolig høj dødeligheds-risiko. Heldigvis var mit østrogen-niveau højt nok til at forhindre det....

Nu sidder jeg og kigger ud i en have, der ser sådan her ud:

Til info, så er det grønkålen til venstre i billedet. Jeg håber den klarer det.

Sådan en lørdag som denne er som skabt til at gå ned i et uhyre lavt gear, tusle rundt i uklædelige gamacher og hyggesokker, kreere adventskrans, og lave simre-agtig mad (iransk - ikke for udearbejdende, remember). I aften kommer veninde og skal passes, eller det vil sige, hun bor lidt nord for Århus hvor der ligger meget mere sne, og eftersom hun på et tidspunkt i løbet af aftenen skal hente sin kæreste som er til julefrokost inde i Århus, var der ligesom ingen grund til at kæmpe sig gennem snemasser flere gange end højst nødvendigt. Så hun kommer herind og sidder stand-by, som den gode kæreste hun er. Og hun tager sin æbleskivepande med, som den gode veninde hun også er. Hurra!

Her er forresten min adventskrans. Kom jeg til at overdrive sløjferne en anelse? Der var 3 meter bånd i hver rulle, og det ville blive for skrabet hvis jeg kun brugte halvdelen. Så jeg sløjfede og sløjfede, og resultatet ses her:

Hvis I synes det er for meget, så kan jeg berette at lille voodoo-agtige gingerbread man syntes den var helt i top. He totally  ♥ it!

Hvor adventskransen er måske lidt vel til-sløjfet er kalenderlyset til gengæld uhyre minimalistisk. Det er så nok også det eneste ved min jul, der kan kaldes dét...

I forgrund: kalenderlys.

I baggrund: rod efter fremstilling af adventskrans.

Hvorfor forsvinder det ikke bare af sig selv????

Mens jeg tuller rundt og laver hyggelige små ting, er Kæreste på hårdt arbejde. Hans søn flytter hjemmefra i dag (jubel er ikke ordet) og Kæreste trodser snemasser og glat føre, og har modigt iført Mondeo'ens anhængertræk en IKEA-trailer som nok skulle have plads til sønnens ejendele. Hyacinth som jeg er, har jeg naturligvis drysset en liberal dose formaninger udover ham (tænk ængstelig Indre Ernas budskab, afleveret af militant Indre Helga). Hvis han bare gør som jeg siger, skal det nok gå.  Hvis bare han altid ville gøre som jeg siger.... *suk*

I morgen er det første søndag i Advent og så er det min tur til at trodse snemasserne for at drage syd for Århus og fejre book-release. Det kan kun blive godt. Og så varmer det så dejligt, når man har maven fyldt med pausekager. 

I får lige et par billeder fra busstoppestedet på Ringvejen/Viborgvej på min vej til arbejde i går. Sorry, selv om jeg har mindre nervesammenbrud ved tanken om kæreste m/trailer i dårligt føre, så kan jeg altså ikke lade være med at elske sne og Rigtig Vinter.

Tante November

Jeg gør ikke rent afsindig tit, men når jeg gør, så har det det med at udarte sig lidt til noget, jeg ikke selv helt forstår.

Tag nu i går. Weekend. Kærestes barn hjemme fra efterskole. Tøjvask i rigelige mængder. Og hvad skuer mit øje da? En lettere tilsnavset sæbeskuffe - I ved, små rester af vaskepulver, skyllemiddel, und so weiter. På med liden gummihandske, og før jeg vidste af det omfattede projektet en svamp, en tandbørste (gammel!), 2 viskestykker, 3 vatpinde, opvaskemiddel, skurecreme, eddike, og en kæreste der kom sniffende ud i bryggerset og spurgte om her ikke lugtede lidt mærkeligt?  (Jo, det gjorde der, men det var mest fordi jeg bruge æblecidereddike som var blevet lidt for gammel&bundfalden og derfor var i eksil fra køkkenet)

Jeg kan virkelig ikke sige, hvilken Indre Personlighed der skal have skylden for dette; Erna og Helga nærmest kappes om at tage ansvaret, de er som 2 terrorist-organisationer der strides om æren for et bombeangreb. Indre Lecia, derimod, vil ikke have noget med det at gøre, men hun syntes helt klart jeg fortjente et glas vin bagefter.

Nå, men nu kan man spise pausekager af vaskemaskinens sæbeskuffe, hvis dén trang skulle komme over en...

Nå, men den egentlige årsag til at overskriften kom til at hedde Tante November er jo, at der har været nattefrost (jeg mente at huske at der stod -1 på TV2 Østjyllands vejrudsigt i går, men da jeg var ude her til morgen føltes det grangiveligt som om det havde været lavere). Georginerne fra i går har overnattet i en kasse inderst i carporten med aviser og gamle håndklæder som dyne; de kommer ud at lufttørre igen lidt senere.  Resten af haven glitrede som et smykkeskrin og mit kamera er ikke helt godt nok til at fange det, men alligevel, kig lige her:

Jeg elsker det ganske meget!

Stadig vinter

I bussen på vej til arbejde havde jeg glæden og fornøjelsen af at høre 2 passagerer brokke sig over vejret. Essensen syntes at være, at "nu har vi jo haft hvid jul, så nu må det godt forsvinde".  Men altså. Det er jo januar.  Hvis sneen forsvinder nu, bliver den afløst af regn&sjap&gråvejr.  Det er da dejligt for en gangs skyld at have sådan en rigtig, ægte vinter!!  Desuden læste jeg forleden i en gratisavis at sneen virker som lykkepiller, så det må være ganske vist.  Men det er nok ikke alle der er lige modtagelige...

Så lagde jeg også mærke til en pudsig ting - af og til drøner bybusserne gennem byen på vej til en af busgaragerne.  For ikke at give os frysende passagerer ved stoppestederne falske forhåbninger, står der meget betænksomt IKKE I RUTE i "panden" på dem.  I Norge betyder det FORSINKET, og så kunne jeg fnise lidt ved tanken om troskyldige norske turister som på deres færden rundt i Århus ser op til flere busser, som højt og larmende reklamerer med at de er forsinkede.  Os, der til dagligt har vores gang i de gule bybusser, er ikke forbavsede.