Min helt personlige udgave af Groundhog Day

Kan I huske filmen med Bill Murray? Den hvor han sidder fast i et time-loop og oplever samme dag igen og igen og igen? Jeg var bange for at det var ved at ske for mig.

I går aftes faldt jeg i søvn mens Grease rullede over skærmen. Den fangsy, karaoke'de version af filmen hvor der er tekster på til sangene:

I morges vågnede jeg, tændte TV'et - og så dette:

Aarrgh! Lidt angst for at sidde fast i et Grease loop. Må ikke gå glip af i dag, der står basketball på menuen (se, altså - ikke deltage i....)

Nå ja, og så gjorde karaoketeksterne også, at jeg én gang for alle fik fastslået, at de virkelig synger "You're the one that I want". Har altid hørt det som

"YALLA WALLA LA WAU"

                               ("you'rethe                      onethat               I          want"              -see?)

(prøv selv efter, inde i hovedet. Ikke højt. Ikke hvis der er andre i nærheden, i hvert fald.)

House and Home

A' ka' æ' la' wær'. Når jeg er ude at køre tager jeg billeder af husene. Jeg elsker især de lettere forfaldne, men er egentlig ikke særlig kritisk; jeg knipser bare glad løs. Når jeg kører standser jeg tit for at tage billeder, men nogen gange tager jeg bare billedet mens jeg kører forbi og i 50% af tilfældene kommer der faktisk et OK billede ud af det.

(continues below....)

Nu er det jo ikke fordi jeg kan blive herovre eller noget. Men jeg syntes lige I skulle se, hvad man kan få for penge herovre.  Et tilfældigt eksempel fra en tilfældig ejendomsmægler:

Dette hus ligger på Main Street i Independence som vel er en slags forstad til KC (siden det nu hedder Independence bliver de garntrisse vildt sure over at blive kaldt en forstad). I hvert fald inden for pendlerdistance, altså under en time væk i myldretiden. Bygget i 1886, velholdt. Ca. 200m2. 4 soveværelser, 2 badeværelser.

$158.000
eller DKK867.200

Vi lader den lige stå et øjeblik (og ignorerer forskelle i skattetryk, lønniveau, etc.etc.etc.  Vær venlige ikke at forvirre sagen med fakta).  Hvis jeg flytter lidt længere ud på landet (og det gør jeg da gerne!), så koster det omkring 2/3.

Someone kidnap me, yes?

Om hvorfor enhver indkøbstur tager mindst 45 minutter

Jeg kan ikke gøre for det. Jeg draaaages. Mod Wal-Mart, Target, og supermarkeder i det hele taget.

Det er udvalget. Det er så STORT! I skulle se mælkekøleren!!!  Og så er der alle de sære ting man kan få, og jeg har lyst til at købe det hele med hjem - og noget af det ender da også i indkøbskurven...  Det er slemt. Men fascinerende.

Dette billede er til Kæreste. Om sommeren trasker han troligt hen til Statoil og langer et-hund-re-de af sine surt sammensparede kroner over disken, hvorefter han i triumf hjemfører 2 x 500ml Ben&Jerrys.  Det er en dyr fornøjelse.

Hvis jeg kunne tage det med hjem til dig, ville jeg gøre det. Herovre koster de under en tyver....

Næste indslag tror jeg til gengæld ikke vil friste nogen. I ved godt de der sære pøller man kan få med gule ærter, og ved juletid også med risengrød?  De lidt klamme? Well, herovre hvor man jo generelt Overgår, kan man få...

HAKKEKØD!! nææææh hvor lækkert!! :-)

Servicemeddelelse til Mädchen

Ikke alle kolleger er på Clinique-vognen. Enkelte af dem har også lækre kløer (dog ikke á la Americana - hvilket minder mig om at jeg stadig ikke har fået bestilt tid til en manicure, det går virkelig ikke).

Så en af bestillingerne lød på neglelak, og jeg kan oplyse at de koster lige under $8 herovre men farven Capri har jeg ikke kunnet finde. Her er til gengæld udvalget af rosa/pink nuancer - mit kamera gengiver ikke farverne perfekt men på essie.com kan man taste navnet ind og de burde da kunne vise den rigtige nuance.  Ready, Mädchen? Here goes:

ballet slippers - muchi muchi - mademoiselle

vanity fairest - eternal optimist - fiji

(eternal optimist ser noget anderledes ud i virkeligheden!)

sugar daddy - pink diamond - mob square

secret story - bachelorette bash

watermelon - miami nice - jamaica

PS - er der ikke stille på kontoret når jeg ikke er der? :-)

Murmeldyrsdagen, og confessions from the cubicle

I dag er det Groundhog Day. Dagen hvor murmeldyret titter frem fra sit vinterhi. Ser han sin egen skygge krabber han ind i hulen igen, og vinteren varer 6 uger mere. Ser han den ikke, bliver det snart forår.  Så vidt jeg har forstået så han den ikke. Men det føles ikke, som om foråret er lige om hjørnet.

Det er begrænset hvor længe folk gider læse om at det er Rigtig Vinter herovre. 2-3 indlæg, så forudser jeg at der går Bornholm i den (disclaimer: ELSKER Bornholm. Et af de bedste steder at sne inde, hvis galt skal være. Nåede dog mæthedspunkt da det på 3. dag var "breaking news", men det er ikke Krøllebølles skyld).   Enten det, eller også bliver min mor og far helt kulrede af nervøsitet. Frygt ej, mit varmeapparat virker igen og alt er godt!

For lige at runde denne omgang blizzard watch af, så er det en god ting at varmeapparatet virker igen - temperaturen falder temmelig kraftigt og når ned på minus 25 i løbet af natten siger de kloge. Det er alligevel koldt.  Jeg har haft bilen til at køre her i dag mens jeg gravede den fri for sne med verdens mindste sneskovl. (Det skriver jeg mest for min fars skyld. Han kan godt li' når hans datter er velforberedt og fornuftig. I andre er givetvis rimelig ligeglade med at jeg hældte HEET i tanken da jeg tankede op før snestormen. Det er... noget kemisk som forhindrer .....ehm, forfrysninger i benzintanken.  Jeg passer godt på Lille Røde) 

Jeg har ikke skrevet ret meget om kontoret endnu.  Hvilket jo er en grum undladelse, thi det er jo faktisk derfor jeg er herovre - for at arbejde. Så det gør jeg. Vi!  Den første uge jeg var her var rimelig stille. Der er en videnskabelig forklaring på dette - überboss fra Danmark var her samtidig, og når han er her, sker der noget magisk og telefonerne ringer nærmest ikke. I søndags tog han hjem og straks fra mandag morgen var telefonerne rødglødende.  Jeg har ingen telefon. Der er bestilt en extension til mig men Telefonbureaukratiet er formidabelt. No matter - jeg besvarer e-mails så mine kolleger ikke skal bekymre sig om dén -ikke ubetydelige- side af sagen.  Når dagen er gået summer mit hoved helt - jeg er ved at være oppe i "flyvehøjde" og nææææsten lige så dygtig som jeg er derhjemme, men det ér ligesom at være dyrepasser og pludselig skulle tage sig af løverne i stedet for elefanterne. De har mange ting tilfælles - de er dyr, fra Afrika, potentielt farlige men mægtig pæne - men alligevel helt helt forskellige.  Så det tager lidt tid før man er ligeså Tinefix som man er på hjemmebane. 

Kontoret herovre er meget anderledes end hjemme. Større, naturligvis.  Og det første indtryk man får, når man kommer ind er - gråt.  Der er meget gråt interiør. Og i modsætning til hjemme, hvor vi dyrker det ååååbne og jeg derfor frit kan forstyrre de nærmeste kolleger med at omsætte tilfældige guldklumper fra tankestrømmen til hyggelig pludren, så har vi herovre cubicles.

Wikipedia beskriver dem således:

A cubicle, cubicle desk or office cubicle is a partially enclosed workspace, separated from neighboring workspaces by partitions that are usually 5–6 feet (1.5–1.8 m) tall.

A cubicle's purpose is to isolate office workers from the sights and noises of an open workspace, the theory being that this allows workers more privacy and helps them to concentrate without distractions. [...] Cubicles are often seen as being symbolic of the human condition of working in a modern office setting due to their uniformity and blandness.

Det er både godt og skidt med sådan en. Hvis man har en pludrende kollega som mig, kan det give ro og fred. En selskabspapegøje som mig har det noget sværere; der er jo ikke noget umiddelbart publikum når man lige får et genialt indfald.  Men sådan ser der ud på et amerikansk kontor og det er ikke noget unikt for vores biks, alle de kontorer jeg har besøgt herovre er samme model.  Folk indretter deres lille territorium meget personligt:

Jeg er ikke på heeelt samme styling niveau:

Også på toilettet har vi cubicles. Med mystiske persienneagtige døre. Og her kommer min lettere twistede personlighedsforstyrrelse igen til udfoldelse:  Når jeg sidder der på tønden ser jeg konstant for mit indre blik, hvordan et par fødder, som naturligvis sidder for enden af en lejemorder, langsomt kommer gående og standser op lige foran mig. Vender sig mod mig. En cigaret lander på gulvet og tværes ud med den venstre fod. Og den ildevarslende stilhed (som absolut ikke har noget at gøre med at der faktisk ikke står nogen der)- før jeg kommer i tanker om at jeg nok hellere må lette måsen; det er ikke i dag jeg skal møde min skæbne, siddende på den store sorte porcelænstrone med det særlige brednumse-venlige bræt.

Kan I ikke bare se hvordan den grumme

lejemorder (som huserer her i bygningen)

vil standse op foran netop min cubicle?

I know, I know.  Will seek treatment when I get home. (Overvejede at gøre det herovre - men this is Land of the Farmers; Land of Shrinks er ude i det der Californien)

In the thick of it

Lille Midwestern tip til når vejrudsigten siger freezing rain: vip vinduesviskerne op så de ikke fryser fast til forruden og går i stykker når du gør dem fri. Det gjorde jeg i går, se lige hvor jeg integrerer mig:

Billedet er som sagt fra i går. I dag lod jeg bilen stå - det var OK i morges, men der er nok faldet 30cm sne i dag her hvor jeg er (vi slap med andre ord billigt, der er flere steder der har fået over en halv meter. Siden klokken 10 i formiddags (den er 20 nu).)  Sneen i sig selv er nok til at have med at gøre, men det blæser så meget at jeg næsten tabte pusten da jeg kom udenfor, så det fyger helt vildt. Tak til kollega med SUV, den har en god frihøjde og firehjulstrækket er også nyttigt når vejen kun lige akkurat kan anes.

Man tror det næppe men der befinder sig en

highway ude i siden af billedet, til venstre

for den lave mur

Måske det er nemmere at visualisere,

hvis vi zoomer ind på muren og lader en

18-wheeler drøne snegle sig forbi.

På vej hjem

Jeg gad godt vide hvordan varmeapparaterne har det på Hilton i dag. Her på schmotellet har de det ikke just fantastisk.  Noget med at sneen fyger ind nogen uheldige steder. Aircon-dimsen larmer som en gammel traktor når den kører så jeg har den mest slukket men det bliver køligt om natten, så jeg har på ægte pionervis været henne i receptionen og charmet mig til ekstra tæpper (de kører jo ikke rigtig med det der "dyner" herovre).  Det bidrager ikke alene til "jeg-bor-her-sådan-rigtigt" legen men også til den nye leg: "jeg-er-en-nybygger-på-prærien-midt-om-vinteren", kraftigt inspireret af Laura Ingalls Wilder.  Nå ja, og så bidrager det også kraftigt til at holde forbruget nede. Jeg, der ellers er den inkarnerede anti-shopper, har vist alligevel et købe-gen. Det må være Indre Lecia.

For dem der bekymrer sig for om jeg nu får noget godt at spise (der er en faster eller 2 i læserskaren) kan jeg berette at aftenens menu var überyummy og kraftigt anbefales til dovne kokke: hakket løg og hvidløg steges gyldne i temmelig meget olie/smør - panden er nonstick og et sandt mareridt at gøre rent hvis noget brænder fast; verdens bedste undskyldning for at bruge riiiiigelig smør - nogen broccolibuketter steges med et par minutter, og til sidst vipper man en risrest fra i går i og varmer det med. Overraskende lækkert og meget godt at spise foran TV'et (see, integratin' again!). Især når det efterfølges af milk & cookies :-)

Blizzard Warning

Det er glat nu. Jeg vil ikke kalde det isslag, for det er ikke alle steder - men glat, det er det. Bilen var helt iset til da jeg (klokken senere end jeg brød mig om) havde fri fra arbejde. Ikke rim, is.  Jeg sneg mig hjem og alt gik godt.

Men i morgen kommer der sne. Jeg kigger på vejrudsigt, og lige nu er det ved at bygge sig op så langt væk som Albuquerque, New Mexico. Den snestorm skal hele vejen til New York, og Kansas City er lige på vejen. Vejrudsigten siger helt op til 20 inches, hvilket min online converter får til en halv meter (nøjj....) men jeg gætter på at vi får omkring det halve her. Det er også rigeligt for den røde bil som er mange gode ting, men ikke høj, så jeg får et lift af en SUV-kørende kollega i morgen og onsdag. Det skal nok gå.  I hvert fald bliver det ikke så slemt som her:

 

Minot, North Dakota December 2010