90 års jubilæum!

I går var en stor dag i Øster Starup - da var det nemlig præcis 90 år siden, min farfar startede vores hæderkronede vognmandsforretning!

Her er et nydeligt billede af fordums vognpark - og et fra et tidligere jubilæum, nemlig da min farfar havde kørt for Ågård Mejeri i 25 år:

Det siger sig selv, at så mange år med lastbiler går lidt i blodet på familien. Min far behøvede ikke at bruge mange minutter på at bladre i "Hvad kan jeg blive"-bogen.  Selv nu, hvor han kan hæve folkepension, kører han glad videre. Men det er jo også svært at lade være, når det der arbejde-hobby-noget er én og samme ting.

Mig?  Jeg har ikke stort kørekort. Det har min søster heller ikke (hun er til gengæld noget sejere end mig til at bestyre vognparkens gummiged). Vi skal ikke være vognmænd, dertil er vi ikke praktisk begawe' nok, og hvis vi ville være det, ville min far have syntes, at vi var nogle fjolser.

Men jeg er meget glad for lastbiler. Der findes intet sted i verden hvor man sover bedre end i køjen på en lastbil der kører. Duften af dieselolie = barndom. (Det samme gælder i øvrigt duften af sukkerroeaffald...)  Og når jeg cyklede rundt i Århus var jeg never-ever bange for lastbilerne og deres blinde vinkler - til gengæld pisseræd for bybusserne og de andre (dødsforagtende) cyklister. 

I går skulle vi så på restaurant og fejre jubilæet - og på vej ud af indkørslen var vi nærmest ved at køre nogle af vores venner over. De havde arrangeret en lille syrpriiis - som min far så fik, da vi kom hjem igen:

Se lige en kage (min mor har lige spist et stykke med min far på, så nu kan man da sige, de er blevet ét med hinanden - selv spiste jeg et stykke med lastbil):

Vi var alle sammen - og da især min far - helt overvældede og overraskede og overrumplede og overordentlig glade. (Og, som det tydeligt kunne konstateres, meget uvante med surprise-parties).  Tusind tak til Susanne, min-ven-Ivan, hele-byens-Lars, Lisbeth, samt a'-er-ligeglåj-mæ-Njæls !!!

@ N   ~ big day in our family yesterday: it was 90 years ago that my grandfather started the family business. We celebrated by going out to dinner and almost ruining a surprise party which really did take all of us by, well, surprise! Fortunately the lovely people who had arranged it came back and re-surprised us after we came home from the restaurant.  Doh! :-)

Hope you like the pics.  My mum posted the top one on her facebook wall yesterday - so far, over 70 people have liked it, and my parents are delighted by each and every one. As am I (we're easy ;-)