Happy Father's Day

I forlængelse af sidste indlæg er vi nu nået til Fars Dag. Og Grundlovsdag, i øvrigt, og fridag. Den sidste af de dejlige forårsfridage ... jeg stemmer for at vi indfører nogle helligdage omkring september/november. Hvilket parti går ind for det?

I modsætning til min mor, som endte i et helt andet land, endte min far med at flytte lige omkring 100 meter hjemmefra. Han blev født lige her i det hus, hvor jeg bor i dag - af samme årsag er det ham i øvrigt - ifølge ham selv - aldeles umuligt at banke på døren når han skal ind her :-)

Så hvor min vilde udlængsel sikkert i høj grad stammer fra min mor, der er født med de store fjeldvidder i sit indre blik, kommer min afsindige hjemmefødninge-hed utvivlsomt fra min far. Fra ham har jeg så til gengæld også den ekstroverte side af min personlighed; den side der taler meget og griner højt og næsten er ved at kvæles i gode historier som bare må deles med hele selskabet.

Efter at jeg er flyttet tilbage til verdens navle og således, efter at have boet både hist og her, er endt med at være flyttet præcis lige så langt hjemmefra som min far (blot i den modsatte retning), har vores forhold fået en helt ny Gør-Det-Selv dimension. Med forbavselse og forundring er det gået op for mig, at det der med at "farmand kan alt" rent faktisk passer. Min far kan f***eme alt muligt sejt.  I stærk modsætning hertil har min far med støt stigende forbløffelse erkendt, at al denne praktiske begavelse på ingen som helst måde har manifesteret sig i hans ældste datter. 

Min far bygger andehuse, køber ny lastbil i stedet for at være fuldtids-folkepensionist, og blander sig i alt muligt. Han er fan af Morten Korch, gravhunde, og Biltema-kataloget. Verdens værste rodehoved men med uforklarlige Systemer så han véd hvor tingene er (medmindre hans ældste datter har ryddet op. Så råder Kaos).  Og, i al beskedenhed, verdens bedste far.

Glædelig Fars Dag!

@N ~ today is Father's Day here in the country of Plenty of Public Holidays (we have the day off - not in honour of our dads, but because it is also Constitution Day).

So.  My dad. My dad who imported my mother from a foreign country but himself ended up living a hundred yards from the house he was born in (and I do mean that quite literally. He was born roughly on the spot where my dining table is today.  It used to be my grandparents' bedroom; he wasn't born on a table :-)

When I moved back home and we started renovating this house, the relationship I have with my dad gained a new dimension. A DIY dimension.  I am, all joking aside, in awe of how many things my dad is capable of making/doing/fixing.  This awe is perhaps partly due to the fact that I am absolutely, utterly useless when it comes to wielding any kind of tool - so my dad is similarly awestruck (perhaps not quite the right word...) by my ineptitude.

My dad is where I get the extrovert side of my personality from. My love of random facts, and whatever talents for logistics I have.  (My sister got the same things. Plus his exceptional navigational skills; another thing that wasn't really passed on to me). He is a source of inspiration and daughterly annoyance in fairly equal measures, a most excellent architect of chicken and duck coops, and he manoeuvers a bulldozer like a fine instrument. He is a very special person, and I don't tell him that as often as I should. So,

HAPPY FATHER'S DAY

- to mine, who just happens to be the best one,

and to all the other dads who are

quite good as well :-)

Happy Mother's Day

Min mor blev født i Norge. Det er verdens pæneste land, og sådan set tror jeg ikke hun havde planer om at bo nogen som helst andre steder end der.

Men så skete der det, at en af hendes klassekammerater, som havde en dansk penneveninde, overtalte min mor til, at dét skulle hun også have. Selv om min mor egentlig ikke gad, fordi hun meget hellere ville lege.  Og så begyndte hun at udveksle breve med Helga i Øster Starup i Danmark.

Da brevskriveriet havde stået på i nogle år, besøgte de hinanden. Helga kom til Norge, og min mor besøgte Helga.  Og anden gang min mor var i Danmark, mødte hun et fjols. Han kom ind og sagde "nå, har vi fån' svenskere i byen", hvilket måske ikke er den bedste indledningsreplik når man vil føre en samtale med en nordmand. Hun var ikke imponeret. Det var han vist til gengæld, for han fortsatte med at gøre fabelagtige indtryk. F.eks. ved på en udflugt til et svømmestadion at springe ud fra en noget højere vippe end han måske egentlig burde, og derefter hundesvømme efter hende rundt i bassinet. Hun var stadig ikke imponeret.

Men efter lidt tid kunne hun se, at han slet ikke var et fjols alligevel.  Han var sådan en, der ved meget om alt muligt, er uhyre underholdende, elsker gravhunde, kan bakke med trailer de mest umulige steder, og kan betjene en gummiged med lige så stor præcision som en kirurg betjener en pincet (lige præcis dét kunne hun ikke vide, da han ikke havde nogen gummiged dengang, men hun har nok haft en klar fornemmelse).

Og sådan gik det til, at min norske mor blev forelsket i og flyttede ned til min danske far. I 2014 kunne de fejre 40 års bryllupsdag, og til deres sølvbryllup for efterhånden mange år siden sagde han i sin tale til hende: "du skal have tak for, at du kom herned. For du har givet mig et godt liv".

Hun har også givet mig et godt liv.  Min mor er så stabil som de norske fjelde, så flyvsk som en dansk sommerdag, så klog som et træ fuldt af ugler, og så kærlig som de lange lyse nætter. Hun har en skæv humor, fniser temmelig meget hvis hun får for meget snaps, og har engang lagt julens andeskrog ud til den lokale ræv, som 2 dage forinden havde stjålet de originale ænder, der stod udenfor til optøning, fordi "nu er den jo vant til at spise godt". For min far, min søster og mig er hun "dærfra wår wærden går" og alting er en anelse forkert, hvis hun ikke er her.

Så allersomkjæreste Moder Jord-i-hovedet: 

Glædelig Mors Dag!

PS - og glædelig Mors Dag til Helga. Når alt kommer til alt, er det jo sådan set hende, min søster og jeg skylder selve vores eksistens :-)

@N ~ today is Mother's Day in Denmark.  I haven't bought any flowers.  So instead I thought I'd use this corner of the internet to pay tribute to my mum.

She loves daffodils, just like yours.  She bought me and my sister our very first guinea pigs, not realising the piggie madness she thus initiated. She has taught me how to bake Norwegian cakes, and is infatuated with the birdlife in her garden.

My mum is originally from Norway and ended up in Denmark because she got a Danish pen pal, Helga.  Helga lived on a farm in the tiny Danish village of Oster Starup (where I now reside).  On her second visit here, my mum bumped into a rather annoying young man who thought she was Swedish (that doesn't go down well with any Norwegian) and then tried to make an impression on her by jumping off the highest diving boards even though he wasn't that much of a swimmer.

After a while she came to the conclusion that he wasn't that annoying after all - he was also kind, knowledgeable, loved dachshunds, and could reverse a car with trailer like no one else - and as these things go, she ended up falling in love with him and moved to Denmark.

Last year was their 40th anniversary. When we celebrated their silver anniversary back in '99, my dad said in his speech: "I want to thank you for coming to Denmark. Because you've given me a very good life"


So, happy Mother's Day to Verdens Bedste Mor (you probably don't need google translate to tell you that means the best mother in the world :-)

90 års jubilæum!

I går var en stor dag i Øster Starup - da var det nemlig præcis 90 år siden, min farfar startede vores hæderkronede vognmandsforretning!

Her er et nydeligt billede af fordums vognpark - og et fra et tidligere jubilæum, nemlig da min farfar havde kørt for Ågård Mejeri i 25 år:

Det siger sig selv, at så mange år med lastbiler går lidt i blodet på familien. Min far behøvede ikke at bruge mange minutter på at bladre i "Hvad kan jeg blive"-bogen.  Selv nu, hvor han kan hæve folkepension, kører han glad videre. Men det er jo også svært at lade være, når det der arbejde-hobby-noget er én og samme ting.

Mig?  Jeg har ikke stort kørekort. Det har min søster heller ikke (hun er til gengæld noget sejere end mig til at bestyre vognparkens gummiged). Vi skal ikke være vognmænd, dertil er vi ikke praktisk begawe' nok, og hvis vi ville være det, ville min far have syntes, at vi var nogle fjolser.

Men jeg er meget glad for lastbiler. Der findes intet sted i verden hvor man sover bedre end i køjen på en lastbil der kører. Duften af dieselolie = barndom. (Det samme gælder i øvrigt duften af sukkerroeaffald...)  Og når jeg cyklede rundt i Århus var jeg never-ever bange for lastbilerne og deres blinde vinkler - til gengæld pisseræd for bybusserne og de andre (dødsforagtende) cyklister. 

I går skulle vi så på restaurant og fejre jubilæet - og på vej ud af indkørslen var vi nærmest ved at køre nogle af vores venner over. De havde arrangeret en lille syrpriiis - som min far så fik, da vi kom hjem igen:

Se lige en kage (min mor har lige spist et stykke med min far på, så nu kan man da sige, de er blevet ét med hinanden - selv spiste jeg et stykke med lastbil):

Vi var alle sammen - og da især min far - helt overvældede og overraskede og overrumplede og overordentlig glade. (Og, som det tydeligt kunne konstateres, meget uvante med surprise-parties).  Tusind tak til Susanne, min-ven-Ivan, hele-byens-Lars, Lisbeth, samt a'-er-ligeglåj-mæ-Njæls !!!

@ N   ~ big day in our family yesterday: it was 90 years ago that my grandfather started the family business. We celebrated by going out to dinner and almost ruining a surprise party which really did take all of us by, well, surprise! Fortunately the lovely people who had arranged it came back and re-surprised us after we came home from the restaurant.  Doh! :-)

Hope you like the pics.  My mum posted the top one on her facebook wall yesterday - so far, over 70 people have liked it, and my parents are delighted by each and every one. As am I (we're easy ;-)

Valentines Day dinner

14. Februar, og facebook var som sædvanlig ved at flyde over med billeder af blomster, som betænksomme mænd havde begavet deres kærester med.  Og en del venner og veninder havde romantiske planer, som overvejende involverede mad og vin i sunde mængder, indtaget i besnærende omgivelser.

Det glæder mig naturligvis at kunne meddele, at min Valentines Day slog alt og alle med flere længder.  Jeg var nemlig i Tyskland med Mor & Far! :-)   Det startede med, at jeg luftede en tanke om at slå et sving forbi en grænsehandel, når jeg skulle besøge en veninde i Esbjerg i weekenden (så ligger Tyskland jo nærmest lige på vejen, i hvert fald hvis ruten er sådan lidt V-formet ...).  Og så så min far så inderligt skuffet ud ved tanken om en ekskursion han ikke skulle med på, at jeg reviderede planen lidt og sagde "vi kan jo også køre derned sammen fredag aften, hvis I har lyst?"   Begge mine forældre lyste op som små sole og udbrød i kor "så kan vi jo SPISE dernede"!!   

Så jeg var egentlig ret sikker på, at den nu stod på karrywurst ved Poetzsch - aber nein: vi kom på Die (der??) Kleine Restaurant i Flensburg og fik en schnitzel "Jägerin Art" mit champignon-såse und pommes und bratkartoffeln und das ganze molevitten.  Det er godt nok både år og dag siden jeg har indtaget en velvoksen tysk schnitzel med umådelig gavmild portion sovs - men helt perfekt, naturligvis ikke michelin-stjerne-niveau, men lige hvad der passede :-)  Og restauranten var hyggelig på den rigtige tyske måde, synes jeg.

... der er ikke rigtig plads til pommes und bratkartoffeln,

før man har gnavet sig et godt stykke ind i schnitzlen :-)

Flensburg by night. Det er faktisk en hyggelig by, og

først på aftenen kan man hilse hyggeligt på nogle af 

byens "kvindelige selvstændige erhvervsdrivende" når

de lufter hund

Flensburgsk gågade-udsmykning

På vejen derned morede vi os med legen "stavning vs jysk udtale". Følgende giver derfor nok kun mening, hvis man er flydende udi den landligt-jyske dialekt:

T-Ø-J = klæjer

K-I-R-K-E = kjærk

S-Y-N-E-S = tøws

E-L-L-E-R-S = hæisen (evt. æisen)

F-J-O-L-S = stjærv (jamen, det hedder det her på egnen. Vist ikke mange andre steder i Jylland. Som bevidnet da min eks-kæreste -som godt nok var fra de varme lande, men ellers udpræget århusiansk i det- spurgte "hvad betyder stjærv?"  -"hvorfor spørger du om det??"  -"jo, for det kalder din far mig"    hi hi hi)

...og så var der naturligvis mange flere, som er fordampet fra min hjerne.

Men altså: fremragende aften. Ganz fabelhaft!

@ N ~ yes, happy Valentines Day yesterday!

My facebook feed was overflowing with pictures of flowers and status updates reporting on romantic dinners, but I'm chuffed to announce that I "beat" everyone and went to a small German restaurant (we're just an hour away from the border) with my parents and had schnitzel with fries and bratkartoffeln (pan-fried potatoes) and healthy amounts of mushroom sauce :-)   It was most satisfactory indeed, and a very good way to spend ones Friday evening.

Last but definitely not least:

Today is my sister's birthday.  She is not even in the country, so I cannot give her a real hug. Instead I have to tell her here (and via text message, and via facebook, etc.) that I hope she has a great day, I look forward to hearing all about her trip when she comes home, and of course, that she is not only the best sister in the world but also a truly awesome human being in general.

TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN, SKUMJUNG!

Arveligt belastet

Moder: jeg synes, det er træls at tage billeder. Når jeg er ude at opleve noget, kan jeg godt lide bare at koncentrere mig om dét, og ikke om at skulle forevige hele tiden.

Mig: ... og du har netop købt nyt digitalkamera fordi...?

Moder: ja, det er da for, at jeg kan få taget nogle billeder.


.

Man kan ikke sætte en finger på min mors ræsonnementer.  


@ N ~ more or less verbatim conversation with my mom earlier today:

Mother dear:  I don't like taking pictures. When I travel, I like to concentrate on what I'm doing and not having to remember to snap pictures of this and that.

Me:  -  and you just bought a new camera because ...?

Mother dear: why, so I can take some pictures when we go to Sweden, of course.


You cannot fault her logic.

(And you wouldn't believe how many people say I'm soooo much like my mother :-)

Intet Bezzerwizzer-spil er komplet...

... uden min far, der afslører hidtil uset genialitet ("de 4 smage er sødt, salt, surt og..... ..... sovs!") og opfinder nye kategorier:


"Hwa ær'et for'en kategori, den der mæ' æ' ywer??"

Om at være et forkælet væsen

Bitterheden over ikke at have vinterferie går over igen, når Luxus-Faster byder på aftensmad, og derefter nærmest henkastet siger "i morgen kan vi jo så gå ud og spise".


Hvad skal jeg da også til vinter-Norge efter?  Jeg kan jo, trods min halvnorske herkomst, ikke stå på ski. Som bevidnet af disse ungdomsbilleder:

SØSTER

vertikal

MIG

horisontal

(jeg anslår at hældningen på dette sted

er adskillige procent. måske hele 2!)

@N ~ I do not ski. I prefer intellectual challenges. Ahem. Let's just leave it at that. And not dwell on why I am not on winter holiday in Norway....

Sagt på godt jysk

Mega Mussel.


Sådan hedder det i næsten hele Danmark. Bare ikke her. Ude på det jyske land.


Her hedder det Stuer Músel. Med tryk på u'erne.  

Ude på det jyske land er vi kede af det. Vi har nemlig mistet vores elskede onkel Jørgen i weekenden. Så her er lidt stille i denne uge.

The times they are a-changin

Endelig. 1. september. Officielt den første efterårsdag.  Dagen, hvor vi kan holde op med at lade som om det er sommer. Dagen, hvor det er helt legalt at finde en lunere dyne frem. Dagen, hvor det er OK at det begynder at dufte efterår, når man stikker næsen ud af døren tidligt om morgenen.


I dag er også dagen, hvor jeg officielt fraflytter Århus. Hvor jeg efter 11 år med et otte-tusind-og-noget postnummer nu skal vænne mig til at skrible en anden afsenderadresse, hvis jeg nu skulle finde på at sende brev til nogen. Hvor befordringsfradraget bliver større. Og hvor jeg på ægte teenagervis har været inde og ændre min facebook-status til 'single'. Så bliver det ikke mere officielt, gør det? 


En rask vejrudsigt for Tines liv, efteråret 2011 siger at det bliver rusk&regn, men hen under Jul skulle det klare op igen. Og så tegner 2012 i øvrigt rigtig, rigtig godt (blev der sagt)!

Cloud ~ Silver lining ~ v. symbolic

@ N ~ today is the first day of Autumn (or Fall, if you will. But I prefer Autumn). In Denmark, this has been the second wettest summer on record. Another 2-3 milllimetres of rain and it would have been number one.  Too bad.  Please don't give it another go next year. (Who am I addressing here? weather gods?)


I like Autumn. It's especially welcome this year - we can now officially stop pretending it's summer, and embrace the chilly weather, the clear blue September sky, dig out the winter duvet and indulge in hot cups of cocoa.


1st of September 2011 is also the day I officially renounce my Aarhus residency. I no longer have an 8xxx post code, and on facebook, I am no longer 'in a relationship' (I tell you, it doesn't get more official than that).


The times they are indeed a-changin', as are most aspects of my little life. I am currently back with my parents for a while (Gott sei dank, I have awesome parents, so it's not as horrific as it may sound, although "yes, I'm 35 and live with my Mum & Dad" is perhaps not my best Unique Selling Point....).

ragetoons.com

Happy Easter!!

Jeg har spist et lam i dag. I hvert fald en del af lammets ene ben.  Jeg er ved at lære at drikke Linie Aquavit. Jeg har plyndret aspargesbedet, til Faster Aspargestyv's ustyrlige glæde. Og ditto rabarberbedet, så nu skal Faster Køkkenguru (Aspargestyvens søster) på banen - jeg vil lave saft, og hun har sådan en si-dims.

Efter 3 dage, hvor det lidt føltes som om alle andre end mig (og dem der bestilte rejser) holdt fri, har påskefreden endelig sænket sig. Aaaah!!!

Og den lille joy-of-seasons autist (that would be me....) går rundt og mumler forskellige hyggelige ord. Det har sig nemlig sådan, at to af mine yndlingsord er højaktuelle lige nu. Påske. Og Lam.   De ligger bare så godt i munden, de to ord. Prøv selv:

Påskeæg. Påskeferie. Lammefjord. Lamlamlam i låget. Påskelam.

Et andet yndlingsord - alene fordi det ligger så godt i munden - er Tryllefrø.  Prøv bare det også.

Happy happy happy Easter!!  I hope you will get lots and lots of easter eggs; you so deserve them!!
(PS - In case you're wondering what all the Danish gobble-de-gook is about - because surely, "happy Easter" doesn't take up that much space, even in Olde Norse? - then don't worry, you're not missing out on anything. It's just me rambling about two of my favourite words, that happen to be "Easter" and "lamb".  Also "magic frog". Makes very little sense in Danish, and absolutely none in English.   Oh, that's right, I also wrote that I'm learning to drink Linie Aquavit. Now that, I'm sure, makes an awful lot of sense)

Eksotiske far

Dagen i dag bød på tapetsering. Og drøftelser om farvevalg til det rum, vi var ved at tapetsere.

Mig: "hvad med sådan en helt lyseblå farve?"

Far (på virkelig jysk): "nej! Det er sår'n en rigtig haremsfarve!!"

Mig: "ehm...hvornår har du nogensinde sat dine ben i et harem?"

Far: "ja, der var da dengang i Yemen. Og si'jenhen..."

Okkeja, far. Som aldrig (udtales [åller] på jysk) har været i Mellemøsten. Eller noget, der bare kan minde om et harem. Men altså har helt, helt klare harems-associationer til farven lyseblå. En ydpræget haremsfarve, if ever there was one.

Senere:

Mig: "nåmn, hvad så med lysegul? Hvad minder det dig om?"

Far: "påskeæg"

Lur mig om ikke den væg ender med at blive "modehvid".

We were wallpapering a room today. And discussing what colour to paint it. I suggested pale blue, but my dad veto'ed it. Apparently, that colour is just waaay too harem-like. "But dad, when have you ever set foot in a harem?"  "Well, there was that time in Yemen. And others since then..."    Ummm, yup. Right dad.  Who, for the record, has never been to that neck of the woods (that was Chandler, remember?)  But pale blue just screams "harem" to him.  So I asked what he thought of pale yellow, what did that remind him of?

"Easter eggs"

Med alder følger (ikke nødvendigvis) Modenhed

Har været der-hvorfra-min-verden-går i weekenden. Og været til forsamlingshusfest. Hvori der bl.a. indgik pakkeleg.

Sjældent har jeg været med til noget lignende, og jeg spiller ellers pakkeleg med Kagedåserne en gang om året.  Vi sad ved i alt 4 borde og folk - pæne, voksne (de fleste ældre end mig) mennesker - spænede rundt bare de slog en 4'er (hvis sidemanden lige havde fået en 2'er), greb pakker fra hinanden i farten, skjulte pakkerne under borddekorationer/på ryggen/i kavalergangen og var generelt vanvittige.

Det var en fest!!!  Håber du har haft en dejlig weekend!

En mere rummelig tilgang til tingene

... Julenazisten (that would be me....) bruger jo megen energi på med magi at udsøge sig Det Perfekte Træ.  Og det er ikke noget, jeg har med hjemmefra.

Hjemme hos mine forældre er det nemlig min fars filosofi, der gælder. Og den hedder "de små og skæve juletræer skal også have en chance" (det er jo så dem, jeg barsk fravælger).

I år har vi således det, jeg har døbt "lillesøster-træet" - det er ikke meget højere end mig:

- Vi bringer lige for god ordens skyld en sammenligning med Årets Træ hjemme hos mig - her må trappestigen i brug når spiret skal på:

(her i Naturel, eller Pre-Flitterstads om man vil)

I fjor havde mine forældre et semi-heilende træ. Fine horisontale grene i flere etager - og så lige én gren, som nærmest gik lodret op, midt i det hele.  Man kan ikke rigtig se det på de fleste  af mine billeder, så du må nøjes med dette close-up:

Kan man se det? Det er stammen helt ude til venstre i billedet, og så den aldeles lodrette gren midt i.  Dét var jo slet ikke gået an hjemme hos Julenazisten, men så er det jo godt at min far har en anderledes kærlig holdning.  Ellers ville disse træer måske slet ikke have fået chancen for at komme indenfor og opleve Julemagien. Ligesom Grantræet!! 

En Usling krydser sit spor

Nåmn alser. Sidste indlæg sluttede jo med at jeg havde forårsaget krampegråd (ej bare almindeligt tuderi, krampegråd klinger bare lidt bedre) ved at stå benhårdt på min ejendomsret over 2 håndklæder, der bestemt ikke skulle på efterskole.

Jeg mener jo stadig at det ikke ligefrem er noget at tude over (muligvis heller ikke noget at være skrap over, men nu var det jo blevet en prænsæp-sag), men i hvert fald er den slags ikke specielt fremmende for God Stemning mellem Kæreste og mig. Ikke at det førte til skænderi, men altså, det førte heller ikke til nogen hyrdetime. Var nu alligevel også så kagemæt, at det næppe havde været et gennemførligt projekt...

Men så i morges opdagede Kæreste at jeg ikke stod op og havde morgentravlt lige som ham - jeg havde nemlig friiiiii. På vej ud af døren spurgte han så: "øhm, var der ikke noget med at jeg skulle have hjulpet dig med at få julekasser* ned fra loftet i weekenden?"  Jo, det var da rigtigt nok, men efter 2 dages flyttefest + køre datter til efterskole i absolut sidste øjeblik var han så smadret da han kom hjem, at jeg bare vidste at en lille request om lofts-ekspedition kun ville have ført til ragnarok og mavesår. Så jeg holdt kæft med det i går aftes. Lidt hensynsfuld er man vel.  "Nå okay, det er jeg ked af at jeg ikke nåede" sagde han, og så kørte han, thi han er jo ikke på rejsebureau og har derfor ikke asketimer der kan omsættes til behagelige fridage.

Men 3 minutter senere stod han der igen. Han var nået så langt som til Statoil før han syntes det var synd for mig, så han kørte tilbage igen, gik på loftet efter mine julekasser* fordi det var synd for mig, og kørte på arbejde.

Og her sidder Verdens Største Usling så med sit julepynt og tænker, om hun helt havde fortjent den gestus. Og om ikke hun kan nå at bage en lækker kage til Kæresten til han kommer hjem igen...

*Julekasser. Flertal. Herhjemme har vi forlængst gjort op med konceptet Den Store Kass' Mæ Joelpynt. Der findes ganske enkelt ikke een kasse, som er stor nok til at kunne rumme alt mit juleri og samtidig kunne gå gennem loftslemmen. ...

De 2 øverste billeder er fra sidste år, da jeg plyndrede juletræet.

Det nederste er bare pænt og magisk

Mæt af dage, død af (pause)kage

Så tog jeg Oddergrisen ned til dagens book release party. Belært af erfaringen havde jeg kun meget lidt mad indenbords, thi der skulle være plads til Rigelig Kage.

Åh, det var så godt. Mit KMI (Kage Masse Index) røg helt i top, da jeg smagte Verdens (hidtil) Bedste Pausekage. (Hidtil, altså kun fordi Pausekagebagersken har en behagelig vane med at overgå sig selv)  Og så blev jeg rørt til tårer, da jeg så at nyudgivelsen var dedikeret til yours truly og de andre kagedåser. Min udødelighed er i sandhed sikret. Det var helt fjollet, jeg blev simpelthen så glad at jeg slet ikke vidste hvad jeg skulle sige. Øhm, tak - havde været et bud. Kan slet ikke huske om jeg fik sagt det - minderne fra dagens kagebord er, som altid, en smule sukkerombølgede. Men TAK!

Vel hjemme igen kunne jeg konstatere, at Kærestens datter, som havde haft i alt 8 timer til at nå at gå i bad + pakke til ugens efterskoleophold, havde nået lige præcis ingenting mens jeg havde været væk, så det var stress-stress-jag-stemning og så begyndte hun at tude efter at jeg havde sagt, at hun ikke måtte tage et af mine håndklæder med på efterskole. Fedt.   Ajj, jeg véd godt at et håndklæde bare er et håndklæde, men jeg er så afsindig træt af, at mine ting forsvinder fra matriklen uden at nogen gør sig den ulejlighed bare at spørge om det er OK. Så NEIN sagde Helga jeg, og 5 minutter senere var der tårer. What to do, what to do. Lige nu er jeg sur, så jeg har absolut ikke tænkt mig at gøre noget som helst. Med lidt held bliver jeg venlig igen senere.  Lige nu ser jeg Bonderøven, og han gør mig altid i bedre humør, og jeg har lige set Nissebanden på DR Bonanza; det hjalp osse. Og jeg har tændt det 1. lys i adventskransen - endnu bedre.

Glædelig søndag, vi skrives ved snart!

Pausekagen fyldes.

I need to get my mind out of the gutter - den fik

meget hurtigt kælenavnet "penisfutteral med himmelsk creme". *undskyld*

Sarte sjæle bør ignorere dette. Man skal ikke lade sig

snyde for denne lækkerbisken, og den har altså også et

rigtigt, og meget pænere navn.

Eclairs med flødecreme og jordbærkompot

- himmelsk passer nu meget godt!

Og Sifs juletræ kom op, og der var

kugler og granduft og mit

julehjertede frydede sig

Guld og knækbrød

I mandags var vi ude hos Faster Tove og spise. Det er en deal vi laver jævnligt - IT-assistance for et måltid mad. Ren win-win.  Eftersom det jo ikke er mig der leverer IT-kundskaberne, har jeg altid god tid til at læse ugeblade efter aftensmaden. Men i mandags gik jeg i gemmerne og fandt foto-albums. Aaaah! Er der noget bedre? Se, det er MIG! og min FARFAR! Han lærte mig at spise risengrød, og at gå (det er så sidstnævnte projekt vi har gang i her)

For ikke at forfordele nogen fastre suppleres ovenstående nuttethed med opskriften på Faster Karens knækbrød, som har vakt megen glæde blandt mine kolleger:

1 dl sesamfrø
1 dl havregryn
1 dl græskarkerner
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
3½ dl mel (hvoraf 1-1½dl meget gerne må være rug- eller grovmel)
1 tsk salt
1 tsk bagepulver
2 dl vand
1 dl olie

Den er møj møj nem; man blander det hele sammen, deler dejen i 2 dele, ruller hver del flad mellem 2 stykker bagepapir, skærer det ud (med et pizzahjul, synes jeg) og bager det i ovnen ved 200 grader i 15-20 minutter.

Hvis man ikke lige har fx solsikkekerner kan man erstatte det med noget andet, fx boghvedegryn, og man kan godt komme lidt birkes i også. Grande succes, med meget lille indsats. We likes.

NOMNOMNOM