Showing posts with label Happy. Show all posts
Showing posts with label Happy. Show all posts

Saturday, 9 February 2013

Positivlisten

Som det utvivlsomt ikke er gået nogens næse forbi er jeg fast gæst hos DSB 10 gange om ugen. 5 gange TIL arbejde (tilbringes overvejende i sovende tilstand), og 5 gange HJEM fra arbejde (vågen og læselysten).

Som regel medbringer jeg #togbog, men det svipser af og til. Er det først på måneden gør det ikke så meget, for så er der kommet Ud&Se. Og det er faktisk en udgivelse, jeg sætter stor pris på. Især deres interviews er gode, for de har tit en lidt anderledes vinkel. De har haft Dronningen med. Og Kronprinsen. Bonderøven. Og Julemanden, og Dovne-Robert. Det er et godt blad.

Og bagerst er der en klumme, og som klummer flest er den enten rigtig god, eller også siger den mig ikke rigtig noget. Kedelig er den stort set aldrig.

I November 2010 udgaven var der en klumme, som sagde mig så meget, at jeg rev siden ud af bladet og gemte den - og fordi chancen for, at du falder over Ud&Se fra November 2010 er uhyre lille, får du den hér.  Bragt med behørig tilladelse fra såvel Christian Graugaard, der forfattede den, som Ud&Se, der leverer bogstaver til togturen.  Jeg håber, den gør dig lige så glad i låget, som jeg bliver hver eneste gang jeg læser den.

FRA MIN POSITIVLISTE
Christian Graugaard, Ud&Se, nov. 2010

A
Aflyste møder, Antikvariater, Arabisk Kaffe, Aretha Franklin, Asparges

B
Badehoteller uden for sæsonen, Bare tæer, Baskervilles hund, Blandinger, Blæst, Blåst, Bob Dylan, Bornholmermalere, Byer omgivet af vand, Bøger i vitrineskabe

C
Champagne, Cikader, Citroner, Civil ulydighed, Cool cash

D
Dagen derpå, Davids samling, Dild, Dokumentarfilm om amerikanske præsidenter, Drinks med mynte, Dybhavsfisk, Dyr af kattefamilien, Døde forfatteres hjem, Dåsemajs

E
Earl Grey, Edvard Munch, Efterår

F
Feberbørn under dynen, Fiskefrikadeller, Forladte pakhuse, Forsoningssex, Forventningens glæde, Forældede ord og vendinger, Forår, Fuldmåne, Fyraften, Fyrtårne, Færger

G
Gamle som kysser i det fri, Garn efterladt på havnen, Genreblandinger, Gensynsglæde, Gentlemen med hat, Ginger ale, Glødende idealister, Gregoriansk sang, Grøn tabasco, Gudhjem, Gåder

H
Havbade, H.C. Andersen, Helligdage, Hemmeligheder, Hidtil ukendte arkiver, Himalaya, Hostesaft med opium, Hovedpiner der letter, Hvalsang, Hvidløg, Hyacinter, Høflige forespørgsler

I
Indisk mad, Ingefær, Ingenmandsland, Inkaer, Integralregning, Intelligente gysere, Irsk kaffe, Isbjerge

J
James Brown, Johann Sebastian Bach, Juletræslys

K
Kairo i marts, Kanalrundfarter, Keith Jarrett, Kiksekage, Kirkerne i Lima, Knagende parketgulve, Knus som trækker ud, Kodeord, Kontorartikler, Koriander, Kormusik, Kvalificeret volapyk, Kvindehænder, Kyndelmisse, Kys, Kærlighed ved  første blik, Kølig hvidvin

L
Lampefeber, Landkort, La Paz, Levende Lys, Lige før tæppet går, Lour Reed, Ludwig van Beethoven, Lufthavnsbarer, Lugten af linolie, Lyse sommernætter, Lækre mennesker som ikke selv ved de er lækre, Lærker

M
Mali, Marehalm, Mellemlandinger, Mindestuer, Minuttet før man falder i søvn, Morgenkaffe i spanske byer, Moskelysekroner, Murstensromaner, Muzak, Mælkebøtter, Møntvaskerier om natten, Mågeskrig

N
Nattog, Nattesæde, Naturlove som brydes, Nedlagte asyler, Neonreklamer, New York City, Noget mærkeligt og smukt, Nordlys, Nysne, Når tiden står stille

O
Opera på hverdage, Opfindsomme løgne, Ophørsudsalg i årevis, Ord med z, Organisk anarki, Orgasmer, Otis Redding, Overraskende godt humør

P
Paris, Pauser, Per Højholt, Piazza Farense, Pludselig fortrolighed, Pontoppidans samlede værker, Portvin, Prince, Pæoner, Påske

Q
Quickies på højere læreanstalter, Quizzer om klassisk musik

R
Rachmaninovs 3. klaverkoncert, Rejsefeber, Ros fra fremmede, Rundkirker, Røde pengesedler, Røgelsespinde af mærket Goloka, Rå tun

S
Sardiner (levende, stegte, på dåse), Sex halvvejs i søvne, Sjusser, Snitter, Solsorte, Sommerregn, Spinat, Stilheden ud på natten, Stjålne blikke, Streng frost, Svaler, Svensk poesi, Svinkeærinder, Svundne imperier, Syrejazz, Syvtommersøm, Sømandshjem, Søndagsaviser

T
Tankestreger, Tapas, Tintin, Tordenvejr, Torsdage, Tulipaner, Tusmørke, Tweed, Tålmodighed

U
Uforståelige sprøg, Uopsprættede bøger, Uvejr, Uventede Penge

V
Valmuer, Vandpiberøg, Velment sladder, Venners venner, Verdis 'Don Carlos', Viborg, Vintersolhverv, Værdicentraler i Østeuropa, Våd asfalt

W
William Heinesen, Willumsens Museum, Wuppertal Tanztheater

X
Xylofoner


Yen i tykke bundter, Ynde

Z
Zapning, Zeppeliner, Zinktagrender

Æ
Æggemadder, Ækvator, Ældre dansere, Ænder i børns badekar

Ø
Øer, Øjeblikkelige forelskelser, Ørkner, Øvelokaler

Å
Åer, Åndedræt, Årstidernes skiften


- blev du også lige helt glad?  Jeg blev glad bare af at skrive den.

Og min hjerne finder fluks på flere.  D - Duften af stegte løg.  T - Thumbs up fra en buschauffør man gav plads til i trafikken.  J - Julemarkeder (but of course).  V - Venlighed fra fremmede.  F - Fordomme som blev gjort til skamme.  B - Bloglæsere.

Kom glad med flere, og hav en dejlig fastelavnsweekend!

@ N ~ no real translation of this one, for the simple reason that it's not my work. It's from a column in the magazine published by DSB, the Danish railways, and I loved it so much that I got their permission to copy it here.  It's called "From my positive list" and as you can see, lists Little Things He Loves alphabetically.

I - Islands.  Incomprehensible languages.  G - Grace.  J - James Brown.  T - Tapas. Tintin. Thunderstorms.   Etc. Etc.

It always gets my mind going, thinking up favourites of my own.

And what I love most of all about it - the title. It hints that the list is much, much longer. 

Saturday, 17 November 2012

Søsters opskrift på Glad Gåtur

Det virkede, fødselsdagstricket fra gårsdagens blogindlæg. Manden blev overrasket, og meget meget glad. #WIN!! :-)

I anledning af, at det er en dejlig lørdag og at alt tyder på, det bliver en skøn weekend, kommer her en step-by-step guide til hvordan du kan få en hurtig vitamin-indsprøjtning, hvis det er dét der lige mangler.

1. find en vej med mange skønne efterårsblade. Gerne i en skov, men som det ses, kan en helt almindelig lille gade snildt bruges.



ISH
Instant Saturday Happiness
- a guide.

Step 1: find street/road/path with lots of fallen leaves

2. SPARK til bladene. Hvis du er ude i din have og lige har brugt en masse tid på at rive dem sammen i bunker, så blæs på det, og spark til dem alligevel. Højt!!

Step 2: KICK!
And then kick some more! As long as it takes;
as long as you like


3. For ekstra fryd anbefaler søsterboblen at du bliver ét med efteråret. Der er risiko for at du får små dyr i håret, men risikoen for at du bliver GLAD er heldigvis større.

Step 3: become one with autumn.

Pick up great big bunch o' leaves


Toss them high, high in the air
(like the tosser that you are :-)


Feel the love.

Go forth and be merry.



Friday, 29 June 2012

På tur

I denne weekend, hvor ferien for denne gang lakker mod enden, er Lille Blå og jeg på road trip til eksotiske Nordfyn, hvor vi først besøger familien Hittemis, og derefter aflægger tangloppen fra Esbjerg en sommervisit. Glæden ved egen bil er meget stor, skal jeg hilse og sige!!

Den Lille Blå's franske herkomst fornægter sig ikke: min bil er udstyret med HJEMMEBAR ! :-)

@N: I am on a mini road trip this weekend. By American standards, it doesn't qualify as a road trip. A pizza run, more like. But I am happy as a clam; particularly since I discovered my car has a built-in mini bar. Must be to do with its French origins. I'm pretty sure I could fit in a wad of cheese and a baguette as well.

Have a nice weekend!! xoxo

Monday, 11 June 2012

Kort men fornøjelig servicemeddelelse

Undskyld. Det er fordi jeg er så Jysk. Indlægget bør retteligen hedde "kort men glædesstrålende servicemeddelelse".  


Der har nemlig været både boblevand og jordbær og de fine glas på bordet i dag:




Yours truly iz now ze proud owner of a vehicle :-)




Yay!


PS - Kære DSB, du skal ej være ked. Jeg svigter dig ikke. For ingen vogn (i hvert fald ikke i min prisklasse) kan køre så langt på literen, at den kan få mig billigere til Århus, end du kan (hey, DSB mand, læser du egentlig stadigvæk med??) - og så fornøjelig er E45 jo i øvrigt heller not. Men nu er jeg ej længere afhængig af andre, når jeg skal færges til og fra stationen, og især min kære moder kan nu sove lidt længere de fleste morgener (hun påstår, hun vil savne turene - det søde væsen). Og jeg er fri - FRIIIIIII - til at køre hen og besøge lige hvem jeg vil, lige når jeg vil.

Monday, 4 June 2012

50 kroner hist, 50 kroner pist

I dag har jeg rigtig været ude og vifte med æ' tegnebog.


Først drog jeg ad Lokalhistorisk Forening til og oprettede et medlemskab. 50 kroner for enlige; det må siges at være en billig fornøjelse. Mens jeg var der, kunne jeg lige yde mit bidrag, nemlig en fuldstændig (og med garanti 100% korrekt) identifikation af alle afbildede på sognets konfirmationsfoto anno 1990, hvor jeres ærede blogger optræder med en yderst tidstypisk og ganske omfangsrig permanent, samt ditto briller. Skal se om ikke jeg kan få vist jer det engang. Det er ømt :-)


Senere på aftenen kaldte litteraturens verden så, i form af en SMS fra biblioteket om at "reserveret materiale er hjemkommet". For mig er det nærmest bedre end en fræk invitation - jeg bliver helt ør, og iler afsted mod lokkemaden. I dag blev mere udbytterig endda - mit bibliotek, som jeg i øvrigt knuselsker fordi de har indført selvbetjening, så jeg kan komme der næsten når som helst; i hvert fald til klokken 22:00, har nemlig en lang hylde med bøger til salg. Fyld en pose for en 50'er, står der på skiltet, og man skal ikke nøde mig ret meget, før jeg ter mig som en kagedåse til Konditorisøndag og flår til mig fra fadene hylderne.


Dagens godtepose indeholdt, foruden et par kun lidt krøllede Jussi Adler-Olsen bøger, blandt andet et kært gensyn med 2 Twiggy-bøger (alle piger, der har været hestetossede i konfirmationsalderen, kan vel huske Twiggy?) og noget jeg husker som en yndlingskrimi i 10-12 års alderen, nemlig Maria Gripes "Skarnbassen flyver i skumringen". Som en überbonus var begge bind at finde. Der er næppe noget værre end at falde over en bog, man slet ikke var klar over, at man virkelig gerne ville have - og så mangler 2. bind! Katastrofe! Nedsmeltning! Gråd og hugtænders gnidsel! Men ikke her. Vups, ned i æ pues.


Mit bibliotek henrykkede mig allerede i sidste uge ved, selvsamme dag som jeg fik den fikse idé at jeg ville se filmatiseringen af The Secret Life of Bees NU, at have netop dén film stående på hylden og vinke til mig. Biernes Hemmelige Liv, som den ikke særligt overraskende hedder på dansk, udkom vist tilbage i 2008 og jeg havde godt hørt om den men ikke læst den, før jeg så den på en "Staff Picks" hylde i en amerikansk boghandel. Jeg ELSKER deres staff selections; det er de bedste anbefalinger man finder der. I dag har jeg så erhvervet mig bogen på dansk, for min mor skal også læse den. Der er lige et par sider, der skal tapes fast, men ellers er den fin.


Der var også en lille havebog, en bog om hønsehold i haven (...fordi jeg ønsker mig høns, som enhver der læste sidste indlæg nok kan gætte. Man har jo lov til at drømme, og læse bøger om det...), og "Nils Holgersens mærkelige rejse gennem Sverige" - tænk; jeg mente bestemt det var hans forunderlige rejse, men ikke i denne oversættelse, som i øvrigt er en stærkt forkortet udgave, står der (ak ja, man kan ikke score guld hver gang).


Så det var de hundrede kroner. Jeg synes, de er ræddi godt givet ud!


#LIBRARYBOOKSALEWIN

@ n ~ have you read "The Secret Life of Bees" (by Sue Monk Kidd)? It's not new; it came out in 2008 (I think), but I bought it in Austin last month and liked it very much. It's about the South, and the Civil Rights Act in 1964, and about women, and bees, and honey. Good.


Last week, I found out (firstmover that I clearly am) that it had been made into a movie - and of course, I wanted to see it NOW.  No patience to buy it on Amazon and wait for it to be delivered two whole days later. No hope of finding it in a shop (this is Denmark). But when I went to the library for the sole purpose of returning one book that I'd forgotten to return the day before - lo and behold, there it was! The movie! Sitting on a shelf, just waiting for me to find it!  Clearly, not a coincidence, but benevolent forces of the universe working together on my behalf.


I love my local library. It has generous opening hours - if you don't actually need a librarian, it's open until 10pm (staffed hours somewhat shorter of course) which is just brilliant for someone like me. I like having the whole place to myself.  I haven't noticed any vandalism or anything, which I would have thought would be the argument against un-staffed opening hours. It's just perfect.


And today, when I was there to pick up a book I'd ordered from another library, I made a beeline (pun absolutely intended) for the "books for sale" shelf.  1 book for $1.50; or fill a bag for $10.   I found 2 crime novels, only a bit dented, a gardening book, a book about keeping chickens in your back garden (I can dream, can't I?), a Danish translation of "The Secret Life of Bees", and a couple of books I read many times when I was 10-12 years old (I remember checking them out from the school library again and again).  Happy days!


PS - I still haven't bought any book shelves (the book shelf money was magicked into travel money, and so it goes). This photo was taken when I had unpacked maybe a quarter of my books. The table is now covered in books and I cannot reach the ones at the back. But no matter. Rome wasn't built in a day, and neither is my Roman Wall of Books...





Saturday, 2 April 2011

Stiefmütterchen

Bizar overskrift, ikke?  Men jeg har bare været i Bilka og købt stedmoderblomster til de noget livstrætte altankasser. Og de er åbenbart fra Tyskland.


Ajjjj, jeg har bare haft den dejligste dag!  Jeg vågnede uhensigtsmæssigt tidligt (noget med at glemme at slå vækkeuret fra....) og så skulle jeg alligevel op og tisse, fordi jeg er ved at forvandle mig til en gammel mand med tvivlsom blærefunktion. Og da aktivitetsniveauet således var højt nok til at jeg rent faktisk vågnede, drog jeg i verden ud og købte en liden fisk hos den flinke fiskemand på havnen, og på vej hjem svingede jeg så forbi nærbutikken og købte de små mütterchens.

Instant hygge:



Næste del var ikke ligefrem hyggelig måske, men umanerlig tilfredsstillende: lugning. Og de visne toppe fra stokroserne blev fjernet. Det er altid lidt svært, for mariehønsene, som bor der, bliver så skidesure når jeg fjerner deres dagligstue. Og jeg vil jo gerne holde mig gode venner med dem, thi de er mit primære forsvarsværk mod noget, jeg hader næsten lige så meget som dræbersnegle: bladlus (noget med at det er så afsindig ulækkert når de sidder sådan klumpet sammen og kribler på deres ækle måde; jeg er et yderst rationelt menneske forstår du nok).


First line of defense against the aphid enemy

Så var det tid til en lille pause i anledning af at min veninde og hendes lækre dreng (det må man gerne kalde dem når de er under et halvt år gamle. Jeg skal nok finde andre adjektiver når han når skolealderen!) kom på besøg, medbringende kage og hyggesnak. Daaaarjligt, kom endelig snart igen!

Jeg fik også taget hul på en af de der opgaver som man vist nok kan kemikalie sig ud af, meeeeeen man er vel wannabe-øko-agtig, og så er der kun den mekaniske metode - mosfjerning mellem fliserne.

Before


During...


- and after. Aaaah.
I finished about 50%
of the porch in the front yard (sigh)

Kronen på dagens værk var produktion af verdens mest velduftende haveaffald, nemlig studsning af lavendlerne. Nåede ca. 2/3 af vejen, før min trofaste saks fra Tiger opgav ævred (efter 3 år som havesaks; det må siges at være pænt):


Nu er klokken kvart over 8 om aftenen og jeg er så ungefär halvvejs færdig med aftensmaden (at lave den; ikke at spise den).  Aaaah, det føles jo næsten som sommer! :-)

@ N. And the rest of America. And Britain, and my expat friends in general (*waves*).  Today was the loveliest day ev-ah. 68 degrees!! Warmest day so far this year. And I spent most of it outdoors. Planting pansies, which in Danish are called Stepmothers (no idea why) and in German Stiefmütterchen which sounds rather splendid, dontchathink?  And weeding, which I don't particularly enjoy, but the feeling of accomplishment afterwards is rather addictive.  Then I had a most enjoyable break; my friend came over and she has the cutest baby; I swear he's already beginning to grasp the concept of flirting and he certainly has charming down to a fine art.  After they left I headed back out into the garden and started on the fascinating task of removing the moss from my patio and to finish off a lovely day's work, I trimmed the lavender edge.... or, two-thirds of it. The rest must wait until I get a new pair of scissors.  I just don't know my own strength :-D

All the playing in the garden and visiting with friend means that I'm only about halfway through cooking dinner and it's almost 8:30.  But I have no.plans.for.tomorrow - hooray -  and late dinner just adds to the almost-summer feeling. Or, that's what I've decided.

Weather forecast for tomorrow says rain, by the way.  But today was made of sheer awesome.

Friday, 25 March 2011

Lykken er...

... når bussen lige venter


(dette mini-indlæg er inspireret af en give-away som er lavet af en pige ved navn Eva, som er så usandsynlig heldig at bo i Istanbul (hvilket igen minder mig om at jeg jo aldrig fik taget jer med i hamam... men det kan nås endnu, minderne er lyslevende). Jeg ved ikke hvad præmien er, men hun skriver at det er en pakke med overraskelser fra Istanbul og så er jeg straks overbevist om, at det er jænne gu'e sager. Jeg kendte ikke bloggen før jeg så linket hos Klidmoster, men den er hyggelig på skrible-skrable måden.  Kig forbi den HER - og se om du ikke også har lyst til yoghurtkage når du har læst det her)

@ American Fanclub (N): A Danish blogger who currently lives in Istanbul is hosting a little give-away on her blog.  The theme is "Happiness is...." (family/friends/people excepted).  I take 2 buses to work every day - so for me, happiness is (among other things) when they spot me in the mirror and wait 10 seconds extra :-)

Wednesday, 15 December 2010

JULETRÆ!!!!

And so, the madness began...

Egentlig kan jeg godt li' det med at man først pynter træet den 23.  Gerne om aftenen. Så man ser det for første gang når man kommer trissende ned den 24. tidligt, tidligt om morgenen for at se, om Julemanden eventuelt har lagt en gave i ens sok. Angsten for at være blevet for gammel stiger år for år....

Men jeg fejrer jo ikke Jul hjemme hos mig selv. Og så virker det lidt omsonst at smække et træ op, for bare at forlade det 3 timer senere.  For et par år siden var Svigermor her om vinteren, og hun skulle jo virkelig sovses til i and, flæskesteg, pebernødder, gran og all things Christmas, så da købte jeg træet ca. midt i december. Og blev ganske glad af at have det stående op til Jul, så nu er det sådan. Når jeg engang flytter ind i en kæmpe præstegård (?!?!!?) og har hele klanen på visit den 24. til and OG gås OG flæskesteg OG... kanetur, så går jeg nok tilbage til dogme-metoden med at pynte træet sent Lillejuleaften, så de små (hvilke små ??!??!?) kan opleve magien når de vågner Juleaftensmorgen.

Indtil da drysser jeg juletræs-magien med let hånd ud over de sidste 10-12 dage før Juleaften. Det bliver den ikke ringere af.

Nå. Ikke mere snak. This post is worthless without pictures - så, mine damer & herrer:

Tines Juletræ:


Og ja. Der kommer close-ups og andre vinkler og alt muligt andet senere. Jeg har faktisk tænkt mig at billed-spamme helt vildt med det træ, helt frem til nytår.

Det er trods alt ikke hver dag måned, man får en nær-orgastisk oplevelse af sådan en gang nåletræ.

Monday, 13 December 2010

Luciadagen

I dag er det 13. december. Lucia-dagen, men jeg har nu ikke gået rundt med stearinlys om hovedet (traume fra barndommen; de kommunefarvede fik aldrig lov til at være Luciabruden, aaaaalt for smertefuldt at dele med jer ;-).  I stedet har jeg tullet rundt, ryddet lidt op, hørt julemusik, flyttet rundt på nogle møbler og bagt LUSEKATTER!  Det er ikke en fejl med det flertals-R; inde i mit hoved er de norske for det er der jeg altid har fået dem. Men jeg tror måske nok de egentlig er svenske. Gule er de i hvert fald, for der er safran i, og så bliver de jo nærmest også lidt iranske synes nogen.  Skægt nok har jeg ikke bagt dem de sidste par år, men de er faktisk så gode at de fortjener at komme ud mere end én gang om året, så jeg tror jeg gør dem til en påsketradition også. Gule som påskekyllinger!!  Tante Hennys opskrift nåede jeg ikke at få fat i, så jeg brugte denne her.


Note to self: de efterhæver meget. Halv størrelse ville have været
passende; til gengæld er der ingen risiko for at man ikke bliver mæt. Overhovedet!

Og så er juletræet kommet op  - ikke helt færdigpyntet endnu; det er noget der tager sin tid. Men det er fiiint! I år fældede vi selv.  Lige præcis dét har jeg faktisk (i modsætning til hvad man måske kunne forvente) ikke så mange fikse idéer om. Sidste år var Kæreste syg, den dag træet skulle i hus, så da købte jeg et i BoGrønt. Året før det var det ved en eller anden tilfældig juletræs-sælger her i Tilst. Men når muligheden er der, så er det jo klart at Julenazisten synes det er tophyggeligt at fælde det selv ude i skoven (for skov, læs: plantagen).  Det kræver til gengæld assistance for selv om jeg godt kan slæbe et pænt stort træ så tør jeg ikke svinge sav eller økse; chancen for at dét ender godt er bare alt, alt for lille.

Så er det jo godt, når man har en afsindigt tålmodig Kæreste til rådighed. Og han skal virkelig være tålmodig. For vi er jo ude efter Det Perfekte Træ. Og når Det Perfekte Træ skal findes med magi, så kan man godt nå at få særdeles kolde fødder før ekspeditionen kan kaldes en succes.


Meget smuk eftermiddagssol på vej ud til gerningsstedet. Man kan tydeligt
se, at alle gode kræfter står på vores side, når det gælder jagten på
Det Perfekte Træ!

"Med magi??" tænker du nok (Mor).  Ja, med magi (*trodsig-smiley*)   Man traver skoven/plantagen/torvet/plantegården tynd, hiver fat i grene hist og pist, kigger med sit mest vurderende blik, som var man en hestepranger på Vorbasse marked, er i tvivl, traver lidt mere, slår kuskeslag, gentager overfor Kæreste hvor stor pris man sætter på hans tålmodighed (så han ikke pludselig løber tør for den), og pludselig - så er der et træ der kalder på en. "Her er jeg! Det er mig du kigger efter!" - og det er det.  En enkelt tur rundt om træet men det er mest en formalitet; det ér Det Perfekte Træ. Aaaaaaah....!!!

Du kan nok regne ud at det kræver en hel del koncentration når man går rundt der og lytter - især hvis der er afsindigt glat så man må bruge en uforholdsmæssig stor del af opmærksomheden på at forblive i nogenlunde vertikal tilstand.

Men nu er det her - og som sagt ikke helt færdigpyntet, men med lys på. Det giver en helt særlig stemning i den mørke stue og det siger sig selv, at Julenazisten er aldeles svimmel af glæde. Adventsrusen har nået et foreløbigt højdepunkt!!!