Anatomisk korrekt julepynt

Indre Lecia regerede i weekenden. Hun havde på formidabel vis haft held til at få mig til at takke ja til julefrokost både fredag og lørdag, og da jeg blev viftet om næsen med en koncertbillet til torsdag, lød der også et rungende ja tak.

Så hønsevagten blev udliciteret; jeg iførte mig portvin og kavalergang, og afsted det gik. Darjlig, darjlig weekend. Træt Tine i dag, mandag :)

Så lige nu har Indre Erna overtaget. Hun drikker også portvin (det gør alle de Indre Damer), og så hænger hun julepynt op. Desværre er hun en my uorganiseret - så efter at jeg har været hjemme på matriklen i 24 timer kan man nærmest ikke se, hvor smukt min søster (som havde hønsevagten) faktisk havde ryddet op efter mig.  På et tidspunkt håber jeg, at Indre Helga gør sin entré...

I mellemtiden er Scary Nissemand kommet på banen. Scary Nisse fik jeg af min eks-kæreste på et tidspunkt. Jeg ved ikke om han i selve købsøjeblikket var klar over præcis hvor ...eh, naturtro den nissefanden egentlig er. Den skal i hvert fald ikke bryde sig om at levere strømpegaver hos mig :-)

PS. Du må hellere scrolle lidt ned hvis du vil nyde synet. Jeg turde ikke sætte billedet på som det øverste. Hvis nu du er lidt sippet. Hvad man ikke vil kunne bebrejde dig.

@ N ~ I am drinking port wine and putting up Christmas decorations tonight. All should be calm and bright; the reality is that I'm creating an almighty mess in my wake. I blame it on too little sleep this weekend - I had Xmas parties both Friday and Saturday and Inner Lecia (who is, as you may recall, the party girl who lives inside my head) just loved every minute of it . Inner Erna (the little ol' lady who also lives inside my head) is now looking forward to a couple of early nights.  Inner Helga (ze very organised one who struggles to dominate the remaining space in my head; not very succesfully I should add) has gone AWOL.

I don't think I've ever delighted you with pictures of this particular part of the Christmas decoration scheme before?  It was a gift from my ex boyfriend and I'm not sure if he knew just how anatomically correct this dude was when he bought it.  But here it is. This one had better NOT leave any presents in my stockings though ;)

Ho Ho Ho. Merry feckin' Christmas 

Kødmarkedets røde pen

Jeg ved godt, at jeg er en emsig dame. Og at man sagtens kan være et godt menneske, selv om man ikke behersker det med nutids-r. Og at jeg selv laver stave- og slåfejl med jævne mellemrum. Og at man ikke skal dømme andre, når deres værste synd (som man kender til, i hvert fald...) er at skrive knuzzer & møzzer i profilteksten (men det gør jeg altså. Hårdt.).

Yes, har kigget mere på det der net-dating. Og uden at ville udlevere for mange, så kan jeg i punktform komme med følgende gode råd:

- Hvis du indleder en henvendelse til mig med ordene "hej mus", så er chancen for at jeg har lyst til at gå på date med dig cirka lige så stor som chancen for at Dovne-Robert pludselig springer ud som karrieremenneske.

- Hvis du på din (sandsynligvis foto-løse) profil bruger 2 linier på at skrive, at du ikke er så god til at skrive om dig selv, men at man er velkommen til at rette henvendelse, hvis du har fanget ens interesse - så bliver jeg næsten fristet til at skrive og spørge, hvad helvede i alverden den interesse egentlig skulle blive fanget af???

- Sangtekster og digte har generelt intet at gøre på en profiltekst, og da slet ikke hvis du inkluderer samtlige "åh-uh-åååh" linier.

- Hvis du vælger et profilnavn i stil med "Den Ensomme" så får jeg muligvis lidt medlidenhed med dig, men absolut ikke lyst til at date dig. Heller ikke hvis du kalder dig selv "Knalde-Kalle".

Nå. Men I kan jo skrive, hvis I ønsker flere gode råd. Jeg har så rigelig at dele ud af.

Knuzzer fra den emsige dame

This little piggy did not go to market

Det er lidt over et år siden, jeg ændrede status til "single" på facebook (og som vi alle ved, mere officielt bliver det ikke)

Lige siden har det været dry season. Og det er dejligt. Jeg nyder virkelig at være helt mig selv, ikke at skulle indrette mig efter andres særheder end mine egne, og frem for alt, at min (fri)tid står 100% til min egen disposition.

Det går så godt, at jeg, når folk spørger, om jeg virkelig ikke har noget imod at være alene, får sådan et verdensfjernt does-not-compute ansigtsudtryk, fordi jeg helt ærligt kun kan komme i tanke om praktiske ting så som min egen analfabetisme udi boremaskiner og den slags som et muligt draw-back. Og det er, trods alt, en overkommelig hurdle (i teorien, altså. Har endnu hverken billeder eller hylder på væggene. But I'm a slow starter.)

Men jeg kan mærke på mine omgivelser, at det begynder at tangere særhed, at jeg i så forsvindende lille grad mangler mandligt selskab. Der filosoferes over min mulige parathed til påny at indgå i forpligtende forhold, og nyheden om at jeg havde inviteret en Mand på Øl hjemme i det lille hus blev modtaget med uforholdsmæssig stor jubel blandt kollegerne (jeg var helt ked af at måtte fortælle dem, at det bare var H. fra min gamle folkeskole, der skulle udsættes for Föroya Bjórs Classic).

Så jeg har tænkt lidt over det, og svaret er desværre stadig nej - jeg gider ikke rigtig at have en kæreste. Beklager. Men jeg vil gerne på date, for det er tit sjovt (undtagen når det er forfærdeligt).

Og da jeg kedede mig gudsjammerligt forleden aften, tænkte jeg at måske skulle man prøve det der åbensindethed og re-aktivere den der ældgamle datingprofil. Opdatere alderen, så man ikke længere stod som 28-årig, ændre fritidsinteresse fra "bytur" til "sylte og bage" osv.  Flere veninder har svoret, at det ikke kun er særlinge der net-dater, og selv om jeg ved gud stadig er skeptisk, så er jeg jo også nysgerrig. (Og mangler inspiration til at blogge...)

Som sagt, så gjort, og så snart man har været inde på en profil, ryger den automatisk længere op i søgeresultaterne rundt omkring, og så kommer der nogle breve.

Og nu har jeg så brug for hjælp og vejledning. For jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skal besvare denne her henvendelse:

.....psssssssssssssst........griner.........har.........et........griner...........godt..... ...........griner........ajjjjjjj.......det dur ikke.......griner...........bliver lige........griner...... ......nødt til at...........griner..........grine af......griner........inden...... jeg skriver......griner..........griner............ ......altså hvis du er lige så sød, rar og kærlig, som du er sjov så.........

Forslag modtages med tak.

@ N ~ just over 12 months as Officially Single has not made me yearn for a new boyfriend. It's almost embarrassing how much I enjoy living on my own. Only when I contemplate putting up some shelves or pictures on the walls do I feel something is missing (and no, I am not going to do it myself. Then something WOULD be missing, probably my left thumb or something. I told you, I preefer eentellectual tchallenges)

But friends and colleagues have started probing me. Am I really sure I don't want a steady relationship?  Do I speak the Truth (the whole, and nothing but) when I claim that I am perfectly happy?  Is it really possible that there is no void in my life? (If there was, could it be called a manhole? :-)  

So it got me thinking. And I came to the result that yes, I am actually very content and no, I do not want a boyfriend, not right now anyway.  But I wouldn't mind going on a few dates, because dating can be quite entertaining (except when it's horrific, of course).

Do you remember a year or two ago, when I put up this post about my adventures in dating?  To be honest, I still don't believe in it as a way of keeping our species going.

I mean, when you're as anally retentive as I am (in certain respects anyway), it's an absolute deal breaker when a person puts a smiley at the end of 

every.single.sentence  

   

It's a no-no if his profile text is written as if he only has 100 characters at his disposal ("if u r a sgl f then pls snd foto asap"). And I have this thing about too many spelling mistakes... 

(love, Helga ze Christmas Nazi).

The thing is, I don't think I would have even considered most of my ex-boyfriends if my first impression of them had been a profile text on a dating web site.  All of them had little flaws which, of course, I was happy to put up with when I got to know them in real life.  But when I only have the text to go on, it's a bit like looking at property ads - I browse through the pictures, smirk at the euphemisms, and discard.

Nevertheless, my friends tell me I should keep an open mind, so the other evening, I decided to escape boredom by updating my abandoned profile on a dating site. Change my age from 28 and so on. And of course, once a profile is active again, it pops up in people's searches and the letters start coming. It doesn't pour, but it does drip.

And I've received this letter that I simply do not know how to respond to. But it's too good not to share (this is my attempt at translating; no easy task)

.....psssssssssssssst........laughs.........have.........a........laughs...........good.....
...........laughs........aiiiii.......this ain't working.......laughs..........I'll just ........laughs......
......have to...........laughs..........stop laughing......laughs........before...... I write to you......laughs..........laughs............

......I mean, if you're as sweet and nice and lovable as you're funny, well then.........

Well, at least he finds me amusing. One out of two ain't bad.

PS - I noticed one of the guys on this dating site just wrote "another week as a single". Sounds seriously depressing. I felt sorry for him. But in no way tempted to date him.  Though, it might make a great blog post if I did.

Afjuling

Til de læsere der kan norsk, må jeg hellere berolige med, at jeg ikke er ved at få tæsk. Juling er nemlig ikke noget, man ønsker sig i Norge. Næh, overskriften hentyder til at der pilles julepynt ned i det lille hjem denne weekend.


Traditionen her er faktisk, at det gøres til Helligtrekonger, som var i fredags. Men da var vi ikke hjemme. Søster og jeg havde fået en overnatning på Radisson Blu i Århus, og da hotelovernatninger og luxus klæder os utrolig godt, befandt vi os fredag aften i hver sin hotelseng, mæskende os i roomservice (de laver en god carbonara deroppe, og i øvrigt også en fantastisk chokoladekage), læste bøger og så kvalitetsfilm (ehm....en af twilight-filmene kørte på en svensk kanal), og sov derefter som små grise. 


Så først lørdag aften, efter en dag som primært bestod af middagslur og lignende aktiviteter, fik jeg pillet julepynten ned.  I dag, hvor det er blevet lyst, skal selve træet så ud. Men Nytårsaften fik det lidt ekstra pynt på, i form af noget guldlametta-agtigt-noget, og det er lidt bøvlet at fjerne igen. Af skal det dog, thi træet skal jo på en eller anden vis losses ind i Naturens Store Kredsløb igen.  Min Moders løsning: Du tager da bare støvsugeren Tine!


Så det gjorde jeg. Jeg støvsugede juletræet.


Er kun ét skridt fra at blive sådan en pernitten-en, der støvsuger græsplænen for visne blade om efteråret....

@ N ~ turns out I am a neat freak, and probably certifiable into the bargain. I just vacuum cleaned - or hoovered, as I think you guys call it - the Christmas tree.


It's not completely crazy, actually.  It's a real tree, not an artificial one, and getting the teeny-tiny strands of lametta off the branches is a bit fiddly. But they have to come off, so the tree can be composted. 


I am but a second away from being one of those people who hoover their lawns in autumn. It was nice to know you :-)

Juleblog, 28. december - Noget om Nytår

Er du tilbage i hverdagens vold? Eller er du en af de heldige, som stadig holder Juleferie? Og kan du gætte, hvilken kategori jeg falder i? *ærgerlig-smiley*

Nu har jeg lige holdt lidt blogfri i nogle dage, og Søster er begyndt at prikke til mig. Om jeg ikke snart skal skrive noget, hva'-hva'-hva'?  Jo, jeg kan da berette hvad jeg foretog mig 1. Juledag: stort set ingen ting. Aaaahhh! :-)  Årets stilleste dag. (Vel kan 'stille' da gradbøjes)   På et tidspunkt skrev jeg på facebook, "at skrive denne status update er det mest energiske, jeg har foretaget mig i dag". Den holdt dog ikke helt, for et par timer senere kørte jeg ud til min Faster for at hente en skudefuld suppe til 2. Juledags gæstebud. Dét blev dagens aktivitet. Jeg blev ganske svedt.

2. Juledag var så Store Familietamtam, mit tradizionelles Supchen und Tarteletten, alt hjemmelavet og wældig godt. Og pakkeleg, naturligvis.  Jeg ved ikke helt hvordan vi gør, hvis Søster og jeg begynder at lægge os mand og børn til, for vi har nærmest nået max. kapacitet hvad siddepladser angår.  Skidt pyt; jeg sidder så glimrende ved børnebordet.

Og så var det pludselig 3. Juledag = back to work, og her sidder man så og overspringshandler.  Velkommen tilbage; jeg håber din Jul var god!

Bloglegen kører ufortrødent videre helt frem til Nytår; det havde jeg helt glemt. Men nu er den helt uhyggelig - overskriften for i dag og i morgen er hhv "Nytårsforsæt" og "Hvor er du om 5 år". Gah. Jeg ved jo ikke engang, hvor jeg er om 5 uger.  Men i dag skal jeg ud og købe en ny kalender (yes, I ved - en af dem af papir). Og når den er indkøbt, har jeg 365 nye dage at gøre godt med, plus en skud-dag (bonus; den skal vi finde på noget særligt med. Det er enten den 24. eller 29. februar). 

Altså. 366 blanke kalendersider. Som er MINE. Klar til at at blive fyldt med rare sager.  Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ser meget frem til at tage hul på de 366 dage, der går under betegnelsen 2012. 2012. Smag lige på tallet. Kig på det. Fornemmes det ikke tydeligt, at her er tale om et blødt, rundt, mildt år - helt anderledes end det kantede, stikkende 2011?   Ikke at 2011 kun bød på dårlige ting. Der var gode stunder. 1½ måned i USA var en gave, også selv om det ikke var ren ferie. Tilføjelsen af en Hitteniece til vennekredsen (hvis gennemsnitsalder derved fik et pænt nøk nedad). Rejser med min Søster. Husprojekt med min Far. Køkkenprojekter med min Mor. Hyggelige stunder med venner.  Men generelt synes jeg, det var et træls år, faktisk.  Der var for mange i min familie og omgangskreds, som enten blev alvorligt syge eller ligefrem døde. Der var for mange i min nærhed, som mistede nogen. Der var et kæresteforhold, som ikke nåede så langt som til 7-års krisen. Der var en flytning, som på visse planer ikke er helt afsluttet endnu, og deraf følgende økonomisk usikkerhed (men heldigvis ikke knibe). Der var stress, og der var lidt for meget arbejde og lidt for lidt leg. Så jeg er en af dem, der uden tårer i øjenkrogen snart vinker farvel til 2011 - og glæder mig til at byde 2012 velkommen.

Men nytårsforsætter - det har jeg faktisk aldrig taget mig sammen til. Så jeg har spurgt de Indre Damer, hvad de har i tankerne for 2012.

Indre Helga: Hun vil gerne se en hel del mere Ordnung i 2012. Boligforhold skal bringes i orden, og alle de ejendele som pt befinder sig enten i den gamle residens eller i flyttekasser-jeg-ved-ikke-præcis-hvilken skal på plads. Nyt budget skal laves, og det skal meget gerne levne plads til, at jeg kan anskaffe mig et Automobil.

Jeg er slet ikke utilbøjelig til at give hende ret.   Helga's Word for the Year is Organisation. Det var en af lektionerne fra 2011 - at hvis der sker noget med en, er det en stor hjælp, hvis ens privatøkonomi ikke består af løsbladssystem i nettoposer. Så det er min helt klare intention, at hun får sin vilje.

Indre Erna: Glæder sig til at flytte i nyt, gammelt hus, hvori der befinder sig både stort bryggers, fyrrum, lille kælder og (kronjuvelen) spisekammer. Og til at begynde at omdanne den omkringliggende pløjemark (ja ja - en meget lille pløjemark) til en have. Det er et projekt, som vil strække sig over flere år, så jeg skal ikke have lavet kunstige negle lige foreløbig...

2011 indeholdt alt for lidt havearbejde og alt for meget pakken-liv-ned-i-kasser. 2012 skulle gerne blive stik modsat. Erna's Word for the Year is Homemaking.

Indre Lecia: Har en klar forventning om, at 2012 bliver et år med fest, glæde og venner. Hun ved, hun har stærke konkurrenter i Helga og Erna, som meget gerne vil bestille noget, men det nytter bare ikke, hvis det hele sander til i to-do-lister.

Så ganske vist er 2012 et år, hvor der skal bringes mange ting i orden - men man kan jo sagtens blande pligter med fornøjelser. Lecia's Word for the Year is Cocktails.   Gæster bør nok medbringe gummistøvler og et valgfrit haveredskab...

Lige nu føles det, som om 2011 lægger op til at garnere sin exit med en liden forkølelse, eller måske får jeg den store bonus, nytårsinfluenza'en. Men på lørdag, når klokken nærmer sig midnat og jeg står med mit Asti-glas, så vil jeg slå mine hæle sammen 3 gange og med et lille >>squeak<< af glæde hoppe ind i 2012. Måske skrives vi ved inden, måske ikke, men i hvert fald ønsker jeg dig og din familie et skønherligt og lykkebringende Nyt År. Tak fordi du gider at læse med her, og for alle de søde kommentarer jeg modtager - både i kommentarfeltet, via facebook, og via min Mor.  Jeg troede ikke, jeg ville blive så glad for bloggeriet, men nu slipper I vist ikke foreløbig.

Juleblog, 19. december

I dag skal jeg, iflg bloglegen, sætte en favorit fra youtube på. Denne her er en af dem, og jeg synes den er ekstra sjov fordi den er norsk. De, der så håndboldfinale i går, vil vide, at det er typisk norsk at være god :-)




Jeg håber du synes, den er gnæk-værdig.

Men så er der noget andet, som trænger sig på. Og det er den liste over De bedste Julefilm, som TV2's filmanmelder åbenbart har sammensat. Hendes liste ser sådan ud:

1-Alene Hjemme (den første, tror jeg)
2-It's a Wonderful Life
3-Die Hard (etteren)
4-Bad Santa
5-Rare Exports
6-Love Actually.

Hm. Love Actually er schön, Die Hard er god men har ikke noget med Jul at gøre, udover at den foregår i Julen. It's a Wonderful Life skammer jeg mig lidt over ikke at have set. Og så Bad Santa - argh! X-kæreste købte den, og han og hans teenagesøn syntes den var fantastisk - især den scene, hvor the Bad Santa tager en pige med i kanen hans ældgamle vrag og hun bliver ved med at råbe "F*** me Santa, f*** me Santa". Behøver jeg at sige, at mit hele verdensbillede var rystet. Jeg måtte gå i seng klokken 21:30...nånej, det var måske ikke derfor. Men jeg fik total humorforstoppelse og var endda nødt til at sige nej tak til en kandisstok.

Det er med andre ord Den Falske Liste, vi her har med at gøre. Og det går jo ikke. Folket har brug for min hjælp og vejledning, og derfor kommer her

Julenazistens liste over hyggelige Julefilm

1-The Polar Express.  Tog, magi, Jul, og et snert af Tom Hanks. Need I say more?
2-Fred Claus. Vince Vaughn som Julemandens utilpassede (og hidtil ukendte) storebror,
   som omsider genfinder den rette Juleånd. Kevin Spacey som den onde rationaliserings-
   ekspert, der vil nedlægge Julemandens værksted og udlicitere til Sydpolen. Kathy Bates
   i fin bi-rolle som den bebrejdende mor ("why can't you be more like your brother?")
   Og så har de bare lavet den fineste Nordpol, jeg længe har set.
3-Elf. Jeg kan ellers ikke lide Will Ferrell overhovedet. Men denne her er hyggelig. Selv
   om han er lidt belastende (det er hans natur), får jeg en lille klump i halsen af glæde,
   når Julestemningen til sidst får Julemandens kane til at lette.
4-A Christmas Carol. Dickens' udødelige eventyr om Scrooge, der Julenat får besøg af de
   tre ånder fra fortidens, nutidens og fremtidens Jul. Findes i flere udgaver; den nyeste
   som er Disney's animationsfilm med Jim Carrey er helt fin. Andeby og Muppet'erne har    
   også lavet deres egne versioner.
5-Love Actually. Juleromantisk komedie med en masse historier, som væver sig ind og ud
   af hinanden. Darjlig!
6-The Holiday. Skøøøn romantisk film, men ud over at den foregår i Julen (ligesom Die 
   Hard) er der ikke meget nisse over den. Se den alligevel.
7-The Snowman. Tegnefilm om drengen, der flyver en magisk tur med sin snemand.
   Ingen ord, kun en dejlig dejlig sang.

Boblere:
It's a Wonderful Life. Fordi jeg tror, jeg ville synes om den.
Miracle on 34th Street. Findes i to udgaver, en fra 40'erne, og så en nyere en med hende den lille pige, der læsper (Mara Wilson), i hovedrollen. Hvis man ser den nyeste version og synes læspe-lydene er vildt trælse, kan man trøste sig med at den pæææne Dylan McDermott er med.
Alene Hjemme. Fordi den hører sig til, ligesom Wham's "Last Christmas"
Meet me in St Louis. Jeg har ikke set den, men den er på samme det-vil-jeg-altså liste
som It's a Wonderful Life. En af mine yndlingsjulesange - Judy Garland's "Have yourself a merry little Christmas" er fra Meet me in St Louis.
Four Christmases. Vince Vaughn er altid god, og der er nok familiedrama i den til at de fleste af os tænker, "ej, min familie er trods alt ikke så slem" og jeg har hørt, at nogle af os godt kan trænge til sådan en liden reminder i ny og næ.

Sådan. Så er den ultimative Julefilmliste på plads. Men kom gerne med tilføjelser - mere ultimativ er den heller ikke. Man kan aldrig få for mange Jule-dvd'er....


PS - tror I, jeg får Lars von Trier-agtige problemer, når jeg kalder mig selv Julenazisten? Det er altså ikke på den tredje-rige-sympatiserende måde. Føler snart, jeg bør skrive en disclaimer. Alternativt skyde skylden på X-kærestes søn (I ved, ham der synes Bad Santa er en god film...), som var den der fandt på navnet. Han arbejder som facer, så han kan nok ta' det.

@N ~ a Danish TV channel published a list of The Best Xmas Movies - it's the top-6 you can see above. And it's wrong, all wrong, I tell ya. For one thing, Bad Santa is on the list. And that is - well, one bad Christmas movie. My psyche was simply not strong enough to take Billy Bob Thornton as a skinny, smoking, thieving shopping mall Santa who pisses himself and takes Marisa Tomei for a "sleigh ride" while she goes "F*** me Santa, f*** me Santa". Needless to say, Ali and his son loved it and thought it was hilarious. It was one Christmas dvd I did not take with me when I moved out :-)    So, to aid the public, I have published my very own list, because who is more qualified to do that than za Christmasnazi :-)    The last 5 movies are ones that I either haven't seen or just haven't felt like watching about a million times, so they're on the oh-they-almost-made-the-real-list list. Home Alone is on there, too. Not because I love it - frankly, I'm a bit tired of it - but it just sort of belongs there, just like no Xmas party is complete without Wham's "Last Christmas".


Be merry. xo

My old room

Adressen hedder jo pt Tine, Det gamle værelse, Hjemme hos Mor&Far.


Hvordan gååååår det såååå, tænker du utvivlsomt. Jo tak. Faktisk rigtig godt. Men her er lidt støvet. Det skyldes ikke forældrene, skynder jeg mig at tilføje. De sidder sjældent stille længe nok til at en uskyldig edderkop kan spinde sit net hen over dem. Men jeg bor jo som sagt i mit gamle værelse, og hvis der er noget den slags værelser har en tendens til, så er det at støve til.


Dette gælder i ydpreget grad for de af os, som er så heldige, at forældrene stadig residerer på samme adresse, som da man var barn. Har der været skilsmisser eller anden flytteaktivitet siden man fløj fra reden, er mængden mindre. Men os fra de Uforandrede Hjem har generelt gamle værelser fyldt med alle de ting, som ligesom ikke var fine nok til at komme med hverken 1., 2. eller 3. gang man flyttede hjemmefra, men som bestemt er for gode til at smide ud. Og er man bogstavglad som hele min familie, så består vraggodset klenodierne meget ofte af bøger. Som støver. Og lægger sig i sære bunker over det hele, fordi man i Julen 2009 lige spottede H. Norman Schwarzkopfs selvbiografi allernederst og fik lyst til at genlæse den.


Så i aften har jeg været Hvid Tornado.  Hvis jeg nu inviterede dig på besøg i mit jomfrubur, og du beskuede bogreolen - så ville du måske nok synes, at indtrykket var overvejende rodet. Men nej. Nu er der Ordnung. Bøgerne står nemlig i reolen, i stedet for at danne interessante stalagmitter omkring den.   Hybelkaninerne er forvist. Gulvet tvættet med vand&brun sæbe. Og, som kronen på værket, sengetøjet er skiftet (dét sker dog med ret jævne mellemrum, skynder jeg mig lige at tilføje).


Indre Helga er glad.

picture found at sugarpiefarmhouse.com

@N ~ today I finally got round to cleaning my old room - which is, of course, my current residence.


My parents still live where they've always lived (since they became my parents anyway, which is oh-so-many years ago) and despite my mother's threats to annex my room, paint the walls pink and transform it into a sewing room, it's pretty intact from when I last lived here. And it's full. To the brim. Of old books. And stuff that never quite made it into the moving boxes when I moved out, but were definitely too good to throw away. I also have my sister's history notes here, for some reason.


So, dust bunnies have been thriving, and the books have formed interesting stalagmites around the book cases - but not any more! Tine the White Tornado, assisted by Helga ze Inner Nazi (who, I always hasten to add, is not of the holocausting variety but rather the Ordnung-muss-sein variety) has organised, vacuumed, and washed the room, changed the bedlinen AND paid her bills. Again, paragon of virtue. Also quite exhausted now....

Mere tomgang

Mit liv er ikke vildt begivenhedsrigt for tiden. Der er meget arbejde. Der er meget DSB. Og der er for lidt fritid, og for lidt guddommelig inspiration.


For jeg skriver naturligvis ikke en linie uden guddommelig inspiration. Dét - eller irritation. Og sidstnævnte kommer blandt andet, når jeg på tv2.dk kan læse, at John Donaldson på sin fødselsdag blev overrasket med en sækkebibespiller. For hælvæ, altså. Bibe???

@ N ~ nothing interesting on the agenda today- just me being annoyed at journalists who can't spell. Or perhaps I just didn't know that there is a famous Scottish instrument called a bag-bibe...

Erna er glad

Indre Erna koger rabarbersaft - og fryder sig. Indre Lecia glæder sig, for hun har hørt at det er godt i cocktails.

Indre Helga er gået AWOL; hun gider simpelthen ikke det der hausfrau-ræs, med mindre det handler om at rydde op og lægge ting i sirlig orden. Og det gør det så sjældent...

Måske var det hende, der skød Bin Laden???

Kæææft det er surt uden sukker

En liden stak rabarber

Som det ses, benytter jeg mig af den højteknologiske

metode - her ses Fasters saft-stativ (-stakit-stafet-kasket)

indkøbt for den nette sum af 1 Krone og 95 Øre.

Christmas all year round ?

De er li'godt tow'li', de amerikaner'.

Ej, ikke alle sammen. De fleste er faktisk ret normale. Men der er nogen stykker herovre, som stadig ikke har fået pillet al julepynten ned endnu! I slutningen af februar! Hvor der har været 16 graders varme! (vejrprofeten skal hilse og sige at dét er slut igen -brrrrrr!)

Jeg forstår ikke helt hvorfor de stadig har juledims oppe. Vi har jo lige haft Årets Mest Romantiske Dag, som man jo fint kunne pynte op til, med lyserøde hjerter og konfetti. Den lokale Target benyttede sig af at Valentines Day og Super Bowl lå nærmest oven i hinanden til at kaste sig ud i Bizarre Udsalgstemaer, vol. 325:

OK. Godt så. Bilka, feel free not to imitate....

Anyways. Indre Helga (ze Christmas nazi) synes nok der er lige lovlig meget out-of-season julehalløj til salg. Hun kan ikke helt lade være med at kigge, for out-of-season = udsalg. Men rynke på næsen, det gør hun.

Dette her følte hun sig ikke fristet af:

Heller ikke dette her fik plads i kufferten:

Hvad er det for noget?  Juletræer skal være grønne! Ikke noget moderne noget her!  - Til gengæld ville det have været virkelig dejligt at tage det her med hjem:

Hvad siger I? Ikke realistisk med ildsted i kufferten? Nå.  Men så i det mindste en af ænderne? Heller ikke? Ak ja, så må man jo nøjes med lidt Valentines-gejl...

Glædelig tirsdag derude :-)

En Usling krydser sit spor

Nåmn alser. Sidste indlæg sluttede jo med at jeg havde forårsaget krampegråd (ej bare almindeligt tuderi, krampegråd klinger bare lidt bedre) ved at stå benhårdt på min ejendomsret over 2 håndklæder, der bestemt ikke skulle på efterskole.

Jeg mener jo stadig at det ikke ligefrem er noget at tude over (muligvis heller ikke noget at være skrap over, men nu var det jo blevet en prænsæp-sag), men i hvert fald er den slags ikke specielt fremmende for God Stemning mellem Kæreste og mig. Ikke at det førte til skænderi, men altså, det førte heller ikke til nogen hyrdetime. Var nu alligevel også så kagemæt, at det næppe havde været et gennemførligt projekt...

Men så i morges opdagede Kæreste at jeg ikke stod op og havde morgentravlt lige som ham - jeg havde nemlig friiiiii. På vej ud af døren spurgte han så: "øhm, var der ikke noget med at jeg skulle have hjulpet dig med at få julekasser* ned fra loftet i weekenden?"  Jo, det var da rigtigt nok, men efter 2 dages flyttefest + køre datter til efterskole i absolut sidste øjeblik var han så smadret da han kom hjem, at jeg bare vidste at en lille request om lofts-ekspedition kun ville have ført til ragnarok og mavesår. Så jeg holdt kæft med det i går aftes. Lidt hensynsfuld er man vel.  "Nå okay, det er jeg ked af at jeg ikke nåede" sagde han, og så kørte han, thi han er jo ikke på rejsebureau og har derfor ikke asketimer der kan omsættes til behagelige fridage.

Men 3 minutter senere stod han der igen. Han var nået så langt som til Statoil før han syntes det var synd for mig, så han kørte tilbage igen, gik på loftet efter mine julekasser* fordi det var synd for mig, og kørte på arbejde.

Og her sidder Verdens Største Usling så med sit julepynt og tænker, om hun helt havde fortjent den gestus. Og om ikke hun kan nå at bage en lækker kage til Kæresten til han kommer hjem igen...

*Julekasser. Flertal. Herhjemme har vi forlængst gjort op med konceptet Den Store Kass' Mæ Joelpynt. Der findes ganske enkelt ikke een kasse, som er stor nok til at kunne rumme alt mit juleri og samtidig kunne gå gennem loftslemmen. ...

De 2 øverste billeder er fra sidste år, da jeg plyndrede juletræet.

Det nederste er bare pænt og magisk

Mæt af dage, død af (pause)kage

Så tog jeg Oddergrisen ned til dagens book release party. Belært af erfaringen havde jeg kun meget lidt mad indenbords, thi der skulle være plads til Rigelig Kage.

Åh, det var så godt. Mit KMI (Kage Masse Index) røg helt i top, da jeg smagte Verdens (hidtil) Bedste Pausekage. (Hidtil, altså kun fordi Pausekagebagersken har en behagelig vane med at overgå sig selv)  Og så blev jeg rørt til tårer, da jeg så at nyudgivelsen var dedikeret til yours truly og de andre kagedåser. Min udødelighed er i sandhed sikret. Det var helt fjollet, jeg blev simpelthen så glad at jeg slet ikke vidste hvad jeg skulle sige. Øhm, tak - havde været et bud. Kan slet ikke huske om jeg fik sagt det - minderne fra dagens kagebord er, som altid, en smule sukkerombølgede. Men TAK!

Vel hjemme igen kunne jeg konstatere, at Kærestens datter, som havde haft i alt 8 timer til at nå at gå i bad + pakke til ugens efterskoleophold, havde nået lige præcis ingenting mens jeg havde været væk, så det var stress-stress-jag-stemning og så begyndte hun at tude efter at jeg havde sagt, at hun ikke måtte tage et af mine håndklæder med på efterskole. Fedt.   Ajj, jeg véd godt at et håndklæde bare er et håndklæde, men jeg er så afsindig træt af, at mine ting forsvinder fra matriklen uden at nogen gør sig den ulejlighed bare at spørge om det er OK. Så NEIN sagde Helga jeg, og 5 minutter senere var der tårer. What to do, what to do. Lige nu er jeg sur, så jeg har absolut ikke tænkt mig at gøre noget som helst. Med lidt held bliver jeg venlig igen senere.  Lige nu ser jeg Bonderøven, og han gør mig altid i bedre humør, og jeg har lige set Nissebanden på DR Bonanza; det hjalp osse. Og jeg har tændt det 1. lys i adventskransen - endnu bedre.

Glædelig søndag, vi skrives ved snart!

Pausekagen fyldes.

I need to get my mind out of the gutter - den fik

meget hurtigt kælenavnet "penisfutteral med himmelsk creme". *undskyld*

Sarte sjæle bør ignorere dette. Man skal ikke lade sig

snyde for denne lækkerbisken, og den har altså også et

rigtigt, og meget pænere navn.

Eclairs med flødecreme og jordbærkompot

- himmelsk passer nu meget godt!

Og Sifs juletræ kom op, og der var

kugler og granduft og mit

julehjertede frydede sig

Tante November

Jeg gør ikke rent afsindig tit, men når jeg gør, så har det det med at udarte sig lidt til noget, jeg ikke selv helt forstår.

Tag nu i går. Weekend. Kærestes barn hjemme fra efterskole. Tøjvask i rigelige mængder. Og hvad skuer mit øje da? En lettere tilsnavset sæbeskuffe - I ved, små rester af vaskepulver, skyllemiddel, und so weiter. På med liden gummihandske, og før jeg vidste af det omfattede projektet en svamp, en tandbørste (gammel!), 2 viskestykker, 3 vatpinde, opvaskemiddel, skurecreme, eddike, og en kæreste der kom sniffende ud i bryggerset og spurgte om her ikke lugtede lidt mærkeligt?  (Jo, det gjorde der, men det var mest fordi jeg bruge æblecidereddike som var blevet lidt for gammel&bundfalden og derfor var i eksil fra køkkenet)

Jeg kan virkelig ikke sige, hvilken Indre Personlighed der skal have skylden for dette; Erna og Helga nærmest kappes om at tage ansvaret, de er som 2 terrorist-organisationer der strides om æren for et bombeangreb. Indre Lecia, derimod, vil ikke have noget med det at gøre, men hun syntes helt klart jeg fortjente et glas vin bagefter.

Nå, men nu kan man spise pausekager af vaskemaskinens sæbeskuffe, hvis dén trang skulle komme over en...

Nå, men den egentlige årsag til at overskriften kom til at hedde Tante November er jo, at der har været nattefrost (jeg mente at huske at der stod -1 på TV2 Østjyllands vejrudsigt i går, men da jeg var ude her til morgen føltes det grangiveligt som om det havde været lavere). Georginerne fra i går har overnattet i en kasse inderst i carporten med aviser og gamle håndklæder som dyne; de kommer ud at lufttørre igen lidt senere.  Resten af haven glitrede som et smykkeskrin og mit kamera er ikke helt godt nok til at fange det, men alligevel, kig lige her:

Jeg elsker det ganske meget!