Nu tror jeg, jeg ved hvorfor folk (eller måske rettere, nogen kvinder) gerne vil være gravide.
Det er da fordi så kan man gå i seng kl. 21 hver aften uden at andre synes man er Kedelige Erna. Det mås man nemlig gerne, hvis man har en anden person til at bo inden i sig.
Men jeg er altså ikke gravid. Bare søvnig.
Friday, 22 January 2010
Thursday, 21 January 2010
Super Duper Reindeer Pooper
My Reindeer Pooper... how do I love thee... let me count the ways:
Har man nogensinde set en sejere JellyBean-dispenser? Egen import fra Australien, og spørg lige om vi er glade for den!
Wednesday, 20 January 2010
Er jeg bagstræberisk og ikke-visionær...
... når jeg tænker at det da ikke giver mening når Carina Christensen snupper lidt af tipsmidlerne, så eventuelle medaljevindere ved Vinter OL undgår beskatning - med begrundelsen at de har kæmpet så bravt for Danmark (skal det i øvrigt forstås således: kommer der ingen medaljer med hjem, har man ikke kæmpet hårdt nok) ??
Jeg synes, der er så mange danskere, der kæmper bravt rundt omkring i verden uden at slippe billigere i skat, og her tænker jeg ikke specielt på dem, der kæmper på aktiemarkederne, hvor glorværdig deres indsats end måtte være. Der er nogen i Afghanistan og Irak, og deres risikotillæg må helt sikkert være for sølle uanset hvad det er. Der er sikkert også nogen i Haiti, også efter at Vor Helt Jørgen Leth er rejst. De kæmper sådan lidt for at redde nogen mennesker, der var så uforsigtige at bosætte sig lidt uheldigt i forhold til nogen tektoniske plader og herefter satte trumf på ved at placere sig virkelig dumt i forhold til bygninger, veje, broer og andet der kunne styrte sammen.
Men jeg kan måske godt se, at i forhold til at feje febrilsk med en kost foran sådan en mystisk kugle der ligner en sprøjtelakeret Gouda med håndtag på, samtidig med at man skal holde balancen på noget is der bare er pisseglat marn - så er det det rene vand at sidde og svede i Irak, mens man krydser fingre for, at dem der flikker vejsidebomber sammen sjusker virkelig meget med arbejdet, så de kun producerer fusere. Eller at fede den i Afghanistan, hvilket må være ren 10-kilos-kur, for i nabolandet Iran spiser man godt, og det er sikkert det samme lige over grænsen.
Undskyld Carina C. Nu forstår jeg meget bedre hvorfor surling-damerne skal have lov til at slippe i skat, hvis de vinder medaljer.
Jeg synes, der er så mange danskere, der kæmper bravt rundt omkring i verden uden at slippe billigere i skat, og her tænker jeg ikke specielt på dem, der kæmper på aktiemarkederne, hvor glorværdig deres indsats end måtte være. Der er nogen i Afghanistan og Irak, og deres risikotillæg må helt sikkert være for sølle uanset hvad det er. Der er sikkert også nogen i Haiti, også efter at Vor Helt Jørgen Leth er rejst. De kæmper sådan lidt for at redde nogen mennesker, der var så uforsigtige at bosætte sig lidt uheldigt i forhold til nogen tektoniske plader og herefter satte trumf på ved at placere sig virkelig dumt i forhold til bygninger, veje, broer og andet der kunne styrte sammen.
Men jeg kan måske godt se, at i forhold til at feje febrilsk med en kost foran sådan en mystisk kugle der ligner en sprøjtelakeret Gouda med håndtag på, samtidig med at man skal holde balancen på noget is der bare er pisseglat marn - så er det det rene vand at sidde og svede i Irak, mens man krydser fingre for, at dem der flikker vejsidebomber sammen sjusker virkelig meget med arbejdet, så de kun producerer fusere. Eller at fede den i Afghanistan, hvilket må være ren 10-kilos-kur, for i nabolandet Iran spiser man godt, og det er sikkert det samme lige over grænsen.
Undskyld Carina C. Nu forstår jeg meget bedre hvorfor surling-damerne skal have lov til at slippe i skat, hvis de vinder medaljer.
Stadig vinter
I bussen på vej til arbejde havde jeg glæden og fornøjelsen af at høre 2 passagerer brokke sig over vejret. Essensen syntes at være, at "nu har vi jo haft hvid jul, så nu må det godt forsvinde". Men altså. Det er jo januar. Hvis sneen forsvinder nu, bliver den afløst af regn&sjap&gråvejr. Det er da dejligt for en gangs skyld at have sådan en rigtig, ægte vinter!! Desuden læste jeg forleden i en gratisavis at sneen virker som lykkepiller, så det må være ganske vist. Men det er nok ikke alle der er lige modtagelige...
Så lagde jeg også mærke til en pudsig ting - af og til drøner bybusserne gennem byen på vej til en af busgaragerne. For ikke at give os frysende passagerer ved stoppestederne falske forhåbninger, står der meget betænksomt IKKE I RUTE i "panden" på dem. I Norge betyder det FORSINKET, og så kunne jeg fnise lidt ved tanken om troskyldige norske turister som på deres færden rundt i Århus ser op til flere busser, som højt og larmende reklamerer med at de er forsinkede. Os, der til dagligt har vores gang i de gule bybusser, er ikke forbavsede.
Så lagde jeg også mærke til en pudsig ting - af og til drøner bybusserne gennem byen på vej til en af busgaragerne. For ikke at give os frysende passagerer ved stoppestederne falske forhåbninger, står der meget betænksomt IKKE I RUTE i "panden" på dem. I Norge betyder det FORSINKET, og så kunne jeg fnise lidt ved tanken om troskyldige norske turister som på deres færden rundt i Århus ser op til flere busser, som højt og larmende reklamerer med at de er forsinkede. Os, der til dagligt har vores gang i de gule bybusser, er ikke forbavsede.
Monday, 11 January 2010
All ze men in ze vørld
I once read that Joan Collins (or some such celebrity) was of the opinion that all women need not one, but 5 (f-i-v-e) men in their lives. One goodlooking, well-groomed one for going to parties with (duh, they all need to be goodlooking don't they), one handyman for fixing things round the house, one "friendly" guy, ie the type you can stay up all night and talk to, one that's great in bed, and - obviously - a rich one. To keep up the maintenance of the woman + the other guys I guess.
Phwoarh. 5 men. It's like the partridge in the pear tree that I'm so very fond of, and we all know what happened to Agnes. And the sheer logistics of it - where to keep them all! I live with one guy, and that's quite enough sharing of my personal space thank-you-very-much.
At time of writing, the one-and-only-person-I-currently-share-address-and-newspapers with is on the sofa, downloading music. Which takes forevah, because he wants to download this one song but then he has to listen to the entire album to see if there's anything else he likes, and I'll be all whiny and "but you promised we'd go to bed early" (hoping, of course, he'll magically turn into one of Joan's archetypes and I don't mean the all-night-conversations one) and he'll be all "geroffmybacksillywoman" and so here I am, blogging to no one in particular. Any minute now he'll say a fart joke, whoah, the fun we have around here :-) But it's not a bad evening because I've been a little paragon of virtue and cooked dinner for tonight and tomorrow and as a reward I'm now sipping red wine. Also because I didn't have any Diet Coke. As I normally drink very little alcohol, it instantly goes to my head, and if I had hair to let down, this would be an instance of doing so. I am very much in favour of getting tipsy on schoolnights (now why do I still call it that when I left school 10 years ago?).
Nevermind. I'm signing off before I disclose any more naughty, repent-worthy thoughts that I'll later regret writing about. And while I totally get you, Mrs Collins, I am secretly relieved that there's only the one guy to put up with
Oh by the way - this is what I'm listening to tonight:
Phwoarh. 5 men. It's like the partridge in the pear tree that I'm so very fond of, and we all know what happened to Agnes. And the sheer logistics of it - where to keep them all! I live with one guy, and that's quite enough sharing of my personal space thank-you-very-much.
At time of writing, the one-and-only-person-I-currently-share-address-and-newspapers with is on the sofa, downloading music. Which takes forevah, because he wants to download this one song but then he has to listen to the entire album to see if there's anything else he likes, and I'll be all whiny and "but you promised we'd go to bed early" (hoping, of course, he'll magically turn into one of Joan's archetypes and I don't mean the all-night-conversations one) and he'll be all "geroffmybacksillywoman" and so here I am, blogging to no one in particular. Any minute now he'll say a fart joke, whoah, the fun we have around here :-) But it's not a bad evening because I've been a little paragon of virtue and cooked dinner for tonight and tomorrow and as a reward I'm now sipping red wine. Also because I didn't have any Diet Coke. As I normally drink very little alcohol, it instantly goes to my head, and if I had hair to let down, this would be an instance of doing so. I am very much in favour of getting tipsy on schoolnights (now why do I still call it that when I left school 10 years ago?).
Nevermind. I'm signing off before I disclose any more naughty, repent-worthy thoughts that I'll later regret writing about. And while I totally get you, Mrs Collins, I am secretly relieved that there's only the one guy to put up with
Oh by the way - this is what I'm listening to tonight:
Tuesday, 5 January 2010
Help
Kærestes søn sidder i værelset ved siden af og introducerer sin lillesøster til glæderne ved hård heavy metal. Hård. Og hun kan lide det.
Someone come and rescue me, please?
Someone come and rescue me, please?
Friday, 1 January 2010
Godt Nytår!
Godt og glædeligt nytår, oh utallige læsere!
Jeg var hjemme i går, på selveste nytårsaften. Kærlige venner havde ellers lokket med invitationer og forjættende løfter om underholdning og lækker mad, men et småsløjt marsvin gjorde at jeg og Kæreste valgte at holde nytår hjemme på matriklen. Kun os to, og hvor var det hyggeligt! Gid man kunne gøre det hvert eneste år uden at føle sig som en Kedelig Kælling (jeg hører ikke til dem, der påstår, at jeg ikke går op i hvad andre tænker om mig).
I dag var det så første januar. Tid til oprydning & udrensning. Overvejede kort en tarmskylning, men fandt det noget mere tillokkende at jule af. Nåede dog ikke så langt som at få afmonteret selve træet, hvorfor jeg netop nu har et grantræ sans pynt til at stå i stuen. Når pynten er væk føler man sig lidt som et excentrisk junglebarn, der prøver at trække ze vilderness indenfor. Men det dufter dejligt!
Og så har jeg gjort noget der tog oceaner af tid, men som jeg vil elske mig selv for næste år når hele molevitten skal op igen: jeg viklede alle juletræslysene pænt op på deres små sære plastikholdere. For s**** det er en monoton opgave! Især fordi jeg bruger 3 lyskæder á 40 el. 80 fairylights på træet, mein Gott de er lange. Men som sagt, og det husker jeg mig selv på heeeele tiden under den kedsommelige gerning, jeg vil elske mig selv for det næste år. Til næste jul. Som jeg i hemmelighed glæder mig til allerede (men det tager nu først rigtig fart hen i oktober engang). Først er der påske og pinse og Halloween og alle de andre gode markering-af-årets-gang-traditioner.
2009 var godt. Ikke sindsoprivende begivenhedsrigt, men godt. Jeg fik en samling nye veninder, hvilket faktisk ikke er sket siden jeg startede i skolen (altså, sådan flere på én gang. Der er kommet veninder til siden jeg var 6, bare som regel en ad gangen. Just for the record). Jeg besøgte en egn af Mellemøsten som (i modsætning til Dubai) gav mig lyst til at vende tilbage. Jeg havde besøg af min iranske svigermor og lærte nye, spændende ting. Mit ene marsvin døde (hører ikke til de bedste begivenheder). Sveskeboblen blev endnu tættere - hvem skulle have troet det var muligt - og jeg havde endnu flere dejlige stunder med min familie. Der var et bryllup, og et kuld hittemislinger. Og en sveskeboble-ekskursion til Green Gables i høj vintersol. Og meget andet godt.
Jeg synes 2010 tegner godt.
Jeg var hjemme i går, på selveste nytårsaften. Kærlige venner havde ellers lokket med invitationer og forjættende løfter om underholdning og lækker mad, men et småsløjt marsvin gjorde at jeg og Kæreste valgte at holde nytår hjemme på matriklen. Kun os to, og hvor var det hyggeligt! Gid man kunne gøre det hvert eneste år uden at føle sig som en Kedelig Kælling (jeg hører ikke til dem, der påstår, at jeg ikke går op i hvad andre tænker om mig).
I dag var det så første januar. Tid til oprydning & udrensning. Overvejede kort en tarmskylning, men fandt det noget mere tillokkende at jule af. Nåede dog ikke så langt som at få afmonteret selve træet, hvorfor jeg netop nu har et grantræ sans pynt til at stå i stuen. Når pynten er væk føler man sig lidt som et excentrisk junglebarn, der prøver at trække ze vilderness indenfor. Men det dufter dejligt!
Og så har jeg gjort noget der tog oceaner af tid, men som jeg vil elske mig selv for næste år når hele molevitten skal op igen: jeg viklede alle juletræslysene pænt op på deres små sære plastikholdere. For s**** det er en monoton opgave! Især fordi jeg bruger 3 lyskæder á 40 el. 80 fairylights på træet, mein Gott de er lange. Men som sagt, og det husker jeg mig selv på heeeele tiden under den kedsommelige gerning, jeg vil elske mig selv for det næste år. Til næste jul. Som jeg i hemmelighed glæder mig til allerede (men det tager nu først rigtig fart hen i oktober engang). Først er der påske og pinse og Halloween og alle de andre gode markering-af-årets-gang-traditioner.
2009 var godt. Ikke sindsoprivende begivenhedsrigt, men godt. Jeg fik en samling nye veninder, hvilket faktisk ikke er sket siden jeg startede i skolen (altså, sådan flere på én gang. Der er kommet veninder til siden jeg var 6, bare som regel en ad gangen. Just for the record). Jeg besøgte en egn af Mellemøsten som (i modsætning til Dubai) gav mig lyst til at vende tilbage. Jeg havde besøg af min iranske svigermor og lærte nye, spændende ting. Mit ene marsvin døde (hører ikke til de bedste begivenheder). Sveskeboblen blev endnu tættere - hvem skulle have troet det var muligt - og jeg havde endnu flere dejlige stunder med min familie. Der var et bryllup, og et kuld hittemislinger. Og en sveskeboble-ekskursion til Green Gables i høj vintersol. Og meget andet godt.
Jeg synes 2010 tegner godt.
Subscribe to:
Posts (Atom)