Men min mor ...

Glædelig Mors Dag!  Min egen har været bortrejst på dagen, men vi har købt en blomst til hun kommer hjem i aften. 

Min mor er skyld i meget godt. Det er fra hende jeg har mine grønne øjne, mit sprogøre, min glæde ved at være alene hjemme og min forkærlighed for landkort. Hun er min fars største fan og søsterboblens grundpille, og uden hende ville ingen af os være helt rigtige. 

Personligt er jeg ikke mor til nogen.  Men jeg er Hittetante!  Og i dag har jeg haft besøg af Hitteniecen og hendes mor, og ganz ehrlich, hun (niecen, altså) er simpelthen bare så vel-indoktrineret, at jeg smelter helt og aldeles.  Hun er fan af både cookies, blomster og bøger, og meget mere forlanger jeg sådan set ikke af min yngste veninde.

Arveligt belastet er hun også, og i hendes tilfælde giver det sig udtryk i en udpræget grad af selskabspapegøjethed.  Hun er sådan set en tro kopi af sine forældre, om end hun nok er mere til mælk end til vin.  Men ellers er det M & M om igen.

Vi spiste frokost, og så havde vi sofahygge med milk & cookies, drengesnak, og film. Bagefter gik vi ud og druknede krydderurterne vandede blomster, og til sidst udvalgte Hitteniecen med sikker smag en stak bøger, hun gerne vil have læst højt næste gang, hun kommer på besøg.

Anyways, eftersom mit facebook newsfeed dagen lang har været proppet med billeder af Mors Dags-gaver og yndigt afkom, så tager jeg herved revanche med en smule billedspam.


@N ~ today is Mother's Day here in Denmark (also in the US, I think?). 

I haven't acquired a toddler since we last spoke; this is my "niece" (the daughter of some of my best friends) who brought her mom along for a visit today.  She shares my love for flowers, books, and cookies - and since my facebook feed is jam-packed with pictures of Mother's Days presents today, I thought a little picture spam from my side would be appropriate.

This couch is made for jumping

And that's just what I'll do

and then I'll sit right down

and munch a chocolate chip cookie

-or two

Showering the herbal garden

with love and water

Handling her snappy-happy

surroundings with grace

Selecting literature

Girl's got taste -

Baldacci and Higgins Clark (crime

novels), and the wonderful

Alice's Adventures in Wonderland

and Through the Looking Glass

And the pièce de réstistance -

I'm not saying I'm broody, but

who can resist a two-year-old who

picks out Stephen Chbosky's

The Perks of being a Wallflower?

If I ever have a kid, I'd like to order

this model, please.

Unbelievably shallow

Så blev det Ægte Hverdag igen. Og man trissede hen på det der arbejde. Ej. Dét gjorde man ikke. Man drønede på arbejde, fordi man på årets første arbejdsdag havde fået lov til at låne sine forældres bil. Ja, faktisk kunne man også have taget Søsters bil, men den holdt inderst. Hvilken fråds, hvilken fryd, hvilken luxus - men kære DSB, om få dage har I mig tilbage igen. I mellemtiden bør I, der færdes på E45, venligst ihukomme Helga's vise ord om, at højresporet ej er befængt med hverken pest eller dæk-klister der gør det aldeles umuligt at komme ud i venstresporet igen. Prøv det, prøv det - i stedet for at overhale 2.5km tomt højrespor. Nå. Hvor var jeg?  Total yndlingsharpe, er det åbenbart blevet....


For dælen. Jeg mistede aldeles tråden. Nåja, arbejde. Heldigvis ej ubærlig travlt, og det var rart, for det føltes godt nok, som om der burde have været i hvert fald én fridag mere efter Nytårsaften.


Anyways, der sad jeg altså. Og kom i tanker om, at det gamle hus, hvor jeg boede til leje sammen med min allerførste rigtige kæreste, nu er sat til salg. Ind på boliga.dk og finde det - jo, sørme, der var det. Det kan blive mit for lidt under 1.7 millioner. Det var det ikke værd, da jeg boede der - det var mystisk indrettet, køkkenet havde ingen håndvask, til gengæld bryggers lige ved siden af og desuden - hvad jeg slet, slet ikke værdsatte højt nok dengang - et spisekammer. Og så var det så piv-utæt, at der af og til var frost på indersiden af vinduerne om vinteren.  Og alle de vinterblomster, som dybest set mistrives en smule, når vi hiver dem ind i vores varme stuer - de blomstrede og trivedes hos mig. Men siden dengang er der godt nok sket ting og sager; vægge flyttet og isoleret, nyt tag, nye vinduer isat, fancy køkken installeret, og såvidt som jeg kan bedømme boligmarkedet i dag, er det vist en OK pris. Aj, hvad fanden ved jeg. Jeg har boet i Århus i 10 år; det forvrænger altså ens opfattelse af hvad "OK pris" vil sige.


Men det var sært at se det. Nogen ting kunne man slet ikke kende. Og så lige med et var der noget  på et af salgsbillederne, et hjørne eller et vindue, som bare fik mig til at huske alle mulige ting fra dengang. Bitter&Sweet.


Og så er det faktisk også ret præcis 1/3 år siden, jeg officielt flyttede fra A. Det er lige så bittersødt, men jeg kan mærke, at jeg glæder mig til at bo alene igen. Til at mit hjem er mit hjem, og der ikke er andre, der har krav på at være der uden at jeg inviterer dem. Til at indrette min egen hule. Og til at møde Verden som Tine, bare Tine, og ikke den ene halvdel af Tine &.


Men al denne melankoli (aaarh, så slemt var det nu ikke) må verfes lidt af vejen. I nytårets letsindige ånd får I her lidt pænt at se på.

Jeg har udelukkende sat disse billeder på, fordi disse mænd for mig at se har nogen virkelig....ehm, pure indre kvaliteter. Det er faktisk ikke engang løwn. Klik på youtube-linket nedenunder, og hør en af de gode historier, der bor (eller har boet) inden i Neil Gaiman, læst med hans bløøøde britiske stemme.







@ N ~ you've seen this one before. On facebook.  Along with all the pretty faces I used to post; one every Sunday. I should take it up again, but it seemed to me the world ran out of pretty faces. Which is a total lie, of course.  There will always be handsome men. And I will, for quite a while, be content to watch from a safe distance.


An old house that I used to rent with my then-boyfriend when I was in my early twenties is for sale. I went to the real estate agent's web site today to nose around. When we lived there, it was in dire need of renovation. In the winter we would sometimes wake up to see beautiful frost "flowers" -on the inside of the window panes! It was dirt cheap, and we were young and in love; also, we had electric blankets.  There is no need for electric blankets now. The new owners have given the house a new roof, and new windows. Internal walls have been torn down, or moved, and it looks very different from when we lived there. But there were a few things that looked the same. A funny ceiling, and the spare room that used to be the office for the manager of the dairy next door (in the olden days, long before our time). I've driven by a few times; it's not far from where I live now (again), but I hadn't seen the interior since we moved out.


It brought back some memories, mostly good ones (it's been over a decade; that does a lot of good to one's memory). Also, it has now been one-third-of-a-year since I (officially) left A.  It was the right decision, definitely. I like to face the world alone again, to be "just me" and not one half of "Tine &".


So all is well, on this second day of the New Year. And I thought the blog could do with some decorations. There they are.

Juleblog, 11. december

3. søndag i Advent!

Dette bliver bare lige en kort hilsen, thi jeg er stadig på besøg hos Hittemissen & Co.  I går havde vi tøsejulefrokost her, mens Hitteniecen og hendes far aflagde jagt-visit hos bedsteforældrene.

Dagen i dag har været rendyrket julehygge og indeholdt bl.a. følgende:

We've baked Christmas cookies...

...and some more cookies

Laura & Dad returned

from the hunt.

I'm fairly positive that Laura didn't actually

shoot a pheasant

- she was probably too busy texting Santa,

asking for the new Iphone for Xmas

We've lit the 3rd candle in the

Advent wreath

And I got my 3rd Advent present - can you see what it is?

It's a cake mould - shaped like a train!! :-)

Glædelig Adventssøndag alle sammen!

Mine berømte venner, og opskriften på hvordan du IKKE taber 2.5kg på en weekend

Det sidste først:
Du skal IKKE tage ud til veninde, som på heldig-kartoffel-agtig vis har USA-tur lige om hjørnet, for gavmildt at udlåne din AT&T mobil og kender-kun-det-nordamerikanske-kontinent GPS. Du risikerer at hun gengælder venligheden ved at stille en skål M&M's på bordet, og du udvikler pludselig myresluger-agtige evner så skålen tømmes hurtigere end du når at tænke JEG VIL MED!!!


Du bør nok heller ikke indfinde dig ved en af Anarkistens Kagedage, hvor du belært af erfaringen bare ved at du ej slipper derfra før du har været igennem alle 6-7-8 slags kage, incl. flere visitter på pausekage-fadet.


En søndags-morgenmads-aftale med søde L, der disker op med hjemmebagt kage kl. 9 om morgenen (morgenstund har ikke blot guld i mund, men også en meget lækker drømmekage ting), hjælper på mangt og meget, men ikke just taljemålet.


Til gengæld for de runde  trinde erotiske kurver der således har fået et utiltrængt boost, har jeg i de sidste 48 timer fået tanket så godt op på venindefronten, at jeg er lige klar til at flytte i kollektiv med jer allesammen (også jer, jeg ikke nåede at se i denne weekend).


Glad, med glad på.




Nu til berømthederne. Facebook smider af og til en lille opfordring my way: Du og X har 4 mutual friends; var det ikke nowet at I også blev friends, hva' ?


Og jeg går tit ind på den liste for at se hvad der gemmer sig. Det kunne jo være en ex-kæreste der skulle net-stalkes eller en barndomsven der var blevet væk.


Sidst indeholdt listen (blandt utallige færinger og tidligere kolleger) 2 hunde, og en håndfuld danske berømtheder.  Stor var min glæde, da Henrik Boserup var på listen. Han og jeg er nemlig (yderst perifært) bekendte. Vi har nemlig lavet mad sammen hele 2 gange - i New York og Silkeborg.  Han har taget et billede af mig, der lå og sov på en sofa i New York, mens resten af selskabet festede.  Og han har kaldt mig Kulinarisk Analfabet.


Jeg fortæller det bare, så I kan se hvor Very Busy & Important jeg er. Jeg bliver (på kærligste vis) svinet til af de Kendte. Og af Klidmoster, der -nogle år senere, og (skynder jeg mig at tilføje) med stor kærlighed - satte samme etiket på mig.


Til gengæld har jeg efterhånden lært at bage en mean pizza. Hvis ens opfattelse af god pizza altså er ligesom min; tyyyyyynd og med betragtelige mængder ost.


Og sådan en har jeg lige kværnet, mens jeg forfattede dette indlæg.


GODT det er mandag i morgen :-)


PS - hvis du aner bondeanger i ovenstående linier er det min formidlingsevne, den er gal med. Je ne regrette rien. Kun den sidste pizzaslice.

Mæt af dage, død af (pause)kage

Så tog jeg Oddergrisen ned til dagens book release party. Belært af erfaringen havde jeg kun meget lidt mad indenbords, thi der skulle være plads til Rigelig Kage.

Åh, det var så godt. Mit KMI (Kage Masse Index) røg helt i top, da jeg smagte Verdens (hidtil) Bedste Pausekage. (Hidtil, altså kun fordi Pausekagebagersken har en behagelig vane med at overgå sig selv)  Og så blev jeg rørt til tårer, da jeg så at nyudgivelsen var dedikeret til yours truly og de andre kagedåser. Min udødelighed er i sandhed sikret. Det var helt fjollet, jeg blev simpelthen så glad at jeg slet ikke vidste hvad jeg skulle sige. Øhm, tak - havde været et bud. Kan slet ikke huske om jeg fik sagt det - minderne fra dagens kagebord er, som altid, en smule sukkerombølgede. Men TAK!

Vel hjemme igen kunne jeg konstatere, at Kærestens datter, som havde haft i alt 8 timer til at nå at gå i bad + pakke til ugens efterskoleophold, havde nået lige præcis ingenting mens jeg havde været væk, så det var stress-stress-jag-stemning og så begyndte hun at tude efter at jeg havde sagt, at hun ikke måtte tage et af mine håndklæder med på efterskole. Fedt.   Ajj, jeg véd godt at et håndklæde bare er et håndklæde, men jeg er så afsindig træt af, at mine ting forsvinder fra matriklen uden at nogen gør sig den ulejlighed bare at spørge om det er OK. Så NEIN sagde Helga jeg, og 5 minutter senere var der tårer. What to do, what to do. Lige nu er jeg sur, så jeg har absolut ikke tænkt mig at gøre noget som helst. Med lidt held bliver jeg venlig igen senere.  Lige nu ser jeg Bonderøven, og han gør mig altid i bedre humør, og jeg har lige set Nissebanden på DR Bonanza; det hjalp osse. Og jeg har tændt det 1. lys i adventskransen - endnu bedre.

Glædelig søndag, vi skrives ved snart!

Pausekagen fyldes.

I need to get my mind out of the gutter - den fik

meget hurtigt kælenavnet "penisfutteral med himmelsk creme". *undskyld*

Sarte sjæle bør ignorere dette. Man skal ikke lade sig

snyde for denne lækkerbisken, og den har altså også et

rigtigt, og meget pænere navn.

Eclairs med flødecreme og jordbærkompot

- himmelsk passer nu meget godt!

Og Sifs juletræ kom op, og der var

kugler og granduft og mit

julehjertede frydede sig

Super Duper Reindeer Pooper

My Reindeer Pooper... how do I love thee... let me count the ways:

Har man nogensinde set en sejere JellyBean-dispenser? Egen import fra Australien, og spørg lige om vi er glade for den!