Gratis kursus i mindfulness og meditation

I nogle dage har jeg haft sådan en sær fornemmelse i hovedet. Sådan en slags "vægtløshed", hvor man har en følelse af, at lige om lidt bliver alting anderledes ... eller, alternativt, lige om lidt sætter inertien ind, og ingenting forandrer sig i lang tid.  Om det bliver det ene eller det andet, eller ingen af delene, er naturligvis umuligt at forudsige, når man ikke er en ægte heks.  Og skulle der endelig ske noget skelsættende, har man som regel glemt, at man gik rundt med den her sære følelse (med mindre man er en af disse rædsomt selvoptagede personer, der fylder internettet op med blogs om alt deres tilfældige tankespind ...)

(Jeg skyder i øvrigt skylden (for tankespindet; ikke bloggen - der må vel være grænser for min ansvarsfraskrivelse) på de mange år, jeg var i Undervisningsministeriets vold. Selv om det efterhånden er længe siden, jeg gik ud af skolen, kan jeg ikke sige mig fri for at føle, at et eller andet bør ske på denne årstid, lige omkring skolestart. Noget med gamle cirkusheste der lugter savsmuld, eller hvordan det nu er)

Uanset hvad, så kan man godt føle sig en smule rastløs, når den sære fornemmelse huserer på øverste etage. Rastløs, og dog uendelig doven.

Var man nu et moderne menneske, så havde man måske været på et kursus i mindfulness. Lært at være til stede i nu'et og så videre.  Men det er Man ikke.  (Man har jo i øvrigt heller ikke råd, lige pt. - jvf. sidste blogindlæg.)   

Så er det heldigt nok, at man har Ukrudt.

Jeg har således i dag udført min aller-yndlingste (jo-det-ér-et-ord) form for havearbejde, nemlig den form der foregår siddende på bagen, og uden andet udstyr end klør fem og måske en pude til den førnævnte.  Således krumbøjet og skjult bag hækken har jeg stille og roligt arbejdet mig gennem adskillige meter ukrudt, og imens har hovedet på magisk vis tømt sig selv for de fleste af de løsrevne tanker, som har hvirvlet rundt uden overhovedet at få sat ord på sig.

Næsten færdigt arbejde - henne mod

husvæggen anes det sidste ukrudt,

som her har antaget nærmest

busk-agtige proportioner ...

(Before-and-after pic)

Det kan anbefales.   Se bare mine zen-agtige hænder i den klassiske, meditations-agtige "aaaoum" positur:

Skidt under neglene =

dokumentation for at jeg ikke bare har

siddet og læst hele dagen

(Dirty hands = proof of hard,

physical work :-)

Hvis nu du ikke haver en have.  Eller bare afskyr at få jord under neglene. Eller det regner. Så findes der en anden glimrende metode til at få fred for egne tanker: læs en bog!  Og lige nu kan du vinde en rigtig god en af slagsen ovre hos Linda. Klik på linket, og hvis du er heldig bliver det dig, der får fingrene i "Svalens Graf" af Sissel-Jo Gazan - signed by the author!

http://www.blogsbjerg.com/2013/09/vind-svalens-graf.html

deadline mandag 9. september 2013 kl. 20:00

Håber din weekend er lige så god som min.  I dag har jeg - udover at meditere, naturligvis - overværet en kalvefødsel, plukket 2 kilo tomater (*stolt*), og set KORNMOD.

@ N ~ I'm enjoying a quiet weekend at home.

Recently, I've had this strange, restless feeling in my head. A sense of "weightlessness", and a feeling that things are about to change - or, alternatively, inertia is about to set in, and thing will remain the same for a loooong time to come.  I don't know which scenario is preferable, and as I am not a fully fledged witch (not even a quarter fledged, come to think of it), I have no idea if it will be one or the other ...or neither.

I put it down to having spent several years in the education system.  It seems natural, still, that at this time of year, something ought to happen.  New classes, possibly new friends, new books, something.  

Anyways, I decided to do a bit of meditation to slow down my train of thoughts.  The way I meditate is this (and let me add: it definitely works best if the weather is pleasant):  I sit down in my garden.  And pull weeds.

There you have it. Dead simple. Won't cost you a penny.

All thoughts seem to evaporate when I'm sitting there in the grass, with ever dirtier hands. Marvellous, marvellous.

Of course, Mr Head also sometimes goes spinning off in all directions in wintertime, and I'll be the first person to admit that my particular form of meditation is extremely unsuitable when the ground is frozen.

Then, the obvious solution is to lose oneself in a book.  The link above is to a competition where you can win the latest novel by a Danish author- only I don't think you would get much out of it until an English translation comes out....  Instead, you get this quote, which I found recently on http://www.aseaofquotes.com/

"I read because one life isn't enough, 
and in the page of a book I can be anybody;
I read because the words that build the story become mine, to build my life;
I read not for happy endings but for new beginnings;
I'm just beginning myself, and I wouldn't mind a map;
I read because I have friends who don't, and young though they are,
they're beginning to run out of material;
I read because every journey begins at the library,
and it's time for me to start packing;
I read because one of these days I'm going to get out of this town,
and I'm going to go everywhere and meet everybody,
and I want to be ready."

- Richard Peck, Anonymously Yours

I quote it here in its entirety, but really my favourite part is that first line. "Because one life isn't enough".

Recently I've been reading a crime novel by an author called Tara French - recommended to me by a friend, and I liked it. I love finding new authors.  

And when I haven't been solving murder mysteries, I have been discovering some of the old classics. I've had a Jane Austen novel ("Persuasion") sitting on my book shelf for years - I never really could get into the story. Then, the other day, I just picked it up - and, suddenly, loved it.  And the bonus is that because of the archaic language, I cannot just plough through it like I do with most books. It actually takes time to read :-)   So I checked out Charlotte Brontë's "Jane Eyre" from the library and loved it, too.  Now I've moved on to "Wuthering Heights" which I don't find as appetising as the other two, but I'll give it a go - and if I get stuck, I'll move on to "Pride and Prejudice".

...

Hm. Now, where was I going with all this? Can't remember (perhaps should do more meditating tomorrow?).  Anyways.  I saw a calf being born this morning (yes!).  And I picked 4 lbs of tomatoes. And the weather is lovely.

Have a great weekend!! :-)

Skrid, lukket fest

- Forstår 2½-årige det koncept? Jeg tror det nok. Og jeg tror måske, jeg (aldeles uforvarende,, naturligvis) er kommet til at lære Hitteniecen det.

Da hendes mor kom ud for at gøre os selskab på bagtrappen lørdag aften (jeg trak frisk luft og pimpede rødvin; Hitteniecen skålede i vand og pillede ved blomsterne) var velkomsthilsenen i hvert fald "gå ind til far i køkkenet". Og døren blev lukket meget bestemt.  Hvorefter vi fortsatte den lukkede fest.

Walla, jeg sværger. Det var ikke noget, jeg fik hende til. Men det fik mig da til at føle mig umådelig Beæret & Udvalgt.

I øvrigt fortsætter hun ufortrødent med at begejstre mig. Søndag blev jeg vækket ved at hun klaskede en bog ned i min pude og forlangte fælleslæsning. Handlingen er godt  nok ikke sindsoprivende - det er en såkaldt "snakkebog" med billeder af ting, hvor navnet på tingen så står nedenunder.  Lidt sær, synes jeg faktisk. Der er et billede af det, jeg kalder en sparkedragt. "Bodystocking" insisterer bogen på at kalde det. Et par sider længere henne er der så et billede af det, jeg (sikkert helt forkert) kalder en sparkedragt med lange ben. "Lang bodystocking" står der under dét billede.  Glimrende ord, naturligvis. Står godt til "traktor" og andre ord som typisk optræder i små børns ordforråd.

Så sad vi der og læste nok så hyggeligt om gaffel (gappe), puslespil (fussebill) og kommode (kemuij). Og så nåede vi til billedet nedenfor.  Hvorefter Hitteniecen peger begejstret, og siger BØGER!!!

Ja ja. Jeg ved godt, at der står "reol" nedenunder billedet. Men jeg er altså ikke den, der retter hende i dette tilfælde.

Lang bodystocking, my ass.

Men min mor ...

Glædelig Mors Dag!  Min egen har været bortrejst på dagen, men vi har købt en blomst til hun kommer hjem i aften. 

Min mor er skyld i meget godt. Det er fra hende jeg har mine grønne øjne, mit sprogøre, min glæde ved at være alene hjemme og min forkærlighed for landkort. Hun er min fars største fan og søsterboblens grundpille, og uden hende ville ingen af os være helt rigtige. 

Personligt er jeg ikke mor til nogen.  Men jeg er Hittetante!  Og i dag har jeg haft besøg af Hitteniecen og hendes mor, og ganz ehrlich, hun (niecen, altså) er simpelthen bare så vel-indoktrineret, at jeg smelter helt og aldeles.  Hun er fan af både cookies, blomster og bøger, og meget mere forlanger jeg sådan set ikke af min yngste veninde.

Arveligt belastet er hun også, og i hendes tilfælde giver det sig udtryk i en udpræget grad af selskabspapegøjethed.  Hun er sådan set en tro kopi af sine forældre, om end hun nok er mere til mælk end til vin.  Men ellers er det M & M om igen.

Vi spiste frokost, og så havde vi sofahygge med milk & cookies, drengesnak, og film. Bagefter gik vi ud og druknede krydderurterne vandede blomster, og til sidst udvalgte Hitteniecen med sikker smag en stak bøger, hun gerne vil have læst højt næste gang, hun kommer på besøg.

Anyways, eftersom mit facebook newsfeed dagen lang har været proppet med billeder af Mors Dags-gaver og yndigt afkom, så tager jeg herved revanche med en smule billedspam.


@N ~ today is Mother's Day here in Denmark (also in the US, I think?). 

I haven't acquired a toddler since we last spoke; this is my "niece" (the daughter of some of my best friends) who brought her mom along for a visit today.  She shares my love for flowers, books, and cookies - and since my facebook feed is jam-packed with pictures of Mother's Days presents today, I thought a little picture spam from my side would be appropriate.

This couch is made for jumping

And that's just what I'll do

and then I'll sit right down

and munch a chocolate chip cookie

-or two

Showering the herbal garden

with love and water

Handling her snappy-happy

surroundings with grace

Selecting literature

Girl's got taste -

Baldacci and Higgins Clark (crime

novels), and the wonderful

Alice's Adventures in Wonderland

and Through the Looking Glass

And the pièce de réstistance -

I'm not saying I'm broody, but

who can resist a two-year-old who

picks out Stephen Chbosky's

The Perks of being a Wallflower?

If I ever have a kid, I'd like to order

this model, please.

Great Expectations

I haven't even read a story outline of this one. But it's is on my Summer 2013 reading list - Neil Gaiman's new novel.

Don't you just lovelovelove the cover?

This summer, go and buy it from a real book store. You might love yourself for it.

Min yndlingsboghandel i Århus

Lige i hælene på mit stærkt reklamerende indlæg om Århus' (efter min mening) godeste lille restaurant, kommer her endnu en (ubetalt og for ejeren ubekendt) reklame for et etablissemang i min "gamle by".

En eventuel betaling kunne med fordel falde i naturalier, i form af bogreoler. Mit nuværende arrangement er ved at være uholdbart. Dels ved jeg ikke helt, hvor stor en belastning det henved hundredårige bord kan tåle; dels er det temmelig svært at komme til de inderste/nederste bøger...

Denne gang vil jeg nemlig fortælle dig, hvor du bør smide dine penge, når du er på litteraturfangst i Århus. Det skal du lige HER:

(fotos lånt på butikkens hjemmeside www.kfm.dk)

...og hvorfor så det, hvorfor ikke gå ind til Bog&Idé?

Fordi KFM er en lille uafhængig boghandel - ikke med i nogen kæde. De har en helt særlig charme, og så har de helt utroligt få kontorartikler. Hvor Bog&Idé efterhånden ser ud til at hente størstedelen af deres indkomst på Hello Kitty penalhuse og deslige, dyrker KFM virkelig det med bøger. Man kan kun holde af folk, der gør det. Og man bør også støtte dem, der gør (synes jeg).  Det er også et godt sted, at købe gaver, for de har altid fremragende idéer, hvis man fortæller lidt om hvad modtageren er for en person.

I USA er independent book stores altid altid et punkt på rejseplanen, hvortil der skal afsættes i hvert fald et par timer. KFM er i sagens danske natur lidt mindre, men der er nok at gå på opdagelse i. Og der er en lænestol at sidde i!

Mit yndlingshjørne i butikken er det med de engelske bøger. Jeg kan ikke forestille mig andet end at det for en udvekslingsstuderende må være lidt som at komme i litteraturhimlen.

Og ved I, hvad det bedste er? STAFF PICKS! Jeg ved ikke, hvad de kalder det på boghandlersprog her i Danmark. Men det er de ansattes egne anmeldelser. Og de er altid gode og inspirerende på en helt anden måde, end boganmeldelser i avisen. Jeg ved ikke, om forlag sender anmeldereksemplarer til boghandler? Det må utvivlsomt være en god idé.  Apropos de ansatte, så har samtlige af dem, jeg har været i kontakt med, været både flinke og vidende; sidstnævnte i kursiv fordi det er skønt!

For et lille strejf af det store udland kommer I lige med på en lille rundtur hos Book People i Austin, Texas. Søster og jeg tilbragte nogle lykkelige timer derinde. Da vi kom ud, opdagede vi, at der lå en Anthropologie butik lige ved siden af, og alt i alt var det nok den allerdyreste eftermiddag, vi havde på dén ferie...

@ N ~this blog post is shout-out to a little independent book store in Aarhus.  Here in Denmark, almost three quarters of all book stores are part of a chain. But I have a fondness for the small, independent ones and this one is especially nice because it has a cozy corner with a very good selection of English books.

In Portland, I got lost in Powell's City of Books, but truth be told, an entire city block is a bit overwhelming for me. In Austin, we went to Book People which was easier to cover in a couple of hours. As it turned out, there was an Anthropologie next door, and they had a sale, and all in all it was probably the most expensive afternoon of the entire trip :-)   

But heaven. Even the scribbling on the bathroom walls  at Book People was nice:

50 kroner hist, 50 kroner pist

I dag har jeg rigtig været ude og vifte med æ' tegnebog.


Først drog jeg ad Lokalhistorisk Forening til og oprettede et medlemskab. 50 kroner for enlige; det må siges at være en billig fornøjelse. Mens jeg var der, kunne jeg lige yde mit bidrag, nemlig en fuldstændig (og med garanti 100% korrekt) identifikation af alle afbildede på sognets konfirmationsfoto anno 1990, hvor jeres ærede blogger optræder med en yderst tidstypisk og ganske omfangsrig permanent, samt ditto briller. Skal se om ikke jeg kan få vist jer det engang. Det er ømt :-)


Senere på aftenen kaldte litteraturens verden så, i form af en SMS fra biblioteket om at "reserveret materiale er hjemkommet". For mig er det nærmest bedre end en fræk invitation - jeg bliver helt ør, og iler afsted mod lokkemaden. I dag blev mere udbytterig endda - mit bibliotek, som jeg i øvrigt knuselsker fordi de har indført selvbetjening, så jeg kan komme der næsten når som helst; i hvert fald til klokken 22:00, har nemlig en lang hylde med bøger til salg. Fyld en pose for en 50'er, står der på skiltet, og man skal ikke nøde mig ret meget, før jeg ter mig som en kagedåse til Konditorisøndag og flår til mig fra fadene hylderne.


Dagens godtepose indeholdt, foruden et par kun lidt krøllede Jussi Adler-Olsen bøger, blandt andet et kært gensyn med 2 Twiggy-bøger (alle piger, der har været hestetossede i konfirmationsalderen, kan vel huske Twiggy?) og noget jeg husker som en yndlingskrimi i 10-12 års alderen, nemlig Maria Gripes "Skarnbassen flyver i skumringen". Som en überbonus var begge bind at finde. Der er næppe noget værre end at falde over en bog, man slet ikke var klar over, at man virkelig gerne ville have - og så mangler 2. bind! Katastrofe! Nedsmeltning! Gråd og hugtænders gnidsel! Men ikke her. Vups, ned i æ pues.


Mit bibliotek henrykkede mig allerede i sidste uge ved, selvsamme dag som jeg fik den fikse idé at jeg ville se filmatiseringen af The Secret Life of Bees NU, at have netop dén film stående på hylden og vinke til mig. Biernes Hemmelige Liv, som den ikke særligt overraskende hedder på dansk, udkom vist tilbage i 2008 og jeg havde godt hørt om den men ikke læst den, før jeg så den på en "Staff Picks" hylde i en amerikansk boghandel. Jeg ELSKER deres staff selections; det er de bedste anbefalinger man finder der. I dag har jeg så erhvervet mig bogen på dansk, for min mor skal også læse den. Der er lige et par sider, der skal tapes fast, men ellers er den fin.


Der var også en lille havebog, en bog om hønsehold i haven (...fordi jeg ønsker mig høns, som enhver der læste sidste indlæg nok kan gætte. Man har jo lov til at drømme, og læse bøger om det...), og "Nils Holgersens mærkelige rejse gennem Sverige" - tænk; jeg mente bestemt det var hans forunderlige rejse, men ikke i denne oversættelse, som i øvrigt er en stærkt forkortet udgave, står der (ak ja, man kan ikke score guld hver gang).


Så det var de hundrede kroner. Jeg synes, de er ræddi godt givet ud!

#LIBRARYBOOKSALEWIN

@ n ~ have you read "The Secret Life of Bees" (by Sue Monk Kidd)? It's not new; it came out in 2008 (I think), but I bought it in Austin last month and liked it very much. It's about the South, and the Civil Rights Act in 1964, and about women, and bees, and honey. Good.


Last week, I found out (firstmover that I clearly am) that it had been made into a movie - and of course, I wanted to see it NOW.  No patience to buy it on Amazon and wait for it to be delivered two whole days later. No hope of finding it in a shop (this is Denmark). But when I went to the library for the sole purpose of returning one book that I'd forgotten to return the day before - lo and behold, there it was! The movie! Sitting on a shelf, just waiting for me to find it!  Clearly, not a coincidence, but benevolent forces of the universe working together on my behalf.


I love my local library. It has generous opening hours - if you don't actually need a librarian, it's open until 10pm (staffed hours somewhat shorter of course) which is just brilliant for someone like me. I like having the whole place to myself.  I haven't noticed any vandalism or anything, which I would have thought would be the argument against un-staffed opening hours. It's just perfect.


And today, when I was there to pick up a book I'd ordered from another library, I made a beeline (pun absolutely intended) for the "books for sale" shelf.  1 book for $1.50; or fill a bag for $10.   I found 2 crime novels, only a bit dented, a gardening book, a book about keeping chickens in your back garden (I can dream, can't I?), a Danish translation of "The Secret Life of Bees", and a couple of books I read many times when I was 10-12 years old (I remember checking them out from the school library again and again).  Happy days!


PS - I still haven't bought any book shelves (the book shelf money was magicked into travel money, and so it goes). This photo was taken when I had unpacked maybe a quarter of my books. The table is now covered in books and I cannot reach the ones at the back. But no matter. Rome wasn't built in a day, and neither is my Roman Wall of Books...

Litteratursiden

Må jeg ikke have lov til at komme med en varm anbefaling?

Hvis du brød dig om Forrest Gump vil du blive glad for Allan Karlsson. Han sidder på sin 100-års fødselsdag på plejehjemmet i Malmköping. Om en time kommer borgmesteren og så skal der være kalas i anledning af den store dag - men pludselig får Allan den indskydelse, at han egentlig ikke gider det der kalas. Og eftersom han ikke har for vane at grunde for længe over tingene, kravler han ud ad vinduet.


Herfra bevæger han sig hen til busstationen, og så skal jeg ikke røbe andet end at der undervejs dukker både en skinnecykel, en elefant, nogle hårdkogte men ikke alt for smarte rockere på jagt efter en kuffert med en hulens masse penge, og en gul Scania op i historien.  Sideløbende fortælles Allan's lange livshistorie, som på forunderlig vis har involveret både et par krige, atombomben (Allan kom til at give Oppenheimer et tip, da han alligevel skulle servere kaffe), venskaber med så forskellige mænd som Harry S. Truman og formand Mao, og en hel del brændevin, for Allan ønsker egentlig ikke andet af tilværelsen end god mad, noget at lave, og ordentlig brændevin. 


De to historier, nutiden og fortiden, kører parallelt i bogen, og det fungerer jättegodt.  Bogen er fuld af underfundigheder og god stemning. Læs, læs, læs!!! (Det har jeg gjort. 2 gange)

Varme beder

- var hvad jeg kaldte dem, da jeg var lille. Logisk, ikke?  Jeg formoder jeg antog, at vi havde en hel fridag, dedikeret til indtagelsen af Beder. Og andre lækkerier.... Idéen er da i hvert fald tiltalende.


Jeg har dog i mange år været lidt småvrissen over hvad vi mistede, da vi fik Store Bededag. Det var nemlig blevet mig fortalt, at Struensee (ud over at ligge i med Caroline Mathilde) havde effektiviseret og slået flere helligdage som 3. Påskedag, Kyndelmisse, Helligtrekongersdag osv. sammen i én stor über-hellig dag. Men så læste jeg, at vi allerede havde Store Bededag og at den sådan set bare var heldig at overleve helligdagsreformen i 1770 som med et pennestrøg omdannede dejlige fridage til ganske almindelige hverdage, som skulle bruges til arbejde & nyttige gerninger.   Reformen var brygget sammen af nidkære folk før livlægen fik møvet sig til magten, så han havde åbenbart ikke helt fortjent min forurettethed.  Men nu filmatiseres han, og det er endda Mads Mikkelsen som spiller hovedrollen, og det må vel gøre hans ånd tilfreds.


Jeg synes nu stadig vi skal overveje at genindføre Kyndelmisse. Naturligvis med tilhørende Spise, som alle andre højtider.


I forlængelse af forrige indlægs boganmeldelse vil jeg lige komme med en tilføjelse - læs den ikke hvis du er syg! Min sommerforkølelse brød ud for alvor og jeg tilbragte en lang nat i en mareridts-agtig febertåge. Vågnede utallige gange fordi jeg enten var ved at dø af tørst eller skulle tisse, og indimellem havde jeg dystre tågede drømme, i hvilke jeg dels overværede et interview med Lars von Trier (han var noget fredeligere end virkelighedens nazi-kiksede seance) og dels havde fået pest (symptomerne minder i forbløffende grad om en ganske almindelig forkølelse, viste det sig). Totalt noia, og jeg var noget mat i sokkerne da vækkeuret ringede klokken halv syv og det mod al forventning så ud til at jeg var overlevet.


Nu er jeg dog heldigvis på bedringens vej, og har kastet mig over min fars Morten Korch bøger. Forventer at de giver noget mildere drømme.

Prægtige Søster bager dem selv. 

Blogløse Søster - not so much....

Føj. Føj! FØJ!!!!

Det var min søsters eksakte ord, da hun for flere år tilbage havde den tvivlsomme fornøjelse at køre forbi en mandsperson som sad/stod lænet op ad en mur og.... forrettede sin nødtørft (hvilken vidunderlig eufemisme btw). Synet af en pølle i én meters frit fald...vi lader den stå et øjeblik. Og gentager: FØJ!!!!


Selvsamme ord, sammen med udvalgte eder&forbandelser, fløj ud af min mund da jeg for nylig fiskede en pose mannagryn op af køkkenskuffen. (I behøver ikke hvorfor jeg for nogle måneder siden følte mig kaldet til at købe mannagryn; jeg kan ikke rigtig gøre rede for det). Den havde ikke været åbnet og var stadig godt indenfor sidste holdbarhedsdato - men i dens indre lurede Ondskaben. I form af nogen melmølæg (sig det hurtigt 3 gange efter hinanden og forward derefter et link til dette indlæg til 15 af dine venner indenfor 8 minutter, så ser du måske også en friluftsskider på vej ned ad Horsensvej i Vejle).  De havde lavet det der afsindigt ulækre puppe-spinds-noget, var klækket, og herefter udåndet i det noget iltfattige miljø.

Eeeek!!!!!!!!!!!!  Melmøl gør det samme ved mig som dræbersnegle - jeg hensættes i en frådende blodrus og helmer ikke før jeg har myrdet dem mindst 2 gange. Så jeg behøver vel ikke at fortælle, at mine køkkenskabe, hylder og skuffer nu er så afsprittede, at man kan indstille mit køkken til en kæmpesmiley?  Og at der går mindst en uge, før jeg tør stryge en tændstik derude?


-o-


Nåmn hvad ellers?  Tiden går jo. Jeg triller med. Glæder mig over at ting i haven vokser (billeder senere. Snart. I morgen måske? Hvem ved). Og er grebet af den der uh-foråret-flyver-forbi-følelse.  

9. maj

17. maj

Jeg nurser også en lille sommerforkølelse. Og bakser med et stadigt tilbagevendende problem, nemlig hvad skal være min busbog i dag? For de heldige der ikke tilbringer det meste af en time i en bus hver vej, 5 dage om ugen, kan jeg røbe, at det ikke er helt ligegyldigt, hvilken litteratur man udvælger sig. Der er op til flere vigtige kriterier:

• Størrelse.  De sidste par dage har jeg slæbt Ken Follett's World Without End med. 1000 sider fylder en del, også selv om det er paperback-udgaven. Upraktisk.
• Egen eller lånt?  Så afgjort egen. Det med bogmærker virker bare ikke for mig (primært fordi de aldrig er der når jeg skal bruge dem), og det er de færreste der sætter pris på at få deres bøger tilbage i så æseløret tilstand at man skulle tro de havde været med i Shrek.
• Underholdningsværdi. Det absolut sværeste kriterium. Den skal være så underholdende at balancenerven ikke henfalder til køresyge, og omverdenen lukkes 98% ude. Men ikke så underholdende at man kommer til at køre for langt. Og kommer for sent på arbejde. Eller skal forklare chaufføren hvorfor man har kørt ud over zonegrænsen på ens billet...

Og nu vi lige er ved World Without End/Uendelige Verden.  Jeg synes det er en dejlig bog. Men hver gang jeg læser den (jaaaa, det sker flere gange. Og der er mange æselører i den) sidder jeg tilbage med fornemmelsen af, at Mister Follett bare har taget formlen fra Pillars of the Earth, rystet æ pues, skruet tiden nogen hundrede år frem og skrevet samme bog én gang til. Zink about it:

Ung rig pige med gumption (Aliena/Caris)

Ung mand med hænderne skruet rigtigt på (Jack/Merthin)

Kirkefolk (Philip,Waleran Bigod/Cecilia,Godwyn)

Noget farligt (Hævngerrig adel/Pest, og lidt mere hævngerrighed)

Kærlighed,opfindsomhed,drama,kan-ikke-få-hinanden,store bygningsværker,års adskillelse,hjemvenden,overkommen-forhindringer,store gerninger,retfærdighed-sejrer-til-sidst,de-fik-hinanden-amen.  Tilsæt kun vand.

Men jeg elskede "Pillars" og derfor kan jeg også læse denne her flere gange. Skriver han en 3. bog -og det må han gerne- håber jeg deja-vu følelsen er lidt mindre, men jeg vil helt sikkert læse den. Og garanteret også anbefale den til dig! Men IKKE som busbog :-)

Så sad jeg lige i bussen, iggå...

Og så mødte jeg en cheer leader. En rigtig århusiansk en! Iført cheerleader-joggingtøj med ordet "CHE ER" på måsen (ikke rigtig delt i to vel; det er bare for at illustrere hvordan bogstaverne var fordelt på hhv. højre & venstre balle). Bærende på Hummel sportstaske med I  ♥  ÅRHUS TIGERS badge (mon der var pompoms i?). Og ivrigt snakkende i afsindigt lyserød, bling-blingende mobiltelefon på et drævende århusiansk, som ville have gjort Nils Malmros helt blød i knæene. Iggå.

Jeg følger åbenbart ikke så godt med, for jeg vidste faktisk ikke vi havde sådan nogen rigtige tjiirliders her i Århus. Eller et sportshold der hed Tigers, for den sags skyld. Jeg gætter på at det ikke er et håndboldhold, men har ikke gjort mig den ulejlighed at google.
Men jeg syntes det var sådan lidt sjovt og fint, at vi åbenbart har importeret det (muligvis for flere år siden) og spekulerede på, om det er sådan lidt sejt at være cheerleader, eller om det er sådan lidt en nørde-ting. Om de piger der går til det (kan man "gå" til cheerleading?) er the Sandy eller the Rizzo of the class.

Hvad er ellers nyt? Jo altså, livet går jättefort. Svigermor er fortsat In Residence, og jeg føler jeg lever lidt i en social hvirvelvind - mere aktive personer ville måske nok beskrive det anderledes men jeg har jo det der med Alenetid som et basalt behov på niveau med Ilt, Mad, Søvn og Bogstaver - så for mig, hvirvelvind. Folk, som vi længe har kørt den der "jaaa men vi skal også finde ud af noget" "nu skal vi altså også snart ses" leg med, har været til middag hos os eller vi har været på besøg hos dem. Nogen besøg har været aldeles fornøjelige, andre en aaanelse mere pligtbetonede, og for en uge siden havde jeg den glæde at konstatere at min kusines datter er ved at blive et barn efter mit hjerte. Hun har lige lært at læse og er allerede hooked på De 5! Børn har totalt carte blanche til at forlade middagsbordet i utide, når det er til fordel for en bog!!

Om en uge er det slut. Den sædvanlige trummerum sætter ind igen, og vi må nok engang til at slave over komfuret (man vænner sig sært hurtigt til at maden er klar når man kommer hjemI

Men det kan være jeg får lidt mere tid til at sætte mig ind i sportsverdenen i Århus. Der er helt klart noget, jeg er gået glip af...

Nye verdener

I går var jeg i biografen. Til en premiere - måske endog snigpremiere? Not sure, men i hvert fald - med fra starten var jeg, og det er alligevel ikke ofte det sker.

Målet for aftenens udflugt var at væde sæderne i BioCity i fællessavl over de udødelige hanner i Twilight 2'eren NEW MOON. Hvilken fryd. Da Edward - blandt venner kendt som Evard - dukkede op på skærmen lød et kollektivt åååhhh og da han lidt senere blottede sin bleg-glitrende overkrop genlød salen af aaaahhhhh og en sagte rislen fra de fremmødte. Fabelhaft. Og den var god, omend lidt fyldt med teenage anxiety som man kender den fra sin egen fjerne ungdom. Meeen, ens egen anxiety nok var noget mere håndterbar, i og med at de skiftende mål for beundringen ikke var vampyrer. Eller varulve. Jeg var ellers meget til den slags (v&v) i førnævnte fjerne ungdom, men det lykkedes mig aldrig at møde en i virkeligheden. Man skulle være flyttet til the Pacific Northwest hvor solen sjældent skinner; der er det næsten ikke til at fægte sig frem for dem. Filmens kvindelige hovedperson Belaste(n)de Bella er vældig godt akklimatiseret. She handles weird very well indeed.

Og for første gang har jeg ikke kunnet ytre standardsætningen "god, men bogen var bedre" thi jeg haver slet ikke læst bøgerne. Men det skal være slut nu - kvinden der kan skaffe alt har overladt dem i min varetægt - radiotavshed de næste 48 timer. God weekend!