Being Pluto

Kender I de dage, hvor man føler man er lidt skævvinklet i forhold til resten af verden? Hvor man er den firkantede klods i et hav af bolde?

Nej?  Nåmn kender I så de dage, hvor man bare føler sig grundlæggende FORKERT?  Nogenlunde som planeten Pluto nok har haft det - før den blev degraderet til "dværgplanet".  Helt, helt skæv i forhold til alle de andre ordentlige planeter. Det er mig, lige i de her dage.

Jeg ved ikke lige hvad der er med mig; ting går bare ikke 100% min vej lige i tiden. Der er succes-oplevelser (som weekendens sejr over edderkopperne), og så er der ufattelig mange andre ting som ligger i en slags venteposition til enten at gå godt eller eksplodere mellem fingrene på mig, og lige midt imellem sidder jeg med min kogende hjerne, og min afsindige mangel på TID.  Og det udarter sig i en masse små bizarriteter - som f.eks. en mangel på evne til at udtrykke sig klart, så forsøg på at være klog eller morsom bare ender med at være plat. Eller fornærmende. Eller endnu værre. (Så hvis jeg har sagt/skrevet en kommentar i virkeligheden, på en blog eller på facebook som var decideret spinatbeds-agtig, vil du så ikke nok tilgive mig? Be' om?)  Jeg er uhyre glemsom (viser det sig, på de mest ubelejlige tidspunkter). Og så irriteres jeg over de mest latterlige ting. Virkelig latterlige.  Små ubetydelige ting sender mig ud i et afsindigt, og potentielt meget interessant raseri, men da jeg har en mor som stadig indprenter mig at jeg skal kunne se mig selv i øjnene når jeg børster tænder om aftenen, bider jeg så meget i mig at min tunge er helt flad og mærkelig.  Vil jo også gerne forblive venner med mine venner....

Så jeg fortsætter i mit skæve kredsløb og trøster mig med, at biorytmer har det med at vende indenfor nogen få dage. (Det har de fa**eme bare at gøre, ellers %@*#$ !!!)

I am Pluto-esque. Not the Disney dog; the celestial object (former planet). Constantly at an angle of about 17 degrees compared to the rest of the world.  Constantly putting my foot in it. Constantly this close to losing my temper over some tiny insignificant detail.  I find some comfort in the fact that biorhythms tend to go back up after a few days. (They'd better...)  And am learning how to speak with a tongue that's getting flatter by the day.

En Usling krydser sit spor

Nåmn alser. Sidste indlæg sluttede jo med at jeg havde forårsaget krampegråd (ej bare almindeligt tuderi, krampegråd klinger bare lidt bedre) ved at stå benhårdt på min ejendomsret over 2 håndklæder, der bestemt ikke skulle på efterskole.

Jeg mener jo stadig at det ikke ligefrem er noget at tude over (muligvis heller ikke noget at være skrap over, men nu var det jo blevet en prænsæp-sag), men i hvert fald er den slags ikke specielt fremmende for God Stemning mellem Kæreste og mig. Ikke at det førte til skænderi, men altså, det førte heller ikke til nogen hyrdetime. Var nu alligevel også så kagemæt, at det næppe havde været et gennemførligt projekt...

Men så i morges opdagede Kæreste at jeg ikke stod op og havde morgentravlt lige som ham - jeg havde nemlig friiiiii. På vej ud af døren spurgte han så: "øhm, var der ikke noget med at jeg skulle have hjulpet dig med at få julekasser* ned fra loftet i weekenden?"  Jo, det var da rigtigt nok, men efter 2 dages flyttefest + køre datter til efterskole i absolut sidste øjeblik var han så smadret da han kom hjem, at jeg bare vidste at en lille request om lofts-ekspedition kun ville have ført til ragnarok og mavesår. Så jeg holdt kæft med det i går aftes. Lidt hensynsfuld er man vel.  "Nå okay, det er jeg ked af at jeg ikke nåede" sagde han, og så kørte han, thi han er jo ikke på rejsebureau og har derfor ikke asketimer der kan omsættes til behagelige fridage.

Men 3 minutter senere stod han der igen. Han var nået så langt som til Statoil før han syntes det var synd for mig, så han kørte tilbage igen, gik på loftet efter mine julekasser* fordi det var synd for mig, og kørte på arbejde.

Og her sidder Verdens Største Usling så med sit julepynt og tænker, om hun helt havde fortjent den gestus. Og om ikke hun kan nå at bage en lækker kage til Kæresten til han kommer hjem igen...

*Julekasser. Flertal. Herhjemme har vi forlængst gjort op med konceptet Den Store Kass' Mæ Joelpynt. Der findes ganske enkelt ikke een kasse, som er stor nok til at kunne rumme alt mit juleri og samtidig kunne gå gennem loftslemmen. ...

De 2 øverste billeder er fra sidste år, da jeg plyndrede juletræet.

Det nederste er bare pænt og magisk

Mæt af dage, død af (pause)kage

Så tog jeg Oddergrisen ned til dagens book release party. Belært af erfaringen havde jeg kun meget lidt mad indenbords, thi der skulle være plads til Rigelig Kage.

Åh, det var så godt. Mit KMI (Kage Masse Index) røg helt i top, da jeg smagte Verdens (hidtil) Bedste Pausekage. (Hidtil, altså kun fordi Pausekagebagersken har en behagelig vane med at overgå sig selv)  Og så blev jeg rørt til tårer, da jeg så at nyudgivelsen var dedikeret til yours truly og de andre kagedåser. Min udødelighed er i sandhed sikret. Det var helt fjollet, jeg blev simpelthen så glad at jeg slet ikke vidste hvad jeg skulle sige. Øhm, tak - havde været et bud. Kan slet ikke huske om jeg fik sagt det - minderne fra dagens kagebord er, som altid, en smule sukkerombølgede. Men TAK!

Vel hjemme igen kunne jeg konstatere, at Kærestens datter, som havde haft i alt 8 timer til at nå at gå i bad + pakke til ugens efterskoleophold, havde nået lige præcis ingenting mens jeg havde været væk, så det var stress-stress-jag-stemning og så begyndte hun at tude efter at jeg havde sagt, at hun ikke måtte tage et af mine håndklæder med på efterskole. Fedt.   Ajj, jeg véd godt at et håndklæde bare er et håndklæde, men jeg er så afsindig træt af, at mine ting forsvinder fra matriklen uden at nogen gør sig den ulejlighed bare at spørge om det er OK. Så NEIN sagde Helga jeg, og 5 minutter senere var der tårer. What to do, what to do. Lige nu er jeg sur, så jeg har absolut ikke tænkt mig at gøre noget som helst. Med lidt held bliver jeg venlig igen senere.  Lige nu ser jeg Bonderøven, og han gør mig altid i bedre humør, og jeg har lige set Nissebanden på DR Bonanza; det hjalp osse. Og jeg har tændt det 1. lys i adventskransen - endnu bedre.

Glædelig søndag, vi skrives ved snart!

Pausekagen fyldes.

I need to get my mind out of the gutter - den fik

meget hurtigt kælenavnet "penisfutteral med himmelsk creme". *undskyld*

Sarte sjæle bør ignorere dette. Man skal ikke lade sig

snyde for denne lækkerbisken, og den har altså også et

rigtigt, og meget pænere navn.

Eclairs med flødecreme og jordbærkompot

- himmelsk passer nu meget godt!

Og Sifs juletræ kom op, og der var

kugler og granduft og mit

julehjertede frydede sig