Stuff I did when I wasn't here, part 2: ditched the Tinder app

Som trofaste læsere vil vide, holder jeg meget af at gå på dates. Jeg har dog aldrig fået svunget mig op på niveauet fra november 2012, hvor jeg var på 11 first dates + det løse. Er ligesom blevet en smule lad, kan jeg godt fornemme.

Omvendt - er det ikke lidt dårlig stil at gå på date med det primære formål at samle inspiration til blogindlæg...? Vi lader spørgsmålet stå et kort øjeblik.

Men det skorter ikke på opfordringer fra omgangskredsen til at få lidt gang i romantikken (pseudo-romantikken) igen. Således installerede jeg for nogle måneder siden Tinder app'en på min iphone, og til de læsere, der ikke har stiftet bekendtskab med den kan jeg fortælle, at det er en app som leverer "emner" indenfor en nærmere defineret geografisk radius, og man kan så klikke ja tak eller nej tak, baseret på et billede og en ret kort tekst. Først når begge parter har klikket ja tak kan man skrive beskeder til hinanden, og lad mig bare sige det sådan, at indtil dét gik op for mig, var jeg noget nedslået over min egen mangel på succes. Som pige på diverse dating sites er man nemlig normalt ganske forkælet mht mængden af henvendelser. Men her skal man altså have sin ja-hat på.

Well... I kan jo bladre lidt nedad og se om I synes, der er noget der er værd at gå efter...
(spoiler alert: der er guf til allersidst i indlægget)

source: myfriendsaremarried

@ N ~  have you been dating recently?  I haven't much, and my friends seem to think I should and whilst I think getting inspiration for a blog post isn't the most appropriate motivation for going on dates, I installed the Tinder app some time ago.

I don't know how familiar you are with Tinder, but one of the things about it is that not unless there is a match (both you and the other person have "liked" each other) are you able to send messages to each other.  It took me a while to realise this so at first I was pretty miffed at my seemingly very low success rate - my only other experience being traditional online dating sites where you get quite a few messages simply because you're a girl.  So I had to swipe a few people to the right, which was probably a good thing all in all. I was at risk of scratching the phone with all the left-swiping I was doing.  After that I did get a few messages, most of which were of the NSFW kind.

Anyways.  I've since uninstalled the app - but you tell me: was it a mistake?  Should I have reached out to some of these guys?  Was there solid gold in there?

Here goes...:

[Oooh, your wedding photo as

profile pic!  I'm sure your wife

(or ex-wife) (or very-soon-to-be

ex-wife) is thrilled to be included here...]

Translation:

"As Nik&Jay* would say: 

when a light goes out,

another is lit.... and good guidance is the

best GPS (Gaiety, Passion, and Smile) to 

start the day and end it. We will never

be too wise, old or clever to learn

something new every day."

(translated more or less word for word,

as true to the original as possible.

This guy is all about da

meaningful conversations...)

 *Editors note:

[Danish pop duo with extreeemely

"deep" and philosophical lyrics

.....you may detect a hint of sarcasm here] 

[A true playboy bunny.

Who wants to play with

his fluffy lil' ears?]

[I see what you are trying

to tell me ....

but no. Just no.]

Translation:

[It actually starts out quite well:]

"171 cm tall

Carpenter

Kind, nice and quiet guy.

If you want to know more, then

"like" so we can get to know each other"

[Then I think he smoked some

weed - it kind of goes off track from here:]

"And it isn't my kid I say Jacob

likes to go out on the town sometimes

To hold what I like

I like cats and dogs

I came dangerous journey to

Spain and Norway Germany

and more difficult."

[yup, definitely high on something]

Translation:

 "178 cm tall

Coach

Sexology Student

Tantra

"Do not yearn for the lights of

me or others but acknowledge that

you ARE love. The responsibility

for your happiness is yours alone.

Previous middle manager in a 

country-wide organisation.

Several years' experience with

redemption and with conducive

conversations. Perhaps you should

initiate contact if you are one of the

many who do not have a profile text?"

[I clicked "no" so hard I nearly

damaged my phone]

....And then I went to Scotland 

and saw this.

I might consider emigrating 

(and then, but only then,

re-installing the app)

Once upon a date

Jeg dater jo ikke, lige i tiden. Skyldes naturligvis egen ugidelighed. På ingen måde manglen på invitationer (ahem).

Men jeg har jo dated. Både blind dates og dem der bare var en smule svagsynede.

Engang for mange år siden var der f.eks. en mand, jeg ganske ofte talte i telefon med gennem mit arbejde. Det var altid en fest at tale sammen, og på et eller andet tidspunkt endte det naturligvis med, at vi aftalte at mødes til en øl.

Men hvordan nu genkende hinanden?  Tid og sted var fastlagt, og han sagde, at han ville være iført sorte bukser, sort jakke, og så sådan en sort-og-hvidternet skjorte. Det skulle nok kunne gå.

Fredagen kom, og jeg trissede ned til det aftalte rendezvous. Jeg var i god tid og stod og kiggede på folk, som man jo gør, når man skal mødes med en man ikke helt kender. Og så kom han hen imod mig.

Han var iført sorte bukser.
Og sort læderjakke.
Og læderjakken stod åben, så man kunne ane noget sort/hvidt indenunder.


Og han var dværg.

.

Jeg var sådan helt - ej, det er simpelthen LØGN. Af alle de fysiske karakteristika, han kunne have nævnt, som ville gøre ham let genkendelig, undlod han det lille faktum, at han kun var 110 centimeter høj???

Der gik sådan cirka en milliard tanker gennem hovedet på mig mens jeg stod der ved åen i Århus og hypnotiseret betragtede det menneske, der kom nærmere.

Og nærmere.

Og gik forbi.

Det var ikke ham. 2 minutter senere ankom en mand, iført nogenlunde samme tøj, bare adskillige størrelser større. Og det var så ham, jeg gik ud og drak øl med. Og det var det. Snip snap snude, så er den historie ude. 

God weekend, piger og drenge.

#wcpic

I always look like this when I go on a date.

Always.

@ N  ~ many many years ago, I went on a blind date with a man I only knew from phone conversations.  We always had fun when we talked, so at one point it seemed natural to arrange to meet over a beer.

I didn't know what he looked  like, of course, so I got a description of the clothes he would be wearing: black jeans, black jacket, and a black/white chequered shirt.

Voila, I dutifully showed up at the arranged time and place. Hung around for a bit, scanning the crowd for someone who might fit the description. And then I saw him coming towards me.

Wearing black jeans, as he said. And a black leather jacket, which revealed some sort of black/white patterned shirt. And being about three and a half feet tall.

A thousand thoughts raced through my mind. Of all the words he could have used to describe himself, couldn't "small person" have been on the list???

The guy came closer. And passed me.

It wasn't him, after all.  Just a short guy who happened to be wearing a nearly identical outfit. The real, tall guy showed up a couple of minutes later. We went for a beer. And that was it. The End.

Enjoy your weekend! :-)

The hazards of exchanging keys

@ N ~ OK, so this story isn't even mine. But I just have to share it with you.

A friend of mine dabbles a bit in online dating - I can't tell if he's been more or less succesful with it than I have, but he did date this one girl for a couple of months.  It ended recently, so he went over to her house to exchange keys (back).

And collect stuff he had lying around her house.

Here is the list - I kid you not:

Listerine
Meat thermometer
Handcuffs
and, well, keys.

Kærligheden starter her - måske

Et vist dating site reklamerer heftigt for sig selv lige i øjeblikket - det er nok noget med et efter-juletids-marked med stort potentiale. Folk kan alt for godt huske, at de ved midnat nytårsaften var tvunget til at kysse enten Asti'en (egentlig ikke så dårligt) eller ham Hans, hvis idé om intimsfære er så forskellig fra ens egen, at man ender i en ufrivillig baglæns-dans hele stuen rundt for at undslippe hans alt for lange arme uden at ødelægge den gode stemning.

Ikke at jeg taler af erfaring på nogen som helst måde.

Men andre. Ikke. Andre folk har den slags i al for tydelig erindring. Eller også vil de fjerne de bekymrede miner hos velmenende slægtninge som, hver eneste gang der er sammenkomst i familien, kommer med slet skjulte hentydninger som "næh se, der kører Kresjan. I en ny Ferguson. Han har ellers lige købt egen gård. Hvor han bor helt alene. Han er ellers en god fyr."

Hvilket naturligvis heller aldrig er sket for mig.

Men jeg kørte jo Projekt Netdating i november måned, og med grande succes hvis jeg selv skal sige det.  Om end de der 10-11 dates (+ andre sociale events) i løbet af en enkelt måned jo godt nok gjorde mig lidt mat i sokkerne så havde jeg en fest uden lige.  Og kan nu tillige bryste mig af at være sådan en slags ekspert udi dating; har I brug for gode råd så skriv endelig til huntrorhunersåklog@blogløssøster.net.

I mellemtiden udsættes I her for min version af en netdatingprofil, som f***eme bare virker. Den tiltrækker såvel staveudfordrede storkjøwenhavnere som selvfede udkantsdanskere, og alt fra superdejlige mænd til superkiksede drenge.  (Og den er slettet nu, for skidtet koster penge og jvf sidste indlæg om købestop og økonomisk ansvarlighed er denne udgiftspost blevet skåret fra, kh Bjarne Corydon).  Den (profilen, ikke hr Corydon) blev forfattet i løbet af 10 minutter, give or take, og her kan jeg anbefale alle, der overvejer sådan et projekt, at starte en lille blog op.  Jeg lover jer, at når I først er inde i vanen med at fylde nettet med irrelevante epistler om yndlingsemnet over dem alle (= migmigmig), så er det den mindste kunst at kreere sådan en smule profil, og man undgår således uden problemer den dræberkedelige indledning "ehm ja, det er lidt svært at skrive om sig selv".

(hvis du er i tvivl om, hvor kærligheden

starter, så er det iflg disse 3 plakater på

Skanderborg Station)

Profilbillede:

Oui, Hittemissen kom med på profilbilledet

(og gav mig et vist præg af "gal kattedame" -

især fordi jeg var nødt til at beskære billedet en

del, og det derfor kun var poten, der rigtig kunne ses)

Profilnavn: SAFFRON AMERICA

Profiltekst:

Mit fimsede profilnavn er faktisk mit "hemmelige agent-navn" (ja, intet mindre) fra en gammel selskabsleg, hvor vi skulle finde vores agent-navn ved at kombinere yndlingskrydderi + seneste feriedestination.  Jeg er altså ikke helt så prætentiøs, som man kunne forledes til at tro; blot en smule fantasiforladt når jeg skal finde på profilnavne.

Jeg graver have, laver syltetøj og elsker gummistøvler. Og hver eneste gang, jeg er i USA, får jeg lavet kunstige negle, hvilket er det mest afsindigt upraktiske, man overhovedet kan få gjort ved sine hænder, hvis man holder af førnævnte aktiviteter. Mit hoved er normalt klogt, men jeg gør det alligevel.

Hælder du rødvin på mig, får jeg misfarvede læber og tunge. Dette uheldige udseende kompenseres ved, at jeg bliver umådelig snakkesalig. Hvis man ikke opfatter dét som en god ting, bør man undlade at servere alkoholiske drikke for mig. Men vær ej ræd - jeg drikker som regel ikke så meget. Ikke fordi jeg er hellig, men fordi jeg i min høje alder er nået til det punkt, hvor 3 øl er ensbetydende med tømmermænd næste dag. Så festligt, altså.  Til gengæld har jeg i det mindste hverken gigt eller grå stær (men jeg er meget nærsynet - dette er dog ikke et alderstegn).

Jeg elsker tog, fly og min bil, og afskyr bus. Bøger er til for at blive inhaleret, og det bedste ved Danmark er årstidernes skiften.

Kvalifikationer: jeg kan ride en hest (hvis den er fredelig og rar) og rense en fisk, men sandsynligvis ikke plukke en høne.  Jeg er dygtig til at køre bil; til gengæld afskyr jeg at støvsuge og gå ud med skraldeposen. I køkkenet er jeg sådan mellem-god. Ikke så god som de kogebøger jeg læser, men absolut bedre end da jeg flyttede hjemmefra og levede af Cup Noodles og toast.  Jeg er god til at gøre rent og virkelig elendig til at rydde op.  I mine selvglade øjeblikke roser jeg mig selv for at kunne tale med de fleste mennesker; i virkeligheden afhænger det temmelig meget af, hvilke mennesker jeg møder. Men som regel går det godt, og jeg har ikke nogen uvenner som jeg kender til.

Jeg bruger mælk i teen.

[the end]

@ N ~ the net dating project is definitely closed now; I had to pay to renew it and I'm waaay too tightfisted for that. Also, I'm off the dating market. Entertaining though it was.

I remembered that one of my friends asked what my dating profile looked like - well, here it is.  Enjoy (or have a laugh at my expense, or both :-)

Please forgive typos, spelling mistakes and awkward grammar. As usual, it's way past my bed time.

>>>

Profile name: Saffron America

My silly profile name is actually my "secret agent name" (oh yes) from an old game where we were to find our agent name by combining favourite spice + latest holiday destination.  So I'm not as pretentious as you might think; just lacking in imagination when it comes to thinking up clever profile names.

I garden, I make preserves, and I love my wellies. And every time I go to America, I have acryllic nail extensions put on, which is the single most impractical thing you can do to your nails if you have these hobbies. I'm normally quite smart, but I still do it.

When I drink red wine, my lips and tongue get discoloured.  I try to compensate by talking an awful lot. If you do not consider this attractive, you should probably not serve me alcohol.  Not to worry though - I don't usually drink a lot. Not because of my admirable self discipline, but because I have reached the age where 3 beers lead to a hangover the next day. Such a party girl, me.  But at least I don't suffer from arthritis or cataract (I do suffer from short sightedness, but this is not a sign of old age)

I love trains, aeroplanes, and my car, and I dislike buses. Books are meant to be devoured, and the best thing about Denmark is the changing of the seasons.

My qualifications: I can ride a horse (if it's a nice horse) and gut a fish, but probably not pluck a chicken. I'm an excellent driver, but I loathe hoovering and taking out the trash. I'm a half-decent cook - not as good as the cook books I read, but definitely better than when I left home and lived on Cup Noodles and toast.  I'm good at cleaning, but suck at de-cluttering.  In my confident moments, I praise myself for being able to talk to most people, in actual fact it probably depends a lot on which people I meet.  But generally it all goes well, and I don't have any enemies that I know of.

I like milk in my tea.

<<<

En let hovedpine

- som naturligvis kom af at have ligget lidt forkert med nakken i nat.

Ømme dansefødder.

En 2 timers middagslur.

Og nu: tidligt i seng med et lille blog-indlæg og White Collar på DVD.

(Aldrig hørt om White Collar? Google. Youtube. Nyd synet af ham her:)

Jeg har været til firmafest i København. Sovet på Hilton (hoteller klæder mig helt utrolig godt).  Danset og danset. Drukket skamløse mængder vin. Grinet. Været faglig. Og i absolut ædru tilstand fortalt en mand, der var nærmest lige så pæn som ham på billedet, at han, well, var helt fantastisk pæn at se på.  (Fordi jeg jo er stor tilhænger af at man, hvis man har noget pænt at sige om nogen, får det sagt).  Han blev glad!   (og nej, jeg tog ham ikke med hjem. Han har en kæreste. Som også er en virkelig pæn mand :-)

Det var en god weekend!

@ N ~ so, how did this company thing go, you're asking? 

Well, I managed not to forget about it again, which helped a lot, obviously.

And it went great. It was a long day, started at 6AM when I got up to catch the train to Copenhagen, and ended at 2AM when I crawled into bed at the Hilton (I was born to stay in posh hotels, I tell ya)

Around halfway through the day, there was a team-spirit-building-enhancing event.  At my table there was a man who was traffic-stopping handsome. Holy moly.  Almost as good looking as Matt Bomer from White Collar. So I told him that (safe to do. He has a boyfriend who is probably also quite handsome). Because if you have nice things to say about someone, you should always go ahead and say it. Even if it means going up to a total stranger and say, "hello, I think you're the best looking man in the room and I just wanted you to know that" while everyone thinks you're either crazy and/or hitting on him.

I was totally sober when I did that, by the way.

I may not have been entirely sober when, 9 hours later, I told an SVP that this was perhaps the highlight of his career. "This" being having his picture taken with me. Because I am just that modest.

Stay tuned and watch me climb that ladder...  :-)

Så lukker november

Hold da op - det er 11 dage siden jeg sidst skrev. Undskyld mit fravær. Men jeg har jo haft travlt, altså...

Jeg bladrede lige min kalender igennem i dag - og ja, bladrede. Det er sådan en papir-en. Mine venner fra efterlønsklubben sværger også til dem.  I den findes håndgribelige beviser på, at jeg - sofaslumreren over dem alle - i den sidste måneds tid har været på ikke færre end 11 dates. Plus veninde-dates, faglige arrangementer, banko i forsamlingshuset (vel tæller det da med i det sociale udslusningsprojekt), familietamtam, fødselsdage osv.

Pyha. Jeg er faktisk lidt træt nu. Og eftersom jeg tyvstartede lidt i slutningen af oktober, så tillader jeg mig også at tyvslutte lidt, her et par dage før vi hopper ind i Yndlingsmåneden.

Aaaaaah. Hej sofa. Hej Blog. Har I savnet mig?  Og er I ved at dø af nysgerrighed efter at høre, hvordan det så er gået?

Lad mig sige det sådan her: Jeg er stadig ugift :-)

Men det har været en grande succes. Virkelig!

Jeg har været ude med Doktor Dating. Manden, der startede ud som stiv, kedelig IT-nørd med salsa-tendenser, hvorefter han efter 20 lange minutter sadlede om til "venne-programmet" og dermed forvandledes til (mere) interessant professor-type, som både bød på middag og mindre foredrag om Mænd&Kvinders parringsritualer og især indledningen til disse (altså, dating).  Jeg har drukket kaffe med en mand, der ville se mig, selv om jeg havde sagt til ham at jeg ikke gad nogen, der havde børn fra før. Han var sød og rar, og blev slet ikke sur over, at jeg kom til at sende Anni Fønsby i stedet for mig selv. Jeg har drukket endnu mere kaffe med en tysker, hvis mave indvendigt må være lavet af stål (en date med ham = xx liter kaffe = dårlig mave næste dag, men kun for mit vedkommende). Han viste mig sin modeljernbane, og jeg betroede ham til gengæld, at jeg ønskede mig en grævling. Jeg har hængt ud med en mand, som næsten var for flink til sit eget bedste (flinkhed er i øvrigt ikke en dårlig ting. Der kræves bare andet og mere). Og spist nachos med en mand, der på sit profilbillede var iført langt hår og diabolske håndtegn, men i virkeligheden var umådelig fredelig; ja jeg var nærmest lidt skuffet over at alle satanistiske tendenser så totalt glimrede ved deres fravær. Jeg har gået tur med en canadier, som fik mig helt op at ringe med sin vildmarks-agtig-hed, men det er dømt til at mislykkes; indekat som jeg jo er. Nachos har jeg også spist med en fynbo, som faktisk lod til at finde min kamp med umådelig elastisk ost ganske charmerende (det var fandeme en kamp; jeg sad nærmest med oste-guirlander ud over det hele; hvorfor i alverden knækker det ikke bare når man strækker det mere end 10 centimeter??). Jeg kunne ikke leve op til en tidligere date, som gav ham et blowjob på første date (hun ville nemlig ikke have sex den første gang, og som enhver Bill Clinton-fan ved, er blowjobs ikke sex). Men han syntes jeg var flink alligevel; det gjorde hans hund også og den viste det ved at bide mig i fingeren. Jeg var ude med en skaldet mand med langt skæg, som forærede mig krydderier og tulipanløg. Og her til sidst gik jeg på date med en ungarer, som jeg slæbte med på den mest fedtede burger-joint jeg overhovedet kunne komme i tanker om. 

True Romance (ahem...)

Hvilket han tog i stiv arm, og endda trumfede ved at fremtrylle et fyrfadslys med ordene "I just wanted to contribute to the romantic atmosphere" :-)

Så altså. Som sagt er jeg ikke blevet gift (ellers havde I jo også fået invitationen, iggå). Men jeg har hygget mig og jeg har moret mig. Hver og en af de mænd fortjener et kys til Jul. De får det bare ikke nødvendigvis af mig...

@ N ~  dear father, forgive me for I have sinned and it has been 11 days since my last confession   Dear blog-reader, forgive me for I have sinned and it has been 11 days since my last blog post.

Strike that. I haven't sinned. I've just been on a few dates.  11, to be exact, plus birthdays, "friend dates", early Christmas parties, corporate events, family get-togethers, etc. etc. etc.

I'm really quite tired. But I had a ball.

I went out with a man who shall henceforth be known as Doctor Dating. He started out as a somewhat "stiff" IT-nerd with a salsa fetish - after about 20 minutes of non-chemistry, he switched to friend mode and became witty and even quite entertaining. He bought me dinner and treated me to a lecture of the Dating&Mating rituals of Men&Women, plus a review of my dating profile (it was positive, phew).  I went for a walk with a Canadian who made me all a-flutter with his Wilderness-ways, but as we all know, Tine + kayaking/hiking/camping/hunting is most definitely not a match made in heaven. I drank waaay too much coffee with the German guy, remember, the one I told I wanted a pet badger? And almost as much coffee with a very nice man who said he wanted to meet me even though I informed him there was zero chance of a relationship because he already had kids. He was nice, and he said I had beautiful eyes, and he didn't mind the duck lips (yes, he was the lucky dude who got to date me after my "botox" incident).  I have parked a guy in the friend zone. And I have been out with a guy, whose previous first date treated him to a blow job. I just treated him to the sight of me battling extremely stringy cheese as we shared a plate of nachos, but he said he liked me anyway. His dog liked me too, so it bit my finger.  I've found out that certain Portuguese men are surprisingly witty and sharp, and that the guy who has long, Seattle-grunge style hair and throws diabolical hand signs on his profile picture is surprisingly meek in real life.  I went out with a bald, bearded guy who brought presents in the form of spices and tulip bulbs. And last weekend, I had a marvellous date with a Hungarian - I took him to the greasiest little burger joint I could think of, and he took it all in his stride and placed a tea candle on the table, saying "I just wanted to contribute to the romantic atmosphere" :-)   (After the candle light supper we looked at Christmas lights, and then I subjected him to the regulars' annual Christmas dinner at a tiny bar I've never set foot in before...)

- a bit much? nah....

So, yeah. I'm still un-married (you knew that. Otherwise, there would have been an invitation in the post for you). But I've met some lovely men. All of them friendly and nice. Some sexier than others. Each and every one of them deserves a kiss for Christmas, but it won't necessarily be delivered by me (I'm hoping some of Santa's other elves will step in)

And I hereby declare November closed. There's two days to go, but I started the project in late October, so I'm allowed to sneak out early. After all, I make the rules. And I am ready to immerse myself in All Things X-mas ***

En halv Fønsby med balalajka-klang

Det her dating-projekt, ikke? Det er fandeme sjovt!   Er slet ikke stødt på nogen, der manglede hverken hænder eller andre legemsdele, så det er jo et stort fremskridt. Er heller ikke stødt på nogen kærester endnu, men det gør jo ingenting, idet projektet primært er sat i søen for 1) at møde nogle nye mennesker og 2) få sat ild i mit sociale liv. 

Jeg er ikke blevet den vildt erfarne dater endnu (vi skriver jo trods alt kun den 15.), men jeg har da i hvert fald fanget så meget som at man helst skal give et godt indtryk allerede ved første date.

Netop derfor er det jo så yderst beklageligt, når man på mystisk vis forrådes af egen krop.

På vej hjem i toget fik jeg nemlig en ganske pludselig, og ganske interessant, allergisk reaktion over for irgend etwas, som gjorde at jeg til den ventende herre måtte sige

"...Undskyld, jeg kunne ikke selv komme, så jeg har valgt at sende Anni Fønsby i stedet".

Me, pre-coffee date. With an upper lip that

looks like I just had a Botox accident..

Jamen seriøst - har I set noget lignende? Hele min overlæbe var dobbelt størrelse. Jeg lignede en, der lige havde haft et Botox-uheld. 

I løbet af et par timer drog den uforklarlige hævelse på en slags "urskiven rundt" tur og endte i venstre side af underlæben. Så lignede jeg knap så meget et Botox-offer, og lidt mere én der havde været hevet rundt i en boksering. Af Sylvester Stallone.

Me, post-coffee date. Imaginary Botox

has travelled down to lower lip, making

me look like I just did 3 rounds in a boxing ring

(just kidding. I would look a lot worse if

I'd just done 3 rounds in a boxing ring.)

(and I would probably not be snapping photos

of myself...)



Og hvordan det så gik med den der date? Jo tak, glimrende. Manden havde sans for humor, og det var jo et held, kan man sige. Men jeg tror ikke lige, jeg fik 10 ud af 10 for mit gode udseende netop dén dag :-)

@ N ~ I had an allergic reaction to something (no idea what it might have been) the other day.  When I left the office, I'm fairly sure I looked more or less normal, but half an hour later my upper lip was completely swollen and during the next 3 hours, the swelling travelled clock-wise around my lips until it settled where you can see in the last photo.

This morning, I just looked a bit like Melanie Griffith, and by this afternoon it was more or less gone.

Am considering the look for future dates as well, but as I have zero idea what caused it, that could be a bit difficult.

PS - my date was very nice about it. He's not my type, but I think I'll have to go out with him again. Just to prove I can look normal.  (With my luck, I will be sporting a giant cold sore instead).

Fordomsfrekvensen

Det er meget moderne at være fordomsfri, kan jeg forstå.

Desværre kan jeg ikke sådan rigtigt bryste mig af dette; jeg har masser af fordomme og er forudindtaget (altså ofte til positiv side) på nærmest alle punkter - men prøver så til gengæld at være bevidst om det og være villig til at kassere fordommene, hvis det viser sig at jeg har taget fejl (ikke at jeg nogensinde tager fejl, ever, men i princippet...)

Og man kan have megen god sjov med sine fordomme. Det ultimativt bedste er, når de enten bliver 100% bekræftet (man facebook-stalker en tidligere folkeskole-bekendt, som aldrig hørte til det acceptable selskab, og det viser sig at han ikke spiller Farmville men Potville) eller det modsatte (ens mor, som er blevet set til en Lars Lilholt koncert, viser sig at være vild med Outlandish). (Jeg tror, jeg har fortalt jer dette før, men jeg begejstres igen og igen, og man kan jo aldrig gentage sig selv for tit)

Nu vi lige taler om Outlandish, så må jeg krybe til korset og indrømme, at jeg har et teenage crush af anseelig størrelse på en af dem. Og jeg fylder 36 om et par uger; kan ikke helt beslutte mig for om det er tegn på panik-alder eller umodenhed...

WAQAS ALI QADRI

Nam.

(undskyld)

Nå, bortset fra det er der sikkert nogen, som spekulerer på, om jeg har været mere inde på det der dating-site, jeg nævnte forleden, og ja det har jeg, for der kom en mail om, at nu havde de fundet en, som passede liiiige til mig, og hvem vil vel undlade at undersøge det nærmere. Det kunne jo være, det var en rapper fra Brøndby strand, magen til ham ovenfor, men ugift. One never knows.

Men jeg må så sige, at fordommene virkelig kom ud at blafre, da jeg så hvad en velmenende computer havde udnævnt som mit ideelle match.

En mand på 1,70m som angav sin vægt til 45 kilo.

Naturligvis er det det indre der tæller, men vi lader den alliwl lige stå et øjeblik. 45 kilo, fordelt på 170 centimeter.

Nu er det jo ikke fordi jeg vejer det dobbelte af ham. Men jeg er da godt nok tættere på dét, end jeg er på at være i samme vægtklasse. Kan I se det for jer?  Ham, der ligger godt og trygt i en vandseng, hvorpå jeg kaster mig ned ved siden af ham og han katapulteres ud over kanten med et vræl?  Ham, der sidder i en blød sofa, og forsvinder helt ned mellem puderne, når jeg sætter mig på skødet af ham? Os to,der danser sammen, og i et særligt heftigt dansemove kommer jeg til at sende ham i kredsløb om solen???

Billederne stod i kø på min indre nethinde, og jeg grinede og grinede (god start på dagen). Lige indtil jeg kom på arbejde, ville vise ham for en kollega - og vi så læste profilteksten (som jeg ikke liiiige havde fået kigget på; jeg var standset ved de der 45 kilo). Og så viser det sig, at han er kørestolsbruger.

For s**an altså.

Hvis nogen mangler mig, så sidder jeg lige herovre i skammekrogen og aer mine fordomme.

@ N ~ it's a quagmire, this dating site. Now that my profile has been re-activated, they keep sending me e-mails with potential matches.

Today, they really outdid themselves.  My perfect match is a guy who is 6' tall and weighs 99lbs. Now, I hope onlineconversion.com translated it correctly, but that is one skinny dude!  I nearly fell over laughing - oh, the visions in my head!  How I could fling him into orbit with one fancy move on the dance floor. How he would be sitting peacefully on the couch, only to disappear between the cushions when I snuggled up in his lap.  Him, sound asleep in a waterbed, being flung over the edge when I got in.

I just had to share it with my colleague. She laughed. And then we read his profile text (which I hadn't done earlier). And it turns out he's in a wheel chair.

Ach, the guilt.



Tror I jeg har en fremtid indenfor finansverdenen?

I kan godt huske den der CIBOR-rente, ikke? Den der interne bank-rente, som vistnok har været sat kunstigt højt?

Vidste I, at det staves sådan? CIBOR?  Sådan som de udtaler det i radioen, troede jeg faktisk det skulle staves KHYBER, og på en eller anden måde var relateret til bjergpasset mellem Afghanistan og Pakistan (muligvis med noget landevejsrøver-reference)...

Jeg er ikke 100% sikker på om det er klogt at deltagtiggøre omverdenen i den slags fejltagelser....

Being Pluto

Kender I de dage, hvor man føler man er lidt skævvinklet i forhold til resten af verden? Hvor man er den firkantede klods i et hav af bolde?

Nej?  Nåmn kender I så de dage, hvor man bare føler sig grundlæggende FORKERT?  Nogenlunde som planeten Pluto nok har haft det - før den blev degraderet til "dværgplanet".  Helt, helt skæv i forhold til alle de andre ordentlige planeter. Det er mig, lige i de her dage.

Jeg ved ikke lige hvad der er med mig; ting går bare ikke 100% min vej lige i tiden. Der er succes-oplevelser (som weekendens sejr over edderkopperne), og så er der ufattelig mange andre ting som ligger i en slags venteposition til enten at gå godt eller eksplodere mellem fingrene på mig, og lige midt imellem sidder jeg med min kogende hjerne, og min afsindige mangel på TID.  Og det udarter sig i en masse små bizarriteter - som f.eks. en mangel på evne til at udtrykke sig klart, så forsøg på at være klog eller morsom bare ender med at være plat. Eller fornærmende. Eller endnu værre. (Så hvis jeg har sagt/skrevet en kommentar i virkeligheden, på en blog eller på facebook som var decideret spinatbeds-agtig, vil du så ikke nok tilgive mig? Be' om?)  Jeg er uhyre glemsom (viser det sig, på de mest ubelejlige tidspunkter). Og så irriteres jeg over de mest latterlige ting. Virkelig latterlige.  Små ubetydelige ting sender mig ud i et afsindigt, og potentielt meget interessant raseri, men da jeg har en mor som stadig indprenter mig at jeg skal kunne se mig selv i øjnene når jeg børster tænder om aftenen, bider jeg så meget i mig at min tunge er helt flad og mærkelig.  Vil jo også gerne forblive venner med mine venner....

Så jeg fortsætter i mit skæve kredsløb og trøster mig med, at biorytmer har det med at vende indenfor nogen få dage. (Det har de fa**eme bare at gøre, ellers %@*#$ !!!)

I am Pluto-esque. Not the Disney dog; the celestial object (former planet). Constantly at an angle of about 17 degrees compared to the rest of the world.  Constantly putting my foot in it. Constantly this close to losing my temper over some tiny insignificant detail.  I find some comfort in the fact that biorhythms tend to go back up after a few days. (They'd better...)  And am learning how to speak with a tongue that's getting flatter by the day.

Syg i roen?

Hvorfor er det lige, at jeg aldrig kan tage et par gummihandsker på, uden at ordene "BUK DIG!" flyver ud af min mund? Er det en sær, behandlingskrævende form for OCD???

PS -jeg har altså bare gjort ovnen ren....

Forklaring udbedes

1. Hvorfor kravler ens trusser altid helt op i måsen når man er på vej ned ad Strøget, der går en milliard juleshoppende mennesker lige bag en, og der er zero døråbninger/skumle gyder/steder man lige kan bakke ind og lave den der *snups*,ned-i-knæ,aaaah-bevægelse, der får bemeldte beklædningsgenstand til at opgive termometer-ambitionerne og dække agterspejlet som den skal????

2. Joggere. Motionsløbere. Altså, det er ikke deres eksistens, jeg skal have forklaret; jeg ved godt de er mennesker, som bare bevæger sig noget hurtigere end mig. Det jeg ikke forstår er hvordan de tør? Der var jo GLAT i dag! Glat, som i isslag! Det er jo faaarligt!  Når det er glat, sker der noget med mit legeme. Det er, som om Indre Erna tager fysisk bolig i mig, det bliver mig absolut umuligt at bevæge mig hurtigere end sneglefart (hussnegl, ikke dræber-) og min gangart bliver nærmest krabbende.  Jeg er ved at gå i interessant spagat op til flere gange, og så bliver jeg overhalet af muntert springende vanvidsmennesker, der uden tanke for den livsfare de befinder sig i, pisker hen ad fortovet som var de ambassademedarbejdere der havde spottet Julian Assange i det fjerne.

Hvis jeg var Amélie

Jeg ELSKER Amélie, eller Le Fabuleux Destin d'Amélie Poulain (fabelagtig titel). 

collage fundet på deerheartvintage.blogspot.com; tak google

Noget af det bedste er alle de små finurlige detaljer. Som bliver klippet fra i andre film fordi de ikke er altafgørende for historien.  I starten af filmen præsenteres figurerne, og hvad de kan lide/ikke kan lide.

Hvis jeg var med i filmen, ville der stå:

Tine aime:

At røre en peberkagedej sammen
Lægge den pænt på køl
- Og straks efter tage den ud af køleskabet igen og spise en stor klump dej!

AMMENAM!!

En Usling krydser sit spor

Nåmn alser. Sidste indlæg sluttede jo med at jeg havde forårsaget krampegråd (ej bare almindeligt tuderi, krampegråd klinger bare lidt bedre) ved at stå benhårdt på min ejendomsret over 2 håndklæder, der bestemt ikke skulle på efterskole.

Jeg mener jo stadig at det ikke ligefrem er noget at tude over (muligvis heller ikke noget at være skrap over, men nu var det jo blevet en prænsæp-sag), men i hvert fald er den slags ikke specielt fremmende for God Stemning mellem Kæreste og mig. Ikke at det førte til skænderi, men altså, det førte heller ikke til nogen hyrdetime. Var nu alligevel også så kagemæt, at det næppe havde været et gennemførligt projekt...

Men så i morges opdagede Kæreste at jeg ikke stod op og havde morgentravlt lige som ham - jeg havde nemlig friiiiii. På vej ud af døren spurgte han så: "øhm, var der ikke noget med at jeg skulle have hjulpet dig med at få julekasser* ned fra loftet i weekenden?"  Jo, det var da rigtigt nok, men efter 2 dages flyttefest + køre datter til efterskole i absolut sidste øjeblik var han så smadret da han kom hjem, at jeg bare vidste at en lille request om lofts-ekspedition kun ville have ført til ragnarok og mavesår. Så jeg holdt kæft med det i går aftes. Lidt hensynsfuld er man vel.  "Nå okay, det er jeg ked af at jeg ikke nåede" sagde han, og så kørte han, thi han er jo ikke på rejsebureau og har derfor ikke asketimer der kan omsættes til behagelige fridage.

Men 3 minutter senere stod han der igen. Han var nået så langt som til Statoil før han syntes det var synd for mig, så han kørte tilbage igen, gik på loftet efter mine julekasser* fordi det var synd for mig, og kørte på arbejde.

Og her sidder Verdens Største Usling så med sit julepynt og tænker, om hun helt havde fortjent den gestus. Og om ikke hun kan nå at bage en lækker kage til Kæresten til han kommer hjem igen...

*Julekasser. Flertal. Herhjemme har vi forlængst gjort op med konceptet Den Store Kass' Mæ Joelpynt. Der findes ganske enkelt ikke een kasse, som er stor nok til at kunne rumme alt mit juleri og samtidig kunne gå gennem loftslemmen. ...

De 2 øverste billeder er fra sidste år, da jeg plyndrede juletræet.

Det nederste er bare pænt og magisk

Den mørke side

Da jeg var lille, samlede jeg på snegle. Og regnorme (som jeg gik rundt med i hånden, som en ret så levende buket).  Mine snegle boede som regel i en lille plastikspand, en lågløs spand vel at mærke. Engang vi skulle spise hos min Farmor havde jeg mine kæledyr med, og uden at tænke over det - og uden at nogen bemærkede det - satte jeg spanden fra mig i køkkenet, før vi gik ind i stuen og spiste.  Da vi kom ud igen var der snegle alle steder - på vinduet, op af væggene, på køkkenbordet. Fascinerende. Og Farmor blev ikke sur :-)

Dengang som i dag er det dem med hus, jeg er glad for. Gule, stribede, brune, vinbjerg - de er mine venner, alle sammen.

"Nøgne" snegle, derimod - dem har jeg vist nævnt flere gange - får det værste op i mig. Dræberen. Hævneren. Den Etniske Udrenser. Morderen. Udrydderen.

Bevæbnet med mini-pølsetang og lommelygte sniger jeg mig rundt i den mørke have. Angriber tavst og uden nåde. Kun af hensyn til et eventuelt liv efter dette prøver jeg at aflive dem på en relativt human måde - hurtigt, og så jeg er sikker på at de DØR og ikke bare ligger og lider. Hvilket med min tyske grundighed vil sige, at jeg myrder dem hele 3 gange.

Først den mekaniske, fysiske, voldelige metode: Mas! Klem! Hak! Pølsetangen har mangt et snegleliv på samvittigheden. De snegle der bor i min have er heldigvis meget unge(barnemorder! usling!) og deres små slimede kroppe er lette ofre. Jeg bilder mig ind, at de ikke når at mærke noget...

Dernæst den kemiske metode: NaCl. Natriumklorid. Altså, salt. Hvis nu de ligesom regnorme kan leve videre i 2 stykker (gyse)

Til sidst overhælder jeg den klamme blanding af salt og tve-delte snegle med kogende vand, og så genstår det sidste problem: hvor fanden gør jeg nu af dét?  Min løsning er at lade det stå (i et gammelt syltetøjsglas med låg på) til dagen efter når det er blevet lyst, og så hælde det ud så langt fra egen matrikel som muligt. Som regel i parken, hvor det alligevel vrimler med snegle. Måske de bliver skræmt væk af det dystre eksempel; jeg tvivler desværre.

So there you have it. Jeg køber øko-kyllinger, samler mariehøns når der skal fjernes bladlus (har faktisk købt lusespray men fik SÅ dårlig samvittighed første gang jeg brugte det), og prøver virkelig at reduce-reuse-recycle alle de steder jeg kan. Men når alt kommer til alt, er jeg et Grumt Menneske.

Siger Snegl-Zilla.