Ellers kan det have uoverskuelige konsekvenser. Tag nu mig. Tidligere spinkelt barn, nu ganske velnæret kontornusser med hang til sofa i stedet for crosstrainer. Også tidligere festryger, med stadigt mere festligt liv (*ahem*), men nu asketisk ikke-ryger og semi-økologisk-frelst. Men altså. Unægtelig i ekstremt dårlig form.
Men i dag skulle det være, i dag skulle jeg vise Kæreste en fin lille vej, hvor man kan se toget op til flere steder hvis man er rigtig heldig [indre nørd skal også tilgodeses]. Så mig, op på ciklen, kom-så-skat, og afsted det gik. I rimelig fin stil men for sadden da, hvor er jeg dog flov over min ikke-eksisterende kondi.
Vel hjemme igen lagde jeg mig på køkkengulvet for at dø. Og hvad skuer mit husmoderlige øje så? Fodpaneler, der trænger til aftørring! Kæresten troede jeg var blevet sindssyg, men ydede villigt assistance i form af vaskesvamp og karklud - og forevigede derefter seancen, så I alle kan være vidner.
Mon ikke det var sundere at gå til folkedans???