US presidential election hits Øster Starup. Again.

Right, folks.  After yesterday's heroic yet somewhat unimpressive efforts of Mrs Trump (represented by moi) in the baked goods department, I know you're all just dying to know how Mr Clinton fared in the Family Circle 2016 Presidential Cookie Poll.

Bill Clinton has temporarily (?) eschewed his cigar-smoking, White House intern-arousing merry ways in favour of a very homey recipe:

CLINTON FAMILY'S CHOCOLATE CHIP COOKIES

It goes a little something like this (and again, I was most fastidious about not deviating from the recipe)

If you're in Denmark, start by chopping up around 340 grams dark chocolate. If you're in the US, just take a 12oz package of semi-sweet chocolate chips.  We're not quite as spoiled over here; most shops don't carry chocolate chips (or am I missing something), so Danish readers have to do the hard work themselves.

Mix together

1½ cups flour (DK: 185 gram)

1 teaspoon salt

1 teaspoon baking soda

-and set aside

Mix together until creamy:

1 cup solid vegetable shortening*

1 cup firmly packed brown sugar (DK: sorry, didn't weigh it, but 1 cup is 2½dl and make sure it's packed)

½ cup granulated sugar (DK: 100 gram)

1 teaspoon vanilla extract

*vegetable shortening.... google has reliably informed me the best substitute is palmin, and you use about 200 grams

Add 2 eggs and beat well

Then gradually beat in the flour mixture and add

2 cups of rolled oats (DK: sorry, didn't weigh the havregryn, but it's 5dl)

And finally add the chocolate chips

I didn't take any pictures of the prepping, but

rest assured that I did sample the raw cookie dough.

Instead, here is a picture of chickens & sunset.

Bake at 350 degrees F (or in DK, the less furnace-sounding 180 degrees C) for 10-12 minutes, until the cookies look the way cookies should.

I could see on twitter that many people were out

having a beer that evening.  So I tweeted this pic, as

a way of saying "HAH, I've got cookies (and didn't get

any decent invitations)"

The verdict:

Ohbuttheywasgooooooood.  They won't do your waistline any favours (but that's hardly the point of cookies) but they will definitely reassure you that America is still great.  I'm sure this (and not his way with words) was how the young whippersnapper from Arkansas lured the feisty Miss Rodham into his bed study group at Yale.

I knew she didn't stand a chance against

my husband's (cookies)

and yes, I saw what you wrote about his

cigar, but he didn't inhale

US presidential election hits Øster Starup

Much to my surprise, my newly acquired visa did not come with a voting slip attached. They must have forgotten somehow, but rest assured - ze vorld shall not miss out on my Opinion about who should take over after Obama.

I like Obama, by the way. He seems like a genuinely nice guy and if a very naughty dream I once had is anything to go by, he's a great kisser (I hope to god I never have that particular dream about whoever wins the election this time around...)

ANYWAY.  How to decide who to vote for?  I decided to give both candidates a fair chance and thus have spent two evenings slaving away in my kitchen, trying out both recipes in the Family Circle 2016 Presidential Cookie Poll

How this particular competition has previously escaped my attention is beyond me, but there you go.  And seeing as how election year is peak season for crazy peoples, this seems to me a totally legit way to decide where your allegiance lies.  Because cookies.

I tossed a coin (a quarter from Ohio - very appropriately a swing state and also a state I've never set foot in; see how impartial I'm being here), and Mrs Melania Trump won the right to have her cookies baked first.

The recipe is in the link above - and also here, with a Danish conversion thrown in.

Without further ado - tadaaa:

MELANIA TRUMP'S STAR COOKIES

Mix together:

2 cups flour (DK: 250 gram)

1 teaspoon baking soda

- and set aside

Mix together:

6 tablespoons soft un-salted butter (DK: 85 gram)

1 cup confectioner's sugar (DK: 120 gram flormelis)

Then add:

2 egg yolks

1 egg white

2 tablespoons sour cream 

and mix well....

add flour mixture until the dough just comes together - flatten and wrap in cling film, and refrigerate for at least 30 minutes.

Always remember to sample the raw cookie dough

The recipe actually says "form into 2 disks", but I'm lazy...

When the 30 minutes are up, you roll out the dough, and cut out star shapes.

I'm usually a bit haphazard when it comes to recipes, but in the name of fairness, I stuck religiously to the recipe here and did not take my chances with any other shapes...

Bake at 350 degrees F (DK: 180 degrees C) for about 10 minutes, until golden

The verdict:

Hmmmm....  I will say that the raw cookie dough was decent. But the cookies themselves -oh, they were decidedly meh.   Incredibly boring in fact.  Certainly much more boring than watching Donald Trump on stage.

What was that you said about my wife's cookies??!??!!

But stay tuned. Do not lose faith, Melania.  We've still got to see what the wannabe-First Gentleman has in store for us.

New chicks on the block

Nå, men jeg holder jo så ferie. Det går ræddi godt med det; mit talent for afslapning er næsten på højde med Viggos.  Helt på den lade side har jeg dog ikke ligget - jeg har foretaget en mindre ommøblering i huset, ryddet op i garagen, malet, klippet hæk, og vasket omkring 50 gamle drivhusruder som (inshallah) skal blive en del af et hjemmelavet vægdrivhus i nær fremtid.

Og SÅ!  Så er der flyttet HØNS ind på matriklen! De har boet her et døgn nu, og det er simpelthen noget af det bedste man kan anskaffe sig.  Indtil videre er det dog ren "underskudsforretning" - dels er de ikke gamle nok til at de er begyndt at lægge æg; dels er jeg særdeles uproduktiv nu. Man kan sagtens tilbringe 20-25 pauser om dagen med bare at sidde og kigge på dem.

Hermed præsenteres damerne:

@N ~ the chickens have moved in!!  Technically they're my sister's  (long-ish story; will save for a later post) but they now live in my back yard. It's awesome!  They're not laying eggs yet; I think they look "grown up" but they're actually not that old.  I'm not sure if we'll get eggs this year as chickens often stop laying in winter (which is when these ladies will reach "adulthood"). No matter. They are marvellous little creatures.

Without further ado, here are the ladies.   Hatched in an incubator on my sister's kitchen table earlier this spring :-)

1: HØNE-SIGNE

Opkaldt efter et menneske ved navn Signe.  En meget hyggelig høne, som gerne vil tages op og aes

Høne-Signe (Chicken Signe) is named after a girl called Signe. She's the sweetest little creature and quite tame; you can pick her up and cuddle her (if you're not creeped out by chickens like my friend Iben is :-)

2: LILLE PI

 π   

Kær lille høne som gerne kommer spænende hen og spiser af hånden.  Opkaldt efter 3,14159........ (det er min søsters skyld; hun tog den matematiske linie i gymnasiet)

Little Pi is - well, named after the ratio of a circle's circumference to its diameter :-)  We are nothing if not creative with our nomenclature here, ha ha.    She is very friendly and happily sprints over to greet you when you bring treats

3: PAMELA

Den sorte høne med det hvide hoved. Hende er jeg meget glad for, for hun minder lidt om mig selv. Ikke verdens mest sociale høne, men hyggelig, og meget tilbøjelig til lige at nuppe en morfar

The black one is called Pamela. That is my fault; the first two chickens were named by my sister and then I jokingly thought of the names for the other two and once I'd said them - slightly ridiculous though they are - they stuck....  I like Pamela a lot; she's a bit like me. Not the most social hen, but sweetnatured and very, very fond of midday naps

3: LISELOTTE

Det er min skyld; de sidste to navne... Min søster navngav Høne-Signe og Lille Pi allerede da de var kyllinger.  Og så sagde jeg nærmest for sjov, at så skulle de to andre hedde Pamela og Liselotte ...og da det først var sagt, så blev det hængende.  Skrækkeligt altså, men sådan er dét bare. 

Liselotte er muligvis en hane, faktisk. Vi er ikke helt sikre. Men hvis vi pludselig vågner ved hanegal, så bliver h*n til tarteletter....

Liselotte is a girl's name here in Denmark. But we're actually a bit unsure if Liselotte might turn out to be a boy.  S/he's a mixed breed so it's a little bit hard to tell.  I'm keeping my fingers crossed - but if we are suddenly awoken by a 5AM cock-a-doodle-do, s/he will go to the pot....   

And here is the happy flock, siesta'ing under the apple tree.  Sorry for the branch that is in the way; it's actually quite hard to get a decent photo of them when they're lying down because the moment I approach the chicken run they rush over to see if I've brought any treats :-)

Middagshygge under æbletræet. Med en gren lige midt i billedet; beklager meget. Det viste sig at være temmelig vanskeligt at tage billeder af dem når de lå ned, for så snart jeg nærmer mig kommer de spænende for at se, om jeg monstro har en godbid med (de har som regel ret)

Slow Sunday

Ahh, mørke søndags-eftermiddage - en dejlig tid på ugen, med mindre, naturligvis, man afskyr sit job og frygter mandag morgen. Jeg er heldig at jeg ikke hører til den kategori. Egentlig havde jeg jo sådan en slags to-do liste for denne weekend. Men altså - jo, vasketøjet er ordnet, men det er sådan set dét.  Og det er helt okay. Bortset fra at jeg nødig vil have uanmeldte gæster. I hvert fald kun de rode-mæssigt rummelige af slagsen...

Jeg har dog været lidt huslig. I går fik jeg en umanerlig trang til hjemmelavet leverpostej, så jeg foretog en lille ekspedition for at købe lever&spæk (mmmh, lyder lækkert. Not)  Naturligvis stødte jeg i nabobyens Superbrugs (hvor jeg ellers ALDRIG møder nogen jeg kender, hvorfor jeg var iført mit temmelig afslappede weekend-look) ind i en tidligere studiekammerat, som var den der type fyr, som faktisk er lidt for smuk til at man tør lægge an på ham. Hvad er chancen risikoen lige for dét?  Ganz typisch.  (og til dem der tænker "aHA, ham skal hun da gafle", så må jeg hellere skynde mig at oplyse, at jeg aldrig havde et crush på ham, og at han i øvrigt er den lykkelige indehaver af kæreste (kone?) og to små børn.)

I dag har jeg så taget livtag med føromtalte lever&spæk, og resultatet blev ganske hæderligt hvis jeg selv skal sige det. Så nu ved jeg, hvad jeg skal have til aftensmad de næste mange dage (jo, leverpostejmadder er fuldgyldig aftensmad. Og morgenmad. Og snack.)  Jeg har endda også bagt kiks!

Og så har jeg modtaget en kommentar. Jeg ved godt, at jeg er elendig til at besvare kommentarer her på siden, men de bliver læst alle sammen, og jeg er glad for dem!

Kommentarerne er dog sjældent så udførlige som denne. Til gengæld giver de i 10 ud af 10 tilfælde meget mere mening:

"females a person black Hermes Handbags are generally . Except for you happen to be are available shortcomings . You can be nonetheless Hermes high heels that you could . The way with these by that can make identity and it has large bridle house check. score products even though has a dwell much more about any classy function as searching for acquire and near that which you are mens Hermes Handbags. You can find starts to search be satisfied with pay for quite . Each and every at least one" 

Plus naturligvis 2-3 links af den type, man aldrig skal klikke på, med mindre man ligefrem længes efter at få sin pc inficeret af spam og virus og hvad ved jeg. (Som regel ryger den slags kommentarer i spam-filteret, hvor jeg aldrig ser dem, men denne her fandt vej til min inbox, og det var jo helt hyggeligt)

Endvidere kan jeg fornøje jer med oplysningen om, at de fleste læsere lander her via enten facebook (utvivlsomt fordi jeg spammer mine facebook-venner ved at poste links til indlæggene - de gange, jeg har følt mig for "self promoter"-agtig og har spurgt folk om de synes det er træls, har svaret været nej. Hvis DU synes det er træls, så sig til!) eller Blogsbjerg (giver kun en anelse præstationsangst - jeg forestiller mig at Lindas læsere alle er vant til så høj standard, at de kun kan blive skuffede når de lander her) eller Google. Og hvad Google angår, så har flertallet af dem, der lander her, søgt på et af følgende ord:

Iransk mad (undskyld. Der er for lidt af det. På bloggen, såvel som i min mave)
Spider pig (som jeg engang hørte som "spejderpik" ...)
Danmarkskort (elsker kort. Men er nok ikke den bedste til at vise dig vej)
Aros (jeg er et ukulturelt fæ, men har faktisk været der 2-3 gange)
Sundhedssandaler (ikke helt sikker på om jeg har berørt det emne nok)

Jeg håber, du har en hyggelig søndag eftermiddag og aften, og at du heller ikke gruer dig for hverdagen, som kalder igen i morgen (hvis du da ikke har vinterferie - sagde hun med slet skjult misundelse)

@ N ~ this picture ^ is not from today. It has been raining non-stop.  I have made the most of my weekend - which means that the to-do list I had in my head was discarded in favour of lounging on the sofa, browsing various travel blogs.

I don't watch a lot of television - I know that many people say that, but in reality their TV is on 2-3 hours every night, but it's actually true. I don't.  Because I don't have cable, so there isn't an awful lot to watch (if I had 20-30 TV channels, I'm sure I wouldn't be as virtuous...).  But the vast internet can easily steal a whole evening, and this weekend I have (vicariously) flown Emirates First Class, sampled delicious Iranian food, and found out that enneagram-wise, I do not have any extreme tendencies and I score really low on the "leadership" scale (no surprises there then)

...mmmh, what else have I been doing this weekend?


Oh yes, I have also been indulging my inner Hausfrau (that would be Inner Erna if anyone's in doubt) and baked crisp bread and made "leverpostej" which is a sort of liver paté that Danes are insanely fond of (I'm no exception) and most foreigners find disgusting. It is made from pork liver + lard, so I can't really blame anyone for not wanting to try it ...  

And of course, yesterday when I went hunting for aforementioned liver and lard at one of the semi-local shops, I bumped into an old acquaintance from University that I haven't seen for at least ten years. I never meet anyone I know at that shop, so I was in "weekend casual" with ditto hair style. Back then, he was one of those guys who is really too pretty for his own good and certainly too pretty for me to make a pass at (for some reason I never actually had a crush on him ...otherwise I'm sure I would have overcome that particular obstacle :-) so of course he, of all people, is the one I meet. What are the odds?

I also received an e-mail with a comment on the blog - normally stuff like this goes straight to the spam filter, but not this one. (Speaking of comments: even though I don't always reply, I read every single one and appreciate them very much!)

"females a person black Hermes Handbags are generally . Except for you happen to be are available shortcomings . You can be nonetheless Hermes high heels that you could . The way with these by that can make identity and it has large bridle house check. score products even though has a dwell much more about any classy function as searching for acquire and near that which you are mens Hermes Handbags. You can find starts to search be satisfied with pay for quite . Each and every at least one" 

(for your convenience I have thoughtfully left out the two-three links that were randomly placed in the middle of the sentences. They did promise Hermés bags at unbelievable prices, but I suspect the Hermés bag is the new Trojan horse :-)

I hope you've enjoyed the weekend and don't dread Monday morning. Take care!

Naughty, naughty

Jeg troede næsten, jeg ville nå så langt som til at erklære huset hybelkanin-fri zone. Men nej. Selv ikke min søvnløshed og huslige ildhu i kombination kunne overvinde min afsky ved at støvsuge.  Jeg har dog været lidt prægtig i dag - mit køleskab er nu sikkert territorium igen.

Og så har jeg lagt rent sengetøj på. Det har hængt til tørre udenfor - og det er nærmest flovt at indrømme det, men jeg sniffer mens jeg lægger det på. I ved, på den der pinlige, semi-orgasmiske måde som damer i tyske vaskepulver-reklamer gør.  Og jeg glæder mig så meget til at komme i seng, at det nærmest er helt uartigt.

Pt ligger jeg dog på sofaen og venter på 2. afsnit af Broen.  Al husflid har forladt mit legeme.

Nu kender jeg mig selv igen...

@ N ~ I changed the bed linen just now.  It has been dried outside (lovely, crisp weather today) and I'm ashamed to say I sniffed it when I made the bed. You know, like the ladies in TV commercials who have tiny orgasms over how white their laundry is.  I do believe I am slightly pathetic.  And I am looking forward to going to bed, so much it is almost embarrassing :-)

Hope you've had a lovely weekend!

Citronverbena

En af mine yndlings-krydderurter er citronverbena. Den dufter ganske fantastisk - som med de fleste krydderurter skal man bare gnide den let mellem fingrene, og straks kan man mærke duften. Der skal ikke et geni til at regne ud, at denne her dufter af citron, og jeg synes den er bedre og dejligere end citronmelisse.

Lige nu bruger jeg den kun til 2 ting. Den ene er at sniffe (altså, bare når jeg går forbi. Jeg ruller ikke 500kr-sedler og retter hakkede krydderurter an i en fin lille bane). Det andet er te. Den er ikke vanvittig kraftig, men skøn og dejlig sammen med honning. Jeg har læst, den også er god sammen med mynte, men det har jeg ikke prøvet.

Citronverbena kan absolut ikke tåle frost, og jeg har aldrig fået den til at overleve en vinter indendørs, så her er det en et-årig fornøjelse (hvis du bor i Californien burde du have en bedre chance). Den synger med andre ord på sidste vers nu, så jeg er begyndt at pelse den for at tørre bladene.

I tørret tilstand ser de keeeedelige ud - men de er stadig skønne!

@ N ~another favourite herb, lemon verbena. Which around here is mostly used for sniffing (it's divine, actually it does lemon scent better than real lemon) and for tea. Lemon verbena will not survive frost and I've never managed to nurse it through a winter indoors, so around this time of year I strip off most of the leaves and dry them.

This year, I'm going to be adventurous and try making herbal salt and herbal sugar with it, too. I also read somewhere that it's good for infusing cooking oils (a neutral one, obvs.,such as canola) but I don't know if I've got enough for that. Would be nice though  -  lemon verbena is something you can never get enough of.

Elderberries, again

Nogle planer blev aflyst, og jeg fik en uventet "fridag". Jeg elsker mit lille hus; det er en gave bare at have en hel dag til at nusse rundt :-)

En lille del af dagen bliver brugt på at plukke og ordne endnu flere hyldebær. Nogle af dem ryger i fryseren, og nogle af dem skal efter planen blive til sæsonens (og mit livs) første hyldebærsuppe. Skal nok rapportere succes eller mangel på samme.

GOD WEEKEND!!

@N ~ more elderberries. I did remember to say thanks to the goddess that lives in the elder, because I once read in "the witches' handbook" that that's what you're supposed to do, so as to keep her happy :-)

HAVE A LOVELY WEEKEND!

Lost in the wild larder

Efter at jeg er flyttet herned, tager det mig utrolig lang tid at komme fra A til B, når jeg er i bil (desværre ikke egen bil. Endnu. Men det kan ej vare længe. Forleden var Far Min og jeg ude at se på en lille bitte bil hos en bosnier med meget dyb stemme, som blev ved med at kalde min far for Chef.  "Det er en tiptop bil, Chef. Den har nye bremser, ny bremsevæske, ny alting, Chef"  Det var lidt som at høre James Earl Jones gøre karriere som brugtbilsælger. Vi købte den i øvrigt ikke. Hans definition af tiptop var ikke den samme som min, men jeg er også så emsig)


Min træghed med at bevæge mig til diverse destinationer skyldes ikke (kun) at jeg er flyttet ud til kragerne og diverse dyr med nummerplader på. Det skyldes, at jeg gør mig uhyre umage med at undgå hoved- og især motorveje, såfremt det overhovedet kan lade sig gøre. Således (gen)opdager jeg sider af mit gamle "hood" (jeg elsker at få Starup til at lyde lidt cool og streetagtig. Mislykkes hver eneste gang :-), og der er hidtil intet, der har skuffet. Selv ikke den milde duft af land, der et par dage i maj hang lifligt over landskabet, kunne dæmpe entusiasmen.


En dejlig ting er, at der hernede er mange små flokke af køer på græs.  Da jeg boede i Århus, prøvede jeg også at komme lidt ud på de små veje, men det var ret sjældent, jeg mødte køer. Måske er der ikke så mange kvægbønder omkring Århus? Måske besætningerne er så store, at de ikke kan have køerne ude? Don't know.  Hernede er der en hel del; jeg tror såmænd ikke engang flertallet er økologiske, de er vist bare glade for køer. Og køerne ser glade ud. Og jeg er helt sikkert glad, for i mine øjne er der ikke noget, der pynter så meget på en mark, som en flok køer.


Der er også en hel del heste, men det var der nu også omkring Århus. Og jeg har mødt flere fåreflokke. Meget fornøjet er jeg. Og store omveje tager jeg. Jeg kører faktisk så langt, at jeg møder lamaer:

På mine omveje holder jeg også meget øje med, hvad der vokser rundt omkring. Af det, der dyrkes på markerne, kan jeg skelne mellem raps- ærter - majs - og ....æhm....korn. Byg, rug, hvede, eller havre - jeg aner ikke, hvad det er jeg står og kigger på. Først når jeg ser bjælder, kan jeg triumferende råbe HAVRE. De resterende 75% svæver noget usikkert for mig.


Lige så galt står det til i grøftekanterne og hegnene. Jeg kan med temmelig stor sikkerhed identificere hassel, hyld og brombær (av!). Og ellers aner jeg ikke, om jeg står og kigger på et kæmpe spisekammer, eller noget der muligvis kan gå an som pindebrænde.


Det generer mig meget. Jeg er jo ikke-særlig-hemmelig forelsket i Bonderøven, og sluger også alle River Cottage udsendelserne råt. Så jeg vil jo gerne være sådan en, der lige går en tur på en halv time, og vender hjem med bugnende kurve, og folk flokkes og tænker næh, hvor er hun da fantastisk, og hvis man endte på en øde ø, så var hun da lige sådan en man gerne ville skylle op ved siden af.


...


Men det er jeg altså ikke helt. Kun lige her i juni, hvor hylden blomstrer. Hvis du altså synes, du godt gider at leve af hyldeblomster. 


...


Til gengæld er jeg nu lige præcis den, du gerne vil kende, hvis du skal have stivet dit fine hvide forklæde (for sådan et har du naturligvis?  Non?)


Luksus-Faster har lært mig at piske ca. 4-5 spiseskefulde kartoffelmel ud i ca. 2½ dl. koldt vand. Herefter hældes ca. 1 liter kogende vand på, og så pisker man. Det ligner nu noget, man kan lave papmaché med  -  og det skal det ikke. Så man hælder lidt mere koldt vand i - måske en deciliter eller to? Det skal ende med at være ca. samme konsistens som sirup. Eller tyndt snot. Og det ligner mest sidstnævnte.


Så tager du det stykke stof, der skal stives, og gør det vådt under hanen. Vrider det, lægger det ned i skålen/baljen med stivelsen, rører det lidt rundt, og vrider det igen. Så hænger du det på tørresnoren og venter til det er 95% tørt, sådan cirkus. På det tidspunkt kan man tydeligt se, at det i hvert fald ikke er Bamseline, det er blevet skyllet i. Og så stryger man det - og fordi det er blevet stivet, men ikke stift, så holder det faconen, i stedet for at hænge sådan slapt ned og hvem gider noget der hænger slapt ned.  Jeg var meget fornøjet med resultatet:

(sorry, det blev alligevel lidt krøllet på vej hjem)

Det er min Farmor, der har broderet (syet?) det (og hvis det ser lidt krøllet ud, så skyldes det hjemtransporten). Inde bagved er der små kroge til at hænge viskestykker på, og så kunne man så kamouflere dem med noget pænt. Det hænger i husets bedste rum, spisekammeret. Jeg elsker mit spisekammer, og vi skal giftes her til den første.

Tror I, Bonderøven vil give lidt botanik-undervisning i bytte for et par stivede lyseduge? Hans kæreste er da noget med design, ikke?

@ N ~ I did it!!  The suitcase from the-trip-that-ended-two-weeks-ago has finally been emptied of laundry and souvenirs and put away. Am ever so pleased with myself.

My grandmother - the one, whose house I now live in - made the cloth you see in the pictures above.  It hangs from the shelf in my pantry (I HEART my pantry. Best room in the house!!) and I think its purpose was to "camouflage" the uncomely dishtowels because there are little hooks on the shelf behind it.  I thought it looked a bit limp as it was hanging there, so my aunt taught me how to starch it.  I am now 1.5% through the curriculum for Good Little Girls, 1953 :-)    no, more actually, because the pickled tomatoes I made last year were pretty darn good.

I've been watching some shows on TV about foraging and self-sufficiency. (Nothing about starching, though. Perhaps I could contribute to the next series?)  There's one on Danish TV about a guy who lives on this old farm and tries his hand at lots of old techniques (ploughing with horses, making his own cider from wild apples, that kind of thing). I absolutely love them (and I secretly, or not-very-secretly, have a tiny crush on the guy, too).  But despite my love for country life, I am clueless to say the least when it comes to "the wild larder". Hazel, elder, and blackberries I can identify. That's it.  

Are you any good at finding (and identifying) edible fruits and berries? As you can guess, I am not the kind of person you'd want to go mushroom hunting with.  But if you have, say, an apron that needs starching, just come and see me.

Søvndyssende indlæg

Jeg er glad for, at I var så begejstrede over at komme med på bustur sammen med mig og Niklas P's kæreste (muligvis eks-kæreste?).  Det er ret handy, når man ved skæbnens og signalfejlenes hjælp bliver smidt lige ned i sædet ved siden af et blog-indlæg.


For skulle jeg udelukkende hente inspiration i eget lille liv, blev det måske noget kedeligt.


Har for eksempel købt en so. Ikke en avlsso, men det der i gamle dage (og vel egentlig stadig) kaldes en stegeso; i dag kaldes den en Römertopf, hvis det er Den Vi Alle Begærer (jo, det gør vi da) og den bekender med stolthed, at den er Made in Germany. Jeg er så pissekedelig; jeg ville ønske der var flere fyndige tyske slagord på den. In Deutschland hergestellt. Von schöne junge Lehmmädeln. Über-gipfel-spitze-qualität. Noget i den stil.


Har allerede spammet kolleger og kagedåser med so-relaterede spørgsmål, men endnu ikke frembragt et eneste ler-omsluttet måltid. Verden venter i spænding. Indre Erna noterer med tilfredshed, 1-0 til de to andre Inner Bitches hvad angår 2012-intentionerne.


Ligeledes i spænding var jeg, da jeg endelig fandt ud af at bruge Spotify. Har nu endelig musik til rådighed igen - jeg er jo pt separeret fra min cd-samling, men den er nu heller ikke særlig aktuel. Bortset fra Duffy's "Rockferry" som jeg fik i fødselsdagsgave for nogle år siden, er den vist ikke blevet opdateret siden 2002. Hvis alle var som jeg, var Hansi Hinterseer aldrig nogensinde blevet til noget.  


Men jeg kan naturligvis ikke finde på, hvad jeg nu skal høre, så jeg surfer lidt hist og pist. I den anledning så jeg mig nødsaget til at finde ud af at aktivere Spotify's privacy settings. Mit image kan ganske enkelt ikke bære, at der på facebook står: "Tine listened to: Alexander Rybak (very very briefly) - Riverdance - og Europe's The Final Countdown".


Haha. Jeg lyver da bare lidt. The Final Countdown er jo en klassiker. Svenskere med langt hår, tumpede navne, og et overforbrug af keyboard sound effects; what's not to love. Men for at undgå ridser i lakken (og blødende øregange) har jeg nu sat soundtracket til Mona Lisa Smile på. Det kan anbefales! 


Den sociale kalender er fyldt op - hele januar bliver en lang fest. Eller komsammen, i hvert fald. Blandt andet fylder Hitteniecen snart 1 år. Og det betyder faktisk, at det også snart er et år siden jeg drog mod vest. Det var dælme dejlig blogging, derovre fra. Men alt var jo også så stort og nyt og anderledes. Jeg er muligvis ikke et særligt kreativt menneske, for jeg synes det er vanskeligt at vride gode historier ud af op-klokken-6-med-tog-på-arbejde-knokle-frokost-knokle-med-tog-hjem-hurra-mor-har-lavet-aftensmad-og-nu-skal-jeg-snart-i-seng. Med lidt held får jeg lidt inspiration fra Hitteniecen; hun har fået (mindst) 2 tænder, ligner en reklame for Dansk Sødmælk, og betragter verden med store VÅGNE blå øjne.


Selv er jeg en søvnig gris lige i denne uge. I dag lykkedes det mig, mellem kl. 16:56 da toget forlod Horsens og 17:00 da togføreren kom hen for at checke billet, at falde i så dyb søvn at han måtte prikke mig høfligt på armen flere gange og sige "øhm, hallo? hallo?" i lettere bekymret tonefald. Det var godt nok, at han kom lige netop da. Havde været lidt pinligt at måtte ringe til afhentende fader og spørge, om man med minus 30 sekunders varsel eventuelt kunne rykke rendez-vous til Fredericia station. (Jeg spurgte, hvad der egentlig var sket, hvis jeg havde snorket mig forbi mit stoppested - han lovede, at så skulle DSB nok hjælpe mig. I et meget beroligende tonefald. Jeg tror ikke helt, min uhyre store erfaring som togrejsende helt skinnede igennem lige i dag)


Jeg tror, jeg går og lægger mig. Bare så jeg ikke ender i Frederikshavn i morgen. "Hallå sjæf, det er Tine..."

Juleblog, 7. december

Heeej! *vinke* Var ikke hjemme i går. Kunne derfor heller ikke skrive dagens indlæg, som havde overskriften "en hjemmeside du besøger jævnligt". Afslører her, at det er facebook. Crowd goes wild. Nå, videre.


I dags opgave hedder "vis os dit hjem", men det kan jeg jo ikke rigtigt; jeg er jo i transit lige nu og tro mig, I gider IKKE at se mit temmelig rodede pigeværelse. Jeg tror, jeg skrev her på bloggen for,hvad, et par måneder siden, at nu havde jeg været hvid tornado og ryddet op og vasket gulv og gjort ved - og jeg kan ikke huske, at jeg sådan rigtig har gjort noget ved det siden (undskyld Mor :-)  Så I får et sneak peek af noget, som engang om forhåbentlig ikke så længe bliver mit hjem. Det kommer til at indeholde det ultimative rum, Rummet over alle Rum, el supremo rum, le chambre plus superb:

Et SPISEKAMMER!!

Hylderne er de originale, anno dazumal, med ormehuller und alles

Jeg ELSKER dem!

@ N ~ the picture above is your very first sneak peek of the house. Because today's assignment is to post a picture of my home and, well, this is my home-to-be. With my favourite room:  the larder!


Status, December 2011 thus far:


Christmas cards written: 0
Gifts purchased: 0


All in all, I'm doing well but behind schedule.

Juleblog, 5. december

Dagens udfordring: "noget du har bagt". Something I've baked. Etwas ich...ehm, im Ovn gebrennt habe. Quelque chose que j'ai *pouf!!!* (mon-Dieu-qu'est-ce-que-cest??!) dans le four.


Lige nu har jeg jo primært bagt det famøse peberkagehus, på hvilket der i dag er holdt en slags rejsegilde, eller i hvert fald er vægge og gavle nu kommet op. Jeg vil lade selve mesterværket være en syrpriise, så i stedet kommer en lille småkageopskrift.


I år har jeg indtil videre ikke fået bagt nogen julekager, men i weekenden skal jeg til julefrokost nr 2, denne gang hos Hittemissen (eller, teknisk set hos Malene, men altså) og når vi er vågnet om søndagen, er det planen at bage en liden omgang julesmåkager.


Sidste år bagte jeg dem her - jeg ved ikke rigtig hvad de hedder.  Man bruger


250 g mel / 2½ cups all-purpose flour
100 g sukker / ½ cup caster sugar
200 g usaltet smør / 1 3/4 stick un-salted butter
Din yndlingsjulemarmelade, evt. med lidt julede krydderier rørt i / Your favourite jam; you can spice it up with a bit of cinnamon or other Christmassy spices if you like
2 hjerteformede småkageforme i forskellige størrelser / 2 heart shaped cookie cutters, different sizes
                                                                     (thank you, onlineconversion.com :-)


Rør det hele sammen til en dej, som lægges på køl i et par timer. Rulles ud (med lidt ekstra mel for ellers klistrer det helt vildt) og stikkes ud - der skal bruges 2 store hjerter til hver kage, og i midten af det ene skal der stikkes et lille hjerte ud, hvilket er lettest at gøre når de er anbragt på bagepladen. Mht bagetid kan jeg ikke helt læse, hvad jeg har skrevet - helt sikkert i 10-15 minutter, men det ser ud som om der står 160 grader C. Det lyder da ikke af ret meget?? Nå, hvis de stadig er helt blege og sære efter et kvarter, så skal der skrues lidt op. De skal ikke blive brune, men gyldne og hyggelige. Når de er kommet ud af ovnen og er kølet lidt af, lægger du et bløp marmelade i midten af det "hele" hjerte, og så lægger du det med hjertehullet ovenpå, så det ligner mesterværkerne på billedet herunder.

Mix all ingredients to a fairly firm dough. Place it in the fridge for a couple of hours. Dust worktop with flour, otherwise it will stick and you will go crazy, and roll out the dough.  Use the larger of your cookie cutters to cut out the cookies - make sure it's an even number, as they go together 2+2. Transfer to baking sheet and then take the small cookie cutter to cut a heart shaped hole in 50% of the large hearts. See? Bake in oven for 10-15 minutes at possibly 325 degrees Fahrenheit. Unfortunately, there's a splodge in my notes right there, so I'm a bit unsure. If they haven't turned a nice golden colour after 15 minutes, turn the oven up a bit.  When they're baked and have cooled off a bit, place a little blob of jam in the center of the heart that does not have a hole in it, and then place the other heart (the broken heart, *sniffle*) on top of that and sandwich it all together to resemble masterpieces below.

My old room

Adressen hedder jo pt Tine, Det gamle værelse, Hjemme hos Mor&Far.


Hvordan gååååår det såååå, tænker du utvivlsomt. Jo tak. Faktisk rigtig godt. Men her er lidt støvet. Det skyldes ikke forældrene, skynder jeg mig at tilføje. De sidder sjældent stille længe nok til at en uskyldig edderkop kan spinde sit net hen over dem. Men jeg bor jo som sagt i mit gamle værelse, og hvis der er noget den slags værelser har en tendens til, så er det at støve til.


Dette gælder i ydpreget grad for de af os, som er så heldige, at forældrene stadig residerer på samme adresse, som da man var barn. Har der været skilsmisser eller anden flytteaktivitet siden man fløj fra reden, er mængden mindre. Men os fra de Uforandrede Hjem har generelt gamle værelser fyldt med alle de ting, som ligesom ikke var fine nok til at komme med hverken 1., 2. eller 3. gang man flyttede hjemmefra, men som bestemt er for gode til at smide ud. Og er man bogstavglad som hele min familie, så består vraggodset klenodierne meget ofte af bøger. Som støver. Og lægger sig i sære bunker over det hele, fordi man i Julen 2009 lige spottede H. Norman Schwarzkopfs selvbiografi allernederst og fik lyst til at genlæse den.


Så i aften har jeg været Hvid Tornado.  Hvis jeg nu inviterede dig på besøg i mit jomfrubur, og du beskuede bogreolen - så ville du måske nok synes, at indtrykket var overvejende rodet. Men nej. Nu er der Ordnung. Bøgerne står nemlig i reolen, i stedet for at danne interessante stalagmitter omkring den.   Hybelkaninerne er forvist. Gulvet tvættet med vand&brun sæbe. Og, som kronen på værket, sengetøjet er skiftet (dét sker dog med ret jævne mellemrum, skynder jeg mig lige at tilføje).


Indre Helga er glad.

picture found at sugarpiefarmhouse.com

@N ~ today I finally got round to cleaning my old room - which is, of course, my current residence.


My parents still live where they've always lived (since they became my parents anyway, which is oh-so-many years ago) and despite my mother's threats to annex my room, paint the walls pink and transform it into a sewing room, it's pretty intact from when I last lived here. And it's full. To the brim. Of old books. And stuff that never quite made it into the moving boxes when I moved out, but were definitely too good to throw away. I also have my sister's history notes here, for some reason.


So, dust bunnies have been thriving, and the books have formed interesting stalagmites around the book cases - but not any more! Tine the White Tornado, assisted by Helga ze Inner Nazi (who, I always hasten to add, is not of the holocausting variety but rather the Ordnung-muss-sein variety) has organised, vacuumed, and washed the room, changed the bedlinen AND paid her bills. Again, paragon of virtue. Also quite exhausted now....

Erna er glad

Indre Erna koger rabarbersaft - og fryder sig. Indre Lecia glæder sig, for hun har hørt at det er godt i cocktails.

Indre Helga er gået AWOL; hun gider simpelthen ikke det der hausfrau-ræs, med mindre det handler om at rydde op og lægge ting i sirlig orden. Og det gør det så sjældent...

Måske var det hende, der skød Bin Laden???

Kæææft det er surt uden sukker

En liden stak rabarber

Som det ses, benytter jeg mig af den højteknologiske

metode - her ses Fasters saft-stativ (-stakit-stafet-kasket)

indkøbt for den nette sum af 1 Krone og 95 Øre.

Indre Erna's amerikanske drøm (eller, hvad dette land gør ved mig, part II)

Det er længe siden Indre Erna for alvor har været på banen. Hun blev lidt udkonkurreret af Indre Lecia i december, hvor jeg havde så mange fridage og sagtens kunne drikke portvin midt på eftermiddagen (ahem...)  Og i hverdagen har Indre Helga det med at tage over, spørg bare Kæreste.  Det har ikke rigtig været havesæson, og jeg har heller ikke været så meget i køkkenet, så hun har haft lidt trange kår, Erna.

- For de af jer der ikke kender mig privat, eller ikke har læst med så længe, kan jeg berette at Indre Erna er en little ol' lady som bor inden i mig.  Hun er nok i starten af tresserne, i hvert fald drømmer hun lidt om at gå på efterløn. Så vil hun bruge al sin tid på at nusse rundt og grave have, plukke blomster, bage småkager og sylte blommer. Hun har det mere end almindeligt svært med folk der afslutter hilsner med KNUS selv om de ikke kender hende, og ender uvægerligt med at afslutte sine egne beskeder "med venlig hilsen". Også pr sms. Det særlige sms-sprog med diverse forkortelser behersker hun ikke; d r mgt forvrnde fr hnde nr hun modt sms m kreatzive forkrtlsr.  Hun elsker Bonderøven, Søren Ryge, Brødrene Price og Camilla Plum og mener, at 20:30 er et helt acceptabelt tidspunkt at gå i seng på. Også om fredagen.

Indre Erna holder meget af USA. Ganske vist finder hun deres highway- og Interstate-sammenfletninger noget overvældende, men det er dejligt at køre tur, og så er der så utrolig mange ting, der nærmest er skræddersyede til hende.

F.eks. bladhylderne. Hvor hun finder blade som Country Living, Southern Living og Midwest Living. Og Martha Stewart Living! Al mulig Living!!  Uh,  som hun har svært ved at styre sig, især omkring den tid af måneden hvor de nye blade kommer ud. Det kommer til at koste dyrt i kuffertkapacitet, for med hjem, det skal de. Om ikke andet, så fordi Hittemissens far (ja, far - han er et dejligt alsidigt menneske) også kan li' at læse dem. Erna holder til gengæld meget af at læse hans blade (Gartnertidende og Jægerbladet).

Så er der hobbybutikkerne. Og den amerikanske tradition for quilts. Indre Erna drømmer om at tage en ægte håndlavet quilt med hjem; heldigvis er hun praktisk anlagt og økonomisk bevidst men det betyder desværre at den drøm ikke kommer til at gå i opfyldelse med mindre hun falder over noget godt i en genbrugsbutik.

Eftersom hun har noget mere tid til sig selv end derhjemme og er stor fan af at lege Lille Hus på Prærien har hun desuden som nævnt knækket hæklekoden, eller i hvert fald en af dem. Efter intensive lektioner (først fra Håndarbejdskagedåsen, dernæst fra hhv Mor og Tante Henny) og de første lettere mislykkede forsøg jeg præsenterede forleden er det ikke uden stolthed hun jeg hun JEG kan præsentere

En KLUD!

Sidst men ikke mindst er dette The Land of the Ball Mason Jars. Indre Erna elsker dem. Walmart har dem i 12-packs og det er lige ved at jeg efterlader en del af mig selv (gæt selv hvilken) foran reolen når jeg går forbi aisle 22 hvor syltegrejet kan købes. Til sidst overgav jeg mig, og købte 1.

Hvad man dog ikke gør for at holde sine Indre Personligheder glade. Men det er da pænt. Og hyggeligt.

Jeg må hellere hækle noget jeg kan pakke det ind i, så det ikke går i stykker på vej hjem...

English summary, so Nicole knows what on earth I'm on about: this post is about Erna, who is the little ol' lady who lives inside me (next to Inner Helga (ze Christmas Nazi) and Inner Lecia who is the Martini drinker; you've met her). Inner Erna prefers to spend her days gardening or baking cookies, and thinks 830PM is a perfectly acceptable bedtime, even on Fridays.  She loves America, because she adores American Quilts, Martha Stewart Living, and Ball Mason Jars. Since I've been here, she has taught herself how to crochet because to her, this is all a big game of Little House on the Prairie and if she could, she would buy a great big pressure canner at Walmart but due to luggage restrictions (pffft), she will have to make do with the one Mason jar.