Wednesday 26 September 2012

Min yndlingsboghandel i Århus

Lige i hælene på mit stærkt reklamerende indlæg om Århus' (efter min mening) godeste lille restaurant, kommer her endnu en (ubetalt og for ejeren ubekendt) reklame for et etablissemang i min "gamle by".

En eventuel betaling kunne med fordel falde i naturalier, i form af bogreoler. Mit nuværende arrangement er ved at være uholdbart. Dels ved jeg ikke helt, hvor stor en belastning det henved hundredårige bord kan tåle; dels er det temmelig svært at komme til de inderste/nederste bøger...




Denne gang vil jeg nemlig fortælle dig, hvor du bør smide dine penge, når du er på litteraturfangst i Århus. Det skal du lige HER:



(fotos lånt på butikkens hjemmeside www.kfm.dk)


...og hvorfor så det, hvorfor ikke gå ind til Bog&Idé?

Fordi KFM er en lille uafhængig boghandel - ikke med i nogen kæde. De har en helt særlig charme, og så har de helt utroligt få kontorartikler. Hvor Bog&Idé efterhånden ser ud til at hente størstedelen af deres indkomst på Hello Kitty penalhuse og deslige, dyrker KFM virkelig det med bøger. Man kan kun holde af folk, der gør det. Og man bør også støtte dem, der gør (synes jeg).  Det er også et godt sted, at købe gaver, for de har altid fremragende idéer, hvis man fortæller lidt om hvad modtageren er for en person.

I USA er independent book stores altid altid et punkt på rejseplanen, hvortil der skal afsættes i hvert fald et par timer. KFM er i sagens danske natur lidt mindre, men der er nok at gå på opdagelse i. Og der er en lænestol at sidde i!

Mit yndlingshjørne i butikken er det med de engelske bøger. Jeg kan ikke forestille mig andet end at det for en udvekslingsstuderende må være lidt som at komme i litteraturhimlen.





Og ved I, hvad det bedste er? STAFF PICKS! Jeg ved ikke, hvad de kalder det på boghandlersprog her i Danmark. Men det er de ansattes egne anmeldelser. Og de er altid gode og inspirerende på en helt anden måde, end boganmeldelser i avisen. Jeg ved ikke, om forlag sender anmeldereksemplarer til boghandler? Det må utvivlsomt være en god idé.  Apropos de ansatte, så har samtlige af dem, jeg har været i kontakt med, været både flinke og vidende; sidstnævnte i kursiv fordi det er skønt!



For et lille strejf af det store udland kommer I lige med på en lille rundtur hos Book People i Austin, Texas. Søster og jeg tilbragte nogle lykkelige timer derinde. Da vi kom ud, opdagede vi, at der lå en Anthropologie butik lige ved siden af, og alt i alt var det nok den allerdyreste eftermiddag, vi havde på dén ferie...






@ N ~this blog post is shout-out to a little independent book store in Aarhus.  Here in Denmark, almost three quarters of all book stores are part of a chain. But I have a fondness for the small, independent ones and this one is especially nice because it has a cozy corner with a very good selection of English books.

In Portland, I got lost in Powell's City of Books, but truth be told, an entire city block is a bit overwhelming for me. In Austin, we went to Book People which was easier to cover in a couple of hours. As it turned out, there was an Anthropologie next door, and they had a sale, and all in all it was probably the most expensive afternoon of the entire trip :-)   

But heaven. Even the scribbling on the bathroom walls  at Book People was nice:


Monday 24 September 2012

Efteraar

Regn, rusk, hyggelys og kastanjer.

Bortset fra at jeg skal ud og cykle lige om lidt, er der faktisk ikke meget dårligt at sige om dét :-)


@ N ~ it's chestnut season! The weather noticed the equinox this weekend and has turned proper autumn. Rainy, windy. I like it, although it did make for rather a wet bike ride this evening :-)

Citronverbena

En af mine yndlings-krydderurter er citronverbena. Den dufter ganske fantastisk - som med de fleste krydderurter skal man bare gnide den let mellem fingrene, og straks kan man mærke duften. Der skal ikke et geni til at regne ud, at denne her dufter af citron, og jeg synes den er bedre og dejligere end citronmelisse.

Lige nu bruger jeg den kun til 2 ting. Den ene er at sniffe (altså, bare når jeg går forbi. Jeg ruller ikke 500kr-sedler og retter hakkede krydderurter an i en fin lille bane). Det andet er te. Den er ikke vanvittig kraftig, men skøn og dejlig sammen med honning. Jeg har læst, den også er god sammen med mynte, men det har jeg ikke prøvet.

Citronverbena kan absolut ikke tåle frost, og jeg har aldrig fået den til at overleve en vinter indendørs, så her er det en et-årig fornøjelse (hvis du bor i Californien burde du have en bedre chance). Den synger med andre ord på sidste vers nu, så jeg er begyndt at pelse den for at tørre bladene.






I tørret tilstand ser de keeeedelige ud - men de er stadig skønne!



@ N ~another favourite herb, lemon verbena. Which around here is mostly used for sniffing (it's divine, actually it does lemon scent better than real lemon) and for tea. Lemon verbena will not survive frost and I've never managed to nurse it through a winter indoors, so around this time of year I strip off most of the leaves and dry them.

This year, I'm going to be adventurous and try making herbal salt and herbal sugar with it, too. I also read somewhere that it's good for infusing cooking oils (a neutral one, obvs.,such as canola) but I don't know if I've got enough for that. Would be nice though  -  lemon verbena is something you can never get enough of.

Sunday 23 September 2012

Helt uventet #timingWIN

For to uger siden såede vi græs i den nye have - og nu spirer det!!!

@ N ~ this is a rare case of perfect timing. We sowed grass a couple of weeks ago - and look, look, it germinated!  Hooray!

Seeds sown on 09 September

This photo taken on 20 September

Jeg har også gjort et forsøg - jeg har efterårs-sået. Både nogle blomsterfrø (denne gang fra mine engelske venner hos The Higgledy Garden; min normale frø-pusher hedder Albertine ) og hestebønner af egen avl.





Jeg glæder mig som et lille barn til jeg skal til at lave "rigtig" have. Foreløbig er der sået græs over det hele - og når jeg så har bestemt mig for, hvor der skal være bede, kan jeg grave græstørvene op.

Jeg skal have roser, for dem elsker jeg.  Jeg skal også have georginer, for de gør mig i godt humør. Jeg skal have æbletræer, så jeg har lidt at smide efter lægerne (og noget at lave æbletærter af). Og jeg skal have en køkkenhave, med de ting jeg bedst kan lide. 

Det med en køkkenhave, og hvad der skal være i den, kan være lidt en udfordring. På den måde, at det er uhyre svært at sætte grænser for sig selv. Jeg spiser fx ikke vanvittig meget salat, men har alligevel gennem tiden sået flere meter med forskellige salattyper, som troligt gik i stok når selv marsvinene ikke kunne følge med mere. Jeg har også sået masser af gulerødder, som -fordi jeg ikke nænnede at tynde ud i dem- for evigt blev stående på mini-gulerods-stadiet.

Klog er jeg ikke blevet, men klogere. Og jeg ved nu, at der er visse ting, min køkkenhave SKAL have plads til. Alle andre fancy idéer om, hvad jeg nu tror jeg skal spise, må komme i anden række.

Der skal være et kæmpe bed med hestebønner. For de er svære at skaffe friske, og de er en af hovedrollerne i en iransk ret som hedder baghali polow, som jeg bare elsker.

Og dild. Fordi det er den anden hovedrolle i baghali polow, og fordi frisk dild bare er lykken, og så fordi hvis nu Signe kigger forbi en dag - så kan hun lige få en kvist dild at sniffe, og så er hun glad.

Der skal være jordbær. For hvad er en sommer uden jordbær?  Af samme grund skal der være ærter.

I krydderurtebedet skal der også bo bukkehorn. Og hvis du ikke synes, du har hørt om det før, kender du også grunden til, at det skal bo i min køkkenhave. Man kan überhaupt ikke opdrive det i frisk tilstand her i Danmark; heller ikke i Bazar Vest. (Kender du et sted hvor man kan få det? Så SKRIV) Det bruges naturligvis til diverse iranske ting.  Du kender det i øvrigt godt - frøene, altså. Det er dem, der får karry til at dufte af karry.

... Jeg bliver ikke færdig med min have i hverken 2013 eller 2014. Det bliver "gardening on a shoestring", men det gør ikke noget. Det skønne ved haver er jo, at de altid bliver endnu dejligere til næste år :-)

Hvad skal der gro i DIN køkkenhave?

@ N ~ I'm trying something new this year: autumn sowing. Not just the grass.  I have a tiny flowerbed against the wall (some day, I hope there will be a wall greenhouse here), and I have now sown flower seeds from The Higgledy Garden (any readers in Britain? order your flower seeds here). I also sowed some broad beans, saved from my last crop in my old garden.

I have no idea if it will be a success or not, we'll have to wait and see. But it sort of makes sense, with the hardy annuals. I mean, flowers set seed  in autum, and they germinate next spring. So with a bit of luck....

I'm thinking a lot about my new garden. Although the house is old, the garden was completely bare when I moved in (save for a gazillion weeds, painfully pulled out one by one by yours truly...).   I sowed grass all over - then, when I know where I want the flower beds, I can dig up the turf.

I want a flower bed full of roses. Pink and cream coloured. Because I love them. I also want dahlias - because they'll cheer anyone up. And I want climbers. Roses and clematis. Maybe even wisteria?  

Apple trees and raspberry bushes. Blackcurrant. Asparagus!!!  And rhubarb, which I've already got.

As for my kitchen garden, I learned a few lessons in my old garden. One of them is that no matter how much I like to see myself as a healthy person who eats lots of lettuce, it really only makes it onto the table if I'm entertaining guests. I never eat it myself.  The other one is that thinning is actually a good thing, even though pulling up every other seedling feels like murder. I grew carrots, and they never made it beyond the baby-stage because they were fighting for space.

Instead of growing stuff I think I should be eating, I want to grow stuff that a) I love eating and b) is hard (or expensive) to buy from the shops.

Broad beans is a big favourite, and in DK it's virtually impossible to buy fresh. They're one of the main ingredients in one of my favourite Iranian dishes, baghali polow, and generally, they're just delicious. If I can't eat all of them fresh, I'll freeze them.

Dill - the other leading part in baghali polow. One of my favourite herbs, and one I like to have in vast, almost indecent amounts. You can buy it fresh in every shop, but only in small pots. We want lots and lots of dill! :-)

Another favourite herb, and one that is absolutely impossible to source here, is fenugreek. Used fresh or dried, it is one of the staples in Iranian cuisine (yes, we detect a pattern here. I no longer live with an Iranian, but I still crave the food).  The seeds of fenugreek are what gives curry powder its characteristic smell.

Of course, there will be strawberries and peas in my kitchen garden. Because they are the taste of early summer!

The best thing about gardening is that the garden will always be even lovelier next year :-)




Saturday 22 September 2012

Min yndlingsrestaurant i Århus

Her kommer et uhæmmet reklamerende indlæg, komplet med slørede billeder og ditto tale. Jeg har nemlig været ude og spise fint på den restaurant, jeg allerbedst kan lide i Århus.  Den er lille og skæv, og ejet af en Pæn Mand som kan tale meget henført om, hvordan de kan koge 50kg ben og 10 liter vand ind, så det ender med 8ml fond (eller noget i den stil).

Første gang jeg var her var for 2 år siden. Min daværende og jeg havde fået et gavekort, og vi ville ha' BØF.  Og ohmygod, vi fik BØF. Vi bestilte hver en peberbeuf, den koster 295,- og jeg tænkte "nøj, det er alliwl dyrt" - men hold nu op, den var hver en krone værd. Og værd et minut værd, for den er ca. 3 kvarter undervejs fra man bestiller den (det vidste vi godt, så vi underholdt os med en forret).

Det er noget med at de intervalsteger den (stege-hvile-stege-hvile osv.)  Og til sidst kommer en tjener ind til bordet, medbringende pande med bøffer og et lille blus, og så bliver der ellers flamberet så flammerne blusser lystigt og man får varme kinder. Sovsen [sååsen] bliver lavet af det jeg kalder "snadden" fra panden -det hedder helt sikkert noget andet på restaurantsprog- og så vidt jeg husker også noget rødvin.  Nam

Den bøf fik mig næsten til at lyde som Meg Ryan fra den-scene-du-ved-nok i When Harry Met Sally. Den smagte ganske enkelt pissegodt. Og så er der hjemmelavede fritter til, og når først du er gået ombord i dem, ønsker du dig aldrig andre steder hen.

Som sagt tænkte jeg først "hu-ha den er dyr" men det tror jeg faktisk ikke den er, det er bare mig der er nærig, og hvis jeg var vandret ind på Jensens Bøfhus og havde bestilt en tilsvarende størrelse mørbradbøf, havde den kostet 198,- (jeg har lige checket).  Og jeg lover dig, du vil aldrig i dit liv fortryde, at du smed en hundredekroneseddel ekstra. Du vil heller ikke fortryde, at du tog deres hjemmegravede laks til 98,- i stedet for Jensens rejesalat til 59,-

Kort sagt, hvis du skal smide penge efter mad i Århus, så kan du med fordel smide dem efter Klassisk 65 i Jægergårdsgade. Ud over uforskammet god mad, får du -helt gratis- glad og venlig betjening med i prisen. Tjenere, der ved noget om mad (og nørder det en hel del). Og hyggelig, higgledy-piggledy pariser-bistro-agtig stemning.  Afsted med dig!!

...

I denne uge kom jeg så derind igen. Denne gang på vanvittig generøs invitation af Klidmoster og Klassisk 65's ejer  (som hedder Søren, men jeg har aldrig kaldt ham andet end Den Pæne Mand).

Vi var en gruppe på ungefär 25 personer, mad-bloggere, bla-bla-bloggere som mig selv, og ikke-bloggere, som havde 2 ting til fælles: vi læser hende kliddamen's blog og vi kan ikke modstå en invitation til muslinger & et glas cava.


Muslingerne kom nærmest i bølger - 2 (eller 3?) gange kom et stort fad muslinger ind på bordet. Og der var ikke 1 glas vin; der var ad libitum (og jeg var i bil, damn it), og hvad det så end var for en vin, så var den god.

Og så kom der mere mad. Snegle:


og tatar - det har jeg aldrig fået før, men det smagte rigtig godt. Eller - det smagte bare rigtig dejligt af kød. Ligesom sushi smager dejligt af fisk. Og der var en rå æggeblomme, som jeg spiste og overlevede. Totalt living on the edge, det er mig-



Til sidst var der OST og den flinke tjener fik mig til at lære udenad hvad der var på min tallerken, og i dag kan jeg naturligvis huske dem alle sammen undtagen den jeg bedst kunne lide. Den var blød i det, og starter med T. Det er vistnok den, der ligger foran i midten.


Jeg nåede overhovedet ikke at tale med alle dem der var der, men jeg kunne se at alle hyggede sig (også tjenerne, og Den Pæne Mand). Jeg sad ved siden af Berit og to søde ikke-bloggere - og lige overfor Sif som var iført en virkelig pæn kjole samt en nyerhvervet sjællandsk accent.

Hjertelig tusind tak til Malou, som inviterede, og Den Pæne Mand, som lagde husrum, køkken og tegnebog til. Jeg kommer igen en anden gang - også for egen regning!


Elderberries, again

Nogle planer blev aflyst, og jeg fik en uventet "fridag". Jeg elsker mit lille hus; det er en gave bare at have en hel dag til at nusse rundt :-)

En lille del af dagen bliver brugt på at plukke og ordne endnu flere hyldebær. Nogle af dem ryger i fryseren, og nogle af dem skal efter planen blive til sæsonens (og mit livs) første hyldebærsuppe. Skal nok rapportere succes eller mangel på samme.

GOD WEEKEND!!

@N ~ more elderberries. I did remember to say thanks to the goddess that lives in the elder, because I once read in "the witches' handbook" that that's what you're supposed to do, so as to keep her happy :-)

HAVE A LOVELY WEEKEND!

Monday 17 September 2012

De ringer jo nok ikke fra Vild med Dans lige foreløbig...

Nåmn så er det jo altså nu, jeg bryder sammen og indrømmer, jeg har meldt mig til zumba.

Den lader vi lige stå et øjeblik.

Ja, damen som generelt plejer at sige "I preefer entellectual tschallenges" i hvad hun selv synes er en fascinerende russisk-lydende accent, når som helst der måtte være fysiske udfordringer i horisonten, har betalt penge for at komme til at svede.  Jeg kan ikke helt redegøre for motivationen; det er en blanding af alderspanik og en fornemmelse af, at den dag jeg skal flygte fra rumvæsner og/eller gangstere (det kommer almindelige mennesker jævnligt ud for; som dokumenteret i adskillige actionfilm) vil det nok ikke skade at være i marginalt bedre form.

Jeg har foreløbig været der 2 gange. I dag var 3. gang, men i sidste uge kom jeg rent faktisk til at glemme, at jeg nu Går Til Noget. (Til gengæld huskede jeg at sætte skraldespanden ud). 

Zumba er noget, jeg kun har prøvet 1 gang før. Det var i Århus, og instruktøren var af den der irriterende type, som råber "og nu finder DU på noget" mens hun peger på en sagesløs deltager, der så lige panik-opfinder et eller andet hoftevridende move.  Absolut ikke min stil; det er så afsindig svært at koncentrere sig om noget som helst andet end at blive usynlig så man ikke kommer til at afsløre, at det eneste man selv ville kunne diske op med, er sprællemand.

Her kan jeg nøjes med at følge instruktøren og ryste røven, mens jeg skæver til den åbne dør for at se, om en ældre herre fra Lokalhistorisk Forening mon står paralyseret derude. Jeg kan ikke helt bestemme mig for om han ville få et chok, eller alternativt ihærdigt dokumentere hvad der må se ud som et indtog af Shaker-bevægelsen, som har erobret gymnastiksalen. 

@N  ~ how goes it? Autumn's on the way.  I'm wearing two layers in the morning when I'm waiting for the train, and when I go home in the afternoon, it's much too hot. But the weather is turning colder (and wetter) now.

We've sown grass in the garden. Every day I go out and stare at it, willing it to sprout and grow. It hasn't helped so far, but I do think germination takes more than a week, so I'm trying to be patient.

Last week I went to visit a friend of mine, an English girl who lives here in Denmark. She cooked roast chicken with roasted veggies and Yorkshire Pudding for me. OMG, Yorkshire Pudding. How do I love thee. Let me count the ways. Or let me count how many I ate. I think it was 7.....  I brought the dessert, rodgrod med flode, actually it's  spelled with an Ø (the O with the diagonal line through it) but I'm not sure how it shows up on your computer.  Did any of your Danish Best Friends ask you to say it? It's our favourite tongue twister, but I've stopped using it, because other languages (esp. English) have much worse ones (the sixth sheikh's sixth sheep's sick or fifty frantic frogs fled from fifty fierce fishes, etc. etc. etc.) Anyways, the rodgrod tastes good, especially when you drown it in cream, and it sat nicely on top of the chicken and all the Yorkshire Puddings in my tummy.

This weekend was a lovely one. On Saturday, I looked after a friend's kid while she worked and afterwards we went back to my place for brunch, and in the evening I went to another friend to watch a Danish TV series called Matador   which tells the story of small-town Denmark before/during/just after World War II. I absolutely love it.

On Sunday, we (my family and I) went to church because we've got a new priest in our parish and this was her "initiation ceremony". The church was absolutely packed, which was nice, but I hope it won't be completely empty next Sunday when it's back to normal (albeit with the new priest, of course, so the novelty factor may draw a small crowd).

In the afternoon I painted a fence (well, part of it. It's going to take ages) and picked elderberries which I've frozen so I can make elderberry soup once it gets really cold. Yum!

Today I went to a zumba class. Yikes.  My ass is used to sitting, not shaking. I have a feeling that "Dancing with the stars" won't be pestering me with requests to join the show next season...


Sunday 16 September 2012

Rødgrød med fløde

Vi danskere sidder gerne og hopper af iver efter at få udlændinge til at udtale tungetwisteren over dem alle. Rødgrød med fløde. Men det er ikke altid klogt. Dels har de fleste hørt det tusind gange før og er muuuligvis blevet en kende trætte af netop dét cirkustrick. Dels risikerer man, de svarer "sure, if you can say THE SIXTH SHEIK'S SIXTH SHEEP'S SICK" eller det der er værre.

Og så er det jo ikke ret nyttigt at kunne. For hvor mange restauranter har rødgrød på menuen?

For nylig lavede jeg derfor rødgrød til en af mine veninder som er af eksotisk udenlandsk herkomst. Til gengæld bragte hun Yorkshire Pudding ind i mit liv. Tusind tak for mad!!! (ps -der var andet end Yorkshire Pudding på bordet, og det HELE var godt). Nu overvejer jeg så, hvad jeg skal finde på til næste gang, hvor der bl.a. skal indtages Toad in the Hole :-)

Sunday 9 September 2012

Hejhej

Ville have skrevet et godt, langt indlæg til dig i dag (Lena :-) men har lige bestemt mig for at besøge Søster, så det bliver udskudt lidt.

Til gengæld kan jeg glæde dig med, at vi har sået græs i min have i dag! Og så kan du beundre denne frugtanretning, som faktisk stort set er egen avl (æblerov hos nabo tæller også som en slags selvforsyning)

Glædelig søndag aften!