Wednesday 27 October 2010

At glæde sig

Så kom jeg hjem fra Istanbul. Skønneste ferie i søsterboblen, og eftersom jeg betalte det meste på kreditkort falder regningen først i næste måned og kan dermed effektivt skubbes langt ned på listen over Ting der holder mig Vågen (foruroligende tendens vi ser her, bemærker Indre Helga).

Der skal nok komme bedler&beretninger; i særdeleshed skal I glæde jer til at komme med mig i hamam (dog ingen fotos til lige netop dét indlæg; ikke mine egne i hvert fald), men jeg skal lige lande/pakke rigtigt ud/få styr på en forkølelse/rydde op og ikke mindst pynte op til Halloween. Ganske vist er vi ikke ude i Gertrud Sand'ske dimensioner men et græskar hist og en edderkop pist, det må der til.  Og så er der UNDER 2 MÅNEDER TIL JUL!!!  Min jul varer en god halvanden måneds tid, og jeg ææælsker den. Og jeg elsker julefilm. Så de sidste 2 aftener har jeg siddet og hostet på sofaen med ham her kørende på dvd'en:

The charming Mr Vince Vaugh, getting Santa's elves
into all sorts of trouble.
Copyright ??? Warner Bros I guess

Fred Claus - julemandens lettere utilpassede, men naturligvis charmerende-og-inderst-inde-godhjertede-og-julereddende storebror.  Jeg besvimer helt af glæde når jeg ser klippene fra Nordpolen (Tine-4-år).  Andre julefilm jeg er glad for er Miracle on 34th Street (bortset fra hende den lille pige, som har hovedrollen - hun læsper!!) - Love Actually - og The Polar Express (trains - Christmas - - what's not to love?).  Hvad er dine yndlingsjulefilm? Inspiration modtages med tak!

(Til dem der tænker, at filmvalget er noget ude af trit med dekorationerne, kan jeg kun sige at I har ret. Men Halloween-film har en tendens til at være på den uhyggelige side, og mit sarte væsen tåler det så dårligt...)

Tak fordi du læser! Det er dejligt!

Monday 18 October 2010

Pynte-Jørgen

Jeg koger og braser ikke vildt meget lige pt. Faktisk ligger de huslige udfoldelser på et historisk lavt niveau. Selv ser jeg det som en naturlig modreaktion på den intense aktivitet, der har fundet sted henover sommeren.

Men husstanden tæller jo ikke kun mig. Det afsløres herved for den Blogløses Blogs Bloglæsere (af hvilke der i øvrigt er kommet flere - hej! *vinke-vinke*), at også Kæreste indeholder flere interessante personligheder, som kan holde Indre Erna/Helga/Lecia med selskab. Bl.a. en mand ved navn Pynte-Jørgen. Han dukker op, når menuen står på rugbrødsmadder.

Behold, my friends: Aftenens Tallerken:

Alternativ titel: Aftenens Tallerkener. Bemærk at vi var nødt til
at indleje en støtte-tallerken til pynten. Udenfor billedet skjuler
sig en grovbolle m/yderligere højtbelagte udfordringer.

Som kedelig modvægt: min egen ditto...

En cherrytomat, 2 skiver agurk, lidt leverpostej, ½ æg.
Ikke én sylteagurk i sigte *suk*

Vi beklager den dårlige belysning (her på bloggen er den middelmådig at the best of times, tonight was not the best of times) - til gengæld er det et meje-rigtigt glas mælk der anes i øverste højre hjørne. SØDmælk!

Friday 15 October 2010

Nogen der ved om Mie Molkte og Lai Yde stadigvæk er kærester???

Sidder i sofaen og stener Vild Med Dans, sammen med knap halvdelen af Danmarks befolkning (den anden halvdel ser nok Talent 2010 vil jeg tro).  Og tænker, at nu er landet vel efterhånden ved at være støvsuget for hhv ukendte talenter og Kendte Talenter m/Indre Dansemus. Er det bare mig, eller trænger vi ikke til at købe et nyt underholdningskoncept?  Robinson kan jeg ikke rigtig udtale mig om, for jeg har aldrig haft TV3, men jeg kan da se, at både det og Fangerne på Fortet kører endnu. Altså. Come nu lige on - selv Lykkehjulet blev aflivet efter en vis årrække og det er jo ikke fordi trenden generelt går i retning af at man bruger tingene i mange år (her tænker jeg ikke kun på TV koncepter).  Selv om jeg generelt går ind for bæredygtighed og genbrug, ønsker jeg mig noget nyt TV.

Mens de tænker over hvad det er vi skal se, kan de passende køre et lille loop med River Cottage, Nigella (jamen jeg elsker bare når hun swooner over smeltet chokolade), Two Fat Ladies, nogen BBC-haveprogrammer og andet hyggeligt TV. (KH Erna)

Thursday 14 October 2010

Fordoms-Per

OK, jeg blogger ikke ligefrem i en jævn strøm. Tavshed i dagevis, og så kommer der lige 2 indlæg på en dag. Men der var lige en ting, jeg skulle spørge om:

Har du også fikse idéer om hvilke personligheder der hører til hvilke navne? Idéer, som i øvrigt kan ændres på et splitsekund, hvis du møder en dejlig person som tilfældigvis har et "øv-navn"?

Det er lidt et minefelt at begive sig ud i, for selv om man mener at vide sig på sikker grund, når man f.eks. udnævner Kirsten til at være et rigtigt tante-navn (jeg havde en tante Kirsten og kender ikke rigtig andre af det navn - ergo er en Kirsten en tante inde i mit hoved) - så viser det sig straks at ens barndomsveninde som man ikke liiige har talt med i et stykke tid har fået en yndig datter, som skal hedde....Kirsten.

Ikke desto mindre vover jeg pelsen nu. For i dag gik jeg igennem en fodgænger-tunnel, som var overmalet med graffiti. Og næsten samtlige tags var navnet BERIT.

??!? 

Et enkelt sted havde den maleglade dame sågar spraymalet en opfordring nede på asfalten:
Kill Nazis
       - BERIT

I may be missing something here. Men i mit hoved går Berit'er generelt ikke rundt med spraydåser i håndtasken.

På røven

Jeg er fattig i denne måned. Bliver det også i næste måned. Og december med (gyse). Dermed pr automatik også i januar.  Er der flere her, der er stemt for at gå direkte til februar, som i et kæmpemæssigt Matador-spil hvor vi måske endda får en præmie for at passere Start?

Ej. Det mener jeg jo ikke. Så ville vi jo gå glip af Halloween! Jack o'lanterns, pumpkin pies, hekse og skeletter, og nogen kager som (hvis opskriften i Idényt ellers holder hvad den lover) ligner afhuggede fingre.  Og Mortensaften! Med and forklædt som gås!  Og Thanksgiving! Som slet ikke er dansk, og jeg er slet ikke amerikansk, men jeg kender da nogen over there og mere undskyldning behøves ikke. Nu med and forklædt som kalkun.... Vi ville også gå glip af JUL, og især hele den hyggelige optakt med kagebagning, adventskrans, udendørs juletræer, andesteg uden forklædning.....så nej. Jeg mener slet ikke, at jeg vil springe årets sidste måneder over.  Bare glem det.

Hvad jeg derimod ville sætte stor pris på, er en liden lottogevinst, uventet bonus på arbejde, eller noget i den stil. Hvem vil ikke det, men lige nu ville det falde på et mere end almindeligt tørt sted. Og nu skal I ikke blive bekymrede og tænke, gud nej, er hun i Ribers og skal hun flytte i ghetto, og får vi slet ingen gaver fra hende i år. For jeg har jo en bette buffer i madrassen, mærket I alleryderste grimmeste worst-case-scenario mareridtsagtige nødstilfælde. Og den røres der ej ved. Heller ikke til jeres gaver.

Men efteråret 2010 er et lidt uheldigt sammenfald af ferierejse, gode venners bryllup, boligudgifter, en heftig bilreparation, og et par andre ting. Så jeg er nødt til at tænke over, hvad jeg bruger mine penge på, i stedet for at bruge først og tænke bagefter.

Og ve' I hva'; det er slet ikke så usundt endda. Det er en øvelse i, hvor lidt 2 voksne egentlig kan klare sig for - - eller måske bedre formuleret, det er en øvelse i hvor lidt 2 forkælede forbrugere vil lade sig nøjes med. For de to ting er bestemt ikke det samme. Og hvor jeg tager mig selv i at stirre længselsfuldt efter colaerne henne på Statoil, så oparbejder Kæreste en længere og længere liste med musik, der skal erhverves Når Han Bliver Rig Igen (hah!).  Det er også et midlertidigt farvel til de fleste øko-varer, hvilket er træls når man er semi-frelst, men altså. Vi overlever da nok alligevel. Undskyld ko! Undskyld gris! Det blev en mindre bryllupsgave end bedsteveninden egentlig fortjente; til gengæld var den så fint hjemme-dekoreret som kun Tine, 4.A kan præstere.  Og de gæster, der kommer på besøg, får en jättefin pizza i stedet for bøf.

Indre Erna (efterkrigsbarnet) gnider sig i hænderne og tager det som en udfordring. Indre Lecia vånder sig, fordi hun virkelig trænger til en martini-aften. Og Indre Helga har midlertidigt taget bolig i min søster (hvor der er mere orden på sagerne lige pt)

Saturday 9 October 2010

Jord til bord-agtig

Årh hvor en rar dag det har været i dag. En rigtig fridag! Jeg fik endelig endelig rodet lidt i haven, for første gang i flere måneder (det ser ikke pænt ud nu - bare lidt mindre forsømt). Og fik et lille bonderøvs-kick da jeg tømte kompostbeholderen - mine fine, fine orme har lavet kartoffelskræller, blomsterbuketter og døde potteplanter om til den allerfineste muld, lige til at sprede ud på bedene i køkkenhaven. Jeg var så STOLT!! :-)  Ja ja, jeg ved godt det hører lidt hjemme i tumpekategorien.

Det gør også dette her - ugens absolut eneste indsats på den huslige front:

fra kaos:


til lige linier:

Huset flyder - men håndklæderne ligger virkelig pænt.
Jeg overvejede at lade skabet stå åbent (så man kan
se det), men så kan man ikke komme ind på badeværelset...

I know. Ynkeligt. På den dér Toffifee-reklame-agtige måde.

Til gengæld har jeg også fået årets jordskokke-høst i hus. Det var bare et forsøg, og jeg er da egentlig glad for at jeg ikke har baseret vinterens overlevelse på dem. Egentlig lidt tumpet at høste dem i dag, for aftensmaden stod allerede og putrede på komfuret (iransk, så den skulle jo have nogen timer) og i morgen skal vi til bryllup - HURRA - og resterne fra i dag holder helt sikkert til mandag, så det bliver tidligst tirsdag, jeg får lavet noget med dem. 

Tuesday 5 October 2010

Forelsket i en bøf

Jeg kom engang halv-jævnligt på Bodega 65 i Jægergårdsgade. Øl kostede 10-12 kroner og en af stamgæsterne var en gammel mand, som kunne folde frøer af papir, og i det hele taget var der ikke noget dårligt at sige om stedet. Men så holdt jeg op med at gå så meget i byen og så lukkede de åbenbart (nok ikke min skyld). Og blev til en restaurant. Og det vidste jeg slet ikke noget om, før Moster K mumlede noget om at hun snart skulle på Klassisk 65 igen - og da jeg ungefär samtidig havde fået et gavekort på en middag for 2, bestemte vi os for at tage derind. En bøf som er næsten en time undervejs var noget der burde undersøges nærmere.

Desværre kan jeg ikke skrive en rigtig anmeldelse. For jeg døde lidt, da jeg spiste bøffen. AMMENAMMENAM!!!!

Og vi skal derind igen. Måske allerede på fredag. Og have dessert!!! For resten af gavekortet - vi kunne ikke "spise det op". Jeg glæder mig allerede