Monday 29 October 2012

Mest sjov hvis man ikke har en kæreste

Jeg fandt denne side forleden - og har grinet lige siden. 

Hvis du er sådan en ligesom mig, og også hvis du ikke er sådan en, så kig lige ind forbi http://myfriendsaremarried.tumblr.com/

MAGGIE SMITH RULES

- and when will Danish TV get around to showing the new season of Downton Abbey, by the way???

@ N  ~ have you seen http://myfriendsaremarried.tumblr.com/ I find it delightfully amusing, and this one is my favourite :-)

Sunday 28 October 2012

Vejret var ingen tilfældighed

Det er min fødselsdag i dag!! Hurra!!!

Så I lige vejret i dag? Lige her i verdens navle.  Og var den ekstra time, I fik i sengen her til morgen, ikke også til at leve med?  Jamen, velbekomme! 


Jeg ved godt, der er nogle, som ikke helt regner facebookhilsner for lige så "fint" som et kort eller et telefonopkald, hvor afsenderen helt selv har husket at det netop er i dag - men ikke jeg; jeg er utrolig nem at gøre glad og hver eneste hilsen fik solen til at skinne endnu mere.  Tusind tak!

Saturday 27 October 2012

You know what I could eat right now?

~ an AMTRAK breakfast!


~ while enjoying this view:

it is an indisputable fact that being on a train that
is going round a curve so you can see the other
carriages is an instant HAPPY MAKER.
True dat.

Friday 26 October 2012

Årets første nattefrost

2012: 25/26 oktober.

Nu skal georginerne snart i vinterhi hos Familien Hittemis :-)

Thursday 25 October 2012

Linguistic genious strikes again

Jeg har, efter sidste uinspirere(n)de indlæg bestemt mig for, at tiden er kommet til at iføre sig ja-hatten og komme lidt UD.

Yd og særkulere.

Efter et års tid, hvor jeg både efter eget valg og på grund af alle mulige besværlige omstændigheder ikke har været helt vanvittig social, skal jeg nu ud og svinge med ørerne skal jeg. Og I skal med!

Jeg har til lejligheden indkøbt en fin JA-HAT, som har sådan nogen stropper man kan binde fast under hagen - i de tilfælde, hvor man fx. bliver så hidsig over en bagatel, at den risikerer at poppe af.

Det skal nok blive godt,skal det.


Se mig, se mig. Så glad og hyggelig jeg er!

Indre Lecia er allerede kørt i stilling til det muntreste efterår ever. Jeg har semi-fast lørdagsaftale med en veninde, så vi kan se Matador sammen (okaaaaay, det er måske nok en anelse Indre Erna-agtigt, men et sted skal man jo begynde, og alt tæller-alt gælder-alt er godt).   Jeg er inviteret til fødselsdagsfester, både 2-års og 36-års. En kammerat har inviteret mig på BØF i morgen (en af mine venner brillerede lige og kaldte det en palæo-menu - jeg tog den straks til mig, for så kan jeg også bryste mig af at spise trendy mad). Flere venne- og venindeaftaler er begyndt at fylde kalenderen op. Jeg skal til noget fagligt halløj i lufthavnen næste uge. Jeg må IKKE gå glip af næste omgang banko i forsamlingshuset (kan I huske sidste år? Klik HER for at genopleve dette fantastiske fænomen) Og så har jeg drukket kaffe med en mand fra Tyskland, på hvem jeg gjorde et uudsletteligt (og da ganz sicher positivt) indtryk.

Vi talte nemlig om kæledyr, og jeg gav udtryk for den skinbarlige sandhed, nemlig at det prægtigste dyr på denne jord er en gravhund. "En Dachs", tilføjede jeg, for jeg er nemlig både hjælpsom og så helt utrolig sprogkyndig. "So ein Ding kunne jeg godt tænke mig".

"En Dachs?" sagde den pæne mand, og kiggede undrende på mig. "Jamen er det ikke et vildt dyr?"

Mig: "ehm....altså VILDT dyr?  Æhhh...det tror jeg måske ikke rigtig, man kan sige. Måske lidt, hvis den er sulten..."

Billedet lånt hos NADIA som er den bedste
gravhund på nettet - klik HER for dit
daglige gravhundefix!

Ham, med stigende undren i stemmen: "altså, vil du virkelig gerne have en Dachs?"

Mig: "ja ja, den ville passe lige til mig. Jeg vil i hvert fald ha' en  når jeg bliver en gammel dame. Så skal jeg være sådan en med blåt hår, der ryger cerut, og prikker til folk med min  stok, og går ture med min lige så aldersstegne, lige så excentriske gravhund"

Ham: "Nåååååå, en GRAVHUND. Det kalder vi en DACKEL. En Dachs, det er en grævling!!"

.

Nå ja. Det vidste jeg da godt. *hankunnesgudabarehavehørtordentligtefter...* 

*oghvorforfandenkunnehanikkeregneudjegmenteDACHSHUND*

~


Det bedste trick i bogen. Besnær mændene ved at bilde dem ind, at du bare synes det ville være zå nuzer med sådan en her til at lune fødderne på i fodenden. Imponér samtidig med dit enorme kendskab til såvel zoologi som tyske gloser. Det kan ikke slå fejl!

PS - for at mane samtlige rygter i jorden før de når at opstå: Nein, jeg er ikke ved at få mig nogen tysk kæreste, jeg delte bare en kæmpe spand kaffe med ham og hyggede mig virkelig godt. Det er sjovt at møde nye mennesker; også når man kommer til at tage den kiksede version af sig selv med i byen.

@ N ~ I have a new year's resolution! It was the Jewish New Year about a month ago; that will do nicely. After a year of fairly quiet existence, I have decided that this autumn will be the most fun-filled in the history of ...well, me, and that I will gracefully accept any and all invitations that hold even the faintest promise of entertainment.

Adios, couch. See you in December (see, I'm a bit behind with this resolution, and October's nearly gone, and December is the season to be jolly but also the season to stay home and eat bake lots of cookies, but I'll work on it).  November is going to be the month of fun. Yes.  So I've arranged lots of play dates, and I'm going to a work-related thing next Wednesday (there will be snacks and possibly drinks, ergo fun), and tomorrow a friend is going to cook for me, and I have promised myself that I am totally available for dates, should anyone pluck up the courage to ask me out.

So far, not much action in that particular department, but I did have a coffee with a German guy a few days ago.  We talked about lots of things, including pets, and I informed him that The Best Animal in The World is a dachs. "Ein Dachs, jah!", I added for good measure  (I am v. knowledgeable and definitely somewhat fluent in German. Practically proficient, actually. Definitely. Wirklich gut)

He looked at me, doubtfully. "A Dachs? But surely, that's a wild animal"

Me: "A wild animal???  I wouldn't call it wild, exactly. Maybe a bit, if it's hungry, but...."

Him: "so you really want a DACHS?"

Me: "Definitely. Best thing on four legs. At the very least, I'm going to get one when I grow old. I'm going to be this weird little old lady with purple-tinted hair, and smoke cigars, and poke people with my cane, and go for short walks with my equally eccentric old dachs"

Him: "ohhhhh, you mean a DACHSHUND. Yeah. We call them DACKELS. A dachs is a badger, you know"

Me: "..."

(I did know. But I mean, dachs/dachshund, tomato/potato, right?)

So yes. I'm fairly sure I made a favourable impression there.  Badger lady is the new cat lady.  You may quote me on that in five years time, when everyone will be queueing at the pet shop for their new accessory miniature badger.


Monday 22 October 2012

Er man et kedeligt menneske...

...hvis man køber slik i anledning af Halloween, kigger på det og tænker "ej, der kommer alligevel ikke nogen så langt ude på landet; jeg kan lige så godt selv æde det"?

...hvis man er hoppet af det der dating-halløj, men seriøst overvejer at hoppe på igen, fordi man aner potentialet til op til flere underholdende blog-indlæg (men absolut intet potentiale til reelle dates)?

...hvis man seriøst overvejer at søge en deltidsstilling, bare for at kunne sove lidt længere om morgenen?

...hvis man har lyst til at forlade landet på sin fødselsdag (udflugt til Poetszch, anyone?)?

...ikke kan finde på en skid mere at blogge om? Jeg mener, det kan jo ikke være om defekte mænd hele tiden, vel?

@ N ~ zero inspiration today. I did not renew my "trial subscription" for the dating site, but am considering joining, purely to get inspiration for future blogposts.  Am vaguely wondering if this makes me a bad person.  But am, right now, not really in the mood where I care all that much.

I bought a bit of candy for Halloween, but don't think it will last the week.

I am so tired in the morning that I thought about taking a  part-time job so I could have a lie-in.

Tomorrow, I'm going to visit my best friend. She has two dogs. Don't expect pictures; they never sit still long enough to show up as anything more than a blurry black mass on the photos but they (and their owner!) are great company. And I still have cookies.

So basically, all is well. I just need an early night - see you later in the week :-)

Thursday 18 October 2012

Til lommerne, folkens

Jeg plejer ikke at dele eller "synes godt om" alle mulige mystiske ting på Facebook. Bortset fra links til min egen blog, og så ham-den-lækre-fra-Outlandish's fanside, naturligvis...

Men i går var der alligevel et link, hvor jeg uden at tøve klikkede "DEL", fordi det faktisk er noget der kan betyde noget for nogen.  Det er også noget, der koster penge - men 50 kroner kan selv den fattigste nok undvære.

Klik på dette link:

http://cancer.tv2.dk/node/1921



Sidste efterår og vinter var en sort periode. I løbet af få måneder var der flere i min familie og omgangskreds, som enten blev alvorligt syge eller døde.  Heriblandt min onkel, som vi savner meget i hverdagen.

En anden var Peter. Han var faktisk ikke i min "aktive" omgangskreds mere; jeg lærte ham at kende fordi han spillede i band med en af mine eks-kærester. Det var flere år siden, jeg havde set ham i længere tid ad gangen, og alligevel ramte det mig frygtelig hårdt, da han døde. Peter var et helt særligt menneske, og verden er et lidt fattigere sted uden ham.

Jeg kan slet ikke tåle tanken om at miste min egen søster, og det er frygtelig uretfærdigt, at Mette skal undvære sin bror resten af hendes liv. Hverken en halvtredser eller voodoo kan få ham tilbage, men hvis et bidrag indirekte kan medvirke til, at en anden kan beholde sin søster eller bror, er det meget værd.

I morgen den 19/10 er det et år siden Peter døde. Hvis du vil klikke på linket og give et bidrag, vil vi være taknemmelige.

@ N ~ tomorrow it will be one year since my friend Peter lost his battle against cancer. His sister Mette is doing a fund-raiser - that is what this post is about.

I will be making a donation, and I will also be planting some daffodil bulbs in my garden. They will be for you (and your Mom)

Wednesday 17 October 2012

Fordomsfrekvensen

Det er meget moderne at være fordomsfri, kan jeg forstå.

Desværre kan jeg ikke sådan rigtigt bryste mig af dette; jeg har masser af fordomme og er forudindtaget (altså ofte til positiv side) på nærmest alle punkter - men prøver så til gengæld at være bevidst om det og være villig til at kassere fordommene, hvis det viser sig at jeg har taget fejl (ikke at jeg nogensinde tager fejl, ever, men i princippet...)

Og man kan have megen god sjov med sine fordomme. Det ultimativt bedste er, når de enten bliver 100% bekræftet (man facebook-stalker en tidligere folkeskole-bekendt, som aldrig hørte til det acceptable selskab, og det viser sig at han ikke spiller Farmville men Potville) eller det modsatte (ens mor, som er blevet set til en Lars Lilholt koncert, viser sig at være vild med Outlandish). (Jeg tror, jeg har fortalt jer dette før, men jeg begejstres igen og igen, og man kan jo aldrig gentage sig selv for tit)

Nu vi lige taler om Outlandish, så må jeg krybe til korset og indrømme, at jeg har et teenage crush af anseelig størrelse på en af dem. Og jeg fylder 36 om et par uger; kan ikke helt beslutte mig for om det er tegn på panik-alder eller umodenhed...

WAQAS ALI QADRI
Nam.
(undskyld)

Nå, bortset fra det er der sikkert nogen, som spekulerer på, om jeg har været mere inde på det der dating-site, jeg nævnte forleden, og ja det har jeg, for der kom en mail om, at nu havde de fundet en, som passede liiiige til mig, og hvem vil vel undlade at undersøge det nærmere. Det kunne jo være, det var en rapper fra Brøndby strand, magen til ham ovenfor, men ugift. One never knows.

Men jeg må så sige, at fordommene virkelig kom ud at blafre, da jeg så hvad en velmenende computer havde udnævnt som mit ideelle match.

En mand på 1,70m som angav sin vægt til 45 kilo.

Naturligvis er det det indre der tæller, men vi lader den alliwl lige stå et øjeblik. 45 kilo, fordelt på 170 centimeter.

Nu er det jo ikke fordi jeg vejer det dobbelte af ham. Men jeg er da godt nok tættere på dét, end jeg er på at være i samme vægtklasse. Kan I se det for jer?  Ham, der ligger godt og trygt i en vandseng, hvorpå jeg kaster mig ned ved siden af ham og han katapulteres ud over kanten med et vræl?  Ham, der sidder i en blød sofa, og forsvinder helt ned mellem puderne, når jeg sætter mig på skødet af ham? Os to,der danser sammen, og i et særligt heftigt dansemove kommer jeg til at sende ham i kredsløb om solen???

Billederne stod i kø på min indre nethinde, og jeg grinede og grinede (god start på dagen). Lige indtil jeg kom på arbejde, ville vise ham for en kollega - og vi så læste profilteksten (som jeg ikke liiiige havde fået kigget på; jeg var standset ved de der 45 kilo). Og så viser det sig, at han er kørestolsbruger.

For s**an altså.

Hvis nogen mangler mig, så sidder jeg lige herovre i skammekrogen og aer mine fordomme.

@ N ~ it's a quagmire, this dating site. Now that my profile has been re-activated, they keep sending me e-mails with potential matches.

Today, they really outdid themselves.  My perfect match is a guy who is 6' tall and weighs 99lbs. Now, I hope onlineconversion.com translated it correctly, but that is one skinny dude!  I nearly fell over laughing - oh, the visions in my head!  How I could fling him into orbit with one fancy move on the dance floor. How he would be sitting peacefully on the couch, only to disappear between the cushions when I snuggled up in his lap.  Him, sound asleep in a waterbed, being flung over the edge when I got in.

I just had to share it with my colleague. She laughed. And then we read his profile text (which I hadn't done earlier). And it turns out he's in a wheel chair.

Ach, the guilt.


Monday 15 October 2012

Tror I jeg har en fremtid indenfor finansverdenen?

I kan godt huske den der CIBOR-rente, ikke? Den der interne bank-rente, som vistnok har været sat kunstigt højt?

Vidste I, at det staves sådan? CIBOR?  Sådan som de udtaler det i radioen, troede jeg faktisk det skulle staves KHYBER, og på en eller anden måde var relateret til bjergpasset mellem Afghanistan og Pakistan (muligvis med noget landevejsrøver-reference)...


Jeg er ikke 100% sikker på om det er klogt at deltagtiggøre omverdenen i den slags fejltagelser....


Skadedyrsbekæmpelse

...Jeg kom til at køre en rotte over i morges.

ADADADADADADAD

PS - I må end ikke antyde, at det kunne have været en mus. Jeg nåede lige at se den, før det sagde *bump* under venstre forhjul, og det var en rotte. Gys.

PPS - Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at rotten hverken overholdt sin vigepligt, eller var iført refleksvest. Muligvis en ninja-rotte, men ikke hurtig nok!

PPPS - ADADADADADADAD

@ N ~ I killed a rat this morning (at 6:35AM). With my car, not my bare hands, I hasten to add. 

Eeeeurgh.  (If its family sues for damages, I'd like to point out that this ninja rat was a total jaywalkerrunner and not wearing reflective bands of any kind.)  

Eeeeurgh.

Sunday 14 October 2012

This little piggy did not go to market

Det er lidt over et år siden, jeg ændrede status til "single" på facebook (og som vi alle ved, mere officielt bliver det ikke)

Lige siden har det været dry season. Og det er dejligt. Jeg nyder virkelig at være helt mig selv, ikke at skulle indrette mig efter andres særheder end mine egne, og frem for alt, at min (fri)tid står 100% til min egen disposition.

Det går så godt, at jeg, når folk spørger, om jeg virkelig ikke har noget imod at være alene, får sådan et verdensfjernt does-not-compute ansigtsudtryk, fordi jeg helt ærligt kun kan komme i tanke om praktiske ting så som min egen analfabetisme udi boremaskiner og den slags som et muligt draw-back. Og det er, trods alt, en overkommelig hurdle (i teorien, altså. Har endnu hverken billeder eller hylder på væggene. But I'm a slow starter.)

Men jeg kan mærke på mine omgivelser, at det begynder at tangere særhed, at jeg i så forsvindende lille grad mangler mandligt selskab. Der filosoferes over min mulige parathed til påny at indgå i forpligtende forhold, og nyheden om at jeg havde inviteret en Mand på Øl hjemme i det lille hus blev modtaget med uforholdsmæssig stor jubel blandt kollegerne (jeg var helt ked af at måtte fortælle dem, at det bare var H. fra min gamle folkeskole, der skulle udsættes for Föroya Bjórs Classic).

Så jeg har tænkt lidt over det, og svaret er desværre stadig nej - jeg gider ikke rigtig at have en kæreste. Beklager. Men jeg vil gerne på date, for det er tit sjovt (undtagen når det er forfærdeligt).

Og da jeg kedede mig gudsjammerligt forleden aften, tænkte jeg at måske skulle man prøve det der åbensindethed og re-aktivere den der ældgamle datingprofil. Opdatere alderen, så man ikke længere stod som 28-årig, ændre fritidsinteresse fra "bytur" til "sylte og bage" osv.  Flere veninder har svoret, at det ikke kun er særlinge der net-dater, og selv om jeg ved gud stadig er skeptisk, så er jeg jo også nysgerrig. (Og mangler inspiration til at blogge...)

Som sagt, så gjort, og så snart man har været inde på en profil, ryger den automatisk længere op i søgeresultaterne rundt omkring, og så kommer der nogle breve.

Og nu har jeg så brug for hjælp og vejledning. For jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skal besvare denne her henvendelse:


.....psssssssssssssst........griner.........har.........et........griner...........godt.....
...........griner........ajjjjjjj.......det dur ikke.......griner...........bliver lige........griner......
......nødt til at...........griner..........grine af......griner........inden...... jeg skriver......griner..........griner............

......altså hvis du er lige så sød, rar og kærlig, som du er sjov så.........

Forslag modtages med tak.



@ N ~ just over 12 months as Officially Single has not made me yearn for a new boyfriend. It's almost embarrassing how much I enjoy living on my own. Only when I contemplate putting up some shelves or pictures on the walls do I feel something is missing (and no, I am not going to do it myself. Then something WOULD be missing, probably my left thumb or something. I told you, I preefer eentellectual tchallenges)

But friends and colleagues have started probing me. Am I really sure I don't want a steady relationship?  Do I speak the Truth (the whole, and nothing but) when I claim that I am perfectly happy?  Is it really possible that there is no void in my life? (If there was, could it be called a manhole? :-)  

So it got me thinking. And I came to the result that yes, I am actually very content and no, I do not want a boyfriend, not right now anyway.  But I wouldn't mind going on a few dates, because dating can be quite entertaining (except when it's horrific, of course).

Do you remember a year or two ago, when I put up this post about my adventures in dating?  To be honest, I still don't believe in it as a way of keeping our species going.

I mean, when you're as anally retentive as I am (in certain respects anyway), it's an absolute deal breaker when a person puts a smiley at the end of 

every.single.sentence  
   
It's a no-no if his profile text is written as if he only has 100 characters at his disposal ("if u r a sgl f then pls snd foto asap"). And I have this thing about too many spelling mistakes... 
(love, Helga ze Christmas Nazi).

The thing is, I don't think I would have even considered most of my ex-boyfriends if my first impression of them had been a profile text on a dating web site.  All of them had little flaws which, of course, I was happy to put up with when I got to know them in real life.  But when I only have the text to go on, it's a bit like looking at property ads - I browse through the pictures, smirk at the euphemisms, and discard.

Nevertheless, my friends tell me I should keep an open mind, so the other evening, I decided to escape boredom by updating my abandoned profile on a dating site. Change my age from 28 and so on. And of course, once a profile is active again, it pops up in people's searches and the letters start coming. It doesn't pour, but it does drip.

And I've received this letter that I simply do not know how to respond to. But it's too good not to share (this is my attempt at translating; no easy task)

.....psssssssssssssst........laughs.........have.........a........laughs...........good.....
...........laughs........aiiiii.......this ain't working.......laughs..........I'll just ........laughs......
......have to...........laughs..........stop laughing......laughs........before...... I write to you......laughs..........laughs............

......I mean, if you're as sweet and nice and lovable as you're funny, well then.........

Well, at least he finds me amusing. One out of two ain't bad.

PS - I noticed one of the guys on this dating site just wrote "another week as a single". Sounds seriously depressing. I felt sorry for him. But in no way tempted to date him.  Though, it might make a great blog post if I did.

Saturday 13 October 2012

I Havn

Endelig hjemmeweekend! Blev sendt en anelse til tælling i dag af kramper + gnavenhed, så aflyste alle planer og dedikerede denne lørdag til sofa, vattæpper, varme drikke og tudefilm.

Det hjalp.

Og så hjalp det også lidt at kigge alle billederne fra sidste weekends visit på Færøerne igennem. Men  kom jeg i tanker om, at jeg burde udvælge nogle af dem og vise til jer - og så blev jeg ganske træt igen og måtte lige have en lille lur på sofaen.

Heldigvis har I jo været med til konfirmation på Færøerne før. Hvis I missede det dengang, så klik lige HER og se, hvordan basis-opskriften på sådan en affære er.

Hvad jeg ikke nåede i fjor, var at besøge Tórshavn - så der skal vi hen i dag.


*** advarsel: foto spam. hvis bygninger og landskaber ikke lige er 
din kop te, må vi hellere ses en anden dag ***

@ N ~ finally got round to looking through the six-hundred-odd photos we took last weekend.  My sister came with me to the Faroe Islands, and when we went out for a drive, I handed her my camera and instructed her to point-and-click, which she duly did.

Fortunately, she fell in love with the place as much as I did the first time I came, so it was a joy to have her along - - but it did also mean we have an incredible amount of "oh look there's a mountain and it's pretty" and "look, a sheep! and another one" shots.

Last time I went, I posted these pictures.  This time, I'm steering clear of the cakes (trust me, there were just as many) , instead taking you on a little walk through the old part of Tórshavn, the capital of the Faroe Islands.


TINGANES - Wikipedia translates it to "parliament
point" or something along those lines, which is about
accurate. It was the site of the old Ting (which means
parliament) and was founded in 825, 
again according to our friend Wikipedia.

The beautiful old houses are still home to the
Faroese parliament and local government:

I peered through the windows to the PM's office,
but he wasn't there :-)

My sister and our two local guides bravely
ventured out to this tiny, deserted island.
(It will declare its independence any day now ... :-)

Lovely entrance, lovely lamp post, lovely building

Old Claus Poulsen really knew what he did
when he built it back in 1750  (this sign hangs over
the door, not visible in the picture above)

We spent some quality time here with our two
very competent local guides

Something about this place makes you
want to JUMP and be HAPPY!

View back towards the city. Look at me sitting
there, pleased as punch

More pretty buildings

I think some lucky person actually lives here (I mean,
I don't think this house is a public building, even
thought it is right next to the red houses you
see in the pictures above)

We're not at Tinganes anymore...


Awww, look at the puffin :-)  
(of course, when I look at it, I invariably think
"yum, dinner. tiny little drumsticks". Spending time
in the Faroes does that to a person)

- And now for something completely different. Oceans&Islands:




This last photo here is of a small village called
Gásadalur. A tunnel was opened in 2006, so now
you can drive here. It takes 10 minutes from my friends'
house, if you don't make too many Kodak stops.

When I started coming to the Faroe Islands in 2002,
I didn't visit this village.  I could have taken a helicopter
I guess, but for many years, the only way
of getting here was by boat (see how far down
the ocean actually is), or by walking across the mountain
-which the postman did twice a week.
And now, as I said - ten minutes' drive....

2006: rest of world is connected to Gásadalur.
These people truly amaze me.

Oh, and the second last picture - the island you can
see in the background is the westernmost island in
the Faroes. It's called Mykines, and last time I asked,
it had a population of 9. Nine.

My friend's dad has a house there. When they all go,
the population doubles or triples...


Have a lovely weekend!

Sunday 7 October 2012

Appetitvækker

Vil bare lige advare om at vi var ude at køre tur i går - og nu er der over 400 billeder på mit kamera... Det bliver en hård udvælgelsesproces :-)

Saturday 6 October 2012

My view this morning

- as you can probably guess, I'm not home today. Talk to you later!

Søsterboblen har midlertidigt indtaget Nordatlanten, mens forældrene passer på det lille hus. Her er højt til himlen, masser af god tid, masser af flinke folk. Vi skrives ved senere