Friday 23 September 2011

Nyhedsoversigt fra nær og fjern

Det er i dag, at der er en højere-end-normalt (tror jeg da) risiko for at få satellitdele i hovedet, hvis man befinder sig et sted cirka mellem Limfjorden og ...tja, jeg ved ikke - Cape Town, velsagtens. 1 til 21 billioner, cirka. Heldigvis er odds'ene i vores favør, så jeg tør godt gå ud i eftermiddag.


Jeg læste dog i en af gratisaviserne, at hvis nu dele af bemeldte satellit skulle ende i ens baghave, skal man pille snitterne (det er jysk og betyder at man ikke må røre, red.). De kan nemlig være tværet ind i raketbrændstof (og andet rum-snask, skulle man tro) og det skidt er giftigt. Man skal i stedet kontakte det lokale politi.


Nu er jeg stor fan af politiet, generelt. Og i særdeleshed af den lokale landbetjent, som i døgnrapporten har begået eufemismer som "2 unavngivne personer valgte i går at benytte sig af et køretøj ikke tilhørende dem selv, hvorfor undertegnede valgte at benytte sig af håndjernene. De to bil-løse personer kan nu imødese en vis tid, hvor transport&husly er på statens regning" eller noget i den stil.  Men alligevel. Jeg har tænkt og tænkt, men kan ikke lige komme med et realistisk bud på responsen, hvis man ringede til landbetjenten og rapporterede nedfaldent rum-udstyr.


Men hvis nu den skvatter ned netop her på matriklen, så finder jeg da ud af det, og så skal I nok få besked.  


-0-


Så er der en film, som må have premiere netop denne weekend - i hvert fald har jeg hørt den omtalt hele 3 gange i radioen i dag. Originaltitlen er 'Friends with Benefits', hvilket på dansk er blevet til det meget mundrette men eminent grimme 'Bollevenner'.  Tør man sætte en tyver på det omtrentlige handlingsforløb?  Det tror jeg godt. Chancerne for at få ret er i hvert fald større end risikoen for rumskrot i knolden.


-0-


Det glæder mig usigeligt at kunne meddele, at der i mit nye/gamle hood (her bruger jeg ordet med ret bred pensel, i et krampagtigt forsøg på at få de landlige omgivelser -og dermed indirekte mig selv til at virke mere cool&hip end de egentlig er) bor et HÆNGEBUGSVIN!!!  Ved navn Gurli!  Svinet var en konfirmationsgave til datteren i huset, har jeg ladet mig fortælle, og udmærkede sig ved på selve dagen at stikke af, så hele selskabet måtte på grisejagt.




-0-


Så er der igen blevet brugt kæmpesummer, som - og her kommer en sjælden politisk udmelding - utvivlsomt kunne være anvendt bedre, på en eller anden Undersøgelse. Denne gang er danskerne blevet spurgt, om de er tilfredse med deres partner, eller om de inderst inde synes, det var deres partner, der gjorde den bedste fangst. Undersøgelsen er præsenteret på tv2.dk under overskriften "de fleste danskere har scoret opad", hvilket jo sådan set er noget vrøvl når det præsenteres sådan, som et faktum. I hvert fald, hvis man arbejder ud fra en teori om, at de fleste parforhold kun indeholder 2 personer (jeg er opmærksom på at der findes andre konstellationer). I givet fald måtte partneren jo have scoret nedad, hvad f**den det så end betyder, hvorved de 2 grupper må være ungefär lige store.


Må jeg her komme med et lille forslag? Hver gang nogen - det være sig i medierne eller rigtige forskere - føler trang til at gennemføre en undersøgelse, så skal det underkastes en crap detector test.  Således kan samfundet spare millioner på ikke at finde ud af hvor stort trykket er, når en pingvin skider. Om ænder kan være homoseksuelle. Og om stripperes indtjening varierer, alt efter hvor i deres cyklus de er. (I kid you not. Det er ting, der er blevet videnskabeligt undersøgt)


Og nu de alligevel er ved at forhandle regeringsgrundlag og den slags, tør man så foreslå at de i stedet for personbeskatningen laver en slags købsafgift på f.eks. installationskunst eller fodboldspillere?  Således at hvis en eller anden velbeslået fodboldklub køber Dame N'Doye af FCK og betaler 30 millioner for ham - hvilket et menneskes arbejdskraft simpelthen ikke burde kunne være værd, hvis du spørger mig, men jeg forstår mig heller ikke på fodbold - så får staten, skal vi sige, 10% som de kan bruge på ægte velfærd, hvilket for eksempel kunne være, at ældre mennesker på plejehjem kom rigtigt i bad mere end en gang om ugen. Det er sjældent, jeg sådan er politisk - men jeg læste tilfældigvis en oversigt over de ti dyreste fodboldspillere i DK, og jeg synes tallene er helt vanvittige. Lidt ligesom jeg, da jeg gik tur i Olafur Eliassons Rainbow Panorama på toppen af Aros, var ved at blive lidt svimmel og det var ikke over udsigten som ellers var pæn nok, men derimod over prisen (60 millioner). Og hvad det mon koster at få pudset vinduer deroppe...




@ N ~mind your head; today there is a higher-than-average risk of old satellite parts landing on it.  I belive the risk, or chance, is 1:21,000,000,000,000.  There was an article in the newspaper today saying that should a part of the satellite land in your back yard, you are not to touch it as it is probably smothered in rocket fuel which is bad for you, bad!!, and please call the local police.  Ever since, I have been trying to imagine how the local country policeman would handle such a situation...


Other interesting pieces of news: the movie 'Friends with Benefits', starring Justin Timberlake, opens in Denmark this weekend I think.  (I heard it mentioned 3 times on the radio and can't think of any other reasons why it would warrant any interest).  In Denmark, either because our command of the English language leaves a lot to be desired OR perhaps because we're just not fans of euphemisms, the title is something along the lines of "screwfriends". (It's important to have that in one word...) Why tiptoe around the subject.  I don't know the exact story line of the movie, but the chances of a correct guess are a lot higher than catching a satellite falling from the sky.  I hope.


AND -this is a good one- I found out there's a pot-bellied pig living in my neighbourhood!  (I use "neighbourhood" in the widest possible sense of the word as this is a rural area. But the pig lives within walking distance, if you're willing to walk a couple of miles or 3). Apparently, it belongs to a teenage girl and was a gift to her at her Confirmation party. The pig tried to escape and all the guests had to participate in the ensuing chase.  As I understand it, the pig is now very happy in her new home and has not made any further escape attempts.


And now, you must excuse me. I have not yet worked my way through the archives of dearcoketalk.com.  Adieu, and merry weekend!

Wednesday 21 September 2011

Dogmevejr

Jeg synes, vejret er perfekt for tiden.  Det lever nemlig op til mine dogme-regler, som er meget barnlige men til gengæld nemme at finde ud af:


Om vinteren skal det være koldt og meget gerne sne - det var aldrig mig, der klagede, selv efter flere måneders vintervejr og vente-på-bus-med-dybfrosne-fødder. - Det vil sige: ikke før kalenderen skiftede til marts. Fordi:


Om foråret skal det regne lige tilpas, men blive tydeligt lunere og grønnere.  Hvis der kan bestilles høj sol, er levering omkring en helligdagsferie at foretrække.


Og om sommeren skal solen naturligvis skinne. En hedebølge tager vi gerne med, men af max. 5 dages varighed. Stille regn om natten (til haven). Og et par ordentlige tordenvejr, for  dramaets og hyggens skyld (ingen ildebrande, tak).


Og nu efteråret. Her skal der være regn&rusk. Og dermed er vejret lige nu faktisk rigtig godt. Dog må det gerne med mellemrum afløses af perioder med koldt og klart vejr, og den der høje efterårshimmel som er så fantastisk. Sådan et vejr, der bare lokker en ud i skoven, hvor man kan gå og sparke til bunkerne med visne blade.


Så som sagt: Dejligt vejr vi har for tiden. I mean it.  Men alliwl: kan der virkelig være mere regn deroppe???






@ N ~ little miss T who thinks she gets to be the boss of everything, including the weather, is quite happy with it, such as it is at the moment.


It is wet.


Which fits perfectly with my idea of autumnal weather: rainy&windy.  Preferably interspersed with cool, clear days where you can take long walks and kick the fallen leaves around (I am still holding out for those days, and may be holding out for a while yet.)


Still, I wonder. How much more rain can the clouds hold?  It has been raining (a little or a lot) every single day in September so far.  Of course, my real concern is that the clouds will run out of moisture before December, thus ruining my chances of a White Christmas.  A very real risk, as is well known among meteorologists. We can't have that.  


I have not been making soups yet, but thankfully my Mom has. It is a blessed life, this teenager version I am enjoying at the moment. In Aarhus, all sorts of grown-up issues abound. Stressful days at work. A house that hasn't been sold yet. A love affair now firmly in the past tense. But once the workday ends, I jump on a train, bury my head  in a book, and do a marvellous job of ignoring my worries. Sometimes, they creep to the surface in the middle of the night and wake me from my slumber, but mostly, I succeed in pretending they don't exist.  I am  pushing things in front of me, I know, and soon there are Things that need to be Dealt With.  But for now, this week at least, I wallow in my little family bubble where my meals are cooked and my laundry washed for me. I know it won't last forever..

Tuesday 20 September 2011

Mere tomgang

Mit liv er ikke vildt begivenhedsrigt for tiden. Der er meget arbejde. Der er meget DSB. Og der er for lidt fritid, og for lidt guddommelig inspiration.


For jeg skriver naturligvis ikke en linie uden guddommelig inspiration. Dét - eller irritation. Og sidstnævnte kommer blandt andet, når jeg på tv2.dk kan læse, at John Donaldson på sin fødselsdag blev overrasket med en sækkebibespiller. For hælvæ, altså. Bibe???




@ N ~ nothing interesting on the agenda today- just me being annoyed at journalists who can't spell. Or perhaps I just didn't know that there is a famous Scottish instrument called a bag-bibe...

Thursday 15 September 2011

X

Efter en trods alt kun 3 uger lang valgkamp (srsly - har den virkelig ikke varet længere??) nåede vi endelig til valgdagen.  Jeg er opvokset med en mor af 'anden etnisk herkomst', som først efter ganske mange år i Danmark udskiftede statsborgerskabet til det så attråede Danske, og måske netop derfor har hun altid gjort en dyd ud af at piske ikke bare valgretten men så sandelig også valgpligten ind i mig. Fordi man skal opløfte sin røst i det land hvor man bor, hvis man altså har lov.  Og hvor træt jeg end er af valgkamp (og det er meget), så er den jo trods alt bedre end alternativet.

Så afsted med mig til valgurnerne. På gå-ben, for at få kontorstøvet ud af lungerne. Og i Århus, selv om jeg ikke bor hér mere, fordi cut-off date for at flytte valgkreds var dagen før jeg flyttede.

Jeg skød genvej. Og fór naturligvis vild i sådan et boligkvarter med en masse sti-systemer. På et tidspunkt mødte jeg et par med en hund, sådan et chow-agtigt gadekryds. De stod helt bom-stille. Manden tavs, med hunden i snor. Hunden med hovedet drejet skarpt mod venstre. Kvinden argumenterende med hunden. Forklarende den, hvorfor de ik-ke-skul-le-den-vej.  Det slog mig, at det nok var et meget godt punktum for valgkampen. Om end det i skrivende stund (21:20) ser ud til, at vi rent faktisk skal til venstre.

Så fandt jeg vejen igen, og eftersom mit valgsted er et Lokalcenter, komplet med onsdagsbingo und Alles, så er det jo også pensionisternes hjemmebane, og jeg måtte nærmest fægte mig frem til valgbord 4. Her sad demokratiets vogtere: Ældre Dame med nedadvendte mundvige (af den slags der har været nedadvendte i en livsalder og derfor nu er det permanent, selv når hun smiler) sad på Magten, her objektificeret ved et ringbind med liste over Vælgere Tilhørende Valgbord 4. Ved siden af hende, midaldrende mand som ikke havde været i gamet længe nok til at få en af de betroede poster, men dog alligevel ingen vårhare, så han havde hvervet med at uddele stemmesedler. Og de blev ej kastet i grams. Ej heller kunne de alvorstunge miner afløses af andet end et køligt smil, da ungersvenden foran mig prøvede at gøre sig morsom og sige, at han håbede han fik et vinderlod. Sligt skal ej spøges med i min valgkreds.

Omsider nåede jeg da frem til Damen med Magten, overrakte ydmygst mit valgkort og kunne herefter iagttage et faschinerende scenarie udspille sig i slowmotion:

Modtage valgkort
Bladre, en og en side ad gangen, frem til den side hvorpå mit navn befandt sig. Jeg var glad for at kunne konstatere, at jeg stod øverst på siden.
Lægge valgkort lige under mit navn
Kigge på navn på valgkort (med finger. Det tæller ikke hvis man kun kigger med øjne)
Kigge på navn på liste (samme metode som ovenfor anført)
Fatte blyant
Sætte kryds ud for mit navn på listen. Skrive et nummer ud for mit navn.
Skrive samme nummer på valgkort.
Kigge på navn igen (igen, med finger)
Med betydningsfuld mine lægge valgkort i sirlig bunke

-hvorefter Væbneren kunne betro mig den lange liste med partier og navne, så jeg kunne gå bag gardinet og sætte mit X.

Jeg kan huske det år, vi som forsøg skulle checkes elektronisk i stedet for med lister. Bare lige scanne valgkortet *blip* og så udlevere stemmeseddel. De var lidt tomme i blikkene, de valgtilforordnede, det år...

Nåmn, krydset fik jeg da. Jeg er en af de så ombejlede Tvivlere. Fordi jeg ikke rigtig føler mig hjemme i nogen partier. Så vidt jeg husker har jeg aldrig stemt på det samme parti to gange -altså bortset fra de gange, der både er kommunal- og folketingsvalg samme dag. Da sætter jeg kryds ved samme parti på begge lister, fordi jeg føler jeg bør være konsekvent. Men ellers har jeg været vidt omkring på det politiske landkort, dog aldrig alt for langt fra midten (jeg blev lidt forskrækket dengang Pia erklærede DF for et midterparti; kan I huske hun gjorde det?). Jeg stemte bl.a. CD ved deres sidste valg, fordi jeg syntes de fortjente lidt velvilje.  Det hjalp dem ikke, men jeg synes ikke stemmen var spildt. Det er en afgiven stemme ikke.

Altså, min mor er ikke amerikaner. De
laver bare de bedste buttons, som man
kan finde på nettet. Men hun er norsk,
og det er de samme fine farver :-)

@ N ~ election day today. Yes, lucky us - we only had to endure 3 weeks of campaigning.

But at least, our politicians are good looking - that's what A's mom said today, when I confessed to being perhaps a tad weary of the whole thing. She's right of course.  Compared to the political leader of her home country, our politicians are decidedly handsome. And if the first exit polls are anything to go by, our next prime minister will be a woman. 

Sunday 11 September 2011

Lest we forget






Choose kindness.



Livtag med ungdomskulisserne

Af alle de personager, der trænges om pladsen i mit hoved, er Indre Lecia nok den der har de hårdeste arbejdsvilkår.  Hun vil sådan set bare gerne gå i byen, drikke vin og danse lidt, og det får hun alt alt for sjældent lov til.


Men i aften!!! I AFTEN var hun (og jeg, og de øvre indre personligheder, og søster) i byen. Der var bare en enkelt Irish coffee (thi jeg var motoriseret), og der var ikke rigtig nogen dans, men der var cola og god mad og godt selskab og god musik. Jeg var hjemme før midnat så jeg undgik at blive forvandlet til et græskar, men det var darjligt.  


Samtidig havde jeg så lejlighed til at beskue min ungdoms jagtmarker. Nogen af dem ligger der endnu. PitStop og Knuds Garage, for eksempel. Andre - Baxx og Felix (lyder egentlig som 2 katte, nu jeg tænker over det) - er gudskelov gået heden og rummer nu hhv et brasserie og en tøj-biks eller noget i den retning.  Årvågne læsere fra samme egn vil nu vide med einhundert prozents sicherheit, at jeg trådte min ungdoms dansesko i Kolding.  Chicken&Burger ligger der endnu!  Og TasteIt, hvor jeg har indtaget mang en klam sandwich mens jeg ventede på at blive afhentet -der var en mønttelefon lige ved siden af, så det passede så fint med at man kunne ringe efter sin mor, gå ind og købe en sandwich, og fortære den mens man ventede. Hvis ikke man havde en man skulle kysse færdig, altså.  


Årvågne læsere vil nu vide, at det ikke ligefrem var for nylig, jeg gik i byen i Kolding.  I feel old. Men som sagt, godt var det. Godnat.







@ N ~  I am such  a sad old git. I rarely go out. Don't have a regular bar (like the Sports Bar, au revoir pink Martini drinks) and cannot remember the last time I went out for a drink with a group of friends.  But tonight, I did.  I was driving, so I only had an Irish Coffee , but there was a group of friends (not mine, I just tagged along with my sister, but she kindly let me "borrow" them :-) and there was food and there was music, and it was good-all-good. Now, of course, I feel old as the mountains. But it was truly goooooood. Good night, world!



Friday 9 September 2011

Ear wax

Jeg skal tydeligvis have renset ører. For jeg troede, et af de små børn i søsters bofællesskab gik og sang "spejderpik, spejderpik".


Det viste sig, at han sang "spider pig, spider pig". Det er så åbenbart noget fra The Simpsons. Jeg skal vist til at se lidt mere TV.


I heard a young boy singing "spider pig,
spider pig". Which in Danish sounds
exactly like "boyscout dick".
In my defense, I've only watched 2
Simpsons episodes in my whole life and was
not aware of the spider pig's existence.
But I did dance to "do the Bartman" in
my early teens, and for that, there is
truly no excuse.

Emo commuter

From urbandictionary.com :


EMO:
Genre of softcore punk music that integrates unenthusiastic melodramatic 17 year olds who dont smile, high pitched overwrought lyrics and inaudible guitar rifts with tight wool sweaters, tighter jeans, itchy scarfs (even in the summer), ripped chucks with favorite bands signature, black square rimmed glasses, and ebony greasy unwashed hair that is required to cover at least 3/5 ths of the face at an angle. (ANY SPELLING ERRORS = THEIRS, NOT MINE :-)


Dear 17-year old male reader (oh, there's bound to be at least one of you guys who fits that description):  if you must go for the whole emo-thing (and you really don't have to), pur-lease have regular manicures so I won't have to sit there and stare at your loooooong talons with chipped black nail varnish as you waft them about while you try to inhale one of 7-eleven's disgusting cheese sticks.


It's just... Well. Call me old-fashioned, but guys who insist on having long fingernails should really invest in quality nail varnish and apply a fresh coat regularly. That, or be forced to wear mittens.


Not the boy who sat across from me on
the train today. This dude's got shorter nails
and cleaner hair.  And no 7-eleven
cheese sticks (bet he wishes he did, though)


Wednesday 7 September 2011

Kopikat

Linda fyrer med jævne mellemrum en rask lille Top 5 af, Anne har en ugentlig top- og trælsheder, og da de damer er yderst læsværdige, kopierer jeg konceptet skamløst og giver hermed op- og nedadvendte tommelfingre til betydningsløse hverdagsfænomener, startende med Fru Hyacinth's velmente og altid korrekte råd til rådvilde bilister:




Jeg vil så nødig gentage mig selv - men du (her taler jeg til bilister i hele verden, og da især dem der færdes på E45 Østjyske Motorvej. Men ikke direkte til mine læsere, som naturligvis er kloge og derfor undtaget fra følgende svada) er irriterende, når du overhaler 1.5km tomt højrespor, fordi du øjner en lastbil i det fjerne. Jaaaa, den kører langsommere end dig. Men 90 km/t er ikke = stillestående; den bevæger sig rent faktisk, og det betyder at det tager dig over.et.minut at komme hen til den og forbi den. I løbet af det minut kan jeg fint nå ind i højresporet, så den rødmossede direktør med det faretruende høje kolesteroltal kan overhale mig i sin potente BMW.  Herefter kan jeg i ro og mag iagttage ham køre tættættæt på din kofanger uden at du fanger budskabet - og på et tidspunkt når vi så frem til den formastelige lastbil og kan overhale den trip-trap-træsko, hvorefter du endelig bekvemmer dig til at trække ind til højre, og jeg får en sort udstødningssky ind i klimaanlægget, når direktøren råber giddy-up til BMW'en og træder sømmet i bund.


(Og stol nu på heldet - at trække ind til højre betyder ikke, at du aldrig nogensinde får en chance for at komme ud i det højtelskede venstrespor igen. En åbning vil vise sig. I promise)


Så thumbs down til overhalingsfascisterne (og dem der aldrig ville drømme om at give en forlomme til andre)




Stur fæm-tal og opadvendte tomler til lastbilchauffører som kvitterer med fagter og mimik som demonstreret herover, når man holder tilbage for dem i Århus' myldretidstrafik. Man får lyst til at gøre det igen. Og næsten også til at date en lastbilchauffør (jamen jeg si'r jer, han var så sød som han sad der og smilede) men dér går grænsen alliwl. Er jo ikke vognmandsdatter for ingenting....


Også en glad smiley fordi der nu kun er lidt over en uge tilbage af valgkampen.  Jeg vil så gerne være engageret og samfundsborger-agtig. Men måtte ganske hurtigt i forløbet erkende en vis politisk analfabilisme - jeg ved nok godt, hvor mit kryds skal sættes, men TV debatterne giver mig ikke rigtig andet end hovedpine. Til gengæld er det helt fint, når partierne deler gratis rundstykker ud ved banegården om morgenen - uanset giverens partifarve skal jeg da nok få det ned. Nu mangler jeg bare, at nogen af dem også vil dele gratis cola ud....


Hip-hip-hurra for norske sportskommentatorer. Lige så overdrevent jublende de er, når det går bedst (NORGE ER BEST, I HEEEEELE VERRRRDEN!), lige så klart fremtræder smerten når det ikke går godt (NEI NEI NEI, BENDTNER SCORER IGJEN, NEI NEI).  Altså - jeg så jo ikke kampen vel. Bare ze highlights. Eller lowlights, om man vil.


Med en rask tilbagevenden til herren i læderjakken på øverste foto, kommer her en lille sur smiley og en opfordring til alverdens IT helpdesks (ikke min yndlingssvensker. Han svigter aldrig) om ikke at besvare en fejlmelding med beskeden "det går galt, fordi der mangler noget i systemet". Gå dog lige skridtet videre, ransag din sjæl om nødvendigt, og overvej at undersøge hvorfor der mangler noget i systemet.  Det er s** ikke mig, der ved sådan noget. Jeg ved hvordan du formøbler 76000 på en First Class billet til USA.  Ommer. Grrrrr.


Og topkarakter til dig, fordi du læser med her, aldrig blokerer venstresporet unødigt, og sender søde tanker og kommentarer. Det er en fryd og en glæde for mig at du gider!


all pictures found somewhere on the interwebs. I nicked
this one from my friend's facebook page


@ N ~  judging from this ^ photo, you also have chronic left-lane drivers in the US.  Over here, the highways generally have only two lanes - and my blood pressure goes up considerably when I'm stuck behind someone who is overtaking a whole mile of empty right lane, because he can spot a truck in the distance.  But hey, it's nothing compared to the blood pressure  of the guy in the big BMW. I swear I could see his veins bulging.  So, thumbs down to people who need this photo taped to their steering wheel for guidance.


Also, IT helpdesk staff who offer the solution "it's not working because something is missing in the system", should have their butts kicked.  Find out why Something is missing, and fix it!!!  And leave it to me to book fancy First Class tickets that generate the revenue that will ultimately end up as your paycheck.  Alternatively, let me speak to my favourite Swedish IT geek who never lets me down.


What else is new in Denmark?  We have an election coming up in about a weeks' time, and I can't wait for it to be over. Political debates on TV give me a headache. I'm a Bad Citizen. Sorry.  I didn't even watch TV yesterday, when Denmark won an important soccer match against Norway. I expect they'll revoke my citizenship any day now.  The signs are there - after officially changing my address, I have not yet received my new social security card.


The weather report: after an unusually warm weekend (just when I'd welcomed Autumn), the weather has turned satisfyingly bad.  Grey, windy, rainy. I love it!!

Saturday 3 September 2011

Livtag med Provinsen


Det har sin charme at forlade Århus (sorry, AArhus. Det føles altsaa som et tilbageskridt. Hvorfor ikke bare tage konsekvensen og gaa all in - Aros?) til fordel for smalltown Denmark.


Således har jeg i dag været på handletur i naboby og fra min plads i vognen (måtte lide den tort at blive bedt om at vente i bilen, thi min moder ville ikke ses med mig offentligt. Bør muligvis genoverveje maler-outfit. Samt længden af indskudte sætninger ;-) beskuet De Lokale i deres naturlige habitat.


Herude er der stadig tid til at man kan sætte sig på de paller, der står ude foran med plantejord og den slags, og lige ryge en pibe tobak mens man ordner - ja, jeg ved ikke. Den lokale verdenssituation, velsagtens?  Der er tid til, at ældre damer med ankler så svulstige som valgløfter kan svinge sig op til hvad jeg mistænker var en flirt med en endnu ældre, helt utrolig vandkæmmet herre - så han muligvis fik røde kinder (kan også have været bivirkning fra receptmedicinen, han nys havde afhentet i Brugsen).  Og tilliden til andre mennesker er stadig så stor, at man efterlader rollatoren i vognskjulet, når man sadler om til indkøbsvogn. Ulåst, altså. Den var næppe gået i Bilka.


@ N ~ ahhh, le weekend. Everything is better on Saturdays - especially when the weather is nice, and would you believe it: just as I welcome Autumn, the temperature soars to the low seventies (yes, I wrote "soars". Friday morning when I stepped off the train, it was in the forties).


The best thing about moving back home is spending more time with my sister (who does not live with my mum&dad, but only about 30 mins drive from here). I get to see her a lot more, and I hope (when I find a nice steady rhythm with my commute and all that, zzzzz) that we can take a sports class or something together, so I can whip my lazy ass into shape.  Said body part is in dire need of into-shape-whipping.  At the moment, the only exercise I get is running for the train and strrrrreeeeeetchiiiing when I'm painting. (Walls, not art).


When I'm painting walls, there's always an element of body paint involved. Which, when done by me, takes on a new and not very sexy meaning.  I just get splashes of paint everywhere; don't ask me how. I have no idea how I managed to get paint between my toes when I was in fact wearing socks and shoes. But there you go.  For this reason, my painting outfit leaves a lot to be desired when it comes to chic-ness.  And for that  reason, my mother requested I wait in the car when we went shopping in a near-by town earlier today.  I did not mind. I love to sit and watch people go about their business.  See two old men take a makeshift seat on the sacks of grain or compost that are neatly piled up outside the store, and have a little chinwag about the State Of The World.  Watch how an elderly lady with ankles the size and shape of breadloaves actually seemed to make an old man blush (I swear, she was definitely flirting with him).  And it was good to see that some people still abandon their zimmerframes unlocked when they switch to shopping carts. Now that would never have happened in Arhus.

Thursday 1 September 2011

The times they are a-changin

Endelig. 1. september. Officielt den første efterårsdag.  Dagen, hvor vi kan holde op med at lade som om det er sommer. Dagen, hvor det er helt legalt at finde en lunere dyne frem. Dagen, hvor det er OK at det begynder at dufte efterår, når man stikker næsen ud af døren tidligt om morgenen.


I dag er også dagen, hvor jeg officielt fraflytter Århus. Hvor jeg efter 11 år med et otte-tusind-og-noget postnummer nu skal vænne mig til at skrible en anden afsenderadresse, hvis jeg nu skulle finde på at sende brev til nogen. Hvor befordringsfradraget bliver større. Og hvor jeg på ægte teenagervis har været inde og ændre min facebook-status til 'single'. Så bliver det ikke mere officielt, gør det? 


En rask vejrudsigt for Tines liv, efteråret 2011 siger at det bliver rusk&regn, men hen under Jul skulle det klare op igen. Og så tegner 2012 i øvrigt rigtig, rigtig godt (blev der sagt)!


Cloud ~ Silver lining ~ v. symbolic




@ N ~ today is the first day of Autumn (or Fall, if you will. But I prefer Autumn). In Denmark, this has been the second wettest summer on record. Another 2-3 milllimetres of rain and it would have been number one.  Too bad.  Please don't give it another go next year. (Who am I addressing here? weather gods?)


I like Autumn. It's especially welcome this year - we can now officially stop pretending it's summer, and embrace the chilly weather, the clear blue September sky, dig out the winter duvet and indulge in hot cups of cocoa.


1st of September 2011 is also the day I officially renounce my Aarhus residency. I no longer have an 8xxx post code, and on facebook, I am no longer 'in a relationship' (I tell you, it doesn't get more official than that).


The times they are indeed a-changin', as are most aspects of my little life. I am currently back with my parents for a while (Gott sei dank, I have awesome parents, so it's not as horrific as it may sound, although "yes, I'm 35 and live with my Mum & Dad" is perhaps not my best Unique Selling Point....).


ragetoons.com