The Bucket List

Ikke at jeg egentlig dyrker det specielt meget - xx ting du skal nå før du dør. Men nu kan jeg krydse én ting af, som jeg har set på en del lister (nok de nørdede lister, men hey). Du kan se det lige her - videoen er ikke min, men den er et klik værd:




Jeg og nogle branchefæller var inviteret på en kort studietur med Air France-KLM, bl.a. med det formål selv at afprøve transit i Paris CDG lufthavnen (som har et middelmådigt ry hvad det angår - min (mere positive) version kommer i et senere indlæg), og også at bese deres Business Class, som for KLM's vedkommende er ved at blive opgraderet over hele flåden (og mere om det i et andet senere indlæg). Og destinationen blev altså St Maarten, hvor landingsbanen ligger lige ved stranden.

@ N ~ first installment from mini trip to St Maarten. Dedicated, of course, to "airport beach" where people can get a bad case of ADOA (Attention Deficit Oooh Aeroplane!) in no time at all.

Our hotel was right next to the airport beach; as you can imagine it gets quite a lot of business from plane spotters.  And people do line up; it is amazing to see the big jets gliding in just over your head. Or just over someone else's head, if you prefer a tiny bit of distance between yourself and the blast from the engines. According to the warning sign, the jet blast can "cause severe physical harm resulting in extreme bodily harm and/or death". Physical harm resulting in bodily harm, that is quite something.  Some loons hold on to the fence; personally I would not recommend that. You get the smell of jet fuel just fine, even if you're standing some way off.

De fleste fly letter i samme retning som de kom - altså VÆK fra stranden. Her får man altså ikke det fine syn - til gengæld kan man få en gratis sandblæsning. Jeg er lidt erhvervsskadet fra min tid i lufthavnen og turde altså ikke stå lige i blæset - jeg holdt mig et stykke ude i siden, og blev alligevel eksfolieret nydeligt bag på benene. Men jeg nåede at få et par fine skud af flokken:

The large aircraft generally take off in the direction away from the beach. The blast from 4 powerful engines is really extraordinary - I'm a chicken (who has worked at an airport) so I didn't want to stand directly behind it, but even so, my calves got sanded down nicely.  I did manage to get some lovely shots of the crowd - see how the sand and the water just get whipped up:

Ganz ehrlich: det var helt, helt fantastisk. Fuldstændig utroligt. Min indre nørd havde kronede dage.

Den allerstørste attraktion er KLM, for de flyver Boeing 747. Din ærede blogger er ingen undtagelse - da vi skulle hjem, var vi nogle stykker der efter incheck spadserede fra lufthavnen ned til stranden (en 10 minutters gåtur) og stillede os op sammen med flokken.

Main attraction: KLM. Because they fly the Boeing 747. Which just happens to be my personal favourite. So after we checked in for our flight home, a handful of us ambled back down to the beach (a 10 minute walk from the terminal) and lined up with the crowds.

And I can now cross one thing off my (non-existing) bucket list:

Right. That's it. We can die happy now (though

not right now, please)

Livstegn og en vag undren

Troede I, jeg var helt væk? 

Det gjorde jeg også lidt selv.  2014, som jo ellers bliver et fantastisk år, har fået lidt en sløv start. Egentlig er Januar jo sådan set hverken koldere eller mørkere end den plejer - men jeg er søvnig som en gris, og kan dybest set ikke lokkes af ret meget andet end min dyne (jo. Flybilletter til varme steder lokker også. Mere om det i et senere indlæg).

Og så var der lige Januar-forkølelsen; Nytårs-forkølelsens værdige arvtager. Mit legeme besluttede sig for at overstå den i etaper, så da jeg havde hostet mig gennem årsskiftet og min stemme var holdt op med at lyde som Bonnie Tyler (alternativt, hæs klokkefrø), så fik jeg ondt i halsen (jeg forstår ikke, hvorfor halsondet og Bonnie ikke kunne følges ad, men det gjorde de ikke), og da det var overstået, blev jeg snottet. Alt i alt har jeg været forskellige former for forkølet i en måned nu, og jeg synes ærlig talt der er meget godt at sige om at effektivisere og få det hele overstået i ét ubehageligt hug. Det vil jeg forsøge at indføre næste år.

I mellemtiden har jeg væbnet mig med echinacea (som jeg udtaler på 7 forskellige måder, alle utvivlsomt forkerte), gerimax tonic-et-eller-andet-med-ginseng, Møllers Tran, og optimisme. Og det hjælper allerede.

Med lidt held vil jeg så også snart have noget på hjerte, så det ugentlige blog-plageri kan genoptages.  Og jeg vil snart have ting at berette - jeg har læst bøger, og der bliver lagt rejseplaner, og i dag skinner solen rent faktisk.  Jo, jo, det dages.

Glædelig lørdag-i-slutningen-af-januar!

@ N  ~ you have to tell me - hasn't the postman been yet? I got a message saying "your order has shipped - delivery between 17 January and 04 February". Delightfully vague.

And hi!  I'm not dead. Just hibernating a bit. Nursing a cold. Going to bed uncannily early.

But I'm starting to wake up now. Slowly but surely. Reading books. Making travel plans. Finding stuff to write about again. Stay tuned.

PS - you may consider this a rhetorical question, but is it impossible to be a certain kind of music artist and not have your own brand of perfume?  I was in a department store the other day and there was a whole section dedicated to the scents of Justin Bieber, Katy Perry and the likes ....

Jeg var i Salling forleden - og kan konstatere, at det vist

nok ikke er muligt være popkunstner uden at "udgive"

sin egen duft nu om stunder.

Gid det da havde været sådan, da jeg var teenager.

Så havde jeg ikke duftet af "Pamela" og hvad de

andre damer i Date-deodorant serien hed.

Så havde jeg duftet af Morten Harket. Hårlak og

læderarmbånd. Oh yes.

Treats!

Look what the postman delivered :-)

(And yes - I do love real bookshops more than the interweb but I had a gift card, see)

@ N ~ you'd better check your mailbox as well. Later next week, I'd guess ;-)

(And yes - your birthday is not until next month. But it's either this, or me forgetting all about it until it's too late. I've learned to know my weaknesses ...)

2014 -un point for sløveste start, ever - douze points for topnørderi

Så - nu må selv de heldigste af jer da være vendt tilbage fra ferie, ikke?

Jeg ved ikke med jer, men for mig er 2014 - som jeg fortsat har store forventninger til - startet sådan lidt mat. Først hostede og rallede jeg mig igennem Nytårsaften og de første dage af året. Dét er jeg næsten færdig med - til gengæld ragede jeg mig et maveonde til i fredags, som udløste et abnormt ...søvnbehov.  Jeg sov som en gris fra fredag kl. 2100 til lørdag kl. 0900 - så var jeg relativt vågen et par timer, tog en middagslur fra ca. 1200-1700 og gik i seng ved 2130-tiden og visselullede frem til kl. 6 søndag morgen. Herefter var jeg en slags vågen; dog ikke mere end at jeg lige kunne klemme 3 timers formiddagslur ind. 

Sær vægtløs fornemmelse, når 2 hele dage nærmest er verschwunden, pist. Som om nogen har stjålet dem.

Men det var jo rart at få sovet ud, kan man sige.  Og så kunne jeg i hvert fald holde mig vågen til den med længsel imødesete sæsonstart på Sherlock.

Således afsluttede jeg min ikke-eksisterende weekend med skiftevis at sukke "oh, Mr Cummmmberbatch", og råbe "HOV!" når jeg syntes, producenterne havde været lige lovlig lemfældige med scenerne i the London Underground.

I bemærkede det også, ikke?  I tog jo noter, da jeg gik en anelse i selvsving i foråret og underviste jer i de to typer af tog man kan møde i Underground-systemet.

Fx helt i starten, da John Watson og hans sørgelige moustache tager med undergrunden: Det tog han sidder i, og de togstrækninger der filmes, stemmer ikke overens (indsæt selv forskrækket gisp)

                                      ^ John gets on what is clearly

                                      a "deep level" tube train

                                                                                But the tunnels it goes ^

                                                                                through are definitely on

                                                                                the "surface" lines (Circle

                                                                                or District line)

Eller da de kigger på billederne fra overvågningskameraet, hvor en mystisk passager stiger ind i den sidste vogn - det skulle være et District Line tog, men tøhø, det er det i hvert fald slet ikke.  Det er igen den falske slags tog  (æijh manner).

Inner Helga vould like ze record to

show zat zis is, in fact, not a District Line train ...

Hm.  Som sagt var jeg ikke rigtig rask i weekenden. Jeg mente egentlig, det havde fortaget sig, men muligvis trækker det lidt ud ....

KH Nørd.

PS - men derfor kan I jo godt lige nyde synet alligvel:

@ N ~ sorry. this blogpost will make zero sense if you haven't seen series 3/episode 1 of BBC's Sherlock.  I watched it yesterday while I was recovering from a weekend mostly spent snoozing (seriously - I slept from Friday 9PM-Saturday 9AM, again 12noon-5PM, then Saturday 930PM-Sunday 6AM, and again 9AM-12noon.  I had a tummy bug, but it wasn't that bad, honestly. It's as if a thief stole my weekend)

A-NY-WAYS. Sunday evening I watched Sherlock and the producers had been a bit sloppy with the scenes that took place on the London Underground - wrong type of train in wrong type of tunnel, etc. etc.  - not that I'm a nerd at all, I just happened (*cough*) to notice...  

Yes, I do need to get a life, and no, perhaps I'm not fully recovered.

We apologize for the disruption. Normal service will resume shortly :-)