I disse dage fejrer Berlin og resten af Tyskland og resten af verden, at det er 25 år siden Berliner-Muren faldt.
Femogtyve.
Det er længe siden.
I '89 var jeg lige fyldt 13. Dengang som nu var jeg ikke verdens mest politisk bevidste dyr. Jerntæppet som gik ned gennem Europa var simpelthen bare noget som var der, sådan som det havde været hele mit liv. Vi havde lidt om det i historie eller samfundsfag, men ærlig talt så gik jeg nok en del mere op i om Thomas J syntes om min nye permanent eller ej (hint: det kan han umuligt have gjort). Det nærmeste jeg kom Østblokken var, at min venindes forældre havde en Trabant - jeg har kørt ganske mange kilometer i dette legendariske køretøj.
Men jeg kan huske, at mine forældre så meget fjernsyn i den periode. Og sommeren efter, da vi skulle på bilferie i Italien, myldrede de vesttyske motorveje med Trabanter - ikke bare den sennepsgule version jeg kendte så godt, men alskens farver og totalt proppede med passagerer og bagage. Nu skulle østtyskerne ud og køre Autobahn.
Og jeg kan tydelig huske da vi kørte hjemad og min far tog en noget østligere rute end han tidligere havde haft mulighed for. Det var første gang i mit liv, jeg oplevede en så kæmpe forskel på to (tidligere) nabolande når man krydsede en grænse. Sådan som jeg husker det, var der meget gråt. Og vejene var temmelig hullede. Og i øvrigt lige så proppede med Audi'er og Mercedes'er, som de vesttyske motorveje var fulde af Trabi'er.
Nu er jeg så blevet en hel del ældre og en smule klogere, og jeg sidder og bliver sådan lidt rørt over TV udsendelserne, og scenerne med jublende tyskere med særdeles dårligt 80'er hår. Kæft hvor ser Europa anderledes ud end da jeg var lille. Kæft hvor er jeg da blevet en gammel stjærv. Og kæft hvor har jeg da forsømt min lille blog her i efteråret.
Men om 3 uger er det første søndag i Advent, og så starter Julen!!
(må man i den forbindelse kraftigt anbefale en tur til netop Tyskland, hvis man skal på en lille romantisk December-weekend med kæresten? Og da i særdeleshed Lübeck, som jeg aflagde visit for 2 år siden. De er ræddi gode til det med Jul; jeg siger det bare :-)
Femogtyve.
Det er længe siden.
I '89 var jeg lige fyldt 13. Dengang som nu var jeg ikke verdens mest politisk bevidste dyr. Jerntæppet som gik ned gennem Europa var simpelthen bare noget som var der, sådan som det havde været hele mit liv. Vi havde lidt om det i historie eller samfundsfag, men ærlig talt så gik jeg nok en del mere op i om Thomas J syntes om min nye permanent eller ej (hint: det kan han umuligt have gjort). Det nærmeste jeg kom Østblokken var, at min venindes forældre havde en Trabant - jeg har kørt ganske mange kilometer i dette legendariske køretøj.
Men jeg kan huske, at mine forældre så meget fjernsyn i den periode. Og sommeren efter, da vi skulle på bilferie i Italien, myldrede de vesttyske motorveje med Trabanter - ikke bare den sennepsgule version jeg kendte så godt, men alskens farver og totalt proppede med passagerer og bagage. Nu skulle østtyskerne ud og køre Autobahn.
Og jeg kan tydelig huske da vi kørte hjemad og min far tog en noget østligere rute end han tidligere havde haft mulighed for. Det var første gang i mit liv, jeg oplevede en så kæmpe forskel på to (tidligere) nabolande når man krydsede en grænse. Sådan som jeg husker det, var der meget gråt. Og vejene var temmelig hullede. Og i øvrigt lige så proppede med Audi'er og Mercedes'er, som de vesttyske motorveje var fulde af Trabi'er.
Nu er jeg så blevet en hel del ældre og en smule klogere, og jeg sidder og bliver sådan lidt rørt over TV udsendelserne, og scenerne med jublende tyskere med særdeles dårligt 80'er hår. Kæft hvor ser Europa anderledes ud end da jeg var lille. Kæft hvor er jeg da blevet en gammel stjærv. Og kæft hvor har jeg da forsømt min lille blog her i efteråret.
Men om 3 uger er det første søndag i Advent, og så starter Julen!!
(må man i den forbindelse kraftigt anbefale en tur til netop Tyskland, hvis man skal på en lille romantisk December-weekend med kæresten? Og da i særdeleshed Lübeck, som jeg aflagde visit for 2 år siden. De er ræddi gode til det med Jul; jeg siger det bare :-)
@ N ~ I'm feeling a bit nostalgic this weekend (and easing my way back into blogging by subjecting you to it, of course)
This weekend marks the 25th anniversary of the fall of the Berlin Wall.
Now, when the Wall fell, I was 13 years old. I knew about the Iron Curtain and the divide between Western and Eastern Europe, but I didn't really give it any thought. For me, it was just the way things were - a fact of life really.
And to be honest, I spent a lot more time thinking about whether or not Thomas J from my class liked my new perm (spoiler: the answer to that has to be no. Oh my god, ze poodle.)
My only tangible point of contact with communism and the Eastern Bloc was the Trabant that my friend's parents owned. This is one of the very rare cases where I brag about being a sort of vicarious first-mover - I rode in Trabi's waaaay before they became cult here :-)
I know exactly how the gear shift in this one sounds :-)
The following summer we drove to Italy and the German Autobahns were full of Trabi's and other exotic cars, all jam-packed with baggage and passengers. On the way home my Dad grabbed the opportunity of taking a rather more easternly route than in previous years and the thing I remember the most was how incredibly different everything looked once we crossed the previous border. It wasn't just a different country; it was a different time. In my memory, buildings were very grey - and the roads were full of holes (they were also full of Audi and Mercedes cars)
So now I'm a quarter of a century older and hopefully a tad wiser, and I did feel a lump in my throat as I was watching old TV footage of exhilarated Germans with their very bad 80's haircuts and their overwhelming joy of no longer being physically separated from friends, family, and basically the Western half of Europe if not the World.
OMG, Europe looks very different from when I was a kid. OMG, I am such an old fart (fartress?). OMG, it's been ages since my last blog post.
But in just 3 weeks, it will be the first Sunday of Advent and thus the official start of Christmas!! Wheeee :-)
1 comment:
I vividly remember when the Wall came down. My mother was the only one in her family to have escaped East Germany. I remember clearly our visits to her family...going through Checkpoint Charlie, having a Russian detail follow us everywhere (Mom's escaping put us on their watchlist), having to stand in lines for even the most basic of items...such an eye-opener to a kid from Cali.
The day the wall came down, I was at work (was living in Sacramento working at Macy's). I was watching CNN in the breakroom and called my mom. We were both crying and in shock watching events unfold. She just kept repeating, "they are free...my family is finally free". I still tear up and get chills thinking about it...
Ah, yes, the Traby...actually got to drive one during one of my visit's to mom's family. Remember the shaking...like nothing I've experienced in a car.
Post a Comment