Det er almen viden, at jeg er glad for ting, der kører på skinner. Sæt mig af i en vilkårlig storby; hvis der er en metrostation i nærheden, skal jeg nok finde vej.
Busser, derimod.... Puh, det er en helt anden snak. Jeg ved ikke lige hvad det er med mig og busser, men god karma er der i hvert fald ikke tale om. Belært af tidligere erfaringer er jeg derfor gerne bevæbnet med Plan A, B, og gerne også C, når jeg begiver mig ud noget offentlig trafik der involverer buskørsel.
Men ak. Selv de bedste planer kan slå fejl.
Først havde jeg det sjovt, så jeg missede en bus. Men det var ikke aftenens sidste forbindelse, så kein panik. I den mørke decembernat trissede jeg derfor i god tid mod busstoppestedet for at fange næste vogn. Men så begyndte det at falde lidt fra hinanden. Først kørte en bus lige forbi stoppestedet. Jeg kunne ikke helt regne ud, om det var fordi den var så proppet som den var, eller om min dårlige buskarma gjorde, at jeg havde overset at den ikke skulle standse ved dét stoppested sent om aftenen. Men frygt ej - der var en bus lidt efter, som ganske vist gjorde at jeg ville have en smule travlt for at fange mit tog, men det var dog ladsiggørligt.
Den bus valgte så ikke at dukke op.
Så var der plan C, som involverede en vandring til et andet busstoppested og en rutebil søndenud af byen, så jeg kunne fange toget på næste station. Denne bus var dog stærkt forsinket - og pga min dårlige buskarma havde jeg ikke lige taget højde for, at der var mange - ræddi ræddi mange - som ville med den bus en fredag aften i december. Så den var fyldt til bristepunktet - og der kom flere på ved hvert.eneste.stoppested. Og den blev mere og mere forsinket. Og jeg havde en meget grum fornemmelse af, at mit tog nok ikke var forsinket.
Tine n'aime pas le night bus
På dette tidspunkt var jeg ikke alene tiltagende ædru igen men også nærmest blå som en smølf af arrigskab over hvorledes mine planer faldt fra hinanden i alfabetisk rækkefølge. For nu havde jeg ikke bare en højlydt snorkende sidemand, men også udsigt til 2 timers ventetid på en kold og mørk Skanderborg station.
Så jeg trak nødkortet - og ringede hjem og spurgte om mine forældre eventuelt kunne forestille sig at hente mig i Skanderborg i stedet for Vejle.
Og mine forældre - de dejlige, gode, rare mennesker - er jo hvad køreture angår af den opfattelse at "det rager æ' vidt", så de sagde ja, og jeg slap med at vente cirka et kvarter i Skanderborg før limousinen svingede op foran stationen og kunne fragte mig hjem.
MANGE, MANGE TAK!!
- Og hvad lavede jeg så ude i den offentlige transport en sen fredag aften, tænker du nok.
Well, det var fordi jeg var blevet brændt af (IKKE af en date), og derfor endte med at tage til den firma-julefrokost det ellers slet ikke var meningen jeg skulle have været med til. Og efter sådan en kan jeg i hvert fald ikke selv fragte mig hjem. Det var noget med noget portvin (en svaghed). Og et festudvalg, som ud over at lægge beslag på alle lyskæderne også havde indkøbt Linie Aquavit, hvilket er den eneste snaps jeg kan drikke. Hvad jeg så gjorde - gerne ledsaget af et "Heia Norge!" i stedet for "skål". En stor aften for Indre Lecia.
Ohdeargod. Jeg dansede endda - hvilket er et ømt syn hvis man skal være venlig. Jeg er ikke ligefrem den fødte danser, men jeg gør det gerne for det så utrolig morsomt, og så bilder jeg mig naturligvis ind at omgivelserne også synes det er skægt at se på (suk).
Mine kolleger - de har noget mere elegante moves end mig. Se bare (behørigt anonymiseret, naturligvis :-)
My colleagues have got the moves like Jagger
Jamen altså. Tak. Og undskyld, sikkert.
- Og hvorfor var det så lige, at jeg insisterede på at tage helt hjem samme aften, i stedet for at overnatte hos en ven i Århus, tænker du sikkert også.
Well, dét er så fordi Bodil er en kælling.
For ikke alene angriber hun Julen (point til dr.dk for fængende overskrifter). Hun angreb også min garage:
After the storm
Tagvinduer er en god ting - men helt så store behøver de ikke at være. Bodil fordelte med nænsom hånd mit tag rundt omkring i haven. Og i naboens have.
Where the roof of the garage ended up
Så derfor: tak til Køkkenfaster, som brugte en pæn del af sin fødselsdag på sammen med min mor og far at rydde haven op, mens jeg var på arbejde. Og tak til min far og hele byens Lars (hurra for gode naboer), som har været dagens helte og sat spærrene op igen, så de kunne sømme en kæmpe presenning op.
My repair team
Der er nogen, der fortjener store Julegaver i år. Og det er æ' Bodil og busserne.
@ N ~ so yeah. The storm. It very kindly re-distributed half of the roof of my garage all over my lawn + in the neighbour's garden. :-(
And the office Christmas party. I went. I danced. I drank way too much. I caught a bus to the station, but it was running so late that I missed the last train home, so I ended up calling my parents and they drove 45 minutes to come and get me.
Today, my dad and a neighbour were up on the roof to put some of the rafters back up so they could put a giant piece of tarpaulin over my new "involuntary sky light".
I am surrounded by everyday heroes :-)
Garage roof finds new career as
game of giant Mikado
No comments:
Post a Comment