Anatomisk korrekt julepynt

Indre Lecia regerede i weekenden. Hun havde på formidabel vis haft held til at få mig til at takke ja til julefrokost både fredag og lørdag, og da jeg blev viftet om næsen med en koncertbillet til torsdag, lød der også et rungende ja tak.

Så hønsevagten blev udliciteret; jeg iførte mig portvin og kavalergang, og afsted det gik. Darjlig, darjlig weekend. Træt Tine i dag, mandag :)

Så lige nu har Indre Erna overtaget. Hun drikker også portvin (det gør alle de Indre Damer), og så hænger hun julepynt op. Desværre er hun en my uorganiseret - så efter at jeg har været hjemme på matriklen i 24 timer kan man nærmest ikke se, hvor smukt min søster (som havde hønsevagten) faktisk havde ryddet op efter mig.  På et tidspunkt håber jeg, at Indre Helga gør sin entré...

I mellemtiden er Scary Nissemand kommet på banen. Scary Nisse fik jeg af min eks-kæreste på et tidspunkt. Jeg ved ikke om han i selve købsøjeblikket var klar over præcis hvor ...eh, naturtro den nissefanden egentlig er. Den skal i hvert fald ikke bryde sig om at levere strømpegaver hos mig :-)

PS. Du må hellere scrolle lidt ned hvis du vil nyde synet. Jeg turde ikke sætte billedet på som det øverste. Hvis nu du er lidt sippet. Hvad man ikke vil kunne bebrejde dig.

@ N ~ I am drinking port wine and putting up Christmas decorations tonight. All should be calm and bright; the reality is that I'm creating an almighty mess in my wake. I blame it on too little sleep this weekend - I had Xmas parties both Friday and Saturday and Inner Lecia (who is, as you may recall, the party girl who lives inside my head) just loved every minute of it . Inner Erna (the little ol' lady who also lives inside my head) is now looking forward to a couple of early nights.  Inner Helga (ze very organised one who struggles to dominate the remaining space in my head; not very succesfully I should add) has gone AWOL.

I don't think I've ever delighted you with pictures of this particular part of the Christmas decoration scheme before?  It was a gift from my ex boyfriend and I'm not sure if he knew just how anatomically correct this dude was when he bought it.  But here it is. This one had better NOT leave any presents in my stockings though ;)

Ho Ho Ho. Merry feckin' Christmas 

Indre Lecia folder sig ud.

Nå. Men så var jeg jo inviteret til fødselsdagsfest i lørdags. Timingen var mellemgod da jeg skulle på en længe udsat barselsvisit søndag. Og dén visit kunne ikke udsættes mere, for ellers ville barnet nå at lære at gå før jeg kom afsted. 

Så jeg drog til fest lørdag med alle intentioner om at skulle tidligt hjem, hvad jeg også havde lovet mine forældre der var hyret som chauffører.

Well...

Linda skrev for del år siden et par notes-to-self, som bl.a. omfattede følgende:

* Skal have investeret i diktafon. Alt, hvad jeg føler akut behov for at sige, indtales på denne. Hvis det stadig er en god idé dagen efter, er der grønt lys.

* Skal have investeret i lommeudgave af elektronisk væg-øre. Tjekkes en gang i timen, og når det lyser rødt, så fletter jeg næbbet eller går hjem.

Det siger sig selv at ingen af delene rigtig blev efterlevet, men jeg magtede dog lige akkurat at undlade at sende fulde-sms'er.

Først drak jeg en flaske vin + lidt til, senere var der en i selskabet der begav sig ud i at lave mojitos (aftenens citat: "jeg kan godt have en til. Ja, allerede"). Så blev jeg grebet af en overbevisning om, at jeg både var underholdende og uimodståelig. Vil heller ikke udelukke at jeg på et tidspunkt også troede at jeg så godt ud og kunne synge; gu'sketakoglov var det ikke rigtig et selskab der sådan lagde op til fællessang.

Til min store fryd bestod selskabet nemlig af en 15-17 mænd (primært gamle skolekammerater), en underholdende pige, og så mig.  Det var ikke ringe endda.  Jeg kunne med fødderne på sikker grund glippe forførende med de i dagens anledning mascara-inficerede øjenvipper uden at risikere at nogen tog mig på ordet (eller hvad værre er - på låret). Det passer mig så glimrende; jeg vil jo gerne kaste varme blikke henover bordet men er faktisk ikke leveringsdygtig interesseret i mere end dét.

Således havde jeg følgende uhyre åndrige ordveksling med en af de få festdeltagere, jeg ikke kendte fra før:

"Sig mig, du lægger jo an på mig?!!"

"Ja!" (han får 10 point for ligefremhed)

...

"Nå. Men det kommer altså ikke til at virke"

Mindes vagt, at da han tog hjem, gav jeg ham et smækkys og sagde "men godt forsøgt ellers".

Er nogen søde at slå mig med en skovl??

Anyways. På et tidspunkt begyndte solen at belave sig på at stå op, og på vej hjem i bilen (min mors ord da jeg satte mig ind: "hold kæft hvor du stinker") gik jeg i panik de første tyve gange over hvor utrolig få timer der var til jeg skulle op og ud og være præsentabel.  Verdens største omgang tømmermænd lå utvivlsomt i vente ved søndagens barselsvisit, og man vil jo nødig skade det yndige barn ved at dunste alkoholtåger ned i hovedet på det.

...

Og så vågnede jeg 4 minutter i 9. Helt af mig selv. Helt vågen. Helt u-svimmel. Helt sikkert ude af stand til at køre bil, men det skulle jeg heldigvis heller ikke.

Om jeg begriber det - mig, den største svagdrikker af alle.  Barselsvisit blev gennemført i fin stil, efterfulgt af en times togrejse i vågen tilstand, efterfulgt af besøg hos veninde hvor jeg også holdt mig vågen uden de store problemer, helt til jeg blev lagt i seng klokken 22.

10 mod 1 på at næste gang jeg overmodigt drikker ét glas vin, går jeg i dørken med et brag.

PS - bør jeg sige undskyld til ham fyren? Eller tror I han har fortrængt det?

blurry selfie

@ N ~ I was at a party this weekend. A birthday party. A really good party. I got hammered.  Boy oh boy oh boy.

It was supposed to be a fun but early night - I had a commitment mid-morning Sunday to go and visit a friend who had a baby a few months ago. It had been postponed a couple of times already so cancelling was not an option. Ergo, I told my mum and dad - who had kindly offered to come and pick me up after the party - to expect a call around maybe 1.30AM.

Yeah, right.

First, I downed a bottle of wine at dinner. Then someone started making mojitos and, I mean, those things are basically SO healthy for you - there's mint and lime and all sorts of good things in them - so I was the lady who kept saying "I could do with one more. Yes, already", and inevitably I very soon became convinced that not only was I irresistible; I was also incredibly funny and entertaining.

Yeah, right.

It is also possible that at one point, I actually thought I could sing. Fortunately, it wasn't a sing-along sort of party: It was me, one other girl, and 15-17 men (most of whom I went to university with). Not much singing at that kind of party. Thank goodness for small blessings.  

So mostly I just talked and talked and talkedandtalked (- apologies to my surroundings), tried to dictate the play list (apologies again), and batted my eyelashes at whoever happened to be sitting across the table from me because trust me, these guys are fairly safe to bat eyelashes at.

There was only a couple of people that I didn't already know. One of them did seem to want to get to know me a little better, so we had the following exchange (apologies, again...):

Me: "You're hitting on me, aren't you?!!"
Him: "Yes!"  (I have to give him points for the straight answer)
Me: ".... Well. It's not going to work."

What a subtle way of getting the "sorry, not interested" message across. 

When he left the party, I gave him a quick smack of a kiss and said, "but nice try".

Someone hit me with a shovel, please?

...at one point it was getting dangerously close to sunrise, so I reluctantly went home (my mom's words as I got into the car: "gosh, you reek"). Almost had a panic attack when I realised that in less than 5 hours I had to get up, go out, and be presentable. Went to bed convinced that the mother of all hangovers awaited me.

-And woke up, by myself, at 4 minutes to 9. Completely nausea-free, able to walk in a straight line, and not even particularly tired. What gives???  So I went and admired the baby, then went to another friend's house and didn't even have any particular problems staying awake until bed time.  I think maybe all the cells in my body may have re-generated in just a couple of hours. It's the only logical explanation I can think of.

And I'm sure that the next time I take so much as a sip of wine, it will hit me like a ton of bricks.

PS - do you think I should apologise to the guy, or can we safely assume he has blocked me from memory forgotten all about it?

7 December - Pyha

Et tog! Mit kongerige for et tog!!!

Det er almen viden, at jeg er glad for ting, der kører på skinner. Sæt mig af i en vilkårlig storby; hvis der er en metrostation i nærheden, skal jeg nok finde vej.

Busser, derimod.... Puh, det er en helt anden snak. Jeg ved ikke lige hvad det er med mig og busser, men god karma er der i hvert fald ikke tale om.  Belært af tidligere erfaringer er jeg derfor gerne bevæbnet med Plan A, B, og gerne også C, når jeg begiver mig ud noget offentlig trafik der involverer buskørsel.

Men ak. Selv de bedste planer kan slå fejl.

Først havde jeg det sjovt, så jeg missede en bus. Men det var ikke aftenens sidste forbindelse, så kein panik. I den mørke decembernat trissede jeg derfor i god tid mod busstoppestedet for at fange næste vogn. Men så begyndte det at falde lidt fra hinanden. Først kørte en bus lige forbi stoppestedet. Jeg kunne ikke helt regne ud, om det var fordi den var så proppet som den var, eller om min dårlige buskarma gjorde, at jeg havde overset at den ikke skulle standse ved dét stoppested sent om aftenen. Men frygt ej - der var en bus lidt efter, som ganske vist gjorde at jeg ville have en smule travlt for at fange mit tog, men det var dog ladsiggørligt.

Den bus valgte så ikke at dukke op.

Så var der plan C, som involverede en vandring til et andet busstoppested og en rutebil søndenud af byen, så jeg kunne fange toget på næste station.  Denne bus var dog stærkt forsinket - og pga min dårlige buskarma havde jeg ikke lige taget højde for, at der var mange - ræddi ræddi mange - som ville med den bus en fredag aften i december.  Så den var fyldt til bristepunktet - og der kom flere på ved hvert.eneste.stoppested. Og den blev mere og mere forsinket.  Og jeg havde en meget grum fornemmelse af, at mit tog nok ikke var forsinket.

Tine n'aime pas le night bus

På dette tidspunkt var jeg ikke alene tiltagende ædru igen men også nærmest blå som en smølf af arrigskab over hvorledes mine planer faldt fra hinanden i alfabetisk rækkefølge.  For nu havde jeg ikke bare en højlydt snorkende sidemand, men også udsigt til 2 timers ventetid på en kold og mørk Skanderborg station.

Så jeg trak nødkortet - og ringede hjem og spurgte om mine forældre eventuelt kunne forestille sig at hente mig i Skanderborg i stedet for Vejle.

Og mine forældre - de dejlige, gode, rare mennesker - er jo hvad køreture angår af den opfattelse at "det rager æ' vidt", så de sagde ja, og jeg slap med at vente cirka et kvarter i Skanderborg før limousinen svingede op foran stationen og kunne fragte mig hjem.

MANGE, MANGE TAK!!

- Og hvad lavede jeg så ude i den offentlige transport en sen fredag aften, tænker du nok.

Well, det var fordi jeg var blevet brændt af (IKKE af en date), og derfor endte med at tage til den firma-julefrokost det ellers slet ikke var meningen jeg skulle have været med til.  Og efter sådan en kan jeg i hvert fald ikke selv fragte mig hjem. Det var noget med noget portvin (en svaghed). Og et festudvalg, som ud over at lægge beslag på alle lyskæderne også havde indkøbt Linie Aquavit, hvilket er den eneste snaps jeg kan drikke. Hvad jeg så gjorde - gerne ledsaget af et "Heia Norge!" i stedet for "skål". En stor aften for Indre Lecia.

Ohdeargod. Jeg dansede endda - hvilket er et ømt syn hvis man skal være venlig. Jeg er ikke ligefrem den fødte danser, men jeg gør det gerne for det så utrolig morsomt, og så bilder jeg mig naturligvis ind at omgivelserne også synes det er skægt at se på (suk).

Mine kolleger - de har noget mere elegante moves end mig. Se bare (behørigt anonymiseret, naturligvis :-)

My colleagues have got the moves like Jagger

Jamen altså. Tak. Og undskyld, sikkert.

- Og hvorfor var det så lige, at jeg insisterede på at tage helt hjem samme aften, i stedet for at overnatte hos en ven i Århus, tænker du sikkert også.

Well, dét er så fordi Bodil er en kælling.

For ikke alene angriber hun Julen (point til dr.dk for fængende overskrifter). Hun angreb også min garage:

After the storm

Tagvinduer er en god ting - men helt så store behøver de ikke at være. Bodil fordelte med nænsom hånd mit tag rundt omkring i haven. Og i naboens have.

Where the roof of the garage ended up

Så derfor: tak til Køkkenfaster, som brugte en pæn del af sin fødselsdag på sammen med min mor og far at rydde haven op, mens jeg var på arbejde. Og tak til min far og hele byens Lars (hurra for gode naboer), som har været dagens helte og sat spærrene op igen, så de kunne sømme en kæmpe presenning op.

My repair team

Der er nogen, der fortjener store Julegaver i år.  Og det er æ' Bodil og busserne.

@ N ~ so yeah. The storm. It very kindly re-distributed half of the roof of my garage all over my lawn + in the neighbour's garden. :-(

And the office Christmas party. I went. I danced. I drank way too much. I caught a bus to the station, but it was running so late that I missed the last train home, so I ended up calling my parents and they drove 45 minutes to come and get me.

Today, my dad and a neighbour were up on the roof to put some of the rafters back up so they could put a giant piece of tarpaulin over my new "involuntary sky light".

I am surrounded by everyday heroes :-)

Garage roof finds new career as

game of giant Mikado

Personlighedsspaltning, og hvorledes denne kan udnyttes i budgetmæssig sammenhæng

Hver gang jeg tager en af de der "er du introvert eller ekstrovert" prøver på nettet, scorer jeg en temmelig pæn 50/50.  Den er sikker hver gang.  Jeg ligger lige på vippen, og er både-og-hverken-enten-eller.

Det passer nu meget godt.  Jeg tror ikke nogen, der har været sammen med mig i selskabelig sammenhæng, ville beskylde mig for at være den tavse, asociale type. Men dem, der har boet sammen med mig, vil til gengæld også skrive under på, at jeg bliver utidig, hvis jeg bliver nægtet temmelig store doser alene-tid. Og som jeg bor lige nu, mutters alene i et lille hus ude på landet, har jeg det som blommen i et æg.

Det haver sine fordele at være sådan et sært, sammensat væsen. For den introverte side af mig, personificeret ved Indre Erna, er noget billigere i drift end Indre Lecia, som (med Ibens ord) er hende der drikker vin.

Og eftersom jeg indledte September med dels at få repareret Lille Blå (en træt drivaksel - bør udskiftes før den går ræddi i stykker, for det kan vist blive ræddi dyrt) og dels få repareret en tandfyldning - så er der udsigt til sparemåned her på matriklen.  Ergo må Indre Lecia køres i garage. Hun kommer på nogle få lufteture, men det bliver overvejende på Andre Folks regning (vi siger tak-tak til dem med repræsentationskonto).  I går var hun på Frihavnskroen i København, hvilket bekom hende særdeles vel.

Men frygt ej. Jeg kommer ikke til at kede mig. Herude på landet er der jo en Gu's velsignelse af gratis glæder. Skulle jeg føle mig trist til mode kan jeg således bare cykle hen og besøge Gurli Gris. Hun er altid glad for besøg.  Sig pænt goddag:

@ N ~ September is not only the first, glorious month of Autumn. It is also, at least this year, a month of careful spending. This is necessitated by my recent generous contributions to my mechanic's AND my dentist's next vacations (I don't expect they'll travel together, though).

So I am making the most of my split personality, diagnosed by various internet tests in which I invariably score a neat 50/50 on introvert vs. extrovert, and as we know, the interwebs is always right.  Introvert is much budget-friendlier than extrovert, so this month is given over to Inner Erna, the little old lady inside of me who likes nothing better than quiet evenings at home, baking her own bread, and long country walks.

Inner Lecia, the partygirl inside me, will only be allowed out on a few select occasions.  But I won't be bored, or lonely, and if I feel the need for good company, I can always go visit GURLI, the local pot-bellied pig, who is always pleased to see me :-)

Åndenød

Jeg vandrede omkring i min have her til aften, aldeles fordybet i konversation med underholdende, interessant person.  Og midt i det hele - undskyld, hvis du var ved at sige noget vigtigt! - fik jeg øje på noget, der afsporede samtalen totalt.  Og jeg tror måske, jeg kom til at gispe højt, hvorefter jeg fremkom med nogle lettere usammenhængende fryde-lyde.

Jamen, hvad skete der dog? tænker læseren nok.  Og var det mon noget frækt???

Well.

Måske ikke ligefrem frækt. Men så afgjort betagende.

Mine kartofler er spiret.  Og hestebønnerne ligeså.  Det er STORT!!!!

----

Hallo?    *taptaptap*  er I her endnu?

Hm. Nå. En og anden skal nok hænge på endnu (hej Lena!!). Og de(n) tilbageværende skal absolut ikke snydes for fotografiske beviser.  Beklager hvis billederne er lidt mørke; jeg kunne ikke vente til i morgen med forevigelsen.

Pomme de Tine

Hestebønne! Dette er, I kid you not, det

pureste guld at have i sin have.

For man kan (næsten) ikke købe dem friske 

(undtagen når Årstiderne smider dem i en af deres

kasser, og det nyder jeg aldrig godt af; primært

fordi jeg ikke er kunde der).  Jeg har fundet dem

nogle få gange i Bazar Vest, men det var nogle små gnallinger.

Ergo: Guld

Og for at det ikke skal være løgn, så har jeg et par seje overlevere fra fjorårets krukkehave.

Den største overraskelse er en ribsbusk, med hvide ribs sågar.  Jeg erhvervede den for en tier i fakta (eller noget i den stil), og må skamfuldt tilstå, at den omsorg jeg gav den stod nogenlunde i forhold til indkøbsprisen.  Ikke desto mindre ser det ud til, at jeg (eller fuglene) får 4-5 klaser ribs i år. Fantastisk.

Mynte - en ikke særligt overraskende overlever.

(I krukke, må jeg hellere tilføje. Med min track

record med hidsige selvsåere, skal jeg IKKE have

mynte ud på friland)

Jeg kalder denne krukke for "Mojitos in progress".

Indre Lecia ser meget frem til lange aftener på terassen,

i selskab med produktionen fra netop denne plante ...

- Og telefonsamtalen?  Jeg måtte lægge røret på. Men har lovet at ringe tilbage senere i aften.

@ N ~ My cup runneth over. My heart leaps with joy.  

The potatoes and the broad beans that went into the ground one week ago have sprouted!!  I am aware that this is the general idea with planting things, but it never ceases to amaze me. Joy, joy, joy.  Especially the broad beans which are devilishly difficult to buy fresh in the shops here in Denmark.  

If all the potatoes are a success (I have 3 different varieties), I will not be going on a low-carb diet this year.  Neither will my neighbours and friends for that matter.  We'll see.  Last year, I planted 6 tomatoes, but the weather was so bad that the bumper crop I'd anticipated never really materialized.  Fingers crossed that the summer of 2013 will be the perfect one- long, warm, sunny days, and a light drizzle every night.  Surely that's not too much to hope for?

Last year's container garden boasts a couple of survivors.  The biggest surprise is a white currant bush I bought for about a dollar and a half and shamefully neglected.  The smallest surprise (but by no means un-welcome) is the mint - or as I (and my sister) have dubbed it: "Mojitos in progress".

That's your gardening update for the day.   Take care :-)

En let hovedpine

- som naturligvis kom af at have ligget lidt forkert med nakken i nat.

Ømme dansefødder.

En 2 timers middagslur.

Og nu: tidligt i seng med et lille blog-indlæg og White Collar på DVD.

(Aldrig hørt om White Collar? Google. Youtube. Nyd synet af ham her:)

Jeg har været til firmafest i København. Sovet på Hilton (hoteller klæder mig helt utrolig godt).  Danset og danset. Drukket skamløse mængder vin. Grinet. Været faglig. Og i absolut ædru tilstand fortalt en mand, der var nærmest lige så pæn som ham på billedet, at han, well, var helt fantastisk pæn at se på.  (Fordi jeg jo er stor tilhænger af at man, hvis man har noget pænt at sige om nogen, får det sagt).  Han blev glad!   (og nej, jeg tog ham ikke med hjem. Han har en kæreste. Som også er en virkelig pæn mand :-)

Det var en god weekend!

@ N ~ so, how did this company thing go, you're asking? 

Well, I managed not to forget about it again, which helped a lot, obviously.

And it went great. It was a long day, started at 6AM when I got up to catch the train to Copenhagen, and ended at 2AM when I crawled into bed at the Hilton (I was born to stay in posh hotels, I tell ya)

Around halfway through the day, there was a team-spirit-building-enhancing event.  At my table there was a man who was traffic-stopping handsome. Holy moly.  Almost as good looking as Matt Bomer from White Collar. So I told him that (safe to do. He has a boyfriend who is probably also quite handsome). Because if you have nice things to say about someone, you should always go ahead and say it. Even if it means going up to a total stranger and say, "hello, I think you're the best looking man in the room and I just wanted you to know that" while everyone thinks you're either crazy and/or hitting on him.

I was totally sober when I did that, by the way.

I may not have been entirely sober when, 9 hours later, I told an SVP that this was perhaps the highlight of his career. "This" being having his picture taken with me. Because I am just that modest.

Stay tuned and watch me climb that ladder...  :-)

Så lukker november

Hold da op - det er 11 dage siden jeg sidst skrev. Undskyld mit fravær. Men jeg har jo haft travlt, altså...

Jeg bladrede lige min kalender igennem i dag - og ja, bladrede. Det er sådan en papir-en. Mine venner fra efterlønsklubben sværger også til dem.  I den findes håndgribelige beviser på, at jeg - sofaslumreren over dem alle - i den sidste måneds tid har været på ikke færre end 11 dates. Plus veninde-dates, faglige arrangementer, banko i forsamlingshuset (vel tæller det da med i det sociale udslusningsprojekt), familietamtam, fødselsdage osv.

Pyha. Jeg er faktisk lidt træt nu. Og eftersom jeg tyvstartede lidt i slutningen af oktober, så tillader jeg mig også at tyvslutte lidt, her et par dage før vi hopper ind i Yndlingsmåneden.

Aaaaaah. Hej sofa. Hej Blog. Har I savnet mig?  Og er I ved at dø af nysgerrighed efter at høre, hvordan det så er gået?

Lad mig sige det sådan her: Jeg er stadig ugift :-)

Men det har været en grande succes. Virkelig!

Jeg har været ude med Doktor Dating. Manden, der startede ud som stiv, kedelig IT-nørd med salsa-tendenser, hvorefter han efter 20 lange minutter sadlede om til "venne-programmet" og dermed forvandledes til (mere) interessant professor-type, som både bød på middag og mindre foredrag om Mænd&Kvinders parringsritualer og især indledningen til disse (altså, dating).  Jeg har drukket kaffe med en mand, der ville se mig, selv om jeg havde sagt til ham at jeg ikke gad nogen, der havde børn fra før. Han var sød og rar, og blev slet ikke sur over, at jeg kom til at sende Anni Fønsby i stedet for mig selv. Jeg har drukket endnu mere kaffe med en tysker, hvis mave indvendigt må være lavet af stål (en date med ham = xx liter kaffe = dårlig mave næste dag, men kun for mit vedkommende). Han viste mig sin modeljernbane, og jeg betroede ham til gengæld, at jeg ønskede mig en grævling. Jeg har hængt ud med en mand, som næsten var for flink til sit eget bedste (flinkhed er i øvrigt ikke en dårlig ting. Der kræves bare andet og mere). Og spist nachos med en mand, der på sit profilbillede var iført langt hår og diabolske håndtegn, men i virkeligheden var umådelig fredelig; ja jeg var nærmest lidt skuffet over at alle satanistiske tendenser så totalt glimrede ved deres fravær. Jeg har gået tur med en canadier, som fik mig helt op at ringe med sin vildmarks-agtig-hed, men det er dømt til at mislykkes; indekat som jeg jo er. Nachos har jeg også spist med en fynbo, som faktisk lod til at finde min kamp med umådelig elastisk ost ganske charmerende (det var fandeme en kamp; jeg sad nærmest med oste-guirlander ud over det hele; hvorfor i alverden knækker det ikke bare når man strækker det mere end 10 centimeter??). Jeg kunne ikke leve op til en tidligere date, som gav ham et blowjob på første date (hun ville nemlig ikke have sex den første gang, og som enhver Bill Clinton-fan ved, er blowjobs ikke sex). Men han syntes jeg var flink alligevel; det gjorde hans hund også og den viste det ved at bide mig i fingeren. Jeg var ude med en skaldet mand med langt skæg, som forærede mig krydderier og tulipanløg. Og her til sidst gik jeg på date med en ungarer, som jeg slæbte med på den mest fedtede burger-joint jeg overhovedet kunne komme i tanker om. 

True Romance (ahem...)

Hvilket han tog i stiv arm, og endda trumfede ved at fremtrylle et fyrfadslys med ordene "I just wanted to contribute to the romantic atmosphere" :-)

Så altså. Som sagt er jeg ikke blevet gift (ellers havde I jo også fået invitationen, iggå). Men jeg har hygget mig og jeg har moret mig. Hver og en af de mænd fortjener et kys til Jul. De får det bare ikke nødvendigvis af mig...

@ N ~  dear father, forgive me for I have sinned and it has been 11 days since my last confession   Dear blog-reader, forgive me for I have sinned and it has been 11 days since my last blog post.

Strike that. I haven't sinned. I've just been on a few dates.  11, to be exact, plus birthdays, "friend dates", early Christmas parties, corporate events, family get-togethers, etc. etc. etc.

I'm really quite tired. But I had a ball.

I went out with a man who shall henceforth be known as Doctor Dating. He started out as a somewhat "stiff" IT-nerd with a salsa fetish - after about 20 minutes of non-chemistry, he switched to friend mode and became witty and even quite entertaining. He bought me dinner and treated me to a lecture of the Dating&Mating rituals of Men&Women, plus a review of my dating profile (it was positive, phew).  I went for a walk with a Canadian who made me all a-flutter with his Wilderness-ways, but as we all know, Tine + kayaking/hiking/camping/hunting is most definitely not a match made in heaven. I drank waaay too much coffee with the German guy, remember, the one I told I wanted a pet badger? And almost as much coffee with a very nice man who said he wanted to meet me even though I informed him there was zero chance of a relationship because he already had kids. He was nice, and he said I had beautiful eyes, and he didn't mind the duck lips (yes, he was the lucky dude who got to date me after my "botox" incident).  I have parked a guy in the friend zone. And I have been out with a guy, whose previous first date treated him to a blow job. I just treated him to the sight of me battling extremely stringy cheese as we shared a plate of nachos, but he said he liked me anyway. His dog liked me too, so it bit my finger.  I've found out that certain Portuguese men are surprisingly witty and sharp, and that the guy who has long, Seattle-grunge style hair and throws diabolical hand signs on his profile picture is surprisingly meek in real life.  I went out with a bald, bearded guy who brought presents in the form of spices and tulip bulbs. And last weekend, I had a marvellous date with a Hungarian - I took him to the greasiest little burger joint I could think of, and he took it all in his stride and placed a tea candle on the table, saying "I just wanted to contribute to the romantic atmosphere" :-)   (After the candle light supper we looked at Christmas lights, and then I subjected him to the regulars' annual Christmas dinner at a tiny bar I've never set foot in before...)

- a bit much? nah....

So, yeah. I'm still un-married (you knew that. Otherwise, there would have been an invitation in the post for you). But I've met some lovely men. All of them friendly and nice. Some sexier than others. Each and every one of them deserves a kiss for Christmas, but it won't necessarily be delivered by me (I'm hoping some of Santa's other elves will step in)

And I hereby declare November closed. There's two days to go, but I started the project in late October, so I'm allowed to sneak out early. After all, I make the rules. And I am ready to immerse myself in All Things X-mas ***

En halv Fønsby med balalajka-klang

Det her dating-projekt, ikke? Det er fandeme sjovt!   Er slet ikke stødt på nogen, der manglede hverken hænder eller andre legemsdele, så det er jo et stort fremskridt. Er heller ikke stødt på nogen kærester endnu, men det gør jo ingenting, idet projektet primært er sat i søen for 1) at møde nogle nye mennesker og 2) få sat ild i mit sociale liv. 

Jeg er ikke blevet den vildt erfarne dater endnu (vi skriver jo trods alt kun den 15.), men jeg har da i hvert fald fanget så meget som at man helst skal give et godt indtryk allerede ved første date.

Netop derfor er det jo så yderst beklageligt, når man på mystisk vis forrådes af egen krop.

På vej hjem i toget fik jeg nemlig en ganske pludselig, og ganske interessant, allergisk reaktion over for irgend etwas, som gjorde at jeg til den ventende herre måtte sige

"...Undskyld, jeg kunne ikke selv komme, så jeg har valgt at sende Anni Fønsby i stedet".

Me, pre-coffee date. With an upper lip that

looks like I just had a Botox accident..

Jamen seriøst - har I set noget lignende? Hele min overlæbe var dobbelt størrelse. Jeg lignede en, der lige havde haft et Botox-uheld. 

I løbet af et par timer drog den uforklarlige hævelse på en slags "urskiven rundt" tur og endte i venstre side af underlæben. Så lignede jeg knap så meget et Botox-offer, og lidt mere én der havde været hevet rundt i en boksering. Af Sylvester Stallone.

Me, post-coffee date. Imaginary Botox

has travelled down to lower lip, making

me look like I just did 3 rounds in a boxing ring

(just kidding. I would look a lot worse if

I'd just done 3 rounds in a boxing ring.)

(and I would probably not be snapping photos

of myself...)



Og hvordan det så gik med den der date? Jo tak, glimrende. Manden havde sans for humor, og det var jo et held, kan man sige. Men jeg tror ikke lige, jeg fik 10 ud af 10 for mit gode udseende netop dén dag :-)

@ N ~ I had an allergic reaction to something (no idea what it might have been) the other day.  When I left the office, I'm fairly sure I looked more or less normal, but half an hour later my upper lip was completely swollen and during the next 3 hours, the swelling travelled clock-wise around my lips until it settled where you can see in the last photo.

This morning, I just looked a bit like Melanie Griffith, and by this afternoon it was more or less gone.

Am considering the look for future dates as well, but as I have zero idea what caused it, that could be a bit difficult.

PS - my date was very nice about it. He's not my type, but I think I'll have to go out with him again. Just to prove I can look normal.  (With my luck, I will be sporting a giant cold sore instead).

Social udslusning

Jeg har så travlt så travlt så travlt. Min målsætning om at NU skulle jeg ud og særkolere i det pulserende liv bliver opfyldt i en grad, så jeg knap har tid til at sætte mig til tasterne. Alle de fantastiske blogindlæg, der bliver skrevet i mit hoved  -  ingen af dem når nogensinde ud af fingrene. Ach ja.

I går var jeg til en FANTASTISK fødselsdagsfest hos kronprinsessens look-alike. Hun støtter nemlig helhjertet op om mit sociale udslusningsprojekt og havde i den anledning inviteret mig med til sin fødselsdag.

Det startede rigtig godt for mig; jeg blev nemlig så opslugt af mit Isambard-party at jeg missede et tog og kom en time for sent. Heldigvis var det ikke en sit-down dinner, og alle var meget forstående, da jeg som det første kastede mig over de hapsere, de meget høfligt havde ventet med til jeg kom.

Tine + sociale kompetencer = hurra.

Og hvor var det dog fantastisk. Der var Robbie i TV (not so lækker lige for tiden, er han?), der var rødvin i stride mængder, der var gangnam-demo, der var snak, der var en skinny bitch, der var en pumpe og en militant mafiosa, der var en del mere rødvin og så meget mere snak, at Talestaven måtte tages i brug, hapserne blev navngivet på bedste kreative vis og fortæret i en hastighed man (førnævnte talestrømme taget i betragtning) næppe havde troet muligt, der var toiletpapir med citater, der blev kastet håndtegn og viftet med jazzhands, der var nye venner (bosom friends!), der var lykken ved at opdage at der findes et menneske som kan tale mere end mig, og så var der en sms korrespondance med en papillon-afficionado.   

Blandt andet.

Øjh, altså. 

Helt, helt vildt god aften.  Og kun en let hovedpine i morges (den var blevet møj, møj værre hvis ikke jeg skulle have nået et nattog).

Af hjertet tak til alle implicerede parter.

screenshot from myfriendsaremarried.tumblr.com 

@ N ~ I am having an awesome time at the moment. Writing too many blog posts in my head, and not enough on the computer, but not all of it is suitable for publishing anyway.

I went to a colleague's birthday party yesterday. She is one of the least boring persons I know, so my expectations were high, and I was not disappointed.  A most successful cocktail of red wine, canapés (which were instantly re-named in a most appetizing manner - would someone pass the vaginas, please?), new friends, gangnam demos, jazzhands, a skinny bitch (an alco-pop which tastes of....nothing whatsoever), a talking stick, a most sober discussion on various news correspondents' merits, based purely on hot looks or lack thereof , etc. etc. - it was awesome!

It was R's birthday as well, and I downed a glass or three to celebrate her *hiccup*

.

Am off to bed early tonight.

Linguistic genious strikes again

Jeg har, efter sidste uinspirere(n)de indlæg bestemt mig for, at tiden er kommet til at iføre sig ja-hatten og komme lidt UD.

Yd og særkulere.

Efter et års tid, hvor jeg både efter eget valg og på grund af alle mulige besværlige omstændigheder ikke har været helt vanvittig social, skal jeg nu ud og svinge med ørerne skal jeg. Og I skal med!

Jeg har til lejligheden indkøbt en fin JA-HAT, som har sådan nogen stropper man kan binde fast under hagen - i de tilfælde, hvor man fx. bliver så hidsig over en bagatel, at den risikerer at poppe af.

Det skal nok blive godt,skal det.

Se mig, se mig. Så glad og hyggelig jeg er!

Indre Lecia er allerede kørt i stilling til det muntreste efterår ever. Jeg har semi-fast lørdagsaftale med en veninde, så vi kan se Matador sammen (okaaaaay, det er måske nok en anelse Indre Erna-agtigt, men et sted skal man jo begynde, og alt tæller-alt gælder-alt er godt).   Jeg er inviteret til fødselsdagsfester, både 2-års og 36-års. En kammerat har inviteret mig på BØF i morgen (en af mine venner brillerede lige og kaldte det en palæo-menu - jeg tog den straks til mig, for så kan jeg også bryste mig af at spise trendy mad). Flere venne- og venindeaftaler er begyndt at fylde kalenderen op. Jeg skal til noget fagligt halløj i lufthavnen næste uge. Jeg må IKKE gå glip af næste omgang banko i forsamlingshuset (kan I huske sidste år? Klik HER for at genopleve dette fantastiske fænomen) Og så har jeg drukket kaffe med en mand fra Tyskland, på hvem jeg gjorde et uudsletteligt (og da ganz sicher positivt) indtryk.

Vi talte nemlig om kæledyr, og jeg gav udtryk for den skinbarlige sandhed, nemlig at det prægtigste dyr på denne jord er en gravhund. "En Dachs", tilføjede jeg, for jeg er nemlig både hjælpsom og så helt utrolig sprogkyndig. "So ein Ding kunne jeg godt tænke mig".

"En Dachs?" sagde den pæne mand, og kiggede undrende på mig. "Jamen er det ikke et vildt dyr?"

Mig: "ehm....altså VILDT dyr?  Æhhh...det tror jeg måske ikke rigtig, man kan sige. Måske lidt, hvis den er sulten..."

Billedet lånt hos NADIA som er den bedste

gravhund på nettet - klik HER for dit

daglige gravhundefix!

Ham, med stigende undren i stemmen: "altså, vil du virkelig gerne have en Dachs?"

Mig: "ja ja, den ville passe lige til mig. Jeg vil i hvert fald ha' en  når jeg bliver en gammel dame. Så skal jeg være sådan en med blåt hår, der ryger cerut, og prikker til folk med min  stok, og går ture med min lige så aldersstegne, lige så excentriske gravhund"

Ham: "Nåååååå, en GRAVHUND. Det kalder vi en DACKEL. En Dachs, det er en grævling!!"

.

Nå ja. Det vidste jeg da godt. *hankunnesgudabarehavehørtordentligtefter...* 

*oghvorforfandenkunnehanikkeregneudjegmenteDACHSHUND*

~

Det bedste trick i bogen. Besnær mændene ved at bilde dem ind, at du bare synes det ville være zå nuzer med sådan en her til at lune fødderne på i fodenden. Imponér samtidig med dit enorme kendskab til såvel zoologi som tyske gloser. Det kan ikke slå fejl!

PS - for at mane samtlige rygter i jorden før de når at opstå: Nein, jeg er ikke ved at få mig nogen tysk kæreste, jeg delte bare en kæmpe spand kaffe med ham og hyggede mig virkelig godt. Det er sjovt at møde nye mennesker; også når man kommer til at tage den kiksede version af sig selv med i byen.

@ N ~ I have a new year's resolution! It was the Jewish New Year about a month ago; that will do nicely. After a year of fairly quiet existence, I have decided that this autumn will be the most fun-filled in the history of ...well, me, and that I will gracefully accept any and all invitations that hold even the faintest promise of entertainment.

Adios, couch. See you in December (see, I'm a bit behind with this resolution, and October's nearly gone, and December is the season to be jolly but also the season to stay home and eat bake lots of cookies, but I'll work on it).  November is going to be the month of fun. Yes.  So I've arranged lots of play dates, and I'm going to a work-related thing next Wednesday (there will be snacks and possibly drinks, ergo fun), and tomorrow a friend is going to cook for me, and I have promised myself that I am totally available for dates, should anyone pluck up the courage to ask me out.

So far, not much action in that particular department, but I did have a coffee with a German guy a few days ago.  We talked about lots of things, including pets, and I informed him that The Best Animal in The World is a dachs. "Ein Dachs, jah!", I added for good measure  (I am v. knowledgeable and definitely somewhat fluent in German. Practically proficient, actually. Definitely. Wirklich gut)

He looked at me, doubtfully. "A Dachs? But surely, that's a wild animal"

Me: "A wild animal???  I wouldn't call it wild, exactly. Maybe a bit, if it's hungry, but...."

Him: "so you really want a DACHS?"

Me: "Definitely. Best thing on four legs. At the very least, I'm going to get one when I grow old. I'm going to be this weird little old lady with purple-tinted hair, and smoke cigars, and poke people with my cane, and go for short walks with my equally eccentric old dachs"

Him: "ohhhhh, you mean a DACHSHUND. Yeah. We call them DACKELS. A dachs is a badger, you know"

Me: "..."

(I did know. But I mean, dachs/dachshund, tomato/potato, right?)

So yes. I'm fairly sure I made a favourable impression there.  Badger lady is the new cat lady.  You may quote me on that in five years time, when everyone will be queueing at the pet shop for their new accessory miniature badger.

Hvordan bliver du...

...når du bliver fuld?


Spørgsmålet er naturligvis afledt af, at det er fredag aften, og jeg drikker rødvin. Ja, Luxus-Faster kom lige til hakkebøf og fredagshygge, og hun havde en flaske med. Jeg må dog skynde mig at tilføje, at vi er fire om at dele flasken, så det bliver ikke live-blogging fra en brandert.


Det er faktisk temmelig længe siden, jeg har drukket mig virkelig fuld. Men jeg kan godt huske, hvordan jeg bliver. Og nu skal I så udsættes for det, på skrift.


Det er som en tre-trins raket:


Først bliver jeg rød i kinderne - hvis det altså er rødvin, jeg indtager (og det er det tit). Dette fænomen indtræder allerede inden første glas er bundet, og ledsages gerne af et glad smil om de tiltagende blå-randede læber.


Så fyldes mit hoved af lyse indfald, strålende idéer og frem for alt, vanvittigt underholdende anekdoter. 


Og sidste trin i raketten er så, når trangen til at dele al denne underholdning med de nærmeste omgivelser simpelthen bliver uovervindelig, og ordene nærmest snubler over hinanden i deres iver for at komme ud af min mund og ind i publikums mine venners ører.


Ak ve. Denne underholdningstrang, som selv i ædru tilstand kan bemægtige sig min ganske eksistens - spørg bare Mädchen, min søde tålmodige kollega som har det tvivlsomme held at være tildelt skrivebordet lige over for mit - går aldeles over gevind.


Af og til har jeg sådan en slags ud-af-kroppen oplevelse, hvor min sjæl forlader legemet og fra øverste højre hjørne af lokalet med skrækblandet forbløffelse kan kigge ned på en Tine, der i feber-agtig selvsving føler at Folket Kræver Underholdning, og hvem er nærmere til at levere den end jeg?


Linda Blogsbjerg arbejdede engang med en idé om at få monteret et elektronisk øre på væggen ved julefrokoster o.lign. - og når øret så lyste rødt, var det på tide at flette næb og begive sig hjemad.


Jeg må erkende, at det er en fremragende idé. Som ville spare tilhørernes ører for en del.


Det er ikke bare sådan at være ufattelig morsom. Man er en byrde. Primært for omgivelserne. Dernæst for sig selv. Men mund, det holder man ej.


....


Hvordan bliver du, når du bliver beruset?


@N ~ greetings on a Friday night!


Are you by any chance out drinking Martinis? I am not - I am at home, sipping a glass of excellent red wine. Just the one glass. I rarely get drunk.


There are a couple of reasons why I tend to stick to just one or two glasses. The first one is the sad fact that I have reached an age where just a couple of beers have a remarkably negative effect on the following day. The second one is that certain traits of my personality seem to be ... shall we say, fortified, when I'm inebriated.  I am, of course, referring to the "chatterbox effect". *sigh*


My brain suddenly seems to overflow with brilliant ideas and amusing anecdotes just begging to be shared with an audience. I happily comply, and sometimes I have this out-of-body experience where I float up, under the ceiling (always in the top right-hand corner of the room). From my lofty position, I am embarrassed to observe myself blabbering away at top-speed, barely pausing to gasp for breath but unable to stop the flow of words.


Egads!


A friend of mine once toyed with the idea of mounting an electronic ear to the wall. Once it lit up bright red, it was time to shut up and go home.


I might just patent that.


Have a wonderful weekend! Tomorrow, I'm going mattress shopping - yay!!!

Juleblog, 28. december - Noget om Nytår

Er du tilbage i hverdagens vold? Eller er du en af de heldige, som stadig holder Juleferie? Og kan du gætte, hvilken kategori jeg falder i? *ærgerlig-smiley*

Nu har jeg lige holdt lidt blogfri i nogle dage, og Søster er begyndt at prikke til mig. Om jeg ikke snart skal skrive noget, hva'-hva'-hva'?  Jo, jeg kan da berette hvad jeg foretog mig 1. Juledag: stort set ingen ting. Aaaahhh! :-)  Årets stilleste dag. (Vel kan 'stille' da gradbøjes)   På et tidspunkt skrev jeg på facebook, "at skrive denne status update er det mest energiske, jeg har foretaget mig i dag". Den holdt dog ikke helt, for et par timer senere kørte jeg ud til min Faster for at hente en skudefuld suppe til 2. Juledags gæstebud. Dét blev dagens aktivitet. Jeg blev ganske svedt.

2. Juledag var så Store Familietamtam, mit tradizionelles Supchen und Tarteletten, alt hjemmelavet og wældig godt. Og pakkeleg, naturligvis.  Jeg ved ikke helt hvordan vi gør, hvis Søster og jeg begynder at lægge os mand og børn til, for vi har nærmest nået max. kapacitet hvad siddepladser angår.  Skidt pyt; jeg sidder så glimrende ved børnebordet.

Og så var det pludselig 3. Juledag = back to work, og her sidder man så og overspringshandler.  Velkommen tilbage; jeg håber din Jul var god!

Bloglegen kører ufortrødent videre helt frem til Nytår; det havde jeg helt glemt. Men nu er den helt uhyggelig - overskriften for i dag og i morgen er hhv "Nytårsforsæt" og "Hvor er du om 5 år". Gah. Jeg ved jo ikke engang, hvor jeg er om 5 uger.  Men i dag skal jeg ud og købe en ny kalender (yes, I ved - en af dem af papir). Og når den er indkøbt, har jeg 365 nye dage at gøre godt med, plus en skud-dag (bonus; den skal vi finde på noget særligt med. Det er enten den 24. eller 29. februar). 

Altså. 366 blanke kalendersider. Som er MINE. Klar til at at blive fyldt med rare sager.  Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ser meget frem til at tage hul på de 366 dage, der går under betegnelsen 2012. 2012. Smag lige på tallet. Kig på det. Fornemmes det ikke tydeligt, at her er tale om et blødt, rundt, mildt år - helt anderledes end det kantede, stikkende 2011?   Ikke at 2011 kun bød på dårlige ting. Der var gode stunder. 1½ måned i USA var en gave, også selv om det ikke var ren ferie. Tilføjelsen af en Hitteniece til vennekredsen (hvis gennemsnitsalder derved fik et pænt nøk nedad). Rejser med min Søster. Husprojekt med min Far. Køkkenprojekter med min Mor. Hyggelige stunder med venner.  Men generelt synes jeg, det var et træls år, faktisk.  Der var for mange i min familie og omgangskreds, som enten blev alvorligt syge eller ligefrem døde. Der var for mange i min nærhed, som mistede nogen. Der var et kæresteforhold, som ikke nåede så langt som til 7-års krisen. Der var en flytning, som på visse planer ikke er helt afsluttet endnu, og deraf følgende økonomisk usikkerhed (men heldigvis ikke knibe). Der var stress, og der var lidt for meget arbejde og lidt for lidt leg. Så jeg er en af dem, der uden tårer i øjenkrogen snart vinker farvel til 2011 - og glæder mig til at byde 2012 velkommen.

Men nytårsforsætter - det har jeg faktisk aldrig taget mig sammen til. Så jeg har spurgt de Indre Damer, hvad de har i tankerne for 2012.

Indre Helga: Hun vil gerne se en hel del mere Ordnung i 2012. Boligforhold skal bringes i orden, og alle de ejendele som pt befinder sig enten i den gamle residens eller i flyttekasser-jeg-ved-ikke-præcis-hvilken skal på plads. Nyt budget skal laves, og det skal meget gerne levne plads til, at jeg kan anskaffe mig et Automobil.

Jeg er slet ikke utilbøjelig til at give hende ret.   Helga's Word for the Year is Organisation. Det var en af lektionerne fra 2011 - at hvis der sker noget med en, er det en stor hjælp, hvis ens privatøkonomi ikke består af løsbladssystem i nettoposer. Så det er min helt klare intention, at hun får sin vilje.

Indre Erna: Glæder sig til at flytte i nyt, gammelt hus, hvori der befinder sig både stort bryggers, fyrrum, lille kælder og (kronjuvelen) spisekammer. Og til at begynde at omdanne den omkringliggende pløjemark (ja ja - en meget lille pløjemark) til en have. Det er et projekt, som vil strække sig over flere år, så jeg skal ikke have lavet kunstige negle lige foreløbig...

2011 indeholdt alt for lidt havearbejde og alt for meget pakken-liv-ned-i-kasser. 2012 skulle gerne blive stik modsat. Erna's Word for the Year is Homemaking.

Indre Lecia: Har en klar forventning om, at 2012 bliver et år med fest, glæde og venner. Hun ved, hun har stærke konkurrenter i Helga og Erna, som meget gerne vil bestille noget, men det nytter bare ikke, hvis det hele sander til i to-do-lister.

Så ganske vist er 2012 et år, hvor der skal bringes mange ting i orden - men man kan jo sagtens blande pligter med fornøjelser. Lecia's Word for the Year is Cocktails.   Gæster bør nok medbringe gummistøvler og et valgfrit haveredskab...

Lige nu føles det, som om 2011 lægger op til at garnere sin exit med en liden forkølelse, eller måske får jeg den store bonus, nytårsinfluenza'en. Men på lørdag, når klokken nærmer sig midnat og jeg står med mit Asti-glas, så vil jeg slå mine hæle sammen 3 gange og med et lille >>squeak<< af glæde hoppe ind i 2012. Måske skrives vi ved inden, måske ikke, men i hvert fald ønsker jeg dig og din familie et skønherligt og lykkebringende Nyt År. Tak fordi du gider at læse med her, og for alle de søde kommentarer jeg modtager - både i kommentarfeltet, via facebook, og via min Mor.  Jeg troede ikke, jeg ville blive så glad for bloggeriet, men nu slipper I vist ikke foreløbig.