Fordomme

Jeg har masser af fordomme. Og det jeg elsker allermest er, når folk enten gør dem totalt til skamme - eller bekræfter dem 100%.

Sidstnævnte skete forleden da jeg facebook-stalkede en tidligere skolekammerat. Eller - ikke kammerat. Jeg ved bare ikke hvad jeg ellers skal kalde en person, der gik på samme skole som mig.  Han var næsten-nabo til min veninde, 3-4 år ældre end os, og en af de typer der vist generelt betegnes som en "skidt karl". Ikke efter nutidens standarder, naturligvis. Set med 2011-briller var han formentlig harmløs. Men dengang var borede knallerter og hass = farligt.

I dag kan vi så konstatere, at hvor alle andre leger Farmville så har han kastet sig over POTVILLE (yes, det findes åbenbart) og i stedet for de sædvanlige "oh no, Brian just lost a cow, come help him find it" updates så står der hyggelige beskeder som "Arnold fandt denne/dette SKØRE Blue Pawn Bong og vil adoptere den, mand".

Hvor vidunderligt at konstatere når ens fordomme om en person stadig holder, her 19 år (ralle) efter at jeg gik ud af folkeskolen. Og hvor utrolig skønt at selvsamme fordomme sættes lidt til vægs, når man ved selvsyn kan konstatere at Potville-spillere går så meget op i grammatik, at de lige laver en en/et hel-gardering.  Jeg vil nu mene, at det skulle hedde denne skøre Blue Pawn Bong. Men hvad ved jeg om pot.

Glædelig lørdag!

Frikvarter

Nå, indlæg nr. 200 bliver da nok engang omkring Sankt Hans med det imponerende tempo jeg lægger for dagen. Hej!

Jeg holdt frikvarter i dag. Kæreste og jeg stjal 2 timer fra en ellers normal-hektisk torsdag og sneg os ud i Marselisborgskoven med sandvitser og et tæppe. Ahhh!  Jeg flyver og farer hid & did i øjeblikket; langt de fleste af mine venskaber er befængt med en lidt for høj grad af forsømmelse m/dårlig samvittighed, og mit mantra er hele tiden "tilsommerbliverdetbedre" men jeg ved ikke liiiige hvor jeg har dét fra, eller hvornår det officielt bliver sommer, så.  Hvis det er 1. juni, som jeg plejer at sige, er jeg i dén grad på den. Nå, pyt. Det vil helst gå godt.

Så, skovtur blev det. I denne vidunderlige sidste uge af april, nok en af de dejligste uger i hele året. Hvor skoven grønnes fra dag til dag, og man næsten kan mærke græsset gro.  Jeg mangler dog noget regn til min have, kan jeg be' om at det primært kommer om natten? Tak!  (Yes, Gud & Thor læser også med her, blandt mange andre. I er i eksklusivt selskab)

Skov, set fra skovbunden

Væltet rod. Der bor ganske sikkert nisser under den!

- og her er indgangen!

Grønt er godt for øjnene, og

tidligt fri er godt for sjælen

@N - went on picnic. Searched for forest gnomes. Did not find gnomes, but located possible entrance to their home. Lay on my back and looked up at the tree tops and the sky. Breathed. Went home. Wrote to you.

Happy Easter!!

Jeg har spist et lam i dag. I hvert fald en del af lammets ene ben.  Jeg er ved at lære at drikke Linie Aquavit. Jeg har plyndret aspargesbedet, til Faster Aspargestyv's ustyrlige glæde. Og ditto rabarberbedet, så nu skal Faster Køkkenguru (Aspargestyvens søster) på banen - jeg vil lave saft, og hun har sådan en si-dims.

Efter 3 dage, hvor det lidt føltes som om alle andre end mig (og dem der bestilte rejser) holdt fri, har påskefreden endelig sænket sig. Aaaah!!!

Og den lille joy-of-seasons autist (that would be me....) går rundt og mumler forskellige hyggelige ord. Det har sig nemlig sådan, at to af mine yndlingsord er højaktuelle lige nu. Påske. Og Lam.   De ligger bare så godt i munden, de to ord. Prøv selv:

Påskeæg. Påskeferie. Lammefjord. Lamlamlam i låget. Påskelam.

Et andet yndlingsord - alene fordi det ligger så godt i munden - er Tryllefrø.  Prøv bare det også.

Happy happy happy Easter!!  I hope you will get lots and lots of easter eggs; you so deserve them!!
(PS - In case you're wondering what all the Danish gobble-de-gook is about - because surely, "happy Easter" doesn't take up that much space, even in Olde Norse? - then don't worry, you're not missing out on anything. It's just me rambling about two of my favourite words, that happen to be "Easter" and "lamb".  Also "magic frog". Makes very little sense in Danish, and absolutely none in English.   Oh, that's right, I also wrote that I'm learning to drink Linie Aquavit. Now that, I'm sure, makes an awful lot of sense)

Godmother

Jeg er, som jeg vist har nævnt tidligere, gudmor til en kat. Eller, altså, jeg fandt på navnet. Det tæller.  Jeg har goodies med til den når jeg besøger den (økologisk kattemad fra USA? Ja da.  Men var glad for at den var i 2 poser, da emballagen gik i stykker i min kuffert på vej hjem...økologisk kattemad lugter ikke en skid bedre end det almindelige) 

Men jeg kan ikke huske, om jeg har vist jer billeder af den fine kat.  Skidt pyt, det skader ikke at tage en runde (mere).  Desuden er der en, der skal se dem, og så skal I alle sammen. Jo, I skal!

Mono-rail cat 

Danish cats also like to sleep on the DVD player :-)

Dishwasher inspector leaves work

@N, this one is actually for R ~who sent me an e-mail and made my day, hooray! Do feel free to take this as a subtle hint *nudge nudge* :-)  But also for you, because I just know that the crazy old cat lady lurking inside of you will just love these pics.   This is my friend's cat, and I'm the proud Godmother (I thought of the name - Hittemis, which actually sounds a bit like [hit'n'miss] in English but it means stray cat).  It's a very clever cat, actually, - sometimes, I get e-mails from it.  Usually requests for the nice little Whiskas satchets I bring when I visit.  And no, corresponding with a cat isn't weird at all.  Think of it, a cat has nine lives. That is a penfriend for life, that is!

We'll be back right after these messages

Har lige opdaget, at jeg nærmer mig indlæg nr. 200. Og er oppe på 27 faste læsere. We-heee! World domination cannot be far behind!

Så er bloggen her jo blevet et slags talerør til folket. En slags 79. statsmagt. En stemme, der lyttes til.

Må straks udnytte dette på skamløs kommerciel vis. Nedenstående er et reklamebillede:

'

Check lige de små lyseblå flasker. Er de ikke fiiiine?  Gak straks til blomsterhandlen i Runavik på Færøerne og køb dem. Jeg ved ikke hvad adressen er, men der er kun den ene blomsterhandel i byen. Og vist næsten også kun den ene gade.

Når du så er hjemvendt fra Nordatlanten med skerpikjøtt og dine fine små flasker under armen, så ringer du til Blomsterpusher Albertine (mere kendt som Albertines Have) og siger, du vil have sådan nogen fine små røde tulipaner som Tine fik for nogen år siden. Hvis navn hun naturligvis ikke kan huske... Men alt det med at moderne tulipansorter blomstrer fint første år, sørgeligt andet år, og rent ynkværdigt tredje år, hvis man da er heldig at de lever så længe - gælder ikke disse små venner. Ranke som små tivoligardister står de i min have og bliver finere og finere år for år. Hurra for Blomst Uden Bøvl!

@N, are you on holiday??? You're certainly not on Skype *hrmpf*

Lepisma Saccharina - eller, brøl i køkkenet

Af og til høres der en høj lyd i mit køkken. Ikke et råb. Ikke et skrig. Et BRØL!  Brølet efterfølges af en høj skramlen, lyden af rindende vand og løbende trin.

Så ved jeg, at Jagten På Sølvfisken er gået ind.

Som nogen måske husker, afliver jeg dræbersnegle meget grundigt. De hakkes over, saltes og koges (lyder lidt som en tilberedning; jeg æder dem altså ikke til sidst).  Det viser sig, at Kæreste - hvis uforklarlige hadedyr er liden sølvfisk - har tilsvarende metode. BRØLET, ved opdagelsen af det formastelige dyr, har vi tilfælles. Vær glad for at dette ikke er en lydblog.  Den høje skramlen er når han flår det køkkengrej, hvorunder kræet har søgt tilflugt, op af køkkenskuffen. Rindende vand er hans hemmelige våben, thi liden sølvfisk er hurtig som en ninja - men han pacificerer & drukner & maser den ved hjælp af pjaskvåd køkkenrulle. Endelig de løbende trin - dyret er jo ALT for farligt at smide i skraldespanden (arten har trods alt overlevet 300 millioner år; hvem ved hvilke evolutionstricks de kan?) så det druknes én gang til i toilettet.

Vi er ganske langt fra Ibber, der nøjes med at tale til dem fra sin høje hvide porcelænstrone. Ganske, ganske langt, vil jeg sige.

Men jeg griner naturligvis ikke. For vi har jo alle sammen vore små, bizarre angstudløsere.  På min liste står, foruden bl.a. dræbersnegle, Darth Vader. For jeg kan bare ikke tåle den der hvæsende lyd når han trækker vejret. Af samme årsag kan jeg ikke se dykkerfilm, hvor man kan høre dykkernes åndedræt - og jeg har engang haft et lillebitte angstanfald da jeg skulle ud at snorkle.

Nå ja, og så er jeg også lidt angst for at verden (= dig der læser min blog) skal finde ud af, hvor tumpet jeg egentlig er. Men det er jo ikke en ubegrundet angst :-)

Someone else's nightmare

- and mine.

Oh, the horror.  Boyfriend came across a silverfish (aka fishmoth) in the kitchen this evening. He feels the same way about them that I do about slugs. Eeeeuuurgh!   It was lurking in the drawer where we keep our cutlery, so first I heard a yawp. Then a loud noise as the cutlery was hastily re-located to most of the kitchen counter.  Then cursing and swearing as the creature dived&dodged in a ninja-like way, always just a split second too fast.  But then, the secret weapon was brought in: soaking wet kitchen towel, with which he was able to pacify/drown/squeeeeze the little bugger.  Which, by the way, could NOT be disposed of in the kitchen garbage bag, oh no, because silverfish have inhabited Planet Earth for 300 million years (according to Wikipedia) and who knows what kinds of evil evolutionary tricks they have up their non-existent sleeve?  Alas, it was drowned (again) in the toilet and must now be considered truly dead.

But I don't mock him. We all have our little panic triggers. Mine is (in addition to aforementioned slugs of course) Darth Vader. It's the breathing, I can't help it. I can't even watch beautiful underwater films on National Geographic if I can hear the divers breathing, and I once had a tiny ridiculous panic attack when I went snorkelling.  So no, I don't mock him. I am laughing with him. (and blogging about him :-)

Vi tror på Påsken og al dens væsen

Her er stille. Helt stille. Ej -ikke helt. Vinduet står åbent, så jeg kan høre fuglesang. Og langt væk noget trafikstøj. Men jeg kan ikke høre andre mennesker. Fjernsynet er slukket. Radioen er slukket. Jeg er alene hjemme. Ahhhhh!

Kender du ikke den følelse, når man kommer hjem fra arbejde - at man bare ikke gider at have mere ind i ørerne?  Nu er det nok afhængigt af hvad man laver - mit arbejde involverer ufattelig meget talen-i-telefon, og da jeg i tillæg deler kontor med 9 andre piger som dels også taler rigtig meget i telefon, og desuden holder meget af at tale med hinanden (og mig :-), så er jeg nogen gange bare helt over kapacitetsgrænsen når jeg kommer hjem.  Der ryger også mange grin ind i øregangen i løbet af sådan en dag, så det er ingen klagesang det her - det er bare så uendelig dejligt med stilhed.

Min søster er anderledes. Hos hende kører radioen dagen lang. Kæreste skal også helst have noget kørende, anlægget eller TV.  Ham og min bedste veninde griner af mig, fordi jeg altid er den gamle tante der pipper "skru ned".  Til gengæld har mine nærsynede øjne nærmest uanet kapacitet. Bog på 700 sider - haps! 24 blogindlæg - slurp!  Bustur på 10 minutter uden læsestof i nærheden - angst. (Ja, det var nok mig du så skæve ned i skraldespanden ved busstoppestedet for at se om der lå en nogenlunde ren gratisavis)

I dag har jeg pyntet påsketræ.  Jeg skal ikke være hjemme alle dagene i påsken, og Kæreste (som skal) er sådan lidt lala; det er meget hyggeligt synes han men han lægger ikke mærke til det, hvis det ikke er der.  Så hvorfor pynte til påske?  Ajmen jo, fordi - fordi det gør man da! Det er så HYGGELIGT!!  Jeg har endda eksporteret det til Amerikas forenede stater, og nu har jeg - alt for sent til postvæsenet - fundet nogen fine små pynteæg som skal sendes derover (thi Amerika, som ellers har Alt, har ikke påskeægmedsnori i den helt rigtige størrelse. Påskenazist, hvem mig? KH Indre Helga)   Så jeg satser på at de husker traditionen til næste år også.

Jeg elsker mine påskeægmedsnori som jeg har arvet fra min mor. Nogen af dem er rigtig gamle, cirka lige så gamle som mig. (Lød jeg ikke lidt som Cher fra Clueless dér? "Isn't my house classic? The columns date all the way back from 1978")  Og så er der nogen kyllinger, og nogen påskeharermedsnori.

Men i dag kom jeg til at kigge den ene ind i øjnene, og jeg véd godt det bare er sådan snoren sidder  -  men ligner ham her ikke lidt et billede af Man Gjorde En Påskehare Fortræd?

*Sigh* I can haz Easter Eggs?

Tak fordi du læser med i mit lille liv - det er hyggeligt og rart med vidner til ens eksistens. Jeg håber du får en dejlig weekend, og at solen vil skinne på dig!


Do you like Easter?  I do. Especially here in Denmark where we are good Christians who get 5 (f-i-v-e) days off work. Yes, this is me rubbing it in. But I did tell you to relocate :-)
I decorated my Easter Tree today. I enjoy it as much as I enjoy decorating the Christmas Tree - and the Easter one does have the advantage of being a lot smaller- which I especially appreciate after Easter when I have to take it all down.  All the tiny wooden eggs are ones I got from my Mom; in my mind she has had them forever which means they might be as old as me and therefore practically antique.  The little dude in the picture above this isn't that old though.  But he looks a little confused; I'll bet he'd rather be outside, delivering Easter Eggs to the children. 
I am home alone right now. And it's oh-so-quiet. Ahhh!  Sometimes, after a day in the office, my ears just need to relax.  Unlike my eyes, which apparently never tire, my ears just reach max. capacity every now and again.  So when I'm alone, I never have the radio or TV on, and it's sheer bliss!

I wish you a wonderful weekend and hope the sun will shine on you!