90 års jubilæum!

I går var en stor dag i Øster Starup - da var det nemlig præcis 90 år siden, min farfar startede vores hæderkronede vognmandsforretning!

Her er et nydeligt billede af fordums vognpark - og et fra et tidligere jubilæum, nemlig da min farfar havde kørt for Ågård Mejeri i 25 år:

Det siger sig selv, at så mange år med lastbiler går lidt i blodet på familien. Min far behøvede ikke at bruge mange minutter på at bladre i "Hvad kan jeg blive"-bogen.  Selv nu, hvor han kan hæve folkepension, kører han glad videre. Men det er jo også svært at lade være, når det der arbejde-hobby-noget er én og samme ting.

Mig?  Jeg har ikke stort kørekort. Det har min søster heller ikke (hun er til gengæld noget sejere end mig til at bestyre vognparkens gummiged). Vi skal ikke være vognmænd, dertil er vi ikke praktisk begawe' nok, og hvis vi ville være det, ville min far have syntes, at vi var nogle fjolser.

Men jeg er meget glad for lastbiler. Der findes intet sted i verden hvor man sover bedre end i køjen på en lastbil der kører. Duften af dieselolie = barndom. (Det samme gælder i øvrigt duften af sukkerroeaffald...)  Og når jeg cyklede rundt i Århus var jeg never-ever bange for lastbilerne og deres blinde vinkler - til gengæld pisseræd for bybusserne og de andre (dødsforagtende) cyklister. 

I går skulle vi så på restaurant og fejre jubilæet - og på vej ud af indkørslen var vi nærmest ved at køre nogle af vores venner over. De havde arrangeret en lille syrpriiis - som min far så fik, da vi kom hjem igen:

Se lige en kage (min mor har lige spist et stykke med min far på, så nu kan man da sige, de er blevet ét med hinanden - selv spiste jeg et stykke med lastbil):

Vi var alle sammen - og da især min far - helt overvældede og overraskede og overrumplede og overordentlig glade. (Og, som det tydeligt kunne konstateres, meget uvante med surprise-parties).  Tusind tak til Susanne, min-ven-Ivan, hele-byens-Lars, Lisbeth, samt a'-er-ligeglåj-mæ-Njæls !!!

@ N   ~ big day in our family yesterday: it was 90 years ago that my grandfather started the family business. We celebrated by going out to dinner and almost ruining a surprise party which really did take all of us by, well, surprise! Fortunately the lovely people who had arranged it came back and re-surprised us after we came home from the restaurant.  Doh! :-)

Hope you like the pics.  My mum posted the top one on her facebook wall yesterday - so far, over 70 people have liked it, and my parents are delighted by each and every one. As am I (we're easy ;-)

Ut på tur, aldri sur

(Overskriften er norsk, hvis nogen skulle være i tvivl. Jeg har ikke pludselig mistet samtlige danske stave-evner.)

Jeg bor i et hyggeligt gammelt hus - model 1930. Inventaret er en meget hyggelig blanding af IKEA og arvestykker - jeg tror nok, de eneste møbler, der ikke er det ene eller det andet, er gæstesengene (det retter jeg op på, når jeg bliver rig...)

IKEA-tingene har jeg intet forhold til. De er billige og praktiske, og det er sådan set dét. Arvestykkerne, derimod - uh, som jeg hæger.  Der er min højtelskede seng, arvet fra farmor og farfar, som vi var nødt til at få forlænget da jeg tog den i brug, fordi man ikke længere kan købe madrasser som er 1.85 lange (eller noget i den stil).  Eller Øreklapstolen, som har været ude i fjernere dele af familien, før den nu er kommet Hjem. Sofaen (af en kær ven stil-benævnt "ehm, IKEA med mos?") - en umådelig tung mørkegrøn sag, doneret af min mors penneveninde. Og så videre.

Og så har jeg en gammel lampe, også arvet fra farmor og farfar, årgang sådan cirka 1940. Med nye ledninger, må jeg hellere tilføje :-)  Den har sådan nogle glaslampette-dimser som har nogle andre glasdimser ovenpå, og i årenes løb er der sket et og andet uheld, så de ikke er hundrede procent ens.  De seneste uheld indtraf mens jeg boede sammen med A. En dag kom han til at smadre en af dem - og han var meget ulykkelig, og sagde "jamen, jeg gjorde bare sådan her" - hvorefter han kom til at smadre en til.  Ups.

Jeg har gjort halvhjertede forsøg på at finde erstatninger rundt omkring i genbrugsbutikker, men uden held. Efterhånden havde jeg affundet mig med, at jeg muligvis ville være nødt til at forføre en glaspuster, så han kunne lave nogle erstatninger, men jeg havde ikke taget højde for min fars ganske særlige evne til at få ting til at ske, når først han har biddet mellem tænderne.

Min far kom nemlig i tanker om, at han for 2 år siden havde set en eller anden udsendelse om en mand, som solgte alle mulige sære ting, heriblandt mange gamle lamper. Ham fik han støvet op, og lørdag morgen drog vi ad Horne til, for at finde glas-lampe-dimser og se, hvad der ellers kunne friste.

Min fiiine lampe. Det er de gule "spejlæg" på

toppen, vi skulle på jagt efter

Der var bid - de oprindelige "spejlæg" er gule,

og de nye er hvide. Jeg kunne nok godt male

dem, men synes egentlig det er meget

charmerende, at de ikke er helt ens. 

Så nu er der "spejlæg" (hhv gule og hvide) på alle glasdimserne igen. Jeg er møj tefræj.

Men der var mange andre sjove ting - og det hele var inde i hans eget hus! Køkkenet var f.eks. et veritabelt lampegalleri (han siger han ikke kan lave mad, så han spiser henne på Horne Kro - og så kan pladsen jo lige så godt udnyttes!)

White push-button telephones are

sooo last year, Hyacinth!

Dette her er til gengæld en telefon, som ville

kunne få mig til at gå over til fastnet-

telefoni - hvis ellers den var til salg ...

Det lykkedes mig endda at finde en ny lampe til at hænge over sofabordet - dér har der ellers hængt sådan en ris-papirs-nødløsning, som kom op i al hast, fordi Den Færøske Invasion jo ikke kunne sidde her i mørket, mens de var på besøg.  Invasionen fandt sted i april 2012, og vi kan heraf - ikke særlig overraskende - konkludere, at Tine ikke er verdens hurtigste til at erstatte lappe-løsninger med nogle mere permanente af slagsen. Til mit forsvar vil jeg sige, at jeg både er nærig og kræsen, og det gør det umådelig svært at finde velegnet belysning (og alt muligt andet). Denne her falder stensikkert muligvis ikke i alles smag, men jeg synes den er gammel og fin, og passer perfekt til IKEA-med-mos stilen :-)

På vej hjem fra Horne (som ligger ovre på Varde-egnen) blev jeg sulten, og da mine forældre ved at jeg derefter lynhurtigt bliver vranten, holdt de ind på Hovborg kro. Her delte de en ægg'-kaw', mens jeg blev fodret af med et stjerneskud som hvilede på det lækreste stykke smørristet, sprødt franskbrød jeg nogensinde har mødt under flere lag fisk. Så forduftede al vrantenhed!

I øvrigt kommer der for få mad-bloggere på Hovborg Kro.  Ikke at jeg er mad-blogger, men jeg gør jo som dem, og flår kameraet frem så snart maden kommer på bordet - til uhyre stor morskab for både betjeningen og de øvrige gæster, hvorfor jeg konkluderer, at det nok ikke sker så tit på de kanter.  På de fleste restauranter i Århus forholder det sig nærmere sådan, at tjeneren tror der er noget galt med anretningen, hvis man ikke foreviger den før man går ombord ;-)

Nu er der lys over land i det lille hjem, og bedst af alt: min søster og min "lånesøster" er vendt hjem fra 14 dages yoga-ferie i Indien, og så bliver søndage jo faktisk ikke meget bedre!

Klunseren fra Horne var et meget interessant bekendtskab.  Du kan se et lille klip med ham lige her:  

http://www.tvsyd.dk/artikel/178426:Klunseren-i-Horne

@ N ~ my parents and I went on a little "excursion" yesterday.  The mission was to find some "glass thingies" (I know, my grasp of the language is appalling, but rest assured it's no better in Danish) for an old lamp I have - the thing with "glass thingies" is that they break easily, and two parts were missing.  A. broke one of them back when we lived together. He was very upset, and apologetic, and said "but I only did THIS" -and broke another one ...   The lamp works fine without them, and as it dates back from the 1940's spare parts are a bit hard to find. But then my dad remembered that he had seen an interview with a funny old guy about two years ago - the man sold all sorts of old things, including lamps, so my dad found out who he was, described the "glass thingies" to him, and was delighted to be told he had not only two but 3 almost similar ones.

So off we went on Saturday morning.  Total success - the ones he had were white, not yellow, but there has been so many replacements over the 70-year life span of this lamp that I think only 50% are original, so in a way it all fits together anyway.

And his house were full of funny things - some were not for sale, like the train you can see in one of the photos. That is actually his telephone!!  I also bought a new lamp, the round one, for my living room, and my mum bought a kerosene lamp plus some other bits and pieces.  Afterwards, we went to an old inn and had a delicious lunch.

Today, my sister and her friend came home from a 2-week yoga retreat in Goa, India. They had had the most fantastic time and met so many friendly, hospitable people. I almost want to go now - the only thing holding me back is the fact that the toilet only had a sort of curtain and not a real door, and I suffer from a major case of shy bladder colon syndrome.  But of course, nothing like a bit of "Delhi belly" to cure that, eh :-)

Phew, I made it

Tydeligvis ej udåndet, som I kan se (kan man mon blogge fra det hinsides? Vi må vente på svaret. Vente længe, hvis det står til mig). 

Endelig weekend! Puh, jeg har haft det som en lille hamster i et hjul denne uge. Nu trækker jeg liiiige vejret igen. I denne weekend skal jeg på udflugt med min far - den bliver nok blogværdig, fornemmer jeg - og øve mig i at bage hindbærsnitter. En weekend fuld af noble gøremål. Vi skrives ved !

PS - apropos min far, så er her et par dansk/jyske staveøvelser mere. Primært til de af jer, der bor uden for Jyllands grænser (Hej Lena! Hej Familien Hittemis! Og alle jer andre). Vi véd jo, I bare længes...

H-A-R  H-A-F-T = hår hå'ed

S-A-G-T-E-N-S = sawt

L-I-G-G-E-T = låjen 

Hvis autokorrekturen på ipad'en husker de her, så er der for alvor lagt i ovnen til nogle interessante skriblerier. Min gamle Nokia insisterede altid på at omdøbe mine veninder Stine og Susanne til hhv Svine og Stramme. En meget dynamisk duo. 

@N ~ TGIF! And, as you can see, I'm still alive, though after this week I'm a bit tempted to add, "barely". I love what I do, but the last couple of weeks have just been extraordinarily busy. But now I'm off the hamster wheel for two days, and I'll be spending part of them making a kind of raspberry-pastry-cake (which I don't really know how to translate, will look it up later) and going on an outing with my dad which I'm pretty sure will be blog-worthy. So, enjoy Friday, and catch you later :-)

In mortal danger

Hm. Nå. Må hellere skrive et blogindlæg, hvis nu jeg ikke overlever natten. Jeg har nemlig udsat mig selv for stor fare. 

Jeg havde et uheld under tandbørstningen. Uuuh. 

Helt enkelt så fejlbedømte jeg på mystisk vis mit ansigts dimensioner, og fik derfor tandbørsten til at kollidere med min næse i stedet for på normal vis at navigere den ind i munden. Lidt fnysen, tørren næse og skyllen tandbørste senere lykkedes det mig dog at gennemføre projektet.

Og så var det, jeg kom i tanker om en episode af en eller anden lægeserie, jeg så for mange år siden. Sikkert House. Hvor samtlige episode følger samme mønster: patient indlægges med sære symptomer. Forskellige diagnoser stilles, oftest under megen palaver. Ingen af dem er helt rigtige. Patient nær ved at himle. Rigtig diagnose Åbenbares for vranten, vrissen læge. Patient overlever. 

Nå, men i den episode var der noget med en livsfarlig invasion af bakterier. Som viste sig at stamme fra patientens egen næse. Hvor vi åbenbart alle sammen har små fjendtlige kolonier boende. En hurtig googling viste at det faktisk ikke er fiktion. Der er en eller anden slags streptokok, som til dagligt bor fredeligt i alverdens snudeskafter, men af og til kan forvolde stor skade. Smerte. Den visse død. 

Og den residerer jo nu utvivlsomt på min tandbørste og bag venstre kindtand. Jeg skulle have gurglet i kogende vand, skulle jeg. 

PS - dette indlæg er forfattet på min iPad. Som jeg elsker. Men dens auto-korrektur insisterede på at foreslå kvindelandshold da jeg skrev kindtand, så jeg beklager hvis noget er smuttet i korrekturlæsningen. 

@N ~ in case you're wondering what's with the headline, I may just have put my own life in danger. I had an "accident" while brushing my teeth you see. 

Yes, it is possible.

I misjudged the dimensions of my face - which is a bit odd, given that I've had over 37 years to familiarize myself with it - and hit my nose with my toothbrush instead of maneuvering it into my mouth. Didn't think much of it and managed to get my teeth more or less cleaned ... and then I remembered an old episode of House where a patient was THIS close to dying because of a bacteria that turned out to be a traitor living in the patient's very own NOSE. Oh yes. Ever-helpful google confirmed that our noses are indeed home to a brand of streptococcus bacteria that are normally quite harmless but can, under the right circumstances, turn against their landlord. And of course, I now envisage how they are setting up new colonies on my toothbrush and in the far corners of my mouth. Yikes. Let's see if I make it through the night, mkay?...

PS there is a very good reason why I don't watch House or Grays Anatomy anymore :-)

Valentines Day dinner

14. Februar, og facebook var som sædvanlig ved at flyde over med billeder af blomster, som betænksomme mænd havde begavet deres kærester med.  Og en del venner og veninder havde romantiske planer, som overvejende involverede mad og vin i sunde mængder, indtaget i besnærende omgivelser.

Det glæder mig naturligvis at kunne meddele, at min Valentines Day slog alt og alle med flere længder.  Jeg var nemlig i Tyskland med Mor & Far! :-)   Det startede med, at jeg luftede en tanke om at slå et sving forbi en grænsehandel, når jeg skulle besøge en veninde i Esbjerg i weekenden (så ligger Tyskland jo nærmest lige på vejen, i hvert fald hvis ruten er sådan lidt V-formet ...).  Og så så min far så inderligt skuffet ud ved tanken om en ekskursion han ikke skulle med på, at jeg reviderede planen lidt og sagde "vi kan jo også køre derned sammen fredag aften, hvis I har lyst?"   Begge mine forældre lyste op som små sole og udbrød i kor "så kan vi jo SPISE dernede"!!   

Så jeg var egentlig ret sikker på, at den nu stod på karrywurst ved Poetzsch - aber nein: vi kom på Die (der??) Kleine Restaurant i Flensburg og fik en schnitzel "Jägerin Art" mit champignon-såse und pommes und bratkartoffeln und das ganze molevitten.  Det er godt nok både år og dag siden jeg har indtaget en velvoksen tysk schnitzel med umådelig gavmild portion sovs - men helt perfekt, naturligvis ikke michelin-stjerne-niveau, men lige hvad der passede :-)  Og restauranten var hyggelig på den rigtige tyske måde, synes jeg.

... der er ikke rigtig plads til pommes und bratkartoffeln,

før man har gnavet sig et godt stykke ind i schnitzlen :-)

Flensburg by night. Det er faktisk en hyggelig by, og

først på aftenen kan man hilse hyggeligt på nogle af 

byens "kvindelige selvstændige erhvervsdrivende" når

de lufter hund

Flensburgsk gågade-udsmykning

På vejen derned morede vi os med legen "stavning vs jysk udtale". Følgende giver derfor nok kun mening, hvis man er flydende udi den landligt-jyske dialekt:

T-Ø-J = klæjer

K-I-R-K-E = kjærk

S-Y-N-E-S = tøws

E-L-L-E-R-S = hæisen (evt. æisen)

F-J-O-L-S = stjærv (jamen, det hedder det her på egnen. Vist ikke mange andre steder i Jylland. Som bevidnet da min eks-kæreste -som godt nok var fra de varme lande, men ellers udpræget århusiansk i det- spurgte "hvad betyder stjærv?"  -"hvorfor spørger du om det??"  -"jo, for det kalder din far mig"    hi hi hi)

...og så var der naturligvis mange flere, som er fordampet fra min hjerne.

Men altså: fremragende aften. Ganz fabelhaft!

@ N ~ yes, happy Valentines Day yesterday!

My facebook feed was overflowing with pictures of flowers and status updates reporting on romantic dinners, but I'm chuffed to announce that I "beat" everyone and went to a small German restaurant (we're just an hour away from the border) with my parents and had schnitzel with fries and bratkartoffeln (pan-fried potatoes) and healthy amounts of mushroom sauce :-)   It was most satisfactory indeed, and a very good way to spend ones Friday evening.

Last but definitely not least:

Today is my sister's birthday.  She is not even in the country, so I cannot give her a real hug. Instead I have to tell her here (and via text message, and via facebook, etc.) that I hope she has a great day, I look forward to hearing all about her trip when she comes home, and of course, that she is not only the best sister in the world but also a truly awesome human being in general.

TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN, SKUMJUNG!

Slow Sunday

Ahh, mørke søndags-eftermiddage - en dejlig tid på ugen, med mindre, naturligvis, man afskyr sit job og frygter mandag morgen. Jeg er heldig at jeg ikke hører til den kategori. Egentlig havde jeg jo sådan en slags to-do liste for denne weekend. Men altså - jo, vasketøjet er ordnet, men det er sådan set dét.  Og det er helt okay. Bortset fra at jeg nødig vil have uanmeldte gæster. I hvert fald kun de rode-mæssigt rummelige af slagsen...

Jeg har dog været lidt huslig. I går fik jeg en umanerlig trang til hjemmelavet leverpostej, så jeg foretog en lille ekspedition for at købe lever&spæk (mmmh, lyder lækkert. Not)  Naturligvis stødte jeg i nabobyens Superbrugs (hvor jeg ellers ALDRIG møder nogen jeg kender, hvorfor jeg var iført mit temmelig afslappede weekend-look) ind i en tidligere studiekammerat, som var den der type fyr, som faktisk er lidt for smuk til at man tør lægge an på ham. Hvad er chancen risikoen lige for dét?  Ganz typisch.  (og til dem der tænker "aHA, ham skal hun da gafle", så må jeg hellere skynde mig at oplyse, at jeg aldrig havde et crush på ham, og at han i øvrigt er den lykkelige indehaver af kæreste (kone?) og to små børn.)

I dag har jeg så taget livtag med føromtalte lever&spæk, og resultatet blev ganske hæderligt hvis jeg selv skal sige det. Så nu ved jeg, hvad jeg skal have til aftensmad de næste mange dage (jo, leverpostejmadder er fuldgyldig aftensmad. Og morgenmad. Og snack.)  Jeg har endda også bagt kiks!

Og så har jeg modtaget en kommentar. Jeg ved godt, at jeg er elendig til at besvare kommentarer her på siden, men de bliver læst alle sammen, og jeg er glad for dem!

Kommentarerne er dog sjældent så udførlige som denne. Til gengæld giver de i 10 ud af 10 tilfælde meget mere mening:

"females a person black Hermes Handbags are generally . Except for you happen to be are available shortcomings . You can be nonetheless Hermes high heels that you could . The way with these by that can make identity and it has large bridle house check. score products even though has a dwell much more about any classy function as searching for acquire and near that which you are mens Hermes Handbags. You can find starts to search be satisfied with pay for quite . Each and every at least one" 

Plus naturligvis 2-3 links af den type, man aldrig skal klikke på, med mindre man ligefrem længes efter at få sin pc inficeret af spam og virus og hvad ved jeg. (Som regel ryger den slags kommentarer i spam-filteret, hvor jeg aldrig ser dem, men denne her fandt vej til min inbox, og det var jo helt hyggeligt)

Endvidere kan jeg fornøje jer med oplysningen om, at de fleste læsere lander her via enten facebook (utvivlsomt fordi jeg spammer mine facebook-venner ved at poste links til indlæggene - de gange, jeg har følt mig for "self promoter"-agtig og har spurgt folk om de synes det er træls, har svaret været nej. Hvis DU synes det er træls, så sig til!) eller Blogsbjerg (giver kun en anelse præstationsangst - jeg forestiller mig at Lindas læsere alle er vant til så høj standard, at de kun kan blive skuffede når de lander her) eller Google. Og hvad Google angår, så har flertallet af dem, der lander her, søgt på et af følgende ord:

Iransk mad (undskyld. Der er for lidt af det. På bloggen, såvel som i min mave)
Spider pig (som jeg engang hørte som "spejderpik" ...)
Danmarkskort (elsker kort. Men er nok ikke den bedste til at vise dig vej)
Aros (jeg er et ukulturelt fæ, men har faktisk været der 2-3 gange)
Sundhedssandaler (ikke helt sikker på om jeg har berørt det emne nok)

Jeg håber, du har en hyggelig søndag eftermiddag og aften, og at du heller ikke gruer dig for hverdagen, som kalder igen i morgen (hvis du da ikke har vinterferie - sagde hun med slet skjult misundelse)

@ N ~ this picture ^ is not from today. It has been raining non-stop.  I have made the most of my weekend - which means that the to-do list I had in my head was discarded in favour of lounging on the sofa, browsing various travel blogs.

I don't watch a lot of television - I know that many people say that, but in reality their TV is on 2-3 hours every night, but it's actually true. I don't.  Because I don't have cable, so there isn't an awful lot to watch (if I had 20-30 TV channels, I'm sure I wouldn't be as virtuous...).  But the vast internet can easily steal a whole evening, and this weekend I have (vicariously) flown Emirates First Class, sampled delicious Iranian food, and found out that enneagram-wise, I do not have any extreme tendencies and I score really low on the "leadership" scale (no surprises there then)

...mmmh, what else have I been doing this weekend?


Oh yes, I have also been indulging my inner Hausfrau (that would be Inner Erna if anyone's in doubt) and baked crisp bread and made "leverpostej" which is a sort of liver paté that Danes are insanely fond of (I'm no exception) and most foreigners find disgusting. It is made from pork liver + lard, so I can't really blame anyone for not wanting to try it ...  

And of course, yesterday when I went hunting for aforementioned liver and lard at one of the semi-local shops, I bumped into an old acquaintance from University that I haven't seen for at least ten years. I never meet anyone I know at that shop, so I was in "weekend casual" with ditto hair style. Back then, he was one of those guys who is really too pretty for his own good and certainly too pretty for me to make a pass at (for some reason I never actually had a crush on him ...otherwise I'm sure I would have overcome that particular obstacle :-) so of course he, of all people, is the one I meet. What are the odds?

I also received an e-mail with a comment on the blog - normally stuff like this goes straight to the spam filter, but not this one. (Speaking of comments: even though I don't always reply, I read every single one and appreciate them very much!)

"females a person black Hermes Handbags are generally . Except for you happen to be are available shortcomings . You can be nonetheless Hermes high heels that you could . The way with these by that can make identity and it has large bridle house check. score products even though has a dwell much more about any classy function as searching for acquire and near that which you are mens Hermes Handbags. You can find starts to search be satisfied with pay for quite . Each and every at least one" 

(for your convenience I have thoughtfully left out the two-three links that were randomly placed in the middle of the sentences. They did promise Hermés bags at unbelievable prices, but I suspect the Hermés bag is the new Trojan horse :-)

I hope you've enjoyed the weekend and don't dread Monday morning. Take care!

And now for something completely different

I forlængelse af gårsdagens indlæg om at finde Lille Jep, kommer her to andre snapshots (fra sidste uges SøndagsAvisen), som jeg fandt uimodståelige.  Kan det virkelig være sandt? I så fald er jeg, hvad den øverste historie angår, umådelig glad for at min lokale mælkepusher har sine køer i en løsdriftstald med rigelig udluftning. Jeg vurderer, at eksplosionsfaren dér må være minimal ...  (men sikker kan jeg jo naturligvis ikke være. Så når jeg tager ud og henter mælk, er det så min version af at leve livet farligt. Her til morgen hilste jeg på to nyfødte kalve og klappede adskillige staldkatte. Nøj, det var mere risikabelt end jeg umiddelbart antog.)

Newspaper clipping: Last week, 90 German cows farted so much that the methane gas exploded. Part of the stables burned down; fortunately only one cow seems to have been inflicted with fire burns.

(I get my milk from a local dairy farmer. But her cows live in a very open, well-aired barn, so I'm thinking the risk of an explosion is minimal. Although, of course, one never knows. I'm not very familiar with the properties of methane gas. So in theory, the milk run could be my version of living on the edge ...)

...and a Brazilian woman had to have 272 spikes removed from her head after a porcupine fell from a lamp post and landed on her.

Can all this really be true?  What a very amazing world, eh :-)