Det helt særlige, afsindige, og for en psykolog muligvis uhyre interessante raseri, jeg ved flere lejligheder har udtrykt her på bloggen, er udelukkende forbeholdt dræbersnegle. Hus-snegle er mine venner. (Og dem, hvis hus har slået revner, er dem der havde været så uforsigtige at slå sig ned ved siden af krukkerne, hvor der er livlig færdsel. Men de var alle i live ved redaktionens afslutning. Hvilket jeg også er; jeg har bare været lidt doven og uinspireret)
1 comment:
De er søde.. Har du fået sat dem i en flygtningelejr?
..
Forresten laver de selv deres sneglehuse??
Det er rigtigt smart - nu kan jeg ikke sove før jeg finder ud af det..
Post a Comment