Men så skete der det, at en af hendes klassekammerater, som havde en dansk penneveninde, overtalte min mor til, at dét skulle hun også have. Selv om min mor egentlig ikke gad, fordi hun meget hellere ville lege. Og så begyndte hun at udveksle breve med Helga i Øster Starup i Danmark.
Da brevskriveriet havde stået på i nogle år, besøgte de hinanden. Helga kom til Norge, og min mor besøgte Helga. Og anden gang min mor var i Danmark, mødte hun et fjols. Han kom ind og sagde "nå, har vi fån' svenskere i byen", hvilket måske ikke er den bedste indledningsreplik når man vil føre en samtale med en nordmand. Hun var ikke imponeret. Det var han vist til gengæld, for han fortsatte med at gøre fabelagtige indtryk. F.eks. ved på en udflugt til et svømmestadion at springe ud fra en noget højere vippe end han måske egentlig burde, og derefter hundesvømme efter hende rundt i bassinet. Hun var stadig ikke imponeret.
Men efter lidt tid kunne hun se, at han slet ikke var et fjols alligevel. Han var sådan en, der ved meget om alt muligt, er uhyre underholdende, elsker gravhunde, kan bakke med trailer de mest umulige steder, og kan betjene en gummiged med lige så stor præcision som en kirurg betjener en pincet (lige præcis dét kunne hun ikke vide, da han ikke havde nogen gummiged dengang, men hun har nok haft en klar fornemmelse).
Og sådan gik det til, at min norske mor blev forelsket i og flyttede ned til min danske far. I 2014 kunne de fejre 40 års bryllupsdag, og til deres sølvbryllup for efterhånden mange år siden sagde han i sin tale til hende: "du skal have tak for, at du kom herned. For du har givet mig et godt liv".
Hun har også givet mig et godt liv. Min mor er så stabil som de norske fjelde, så flyvsk som en dansk sommerdag, så klog som et træ fuldt af ugler, og så kærlig som de lange lyse nætter. Hun har en skæv humor, fniser temmelig meget hvis hun får for meget snaps, og har engang lagt julens andeskrog ud til den lokale ræv, som 2 dage forinden havde stjålet de originale ænder, der stod udenfor til optøning, fordi "nu er den jo vant til at spise godt". For min far, min søster og mig er hun "dærfra wår wærden går" og alting er en anelse forkert, hvis hun ikke er her.
Så allersomkjæreste Moder Jord-i-hovedet:
Glædelig Mors Dag!
PS - og glædelig Mors Dag til Helga. Når alt kommer til alt, er det jo sådan set hende, min søster og jeg skylder selve vores eksistens :-)
@N ~ today is Mother's Day in Denmark. I haven't bought any flowers. So instead I thought I'd use this corner of the internet to pay tribute to my mum.
She loves daffodils, just like yours. She bought me and my sister our very first guinea pigs, not realising the piggie madness she thus initiated. She has taught me how to bake Norwegian cakes, and is infatuated with the birdlife in her garden.
My mum is originally from Norway and ended up in Denmark because she got a Danish pen pal, Helga. Helga lived on a farm in the tiny Danish village of Oster Starup (where I now reside). On her second visit here, my mum bumped into a rather annoying young man who thought she was Swedish (that doesn't go down well with any Norwegian) and then tried to make an impression on her by jumping off the highest diving boards even though he wasn't that much of a swimmer.
After a while she came to the conclusion that he wasn't that annoying after all - he was also kind, knowledgeable, loved dachshunds, and could reverse a car with trailer like no one else - and as these things go, she ended up falling in love with him and moved to Denmark.
Last year was their 40th anniversary. When we celebrated their silver anniversary back in '99, my dad said in his speech: "I want to thank you for coming to Denmark. Because you've given me a very good life"
So, happy Mother's Day to Verdens Bedste Mor (you probably don't need google translate to tell you that means the best mother in the world :-)
No comments:
Post a Comment