Har i dag været i Thailand, eller mine smagsløg har i hvert fald. Og så kunne jeg se, at en af de danske hyggebloggere sørme har et amerikansk alter ego. Ligner LULU måske ikke en mørkhåret udgave af...
...Århus' helt egen STINESTREG? 
De får da i hvert fald klippet pandehår samme sted :-) Stine's amerikanske Thai chef laver i øvrigt nogen glimrende drunken noodles. Som til min umådelige skuffelse ikke indeholdt alkohol.
I weekenden bliver der stille her men frygt ej, jeg er jo bare på road trip. Med kollega som smider om sig med vidunderlige udtryk som "cattywampus" (hvilket ikke er et australsk dyr, som jeg ellers synes det lyder som - det betyder sådan lidt skævt) og "she's just a hoot an' a holler" (hvilket betyder at vedkommende er sjov og festlig). Nå ja, and she calls me babygirl. Det er fantastisk. Ingen andre i hele verden kalder mig babygirl. I love it :-D
Jeg kom engang halv-jævnligt på Bodega 65 i Jægergårdsgade. Øl kostede 10-12 kroner og en af stamgæsterne var en gammel mand, som kunne folde frøer af papir, og i det hele taget var der ikke noget dårligt at sige om stedet. Men så holdt jeg op med at gå så meget i byen og så lukkede de åbenbart (nok ikke min skyld). Og blev til en restaurant. Og det vidste jeg slet ikke noget om, før Moster K mumlede noget om at hun snart skulle på Klassisk 65 igen - og da jeg ungefär samtidig havde fået et gavekort på en middag for 2, bestemte vi os for at tage derind. En bøf som er næsten en time undervejs var noget der burde undersøges nærmere.
Desværre kan jeg ikke skrive en rigtig anmeldelse. For jeg døde lidt, da jeg spiste bøffen. AMMENAMMENAM!!!!
Og vi skal derind igen. Måske allerede på fredag. Og have dessert!!! For resten af gavekortet - vi kunne ikke "spise det op". Jeg glæder mig allerede
