Friday, 13 November 2009

This is Halloween, this is Halloween, everybody screeeaaam



Det er snart JUL og jeg glæder mig som en nisse, der har haft den grønne hue på alt for længe. Men før julen kan gøre sit indtog har jeg fejet de sidste spindelvæv ned efter en anden hyggelig tradition, nemlig HALLOWEEN. Man kan vel godt kalde det en tradition, når man har fejret det 5 år i træk - ikke?

Nogle mennesker er mere gennemført end jeg og har ligefrem papmaché headstones i forhaven (de må være ex-pat Americans). Men ligesom julen fylder flere og flere kasser på loftet, sniger der sig flere og flere Halloween ting ind i samlingen. Og jeg køber slik, hvis nu
der kommer små trick-or-treaters på besøg. I år kom der 4, i 2 hold. Da første hold arriverede var jeg optaget andetsteds [læs: hun sad på toilettet og læste Weekend Avisen] så kæresten fik æren af at dele slik ud. Hvilket var umådelig heldigt for ungerne for de var slet ikke klædt ud! Ammenalså, helt ærligt. Man er da nødt til at gøre lidt ud af det, omfavne hele konceptet så at sige. Ellers er det jo bare dato-bestemt tiggeri. Grrrr.... Men lidt efter ringede det på døren igen og udenfor stod Døden. Eller muligvis en figur fra en film eller tegneserie, hvad ved jeg. Den havde en le over skulderen og lignede Døden, men var heldigvis kun 110cm høj, og så er forskrækkelsen til at overse. Døden måtte finde sig i at posere på op til flere billeder (som jeg naturligvis ikke lige kan finde), alt imens jeg hoppede rundt og til husets øvrige beboere råbte "se, SÅDAN skal det gøres".

En del danskere synes Halloween er lidt for meget, og noget over-Amerikaniseret, hvilket de muligvis har ret i, men om efteråret kan man (jeg) ligesom ikke sige nej tak til en undskyldning for at pynte op og tænde lys og have lidt af en fest. Halloween har i øvrigt, ganske langt tilbage, keltiske og kristne rødder (siger Wikipedia og et par andre kilder) og græskarret var engang en roe, og det gør det jo behagelig hjemligt.


Besides, hvornår kan man ellers med sindsro udsmykke sit hjem med spindelvæv og edderkopper? Eller stå i pumpkin mash op til albuerne en hel eftermiddag? Ik'å', vel?

1 comment:

Ibs said...

"Græskarret var engang en roe"

...det er lige dérfor jeg elsker dig så meget!