Friday, 20 November 2009

Nye verdener

I går var jeg i biografen. Til en premiere - måske endog snigpremiere? Not sure, men i hvert fald - med fra starten var jeg, og det er alligevel ikke ofte det sker.

Målet for aftenens udflugt var at væde sæderne i BioCity i fællessavl over de udødelige hanner i Twilight 2'eren NEW MOON. Hvilken fryd. Da Edward - blandt venner kendt som Evard - dukkede op på skærmen lød et kollektivt åååhhh og da han lidt senere blottede sin bleg-glitrende overkrop genlød salen af aaaahhhhh og en sagte rislen fra de fremmødte. Fabelhaft. Og den var god, omend lidt fyldt med teenage anxiety som man kender den fra sin egen fjerne ungdom. Meeen, ens egen anxiety nok var noget mere håndterbar, i og med at de skiftende mål for beundringen ikke var vampyrer. Eller varulve. Jeg var ellers meget til den slags (v&v) i førnævnte fjerne ungdom, men det lykkedes mig aldrig at møde en i virkeligheden. Man skulle være flyttet til the Pacific Northwest hvor solen sjældent skinner; der er det næsten ikke til at fægte sig frem for dem. Filmens kvindelige hovedperson Belaste(n)de Bella er vældig godt akklimatiseret. She handles weird very well indeed.

Og for første gang har jeg ikke kunnet ytre standardsætningen "god, men bogen var bedre" thi jeg haver slet ikke læst bøgerne. Men det skal være slut nu - kvinden der kan skaffe alt har overladt dem i min varetægt - radiotavshed de næste 48 timer. God weekend!

4 comments:

Ibs said...

Jah - fabelhaft!

Pernille said...

loved it, sweet!

Malou Klidmoster said...

*pstttt* Er der noget jeg kan skaffe til dig ;-)

The Blogless Sister said...

Hov, Klidmoster - JEG har lovet at skaffe DIG 4'eren. Den er jo sådan set allerede i hus (indkøbt i Schiphol, og holdt i hvert fald til udturen + de første par nætter :-) - - så nu skal jeg bare ha' den overdraget. Smider lige en besked på fronten!