Wednesday 15 September 2010

Så sad jeg lige i bussen, iggå...

Og så mødte jeg en cheer leader. En rigtig århusiansk en! Iført cheerleader-joggingtøj med ordet "CHE ER" på måsen (ikke rigtig delt i to vel; det er bare for at illustrere hvordan bogstaverne var fordelt på hhv. højre & venstre balle). Bærende på Hummel sportstaske med I  ♥  ÅRHUS TIGERS badge (mon der var pompoms i?). Og ivrigt snakkende i afsindigt lyserød, bling-blingende mobiltelefon på et drævende århusiansk, som ville have gjort Nils Malmros helt blød i knæene. Iggå.

Jeg følger åbenbart ikke så godt med, for jeg vidste faktisk ikke vi havde sådan nogen rigtige tjiirliders her i Århus. Eller et sportshold der hed Tigers, for den sags skyld. Jeg gætter på at det ikke er et håndboldhold, men har ikke gjort mig den ulejlighed at google.
Men jeg syntes det var sådan lidt sjovt og fint, at vi åbenbart har importeret det (muligvis for flere år siden) og spekulerede på, om det er sådan lidt sejt at være cheerleader, eller om det er sådan lidt en nørde-ting. Om de piger der går til det (kan man "gå" til cheerleading?) er the Sandy eller the Rizzo of the class.

Hvad er ellers nyt? Jo altså, livet går jättefort. Svigermor er fortsat In Residence, og jeg føler jeg lever lidt i en social hvirvelvind - mere aktive personer ville måske nok beskrive det anderledes men jeg har jo det der med Alenetid som et basalt behov på niveau med Ilt, Mad, Søvn og Bogstaver - så for mig, hvirvelvind. Folk, som vi længe har kørt den der "jaaa men vi skal også finde ud af noget" "nu skal vi altså også snart ses" leg med, har været til middag hos os eller vi har været på besøg hos dem. Nogen besøg har været aldeles fornøjelige, andre en aaanelse mere pligtbetonede, og for en uge siden havde jeg den glæde at konstatere at min kusines datter er ved at blive et barn efter mit hjerte. Hun har lige lært at læse og er allerede hooked på De 5! Børn har totalt carte blanche til at forlade middagsbordet i utide, når det er til fordel for en bog!!

Om en uge er det slut. Den sædvanlige trummerum sætter ind igen, og vi må nok engang til at slave over komfuret (man vænner sig sært hurtigt til at maden er klar når man kommer hjemI

Men det kan være jeg får lidt mere tid til at sætte mig ind i sportsverdenen i Århus. Der er helt klart noget, jeg er gået glip af...

2 comments:

Anonymous said...

Jo sgu. Man kan gå til Cheerleading. Skal svigermor hjem? Du kan da sende hende herhen? Kunne godt bruge lidt omsorg i køkkenet. Eller i det hele taget.

The Blogless Sister said...

Jeg tror jeg vil gå til cheerleading så. Helle for at være øverst (som man siger...)

Svigermor drager snart af - men jeg har mad i fryseren, hvis som at det er?