Wednesday 25 July 2012

Æblesvøben

Det er telefonens skyld. I ved. Den nye mobil. Iphonen. Aaifounen.

At jeg ikke blogger så meget, altså. Udelukkende dens skyld.

For efter jeg fik den, kan jeg bruge ganske lang tid med at trille rundt på nettet, uden overhovedet at tænde min computer. Gå på Facebook og Twitter, finde togtider og læse blogs. Alt det, der ikke kræver vanvittig meget tastearbejde. At skrive blog på den er også muligt, men det er bøvlet. Lille bitte tastatur, brede klumsede fingre, stor irritation. Så jeg gør det ikke så meget. Og så lider I. Åmskyl!!!



Nå, men hvorom alting er, så tænkte jeg på jer (det vil sige DIG, kære læser, lige præcis DIG) her i morges, da jeg ventede på toget.

For er det måske ikke en fantastisk tid lige nu. Den danske sommer folder sig ud, og selv om jeg ikke ligefrem ynder temperaturer meget over de 25 grader, så holder jeg utrolig meget af starten og slutningen på vaaaarme sommerdage. Der er noget ekstremt tiltalende over at stå på perronen i korte ærmer og have det dejlig lunt. Jeg prøver at indprente det i min krops hukommelse, så jeg kan genkalde mig fornemmelsen, når jeg står der til oktober.  Har ikke stor tiltro til at dét vil lykkes, så må nyde det mens jeg kan.

Der er lææænge til jeg har ferie. De to sidste uger i august. Lige nu føles det som en grande fejl i timingen, at jeg skal tilbringe de fleste af de lyse timer på en kontorstol, hvor der til al overflod ikke er alverden at bestille (alle andre har jo ferie). Men til august vil jeg nok være glad.

I mellemtiden synes jeg, I der har ferie, skal nyyyyyyyde den. Og I, der som jeg sidder på arbejdet - well, i det mindste bliver vi ikke solbrændte (sagde hun skinhelligt).

1 comment:

Musseline83 said...

Pænt af dig at tænke på mig! ;) Du kan også tro, at jeg har kigget efter nye indlæg på din blog ofte. Synes bare du skriver så dejlig humoristisk! ;)Håber du må få godt vejr i din ferie også. Det er vist sådan ca. der hvor jeg vender tilbage fra min... Kun to arbejdsdage, så skal jeg nyde den danske sommer (helt traditionelt, da det til den tid er blevet koldere og er begyndt at regne igen... suk suk)

Kram fra en anden blogger