Saturday, 22 September 2012

Min yndlingsrestaurant i Århus

Her kommer et uhæmmet reklamerende indlæg, komplet med slørede billeder og ditto tale. Jeg har nemlig været ude og spise fint på den restaurant, jeg allerbedst kan lide i Århus.  Den er lille og skæv, og ejet af en Pæn Mand som kan tale meget henført om, hvordan de kan koge 50kg ben og 10 liter vand ind, så det ender med 8ml fond (eller noget i den stil).

Første gang jeg var her var for 2 år siden. Min daværende og jeg havde fået et gavekort, og vi ville ha' BØF.  Og ohmygod, vi fik BØF. Vi bestilte hver en peberbeuf, den koster 295,- og jeg tænkte "nøj, det er alliwl dyrt" - men hold nu op, den var hver en krone værd. Og værd et minut værd, for den er ca. 3 kvarter undervejs fra man bestiller den (det vidste vi godt, så vi underholdt os med en forret).

Det er noget med at de intervalsteger den (stege-hvile-stege-hvile osv.)  Og til sidst kommer en tjener ind til bordet, medbringende pande med bøffer og et lille blus, og så bliver der ellers flamberet så flammerne blusser lystigt og man får varme kinder. Sovsen [sååsen] bliver lavet af det jeg kalder "snadden" fra panden -det hedder helt sikkert noget andet på restaurantsprog- og så vidt jeg husker også noget rødvin.  Nam

Den bøf fik mig næsten til at lyde som Meg Ryan fra den-scene-du-ved-nok i When Harry Met Sally. Den smagte ganske enkelt pissegodt. Og så er der hjemmelavede fritter til, og når først du er gået ombord i dem, ønsker du dig aldrig andre steder hen.

Som sagt tænkte jeg først "hu-ha den er dyr" men det tror jeg faktisk ikke den er, det er bare mig der er nærig, og hvis jeg var vandret ind på Jensens Bøfhus og havde bestilt en tilsvarende størrelse mørbradbøf, havde den kostet 198,- (jeg har lige checket).  Og jeg lover dig, du vil aldrig i dit liv fortryde, at du smed en hundredekroneseddel ekstra. Du vil heller ikke fortryde, at du tog deres hjemmegravede laks til 98,- i stedet for Jensens rejesalat til 59,-

Kort sagt, hvis du skal smide penge efter mad i Århus, så kan du med fordel smide dem efter Klassisk 65 i Jægergårdsgade. Ud over uforskammet god mad, får du -helt gratis- glad og venlig betjening med i prisen. Tjenere, der ved noget om mad (og nørder det en hel del). Og hyggelig, higgledy-piggledy pariser-bistro-agtig stemning.  Afsted med dig!!

...

I denne uge kom jeg så derind igen. Denne gang på vanvittig generøs invitation af Klidmoster og Klassisk 65's ejer  (som hedder Søren, men jeg har aldrig kaldt ham andet end Den Pæne Mand).

Vi var en gruppe på ungefär 25 personer, mad-bloggere, bla-bla-bloggere som mig selv, og ikke-bloggere, som havde 2 ting til fælles: vi læser hende kliddamen's blog og vi kan ikke modstå en invitation til muslinger & et glas cava.


Muslingerne kom nærmest i bølger - 2 (eller 3?) gange kom et stort fad muslinger ind på bordet. Og der var ikke 1 glas vin; der var ad libitum (og jeg var i bil, damn it), og hvad det så end var for en vin, så var den god.

Og så kom der mere mad. Snegle:


og tatar - det har jeg aldrig fået før, men det smagte rigtig godt. Eller - det smagte bare rigtig dejligt af kød. Ligesom sushi smager dejligt af fisk. Og der var en rå æggeblomme, som jeg spiste og overlevede. Totalt living on the edge, det er mig-



Til sidst var der OST og den flinke tjener fik mig til at lære udenad hvad der var på min tallerken, og i dag kan jeg naturligvis huske dem alle sammen undtagen den jeg bedst kunne lide. Den var blød i det, og starter med T. Det er vistnok den, der ligger foran i midten.


Jeg nåede overhovedet ikke at tale med alle dem der var der, men jeg kunne se at alle hyggede sig (også tjenerne, og Den Pæne Mand). Jeg sad ved siden af Berit og to søde ikke-bloggere - og lige overfor Sif som var iført en virkelig pæn kjole samt en nyerhvervet sjællandsk accent.

Hjertelig tusind tak til Malou, som inviterede, og Den Pæne Mand, som lagde husrum, køkken og tegnebog til. Jeg kommer igen en anden gang - også for egen regning!


4 comments:

Malou Klidmoster said...

Tak for sidst, det var megahyggeligt. Tusind tak fordi du kom og var med til at gøre det til en skøn aften.

Kom snart og besøg mig - eller inviter min ned. Så æder vi lige endnu en mørbrad - jeg har en der ligger klar i fryseren ;-)

The Blogless Sister said...

Mmmmh, mørbrad!! Jeg kommer SNART på besøg - du skal bare lige over det nuværende rallestadie :-)

Anna said...

Er den foran i midten ikke en rødkit af en art?

The Blogless Sister said...

Sif skrev lige til mig, at den hedder Taleggio. Hvis det er en rødkit, så ja :-)