Too obvious perhaps?

I dag gav jeg flødeboller på kontoret.

I vores biks er det en uofficiel regel, at graviditeter annonceres ved at den kommende moder/fader giver flødeboller. Jeg syntes det var en genial ting at diske op med 1. april.

Lige nøjagtig 4 mennesker hoppede på den.  Er muligvis ikke helt skruk-agtig nok til at kunne slippe afsted med lige netop dén aprilsnar. Bedre held næste år, Tine.

@ N ~ at our office, the unofficial rule of how to announce a pregnancy is treating everyone to a special Danish sweet which is a sort of chocolate covered meringue puff-ish thingy.  Whenever an e-mail is sent round with that in the subject line, congratulations abound.

I thought it would be a great April Fool's joke.  So I brought "flodeboller" to the office and sent out the e-mail.

4 people fell for it. Four.  Am obviously not the kind of girl who can get away with that particular joke. Now have 12 months to think of similar non-successful prank :-)

I am not pregnant.

But I can eat just about as many of these

as you care to throw at me.

Once upon a date

Jeg dater jo ikke, lige i tiden. Skyldes naturligvis egen ugidelighed. På ingen måde manglen på invitationer (ahem).

Men jeg har jo dated. Både blind dates og dem der bare var en smule svagsynede.

Engang for mange år siden var der f.eks. en mand, jeg ganske ofte talte i telefon med gennem mit arbejde. Det var altid en fest at tale sammen, og på et eller andet tidspunkt endte det naturligvis med, at vi aftalte at mødes til en øl.

Men hvordan nu genkende hinanden?  Tid og sted var fastlagt, og han sagde, at han ville være iført sorte bukser, sort jakke, og så sådan en sort-og-hvidternet skjorte. Det skulle nok kunne gå.

Fredagen kom, og jeg trissede ned til det aftalte rendezvous. Jeg var i god tid og stod og kiggede på folk, som man jo gør, når man skal mødes med en man ikke helt kender. Og så kom han hen imod mig.

Han var iført sorte bukser.
Og sort læderjakke.
Og læderjakken stod åben, så man kunne ane noget sort/hvidt indenunder.


Og han var dværg.

.

Jeg var sådan helt - ej, det er simpelthen LØGN. Af alle de fysiske karakteristika, han kunne have nævnt, som ville gøre ham let genkendelig, undlod han det lille faktum, at han kun var 110 centimeter høj???

Der gik sådan cirka en milliard tanker gennem hovedet på mig mens jeg stod der ved åen i Århus og hypnotiseret betragtede det menneske, der kom nærmere.

Og nærmere.

Og gik forbi.

Det var ikke ham. 2 minutter senere ankom en mand, iført nogenlunde samme tøj, bare adskillige størrelser større. Og det var så ham, jeg gik ud og drak øl med. Og det var det. Snip snap snude, så er den historie ude. 

God weekend, piger og drenge.

#wcpic

I always look like this when I go on a date.

Always.

@ N  ~ many many years ago, I went on a blind date with a man I only knew from phone conversations.  We always had fun when we talked, so at one point it seemed natural to arrange to meet over a beer.

I didn't know what he looked  like, of course, so I got a description of the clothes he would be wearing: black jeans, black jacket, and a black/white chequered shirt.

Voila, I dutifully showed up at the arranged time and place. Hung around for a bit, scanning the crowd for someone who might fit the description. And then I saw him coming towards me.

Wearing black jeans, as he said. And a black leather jacket, which revealed some sort of black/white patterned shirt. And being about three and a half feet tall.

A thousand thoughts raced through my mind. Of all the words he could have used to describe himself, couldn't "small person" have been on the list???

The guy came closer. And passed me.

It wasn't him, after all.  Just a short guy who happened to be wearing a nearly identical outfit. The real, tall guy showed up a couple of minutes later. We went for a beer. And that was it. The End.

Enjoy your weekend! :-)

The hazards of exchanging keys

@ N ~ OK, so this story isn't even mine. But I just have to share it with you.

A friend of mine dabbles a bit in online dating - I can't tell if he's been more or less succesful with it than I have, but he did date this one girl for a couple of months.  It ended recently, so he went over to her house to exchange keys (back).

And collect stuff he had lying around her house.

Here is the list - I kid you not:

Listerine
Meat thermometer
Handcuffs
and, well, keys.

Pendlerliv på solsiden

Nogle dage smiler heldet bare til en, når man er den type, der godt kan lide at bruge en del tid på at betragte andre.

Først var der Arriva-toget, hvor jeg kunne nyde synet af Læsende Mennesker til alle sider. Og opleve glæden ved at blive lidt beluret,  Ham, der havde vundet ståpladsen ved siden af mit sæde, havde nemlig ikke fået læsestof med, så han fulgte diskret med i min bladren  på facebook - hvis nogen af jer pludselig får en friend request fra en ukendt ung lyshåret mand, så er det muligvis ham, der har set jeres foto på min iphone og ment, at I så så godt ud, at han også vil være venner med jer.

Han (og de andre omkring mig) foranledigede denne lille status update, og så var det tid til at skifte tog.

Fredag eftermiddag er ikke den allerbedste, hvis man er pendler  -  det myldrer sådan. Men i dag trak jeg et vinderlod i sidemands-lotteriet, da jeg kom til at sidde sammen med 3 små piger på vej på weekendtur til Malmö (ikke alene - deres mor og tante og bedstemor sad på den anden side af midtergangen).  Grande underholdning - jeg nåede både at lære at sige goddag, tak, og ti stille på arabisk (meget nyttige ord - det eneste, jeg sådan set mangler at lære nu, er "hvor er toilettet?" - så er minimums-ordforrådet dækket ind). Til gengæld lærte jeg den mellemste, hvordan man staver til "løg", og de grundlæggende principper i børne-krydsogtværsen. Og beundrede den mindstes nye sandaler, og underholdt den største med røverhistorier om min lillesøster.

På dage som denne er det ikke nogen sur pligt at være DSB pendler.

God weekend!!

@ N ~ on my way home, I posted the following status update on facebook:

Reading on the train:   I'm reading "The unlikely pilgrimage of Harold Fry". The girl sitting next to me is reading the news. The guy standing six feet away is reading M magazine - I can just about make out the words foreplay, surprise, and naughty, so hopefully he has a great weekend ahead of him.  And the guy standing in the aisle next to my seat is reading this status update over my shoulder.  So discreet, and yet - not.

This is the best thing about commuting on the train - observing others 

Then I changed trains, and ended up sitting next to 3 little girls who were travelling to Sweden for the weekend with their mom, aunt and granny.  Terrific entertainment for the remaining 30 minutes of my commute.  They taught me how to say hello, thank you, and shut up be quiet in Arabic (so now, I just need to learn how to ask where the bathroom is, and then I'm good to travel to any Arabic speaking country), and in return, I admired the youngest sister's new sandals, shared big-sister-stories with the eldest sister, and taught the middle sister how to spell "onion" while helping her with a crossword puzzle.

I was almost sorry to step off the train again :-)

Have a great weekend!!

Mit nye køretøj?

Nej, jeg har desværre ikke købt mig bil :-(

Men jeg har fundet et andet køretøj, som ville være aldeles perfekt hvis ikke det lige var fordi pendlervejen primært hedder E45:

Jeg prøvede at forstørre billedet, så I rigtig kunne se hvordan jeg har tungen lige i munden, men det blev desværre uskarpt. Håber I nyder synet alligevel!

Vi (=moi, og mine flinke kolleger) var så heldige at blive inviteret ud til SegWorld i Højbjerg i sidste uge.  Det var simpelthen så sjovt!!  En Segway er so ein Ding:

foto lånt med tilladelse fra http://www.segworld.dk/

Den er finurligt konstrueret, så man ikke selv skal sørge for at holde balancen (gu'sketakoglov). Når man læner sig fremad, kører den - og retter man sig op, standser den. Læner man sig tilbage, triller den ligeså stille baglæns.  Man drejer ikke ved at "dreje" på styret, men ved at læne det (og sig selv) til siden. Den vender lige på en 5-øre! 

Vi kom først ind i en "træningsboks", som mindede ganske meget om de bokse, de har ved rodeoer :-)  Der trillede man lidt frem og tilbage, kørte lidt 8-taller og sådan, og så kom der en "træner" og sikrede sig at man havde styr på den, kunne bremse og sådan nogen detaljer.  Man var behørigt iført et yderst fikst&sexy sikkerhedsudstyr (hjelm, handsker og albuebeskyttere) og der blev givet meget detaljerede instrukser. Inde på banen var der forskellige sværhedsgrader, og de par steder som var klassificeret som "ekstra svære", stod der en medarbejder lige i nærheden, så man var hele tiden i trygge hænder. (Mens vi ventede på at komme til, var der en fyr som lavede en lidt spektakulær "afstigning" fra køretøjet, og ham medarbejderen kom nærmest flyvende før fyren overhovedet nåede at falde af)

Vi havde joket lidt med at jeg nogen af os nok ikke ville blive sluppet ud af de der træningsbokse, men det var simpelthen så nemt, og skidesjovt! Kan varmt anbefales til en polterabend el. lign. men vær lige obs på at man altså skal være ædru når man kører :-)

Inde på selve banen er der både noget terrænkørsel, og nogen konkurrencebaner. Man får et lille armbånd på, som bruges til at komme ind på konkurrencebanerne og den tager tid. Jeg fes gennem den sik-sak-bane I kan se på billedet herunder, hurtig som en ninja, og tænkte "Hah! Der kan umuligt være nogen, der kommer igennem hurtigere end mig". Men ak, det var der (racer-Futte).

fotos lånt med tilladelse fra www.segworld.dk

Tusind tak til FINNAIR og Scandic for en fantastisk sjov aften, og gode bøffer på Scandic Plaza's restaurant NAPA.  Vi var også inviteret ned for at se det nye Scandic City som åbner til juni, men da måtte jeg desværre forlade selskabet thi ellers kunne DSB ikke nå at få mig hjem, før min Segway blev forvandlet til et græskar.  Men jeg satser på at de holder åbningsreception, og så skal jeg nok være der (bevæbnet med cocktail&kamera)!

@ N ~ don't I look stylish and elegant in the top photo? Notice how concentrated I am. My elegant posture. My tongue sticking out. Yes, I was born to drive (ride?) a Segway.

If it wasn't for my 1-hr commute, I would totally buy one of those; goes without saying...