This little piggy did not go to market

Det er lidt over et år siden, jeg ændrede status til "single" på facebook (og som vi alle ved, mere officielt bliver det ikke)

Lige siden har det været dry season. Og det er dejligt. Jeg nyder virkelig at være helt mig selv, ikke at skulle indrette mig efter andres særheder end mine egne, og frem for alt, at min (fri)tid står 100% til min egen disposition.

Det går så godt, at jeg, når folk spørger, om jeg virkelig ikke har noget imod at være alene, får sådan et verdensfjernt does-not-compute ansigtsudtryk, fordi jeg helt ærligt kun kan komme i tanke om praktiske ting så som min egen analfabetisme udi boremaskiner og den slags som et muligt draw-back. Og det er, trods alt, en overkommelig hurdle (i teorien, altså. Har endnu hverken billeder eller hylder på væggene. But I'm a slow starter.)

Men jeg kan mærke på mine omgivelser, at det begynder at tangere særhed, at jeg i så forsvindende lille grad mangler mandligt selskab. Der filosoferes over min mulige parathed til påny at indgå i forpligtende forhold, og nyheden om at jeg havde inviteret en Mand på Øl hjemme i det lille hus blev modtaget med uforholdsmæssig stor jubel blandt kollegerne (jeg var helt ked af at måtte fortælle dem, at det bare var H. fra min gamle folkeskole, der skulle udsættes for Föroya Bjórs Classic).

Så jeg har tænkt lidt over det, og svaret er desværre stadig nej - jeg gider ikke rigtig at have en kæreste. Beklager. Men jeg vil gerne på date, for det er tit sjovt (undtagen når det er forfærdeligt).

Og da jeg kedede mig gudsjammerligt forleden aften, tænkte jeg at måske skulle man prøve det der åbensindethed og re-aktivere den der ældgamle datingprofil. Opdatere alderen, så man ikke længere stod som 28-årig, ændre fritidsinteresse fra "bytur" til "sylte og bage" osv.  Flere veninder har svoret, at det ikke kun er særlinge der net-dater, og selv om jeg ved gud stadig er skeptisk, så er jeg jo også nysgerrig. (Og mangler inspiration til at blogge...)

Som sagt, så gjort, og så snart man har været inde på en profil, ryger den automatisk længere op i søgeresultaterne rundt omkring, og så kommer der nogle breve.

Og nu har jeg så brug for hjælp og vejledning. For jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skal besvare denne her henvendelse:

.....psssssssssssssst........griner.........har.........et........griner...........godt..... ...........griner........ajjjjjjj.......det dur ikke.......griner...........bliver lige........griner...... ......nødt til at...........griner..........grine af......griner........inden...... jeg skriver......griner..........griner............ ......altså hvis du er lige så sød, rar og kærlig, som du er sjov så.........

Forslag modtages med tak.

@ N ~ just over 12 months as Officially Single has not made me yearn for a new boyfriend. It's almost embarrassing how much I enjoy living on my own. Only when I contemplate putting up some shelves or pictures on the walls do I feel something is missing (and no, I am not going to do it myself. Then something WOULD be missing, probably my left thumb or something. I told you, I preefer eentellectual tchallenges)

But friends and colleagues have started probing me. Am I really sure I don't want a steady relationship?  Do I speak the Truth (the whole, and nothing but) when I claim that I am perfectly happy?  Is it really possible that there is no void in my life? (If there was, could it be called a manhole? :-)  

So it got me thinking. And I came to the result that yes, I am actually very content and no, I do not want a boyfriend, not right now anyway.  But I wouldn't mind going on a few dates, because dating can be quite entertaining (except when it's horrific, of course).

Do you remember a year or two ago, when I put up this post about my adventures in dating?  To be honest, I still don't believe in it as a way of keeping our species going.

I mean, when you're as anally retentive as I am (in certain respects anyway), it's an absolute deal breaker when a person puts a smiley at the end of 

every.single.sentence  

   

It's a no-no if his profile text is written as if he only has 100 characters at his disposal ("if u r a sgl f then pls snd foto asap"). And I have this thing about too many spelling mistakes... 

(love, Helga ze Christmas Nazi).

The thing is, I don't think I would have even considered most of my ex-boyfriends if my first impression of them had been a profile text on a dating web site.  All of them had little flaws which, of course, I was happy to put up with when I got to know them in real life.  But when I only have the text to go on, it's a bit like looking at property ads - I browse through the pictures, smirk at the euphemisms, and discard.

Nevertheless, my friends tell me I should keep an open mind, so the other evening, I decided to escape boredom by updating my abandoned profile on a dating site. Change my age from 28 and so on. And of course, once a profile is active again, it pops up in people's searches and the letters start coming. It doesn't pour, but it does drip.

And I've received this letter that I simply do not know how to respond to. But it's too good not to share (this is my attempt at translating; no easy task)

.....psssssssssssssst........laughs.........have.........a........laughs...........good.....
...........laughs........aiiiii.......this ain't working.......laughs..........I'll just ........laughs......
......have to...........laughs..........stop laughing......laughs........before...... I write to you......laughs..........laughs............

......I mean, if you're as sweet and nice and lovable as you're funny, well then.........

Well, at least he finds me amusing. One out of two ain't bad.

PS - I noticed one of the guys on this dating site just wrote "another week as a single". Sounds seriously depressing. I felt sorry for him. But in no way tempted to date him.  Though, it might make a great blog post if I did.

Juleblog, 19. december

I dag skal jeg, iflg bloglegen, sætte en favorit fra youtube på. Denne her er en af dem, og jeg synes den er ekstra sjov fordi den er norsk. De, der så håndboldfinale i går, vil vide, at det er typisk norsk at være god :-)




Jeg håber du synes, den er gnæk-værdig.

Men så er der noget andet, som trænger sig på. Og det er den liste over De bedste Julefilm, som TV2's filmanmelder åbenbart har sammensat. Hendes liste ser sådan ud:

1-Alene Hjemme (den første, tror jeg)
2-It's a Wonderful Life
3-Die Hard (etteren)
4-Bad Santa
5-Rare Exports
6-Love Actually.

Hm. Love Actually er schön, Die Hard er god men har ikke noget med Jul at gøre, udover at den foregår i Julen. It's a Wonderful Life skammer jeg mig lidt over ikke at have set. Og så Bad Santa - argh! X-kæreste købte den, og han og hans teenagesøn syntes den var fantastisk - især den scene, hvor the Bad Santa tager en pige med i kanen hans ældgamle vrag og hun bliver ved med at råbe "F*** me Santa, f*** me Santa". Behøver jeg at sige, at mit hele verdensbillede var rystet. Jeg måtte gå i seng klokken 21:30...nånej, det var måske ikke derfor. Men jeg fik total humorforstoppelse og var endda nødt til at sige nej tak til en kandisstok.

Det er med andre ord Den Falske Liste, vi her har med at gøre. Og det går jo ikke. Folket har brug for min hjælp og vejledning, og derfor kommer her

Julenazistens liste over hyggelige Julefilm

1-The Polar Express.  Tog, magi, Jul, og et snert af Tom Hanks. Need I say more?
2-Fred Claus. Vince Vaughn som Julemandens utilpassede (og hidtil ukendte) storebror,
   som omsider genfinder den rette Juleånd. Kevin Spacey som den onde rationaliserings-
   ekspert, der vil nedlægge Julemandens værksted og udlicitere til Sydpolen. Kathy Bates
   i fin bi-rolle som den bebrejdende mor ("why can't you be more like your brother?")
   Og så har de bare lavet den fineste Nordpol, jeg længe har set.
3-Elf. Jeg kan ellers ikke lide Will Ferrell overhovedet. Men denne her er hyggelig. Selv
   om han er lidt belastende (det er hans natur), får jeg en lille klump i halsen af glæde,
   når Julestemningen til sidst får Julemandens kane til at lette.
4-A Christmas Carol. Dickens' udødelige eventyr om Scrooge, der Julenat får besøg af de
   tre ånder fra fortidens, nutidens og fremtidens Jul. Findes i flere udgaver; den nyeste
   som er Disney's animationsfilm med Jim Carrey er helt fin. Andeby og Muppet'erne har    
   også lavet deres egne versioner.
5-Love Actually. Juleromantisk komedie med en masse historier, som væver sig ind og ud
   af hinanden. Darjlig!
6-The Holiday. Skøøøn romantisk film, men ud over at den foregår i Julen (ligesom Die 
   Hard) er der ikke meget nisse over den. Se den alligevel.
7-The Snowman. Tegnefilm om drengen, der flyver en magisk tur med sin snemand.
   Ingen ord, kun en dejlig dejlig sang.

Boblere:
It's a Wonderful Life. Fordi jeg tror, jeg ville synes om den.
Miracle on 34th Street. Findes i to udgaver, en fra 40'erne, og så en nyere en med hende den lille pige, der læsper (Mara Wilson), i hovedrollen. Hvis man ser den nyeste version og synes læspe-lydene er vildt trælse, kan man trøste sig med at den pæææne Dylan McDermott er med.
Alene Hjemme. Fordi den hører sig til, ligesom Wham's "Last Christmas"
Meet me in St Louis. Jeg har ikke set den, men den er på samme det-vil-jeg-altså liste
som It's a Wonderful Life. En af mine yndlingsjulesange - Judy Garland's "Have yourself a merry little Christmas" er fra Meet me in St Louis.
Four Christmases. Vince Vaughn er altid god, og der er nok familiedrama i den til at de fleste af os tænker, "ej, min familie er trods alt ikke så slem" og jeg har hørt, at nogle af os godt kan trænge til sådan en liden reminder i ny og næ.

Sådan. Så er den ultimative Julefilmliste på plads. Men kom gerne med tilføjelser - mere ultimativ er den heller ikke. Man kan aldrig få for mange Jule-dvd'er....


PS - tror I, jeg får Lars von Trier-agtige problemer, når jeg kalder mig selv Julenazisten? Det er altså ikke på den tredje-rige-sympatiserende måde. Føler snart, jeg bør skrive en disclaimer. Alternativt skyde skylden på X-kærestes søn (I ved, ham der synes Bad Santa er en god film...), som var den der fandt på navnet. Han arbejder som facer, så han kan nok ta' det.

@N ~ a Danish TV channel published a list of The Best Xmas Movies - it's the top-6 you can see above. And it's wrong, all wrong, I tell ya. For one thing, Bad Santa is on the list. And that is - well, one bad Christmas movie. My psyche was simply not strong enough to take Billy Bob Thornton as a skinny, smoking, thieving shopping mall Santa who pisses himself and takes Marisa Tomei for a "sleigh ride" while she goes "F*** me Santa, f*** me Santa". Needless to say, Ali and his son loved it and thought it was hilarious. It was one Christmas dvd I did not take with me when I moved out :-)    So, to aid the public, I have published my very own list, because who is more qualified to do that than za Christmasnazi :-)    The last 5 movies are ones that I either haven't seen or just haven't felt like watching about a million times, so they're on the oh-they-almost-made-the-real-list list. Home Alone is on there, too. Not because I love it - frankly, I'm a bit tired of it - but it just sort of belongs there, just like no Xmas party is complete without Wham's "Last Christmas".


Be merry. xo

Mere tomgang

Mit liv er ikke vildt begivenhedsrigt for tiden. Der er meget arbejde. Der er meget DSB. Og der er for lidt fritid, og for lidt guddommelig inspiration.


For jeg skriver naturligvis ikke en linie uden guddommelig inspiration. Dét - eller irritation. Og sidstnævnte kommer blandt andet, når jeg på tv2.dk kan læse, at John Donaldson på sin fødselsdag blev overrasket med en sækkebibespiller. For hælvæ, altså. Bibe???

@ N ~ nothing interesting on the agenda today- just me being annoyed at journalists who can't spell. Or perhaps I just didn't know that there is a famous Scottish instrument called a bag-bibe...

Ikke at jeg ikke tænker på andre ting...

...end JUL. Det er bare ikke så mange ting. Jeg havde nogle år, hvor juleriet betød meget lidt for mig. Men på et eller andet tidspunkt dalede englene ned i skjul, juleglæden flyttede ind, og nu sidder den eftertrykkeligt fast. Så fast, at jeg gerne begynder at små-glæde mig omkring september. Og fra 1. december/1. søndag i Advent, hvad der nu kommer først, har jeg jul på hjernen. Det er skønt!!

Da jeg mødte Kæreste fik juleforberedelserne et lille nøk opad. Han havde på det tidspunkt henslæbt sit liv (henslæbt, siger jeg jer!) i et hus med PLASTIK-JULETRÆ! The horror!!! Og uden duften af pebernødder/brune kager/vanillekranse bølgende gennem stuerne. Det kunne jeg simpelthen ikke have.  Så første jul vi var sammen, skulle vi have juletræ. Bare et lille et, var tanken, for jeg boede på det tidspunkt i en ét-værelses .... men så var der ikke rigtig nogen af de helt små, der var perfekte, og heller ikke rigtig nogen af de mellemstore (jeg har ganske bestemte idéer om hvordan mit juletræ skal se ud; gæt selv hvilken personlighed der er med ude når der skal fældes og hvor lang tid ekspeditionen tager...), så det endte naturligvis med et full-size træ, som effektivt reducerede mit Lebensraum med ca. 25% i de uger, det stod.  I søndags, da jeg var til Sif's book release, kunne jeg med glæde konstatere, at jeg ikke er den eneste der kaster mig ud i slige vanvittige projekter. Hun skal også kante sig rundt i stuen den næste lille måneds tid. :kindred spirit:

Jeg turde ganske enkelt ikke offentliggøre det foto, hvor

Sif (med måsen i vejret) og Pernille får træet i

vertikal position. I må nøjes med et close-up af en julekugle

Jeg er også mægtig glad for at læse jule-blade, det er sådan set ligemeget om det er FamilieJournalen eller BoligLiv, men jeg himler godt nok lidt med øjnene, når jeg læser om dem, der "har udvalgt deres palette for julen 2010". (Det er typisk ikke i FamilieJournalen, jeg læser lige præcis dét).  Jeg har ved gud ingen palette for dette års jul. Det lugter i øvrigt af total-udskiftning af alle de lyseblå og -pink julesager man købte i fjor, til fordel for et rent guld-og-grøn-tema. Dyrt.   Mit juletema er SådanSomDetAltidHarVæret, med lidt arvet, og lidt fået, og lidt købt-selv, og noget som er meget gammelt, og noget som er sprit-nyt, og det mest gennemgående er nok, at intet passer sammen.  Og derfor passer det helt perfekt sammen, for mig altså.

Flitterstads og lodne sokker lever fint side om side, hjemme hos JuleNazisten (det er Kærestes børn (og visse modige kolleger), der kalder mig det. Jeg tager det som en kompliment)

The age of boring

I skrivende stund er det lørdag aften. Jeg har netop knævret i telefon med en meget sød ven, som på meget sød venne-vis spurgte til mine planer for i morgen.

My god. Det var pinligt.

Jeg ville gerne have fortalt ham at jeg skulle ud og spise brunch med et par veninder, efterfulgt af... øh-bøh, noget kulturelt&imponerende, indsæt selv passende arrangement, og så hjem og have hyggeaften m/kvalitetstid m/kæreste. (Sindssygt irriterende - hvorfor er det standard at forkorte det korteste ord i en sætning? Og oven i købet indsætte en skråstreg - yay, man sparer hele 2 tastetryk. Nå. Sidespor)

Det var det med det pinlige. Uden at tænke mig om ryger følgende sætning ud af min mund: "Jeg skal afrime fryser. Og måske tage min ovnlåge af og gøre rent mellem glassene".

Han tog det pænt, må jeg sige, men ganz ehrlich - hvornår er jeg blevet så voksen at dét er min søndagsplan?? Hvad blev der af de trendy planer som beskrevet foroven (er næsten sikker på at jeg har foretaget mig noget i den stil en eller anden gang)? Eller den plan, der ganske enkelt gik ud på at sove hele dagen væk og runde af med en videofilm, undskyld, DVD og noget junk food (det er jeg helt sikker på at jeg har foretaget mig op til flere gange)? På mystisk vis er de gledet ud af min indre radarskærm og blevet erstattet af en opfattelse af lørdag-søndag som Dage Hvor Man Kan Udrette Noget.

For de der kender mig, er det ikke en nyhed, at der bor flere personager inden i mig. De skal nok blive introduceret her efterhånden som de inspirerer et indlæg. En af dem er nazist og hedder Helga. Udtales med langt a, som i "aber hallo". Helga er ikke nazist på den grimme jødeudryddende måde, men hun sætter virkelig pris på Ordnung og mener nok inderst inde at Arbeit macht Froh. Det er hende, der af og til farer i mig en fredag aften og får mig til at sidde med blok & pen og lave to-do-lister, mens resten af husstanden fiser den af foran Vild Med Dans. Her planlægger hun lystigt det ene gøremål efter det andet, og sjovt nok er de næsten allesammen husligt relaterede og fordrer mere eller mindre, at jeg står ukristeligt tidligt op for at nå det hele.

I dag måtte Helga vige, der var en sofa der kaldte, og min lørdag er gået på bedste lade vis. Hun er ikke glad, kæmper med næb og kløer for at få mig back on the straight and narrow, og det var så der jeg mistede kontrollen og kom til at afsløre mine lidet trendy planer for morgendagen.

Det bliver nervepirrende at se, om hun vinder. En delvis sejr ville være fint; det er lidt svært at finde rundt i fryseren og man aner en begyndende gletsjer derinde. Men ovnlågen? Helt ærligt, hvis nogen vil se hvad jeg steger derinde, kan de jo bare åbne den...