This little piggy did not go to market

Det er lidt over et år siden, jeg ændrede status til "single" på facebook (og som vi alle ved, mere officielt bliver det ikke)

Lige siden har det været dry season. Og det er dejligt. Jeg nyder virkelig at være helt mig selv, ikke at skulle indrette mig efter andres særheder end mine egne, og frem for alt, at min (fri)tid står 100% til min egen disposition.

Det går så godt, at jeg, når folk spørger, om jeg virkelig ikke har noget imod at være alene, får sådan et verdensfjernt does-not-compute ansigtsudtryk, fordi jeg helt ærligt kun kan komme i tanke om praktiske ting så som min egen analfabetisme udi boremaskiner og den slags som et muligt draw-back. Og det er, trods alt, en overkommelig hurdle (i teorien, altså. Har endnu hverken billeder eller hylder på væggene. But I'm a slow starter.)

Men jeg kan mærke på mine omgivelser, at det begynder at tangere særhed, at jeg i så forsvindende lille grad mangler mandligt selskab. Der filosoferes over min mulige parathed til påny at indgå i forpligtende forhold, og nyheden om at jeg havde inviteret en Mand på Øl hjemme i det lille hus blev modtaget med uforholdsmæssig stor jubel blandt kollegerne (jeg var helt ked af at måtte fortælle dem, at det bare var H. fra min gamle folkeskole, der skulle udsættes for Föroya Bjórs Classic).

Så jeg har tænkt lidt over det, og svaret er desværre stadig nej - jeg gider ikke rigtig at have en kæreste. Beklager. Men jeg vil gerne på date, for det er tit sjovt (undtagen når det er forfærdeligt).

Og da jeg kedede mig gudsjammerligt forleden aften, tænkte jeg at måske skulle man prøve det der åbensindethed og re-aktivere den der ældgamle datingprofil. Opdatere alderen, så man ikke længere stod som 28-årig, ændre fritidsinteresse fra "bytur" til "sylte og bage" osv.  Flere veninder har svoret, at det ikke kun er særlinge der net-dater, og selv om jeg ved gud stadig er skeptisk, så er jeg jo også nysgerrig. (Og mangler inspiration til at blogge...)

Som sagt, så gjort, og så snart man har været inde på en profil, ryger den automatisk længere op i søgeresultaterne rundt omkring, og så kommer der nogle breve.

Og nu har jeg så brug for hjælp og vejledning. For jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skal besvare denne her henvendelse:

.....psssssssssssssst........griner.........har.........et........griner...........godt..... ...........griner........ajjjjjjj.......det dur ikke.......griner...........bliver lige........griner...... ......nødt til at...........griner..........grine af......griner........inden...... jeg skriver......griner..........griner............ ......altså hvis du er lige så sød, rar og kærlig, som du er sjov så.........

Forslag modtages med tak.

@ N ~ just over 12 months as Officially Single has not made me yearn for a new boyfriend. It's almost embarrassing how much I enjoy living on my own. Only when I contemplate putting up some shelves or pictures on the walls do I feel something is missing (and no, I am not going to do it myself. Then something WOULD be missing, probably my left thumb or something. I told you, I preefer eentellectual tchallenges)

But friends and colleagues have started probing me. Am I really sure I don't want a steady relationship?  Do I speak the Truth (the whole, and nothing but) when I claim that I am perfectly happy?  Is it really possible that there is no void in my life? (If there was, could it be called a manhole? :-)  

So it got me thinking. And I came to the result that yes, I am actually very content and no, I do not want a boyfriend, not right now anyway.  But I wouldn't mind going on a few dates, because dating can be quite entertaining (except when it's horrific, of course).

Do you remember a year or two ago, when I put up this post about my adventures in dating?  To be honest, I still don't believe in it as a way of keeping our species going.

I mean, when you're as anally retentive as I am (in certain respects anyway), it's an absolute deal breaker when a person puts a smiley at the end of 

every.single.sentence  

   

It's a no-no if his profile text is written as if he only has 100 characters at his disposal ("if u r a sgl f then pls snd foto asap"). And I have this thing about too many spelling mistakes... 

(love, Helga ze Christmas Nazi).

The thing is, I don't think I would have even considered most of my ex-boyfriends if my first impression of them had been a profile text on a dating web site.  All of them had little flaws which, of course, I was happy to put up with when I got to know them in real life.  But when I only have the text to go on, it's a bit like looking at property ads - I browse through the pictures, smirk at the euphemisms, and discard.

Nevertheless, my friends tell me I should keep an open mind, so the other evening, I decided to escape boredom by updating my abandoned profile on a dating site. Change my age from 28 and so on. And of course, once a profile is active again, it pops up in people's searches and the letters start coming. It doesn't pour, but it does drip.

And I've received this letter that I simply do not know how to respond to. But it's too good not to share (this is my attempt at translating; no easy task)

.....psssssssssssssst........laughs.........have.........a........laughs...........good.....
...........laughs........aiiiii.......this ain't working.......laughs..........I'll just ........laughs......
......have to...........laughs..........stop laughing......laughs........before...... I write to you......laughs..........laughs............

......I mean, if you're as sweet and nice and lovable as you're funny, well then.........

Well, at least he finds me amusing. One out of two ain't bad.

PS - I noticed one of the guys on this dating site just wrote "another week as a single". Sounds seriously depressing. I felt sorry for him. But in no way tempted to date him.  Though, it might make a great blog post if I did.

Ear wax

Jeg skal tydeligvis have renset ører. For jeg troede, et af de små børn i søsters bofællesskab gik og sang "spejderpik, spejderpik".


Det viste sig, at han sang "spider pig, spider pig". Det er så åbenbart noget fra The Simpsons. Jeg skal vist til at se lidt mere TV.

I heard a young boy singing "spider pig,

spider pig". Which in Danish sounds

exactly like "boyscout dick".

In my defense, I've only watched 2

Simpsons episodes in my whole life and was

not aware of the spider pig's existence.

But I did dance to "do the Bartman" in

my early teens, and for that, there is

truly no excuse.

Eksotiske far

Dagen i dag bød på tapetsering. Og drøftelser om farvevalg til det rum, vi var ved at tapetsere.

Mig: "hvad med sådan en helt lyseblå farve?"

Far (på virkelig jysk): "nej! Det er sår'n en rigtig haremsfarve!!"

Mig: "ehm...hvornår har du nogensinde sat dine ben i et harem?"

Far: "ja, der var da dengang i Yemen. Og si'jenhen..."

Okkeja, far. Som aldrig (udtales [åller] på jysk) har været i Mellemøsten. Eller noget, der bare kan minde om et harem. Men altså har helt, helt klare harems-associationer til farven lyseblå. En ydpræget haremsfarve, if ever there was one.

Senere:

Mig: "nåmn, hvad så med lysegul? Hvad minder det dig om?"

Far: "påskeæg"

Lur mig om ikke den væg ender med at blive "modehvid".

We were wallpapering a room today. And discussing what colour to paint it. I suggested pale blue, but my dad veto'ed it. Apparently, that colour is just waaay too harem-like. "But dad, when have you ever set foot in a harem?"  "Well, there was that time in Yemen. And others since then..."    Ummm, yup. Right dad.  Who, for the record, has never been to that neck of the woods (that was Chandler, remember?)  But pale blue just screams "harem" to him.  So I asked what he thought of pale yellow, what did that remind him of?

"Easter eggs"

Because I'm worth it

Jeg tænker af og til, at havde jeg børn ville jeg nok være seriøst på røven. Min deadline for kuffertudpakning (sat af Kæreste og mig i fællesskab) er her i weekenden og jeg tror jeg når det. For et par dage siden skiftede jeg sengetøj, og bagefter måtte jeg lige ligge lidt. Hvis jeg får mindre end 11 timers søvn ligner jeg (endnu mere) en zombie.

Har steppet op på vitaminpillerne. Denne her importerede forkølelse skal heraus. Snotten er allerede 90% fordrevet; nu mangler jeg bare hosten, som stadig driver mig til vanvid hver.eneste.aften.  Det hjælper når jeg stabler en masse puder og en dyne i ryggen, men hvor jeg dog længes efter at ligge i ethundredeogfirs graders positionen igen (lød det lidt som en prostitueret med en arbejdsskade dér?).

Nå, men ikke mere jammer og klynk herfra. I går drak jeg kaffe med en lækker ungersvend (han er over ½ meter høj, så må man vel godt kalde dem ungersvende?) og hans mor, det var befriende dejligt, og i morgen aften skal jeg på visit hos en gammel ven, hvis legeme ganske vist er sygdomsramt men hvis vid trives i bedste velgående. Så Søster ser lyst på livet igen!

Og så øver jeg mig.  I ikke at være så tumpet.  Kender I dem, der har....jeg ved ikke, et sæt ekstra fine håndklæder? Som de ikke bruger, fordi de er "til fint", og det lissom aldrig nogensinde bliver "fint" nok?  Sådan kan jeg godt lidt være. Og jeg kæmper med det, for det er ved gud på de mest sindssyge områder det udarter sig.

I morges stod jeg således ansigt til ansigt med the vatrondel dilemma. Jeg skulle tage hul på en ny pakke (pose? pølle? hvad vi nu kalder det) og greb instinktivt ud efter den billige fra Bilka.

Men så tog jeg mig sammen, og tog i stedet den fiiiine fra Matas (som jeg ikke selv har købt).  Because I'm worth it.

Ja, det er en julestjerne der bor på mit badeværelse. Sagde jo

jeg var lidt bagud med forårsrengøringen.

Og man smider ikke levende væsner ud...

Notice the difference - the top one actually looks like an elf

with a sewing machine made it...

I'm better today. Less vulnerable, less teary-eyed. Hanging in here.  Popping vitamins in an attempt to rid myself of this goddamn cold and going on play coffee dates with friends. It all helps.  Am also trying very hard to acquire a Because I'm worth it attitude.  Using the best china on an ordinary Thursday for example (bad example; I don't have "best china". Or china, come to think of it).  Or using the expensive cotton wool pads first.  Oh yes, my dilemmas are nothing if not Newsworthy. Bet you're glad you stopped by today :-)

PS - yes, that is a poinsettia in the top picture.  Haven't quite got around to spring cleaning yet (but my unpacking deadline is this weekend, a mere 2 weeks after I came home, and I'm confident I'll make it)