Fordomsfrekvensen

Det er meget moderne at være fordomsfri, kan jeg forstå.

Desværre kan jeg ikke sådan rigtigt bryste mig af dette; jeg har masser af fordomme og er forudindtaget (altså ofte til positiv side) på nærmest alle punkter - men prøver så til gengæld at være bevidst om det og være villig til at kassere fordommene, hvis det viser sig at jeg har taget fejl (ikke at jeg nogensinde tager fejl, ever, men i princippet...)

Og man kan have megen god sjov med sine fordomme. Det ultimativt bedste er, når de enten bliver 100% bekræftet (man facebook-stalker en tidligere folkeskole-bekendt, som aldrig hørte til det acceptable selskab, og det viser sig at han ikke spiller Farmville men Potville) eller det modsatte (ens mor, som er blevet set til en Lars Lilholt koncert, viser sig at være vild med Outlandish). (Jeg tror, jeg har fortalt jer dette før, men jeg begejstres igen og igen, og man kan jo aldrig gentage sig selv for tit)

Nu vi lige taler om Outlandish, så må jeg krybe til korset og indrømme, at jeg har et teenage crush af anseelig størrelse på en af dem. Og jeg fylder 36 om et par uger; kan ikke helt beslutte mig for om det er tegn på panik-alder eller umodenhed...

WAQAS ALI QADRI

Nam.

(undskyld)

Nå, bortset fra det er der sikkert nogen, som spekulerer på, om jeg har været mere inde på det der dating-site, jeg nævnte forleden, og ja det har jeg, for der kom en mail om, at nu havde de fundet en, som passede liiiige til mig, og hvem vil vel undlade at undersøge det nærmere. Det kunne jo være, det var en rapper fra Brøndby strand, magen til ham ovenfor, men ugift. One never knows.

Men jeg må så sige, at fordommene virkelig kom ud at blafre, da jeg så hvad en velmenende computer havde udnævnt som mit ideelle match.

En mand på 1,70m som angav sin vægt til 45 kilo.

Naturligvis er det det indre der tæller, men vi lader den alliwl lige stå et øjeblik. 45 kilo, fordelt på 170 centimeter.

Nu er det jo ikke fordi jeg vejer det dobbelte af ham. Men jeg er da godt nok tættere på dét, end jeg er på at være i samme vægtklasse. Kan I se det for jer?  Ham, der ligger godt og trygt i en vandseng, hvorpå jeg kaster mig ned ved siden af ham og han katapulteres ud over kanten med et vræl?  Ham, der sidder i en blød sofa, og forsvinder helt ned mellem puderne, når jeg sætter mig på skødet af ham? Os to,der danser sammen, og i et særligt heftigt dansemove kommer jeg til at sende ham i kredsløb om solen???

Billederne stod i kø på min indre nethinde, og jeg grinede og grinede (god start på dagen). Lige indtil jeg kom på arbejde, ville vise ham for en kollega - og vi så læste profilteksten (som jeg ikke liiiige havde fået kigget på; jeg var standset ved de der 45 kilo). Og så viser det sig, at han er kørestolsbruger.

For s**an altså.

Hvis nogen mangler mig, så sidder jeg lige herovre i skammekrogen og aer mine fordomme.

@ N ~ it's a quagmire, this dating site. Now that my profile has been re-activated, they keep sending me e-mails with potential matches.

Today, they really outdid themselves.  My perfect match is a guy who is 6' tall and weighs 99lbs. Now, I hope onlineconversion.com translated it correctly, but that is one skinny dude!  I nearly fell over laughing - oh, the visions in my head!  How I could fling him into orbit with one fancy move on the dance floor. How he would be sitting peacefully on the couch, only to disappear between the cushions when I snuggled up in his lap.  Him, sound asleep in a waterbed, being flung over the edge when I got in.

I just had to share it with my colleague. She laughed. And then we read his profile text (which I hadn't done earlier). And it turns out he's in a wheel chair.

Ach, the guilt.



This little piggy did not go to market

Det er lidt over et år siden, jeg ændrede status til "single" på facebook (og som vi alle ved, mere officielt bliver det ikke)

Lige siden har det været dry season. Og det er dejligt. Jeg nyder virkelig at være helt mig selv, ikke at skulle indrette mig efter andres særheder end mine egne, og frem for alt, at min (fri)tid står 100% til min egen disposition.

Det går så godt, at jeg, når folk spørger, om jeg virkelig ikke har noget imod at være alene, får sådan et verdensfjernt does-not-compute ansigtsudtryk, fordi jeg helt ærligt kun kan komme i tanke om praktiske ting så som min egen analfabetisme udi boremaskiner og den slags som et muligt draw-back. Og det er, trods alt, en overkommelig hurdle (i teorien, altså. Har endnu hverken billeder eller hylder på væggene. But I'm a slow starter.)

Men jeg kan mærke på mine omgivelser, at det begynder at tangere særhed, at jeg i så forsvindende lille grad mangler mandligt selskab. Der filosoferes over min mulige parathed til påny at indgå i forpligtende forhold, og nyheden om at jeg havde inviteret en Mand på Øl hjemme i det lille hus blev modtaget med uforholdsmæssig stor jubel blandt kollegerne (jeg var helt ked af at måtte fortælle dem, at det bare var H. fra min gamle folkeskole, der skulle udsættes for Föroya Bjórs Classic).

Så jeg har tænkt lidt over det, og svaret er desværre stadig nej - jeg gider ikke rigtig at have en kæreste. Beklager. Men jeg vil gerne på date, for det er tit sjovt (undtagen når det er forfærdeligt).

Og da jeg kedede mig gudsjammerligt forleden aften, tænkte jeg at måske skulle man prøve det der åbensindethed og re-aktivere den der ældgamle datingprofil. Opdatere alderen, så man ikke længere stod som 28-årig, ændre fritidsinteresse fra "bytur" til "sylte og bage" osv.  Flere veninder har svoret, at det ikke kun er særlinge der net-dater, og selv om jeg ved gud stadig er skeptisk, så er jeg jo også nysgerrig. (Og mangler inspiration til at blogge...)

Som sagt, så gjort, og så snart man har været inde på en profil, ryger den automatisk længere op i søgeresultaterne rundt omkring, og så kommer der nogle breve.

Og nu har jeg så brug for hjælp og vejledning. For jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skal besvare denne her henvendelse:

.....psssssssssssssst........griner.........har.........et........griner...........godt..... ...........griner........ajjjjjjj.......det dur ikke.......griner...........bliver lige........griner...... ......nødt til at...........griner..........grine af......griner........inden...... jeg skriver......griner..........griner............ ......altså hvis du er lige så sød, rar og kærlig, som du er sjov så.........

Forslag modtages med tak.

@ N ~ just over 12 months as Officially Single has not made me yearn for a new boyfriend. It's almost embarrassing how much I enjoy living on my own. Only when I contemplate putting up some shelves or pictures on the walls do I feel something is missing (and no, I am not going to do it myself. Then something WOULD be missing, probably my left thumb or something. I told you, I preefer eentellectual tchallenges)

But friends and colleagues have started probing me. Am I really sure I don't want a steady relationship?  Do I speak the Truth (the whole, and nothing but) when I claim that I am perfectly happy?  Is it really possible that there is no void in my life? (If there was, could it be called a manhole? :-)  

So it got me thinking. And I came to the result that yes, I am actually very content and no, I do not want a boyfriend, not right now anyway.  But I wouldn't mind going on a few dates, because dating can be quite entertaining (except when it's horrific, of course).

Do you remember a year or two ago, when I put up this post about my adventures in dating?  To be honest, I still don't believe in it as a way of keeping our species going.

I mean, when you're as anally retentive as I am (in certain respects anyway), it's an absolute deal breaker when a person puts a smiley at the end of 

every.single.sentence  

   

It's a no-no if his profile text is written as if he only has 100 characters at his disposal ("if u r a sgl f then pls snd foto asap"). And I have this thing about too many spelling mistakes... 

(love, Helga ze Christmas Nazi).

The thing is, I don't think I would have even considered most of my ex-boyfriends if my first impression of them had been a profile text on a dating web site.  All of them had little flaws which, of course, I was happy to put up with when I got to know them in real life.  But when I only have the text to go on, it's a bit like looking at property ads - I browse through the pictures, smirk at the euphemisms, and discard.

Nevertheless, my friends tell me I should keep an open mind, so the other evening, I decided to escape boredom by updating my abandoned profile on a dating site. Change my age from 28 and so on. And of course, once a profile is active again, it pops up in people's searches and the letters start coming. It doesn't pour, but it does drip.

And I've received this letter that I simply do not know how to respond to. But it's too good not to share (this is my attempt at translating; no easy task)

.....psssssssssssssst........laughs.........have.........a........laughs...........good.....
...........laughs........aiiiii.......this ain't working.......laughs..........I'll just ........laughs......
......have to...........laughs..........stop laughing......laughs........before...... I write to you......laughs..........laughs............

......I mean, if you're as sweet and nice and lovable as you're funny, well then.........

Well, at least he finds me amusing. One out of two ain't bad.

PS - I noticed one of the guys on this dating site just wrote "another week as a single". Sounds seriously depressing. I felt sorry for him. But in no way tempted to date him.  Though, it might make a great blog post if I did.

Fordoms-Per

OK, jeg blogger ikke ligefrem i en jævn strøm. Tavshed i dagevis, og så kommer der lige 2 indlæg på en dag. Men der var lige en ting, jeg skulle spørge om:

Har du også fikse idéer om hvilke personligheder der hører til hvilke navne? Idéer, som i øvrigt kan ændres på et splitsekund, hvis du møder en dejlig person som tilfældigvis har et "øv-navn"?

Det er lidt et minefelt at begive sig ud i, for selv om man mener at vide sig på sikker grund, når man f.eks. udnævner Kirsten til at være et rigtigt tante-navn (jeg havde en tante Kirsten og kender ikke rigtig andre af det navn - ergo er en Kirsten en tante inde i mit hoved) - så viser det sig straks at ens barndomsveninde som man ikke liiige har talt med i et stykke tid har fået en yndig datter, som skal hedde....Kirsten.

Ikke desto mindre vover jeg pelsen nu. For i dag gik jeg igennem en fodgænger-tunnel, som var overmalet med graffiti. Og næsten samtlige tags var navnet BERIT.

??!? 

Et enkelt sted havde den maleglade dame sågar spraymalet en opfordring nede på asfalten:
Kill Nazis
       - BERIT

I may be missing something here. Men i mit hoved går Berit'er generelt ikke rundt med spraydåser i håndtasken.