Showing posts with label Indre Personligheder. Show all posts
Showing posts with label Indre Personligheder. Show all posts

Monday, 7 December 2015

Anatomisk korrekt julepynt

Indre Lecia regerede i weekenden. Hun havde på formidabel vis haft held til at få mig til at takke ja til julefrokost både fredag og lørdag, og da jeg blev viftet om næsen med en koncertbillet til torsdag, lød der også et rungende ja tak.

Så hønsevagten blev udliciteret; jeg iførte mig portvin og kavalergang, og afsted det gik. Darjlig, darjlig weekend. Træt Tine i dag, mandag :)

Så lige nu har Indre Erna overtaget. Hun drikker også portvin (det gør alle de Indre Damer), og så hænger hun julepynt op. Desværre er hun en my uorganiseret - så efter at jeg har været hjemme på matriklen i 24 timer kan man nærmest ikke se, hvor smukt min søster (som havde hønsevagten) faktisk havde ryddet op efter mig.  På et tidspunkt håber jeg, at Indre Helga gør sin entré...

I mellemtiden er Scary Nissemand kommet på banen. Scary Nisse fik jeg af min eks-kæreste på et tidspunkt. Jeg ved ikke om han i selve købsøjeblikket var klar over præcis hvor ...eh, naturtro den nissefanden egentlig er. Den skal i hvert fald ikke bryde sig om at levere strømpegaver hos mig :-)

PS. Du må hellere scrolle lidt ned hvis du vil nyde synet. Jeg turde ikke sætte billedet på som det øverste. Hvis nu du er lidt sippet. Hvad man ikke vil kunne bebrejde dig.



@ N ~ I am drinking port wine and putting up Christmas decorations tonight. All should be calm and bright; the reality is that I'm creating an almighty mess in my wake. I blame it on too little sleep this weekend - I had Xmas parties both Friday and Saturday and Inner Lecia (who is, as you may recall, the party girl who lives inside my head) just loved every minute of it . Inner Erna (the little ol' lady who also lives inside my head) is now looking forward to a couple of early nights.  Inner Helga (ze very organised one who struggles to dominate the remaining space in my head; not very succesfully I should add) has gone AWOL.

I don't think I've ever delighted you with pictures of this particular part of the Christmas decoration scheme before?  It was a gift from my ex boyfriend and I'm not sure if he knew just how anatomically correct this dude was when he bought it.  But here it is. This one had better NOT leave any presents in my stockings though ;)


Ho Ho Ho. Merry feckin' Christmas 

Sunday, 14 October 2012

This little piggy did not go to market

Det er lidt over et år siden, jeg ændrede status til "single" på facebook (og som vi alle ved, mere officielt bliver det ikke)

Lige siden har det været dry season. Og det er dejligt. Jeg nyder virkelig at være helt mig selv, ikke at skulle indrette mig efter andres særheder end mine egne, og frem for alt, at min (fri)tid står 100% til min egen disposition.

Det går så godt, at jeg, når folk spørger, om jeg virkelig ikke har noget imod at være alene, får sådan et verdensfjernt does-not-compute ansigtsudtryk, fordi jeg helt ærligt kun kan komme i tanke om praktiske ting så som min egen analfabetisme udi boremaskiner og den slags som et muligt draw-back. Og det er, trods alt, en overkommelig hurdle (i teorien, altså. Har endnu hverken billeder eller hylder på væggene. But I'm a slow starter.)

Men jeg kan mærke på mine omgivelser, at det begynder at tangere særhed, at jeg i så forsvindende lille grad mangler mandligt selskab. Der filosoferes over min mulige parathed til påny at indgå i forpligtende forhold, og nyheden om at jeg havde inviteret en Mand på Øl hjemme i det lille hus blev modtaget med uforholdsmæssig stor jubel blandt kollegerne (jeg var helt ked af at måtte fortælle dem, at det bare var H. fra min gamle folkeskole, der skulle udsættes for Föroya Bjórs Classic).

Så jeg har tænkt lidt over det, og svaret er desværre stadig nej - jeg gider ikke rigtig at have en kæreste. Beklager. Men jeg vil gerne på date, for det er tit sjovt (undtagen når det er forfærdeligt).

Og da jeg kedede mig gudsjammerligt forleden aften, tænkte jeg at måske skulle man prøve det der åbensindethed og re-aktivere den der ældgamle datingprofil. Opdatere alderen, så man ikke længere stod som 28-årig, ændre fritidsinteresse fra "bytur" til "sylte og bage" osv.  Flere veninder har svoret, at det ikke kun er særlinge der net-dater, og selv om jeg ved gud stadig er skeptisk, så er jeg jo også nysgerrig. (Og mangler inspiration til at blogge...)

Som sagt, så gjort, og så snart man har været inde på en profil, ryger den automatisk længere op i søgeresultaterne rundt omkring, og så kommer der nogle breve.

Og nu har jeg så brug for hjælp og vejledning. For jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skal besvare denne her henvendelse:


.....psssssssssssssst........griner.........har.........et........griner...........godt.....
...........griner........ajjjjjjj.......det dur ikke.......griner...........bliver lige........griner......
......nødt til at...........griner..........grine af......griner........inden...... jeg skriver......griner..........griner............

......altså hvis du er lige så sød, rar og kærlig, som du er sjov så.........

Forslag modtages med tak.



@ N ~ just over 12 months as Officially Single has not made me yearn for a new boyfriend. It's almost embarrassing how much I enjoy living on my own. Only when I contemplate putting up some shelves or pictures on the walls do I feel something is missing (and no, I am not going to do it myself. Then something WOULD be missing, probably my left thumb or something. I told you, I preefer eentellectual tchallenges)

But friends and colleagues have started probing me. Am I really sure I don't want a steady relationship?  Do I speak the Truth (the whole, and nothing but) when I claim that I am perfectly happy?  Is it really possible that there is no void in my life? (If there was, could it be called a manhole? :-)  

So it got me thinking. And I came to the result that yes, I am actually very content and no, I do not want a boyfriend, not right now anyway.  But I wouldn't mind going on a few dates, because dating can be quite entertaining (except when it's horrific, of course).

Do you remember a year or two ago, when I put up this post about my adventures in dating?  To be honest, I still don't believe in it as a way of keeping our species going.

I mean, when you're as anally retentive as I am (in certain respects anyway), it's an absolute deal breaker when a person puts a smiley at the end of 

every.single.sentence  
   
It's a no-no if his profile text is written as if he only has 100 characters at his disposal ("if u r a sgl f then pls snd foto asap"). And I have this thing about too many spelling mistakes... 
(love, Helga ze Christmas Nazi).

The thing is, I don't think I would have even considered most of my ex-boyfriends if my first impression of them had been a profile text on a dating web site.  All of them had little flaws which, of course, I was happy to put up with when I got to know them in real life.  But when I only have the text to go on, it's a bit like looking at property ads - I browse through the pictures, smirk at the euphemisms, and discard.

Nevertheless, my friends tell me I should keep an open mind, so the other evening, I decided to escape boredom by updating my abandoned profile on a dating site. Change my age from 28 and so on. And of course, once a profile is active again, it pops up in people's searches and the letters start coming. It doesn't pour, but it does drip.

And I've received this letter that I simply do not know how to respond to. But it's too good not to share (this is my attempt at translating; no easy task)

.....psssssssssssssst........laughs.........have.........a........laughs...........good.....
...........laughs........aiiiii.......this ain't working.......laughs..........I'll just ........laughs......
......have to...........laughs..........stop laughing......laughs........before...... I write to you......laughs..........laughs............

......I mean, if you're as sweet and nice and lovable as you're funny, well then.........

Well, at least he finds me amusing. One out of two ain't bad.

PS - I noticed one of the guys on this dating site just wrote "another week as a single". Sounds seriously depressing. I felt sorry for him. But in no way tempted to date him.  Though, it might make a great blog post if I did.

Wednesday, 28 December 2011

Juleblog, 28. december - Noget om Nytår

Er du tilbage i hverdagens vold? Eller er du en af de heldige, som stadig holder Juleferie? Og kan du gætte, hvilken kategori jeg falder i? *ærgerlig-smiley*

Nu har jeg lige holdt lidt blogfri i nogle dage, og Søster er begyndt at prikke til mig. Om jeg ikke snart skal skrive noget, hva'-hva'-hva'?  Jo, jeg kan da berette hvad jeg foretog mig 1. Juledag: stort set ingen ting. Aaaahhh! :-)  Årets stilleste dag. (Vel kan 'stille' da gradbøjes)   På et tidspunkt skrev jeg på facebook, "at skrive denne status update er det mest energiske, jeg har foretaget mig i dag". Den holdt dog ikke helt, for et par timer senere kørte jeg ud til min Faster for at hente en skudefuld suppe til 2. Juledags gæstebud. Dét blev dagens aktivitet. Jeg blev ganske svedt.

2. Juledag var så Store Familietamtam, mit tradizionelles Supchen und Tarteletten, alt hjemmelavet og wældig godt. Og pakkeleg, naturligvis.  Jeg ved ikke helt hvordan vi gør, hvis Søster og jeg begynder at lægge os mand og børn til, for vi har nærmest nået max. kapacitet hvad siddepladser angår.  Skidt pyt; jeg sidder så glimrende ved børnebordet.

Og så var det pludselig 3. Juledag = back to work, og her sidder man så og overspringshandler.  Velkommen tilbage; jeg håber din Jul var god!

Bloglegen kører ufortrødent videre helt frem til Nytår; det havde jeg helt glemt. Men nu er den helt uhyggelig - overskriften for i dag og i morgen er hhv "Nytårsforsæt" og "Hvor er du om 5 år". Gah. Jeg ved jo ikke engang, hvor jeg er om 5 uger.  Men i dag skal jeg ud og købe en ny kalender (yes, I ved - en af dem af papir). Og når den er indkøbt, har jeg 365 nye dage at gøre godt med, plus en skud-dag (bonus; den skal vi finde på noget særligt med. Det er enten den 24. eller 29. februar). 



Altså. 366 blanke kalendersider. Som er MINE. Klar til at at blive fyldt med rare sager.  Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ser meget frem til at tage hul på de 366 dage, der går under betegnelsen 2012. 2012. Smag lige på tallet. Kig på det. Fornemmes det ikke tydeligt, at her er tale om et blødt, rundt, mildt år - helt anderledes end det kantede, stikkende 2011?   Ikke at 2011 kun bød på dårlige ting. Der var gode stunder. 1½ måned i USA var en gave, også selv om det ikke var ren ferie. Tilføjelsen af en Hitteniece til vennekredsen (hvis gennemsnitsalder derved fik et pænt nøk nedad). Rejser med min Søster. Husprojekt med min Far. Køkkenprojekter med min Mor. Hyggelige stunder med venner.  Men generelt synes jeg, det var et træls år, faktisk.  Der var for mange i min familie og omgangskreds, som enten blev alvorligt syge eller ligefrem døde. Der var for mange i min nærhed, som mistede nogen. Der var et kæresteforhold, som ikke nåede så langt som til 7-års krisen. Der var en flytning, som på visse planer ikke er helt afsluttet endnu, og deraf følgende økonomisk usikkerhed (men heldigvis ikke knibe). Der var stress, og der var lidt for meget arbejde og lidt for lidt leg. Så jeg er en af dem, der uden tårer i øjenkrogen snart vinker farvel til 2011 - og glæder mig til at byde 2012 velkommen.

Men nytårsforsætter - det har jeg faktisk aldrig taget mig sammen til. Så jeg har spurgt de Indre Damer, hvad de har i tankerne for 2012.

Indre Helga: Hun vil gerne se en hel del mere Ordnung i 2012. Boligforhold skal bringes i orden, og alle de ejendele som pt befinder sig enten i den gamle residens eller i flyttekasser-jeg-ved-ikke-præcis-hvilken skal på plads. Nyt budget skal laves, og det skal meget gerne levne plads til, at jeg kan anskaffe mig et Automobil.


Jeg er slet ikke utilbøjelig til at give hende ret.   Helga's Word for the Year is Organisation. Det var en af lektionerne fra 2011 - at hvis der sker noget med en, er det en stor hjælp, hvis ens privatøkonomi ikke består af løsbladssystem i nettoposer. Så det er min helt klare intention, at hun får sin vilje.

Indre Erna: Glæder sig til at flytte i nyt, gammelt hus, hvori der befinder sig både stort bryggers, fyrrum, lille kælder og (kronjuvelen) spisekammer. Og til at begynde at omdanne den omkringliggende pløjemark (ja ja - en meget lille pløjemark) til en have. Det er et projekt, som vil strække sig over flere år, så jeg skal ikke have lavet kunstige negle lige foreløbig...


2011 indeholdt alt for lidt havearbejde og alt for meget pakken-liv-ned-i-kasser. 2012 skulle gerne blive stik modsat. Erna's Word for the Year is Homemaking.

Indre Lecia: Har en klar forventning om, at 2012 bliver et år med fest, glæde og venner. Hun ved, hun har stærke konkurrenter i Helga og Erna, som meget gerne vil bestille noget, men det nytter bare ikke, hvis det hele sander til i to-do-lister.


Så ganske vist er 2012 et år, hvor der skal bringes mange ting i orden - men man kan jo sagtens blande pligter med fornøjelser. Lecia's Word for the Year is Cocktails.   Gæster bør nok medbringe gummistøvler og et valgfrit haveredskab...

Lige nu føles det, som om 2011 lægger op til at garnere sin exit med en liden forkølelse, eller måske får jeg den store bonus, nytårsinfluenza'en. Men på lørdag, når klokken nærmer sig midnat og jeg står med mit Asti-glas, så vil jeg slå mine hæle sammen 3 gange og med et lille >>squeak<< af glæde hoppe ind i 2012. Måske skrives vi ved inden, måske ikke, men i hvert fald ønsker jeg dig og din familie et skønherligt og lykkebringende Nyt År. Tak fordi du gider at læse med her, og for alle de søde kommentarer jeg modtager - både i kommentarfeltet, via facebook, og via min Mor.  Jeg troede ikke, jeg ville blive så glad for bloggeriet, men nu slipper I vist ikke foreløbig.

Monday, 19 December 2011

Juleblog, 19. december



I dag skal jeg, iflg bloglegen, sætte en favorit fra youtube på. Denne her er en af dem, og jeg synes den er ekstra sjov fordi den er norsk. De, der så håndboldfinale i går, vil vide, at det er typisk norsk at være god :-)




Jeg håber du synes, den er gnæk-værdig.

Men så er der noget andet, som trænger sig på. Og det er den liste over De bedste Julefilm, som TV2's filmanmelder åbenbart har sammensat. Hendes liste ser sådan ud:

1-Alene Hjemme (den første, tror jeg)
2-It's a Wonderful Life
3-Die Hard (etteren)
4-Bad Santa
5-Rare Exports
6-Love Actually.

Hm. Love Actually er schön, Die Hard er god men har ikke noget med Jul at gøre, udover at den foregår i Julen. It's a Wonderful Life skammer jeg mig lidt over ikke at have set. Og så Bad Santa - argh! X-kæreste købte den, og han og hans teenagesøn syntes den var fantastisk - især den scene, hvor the Bad Santa tager en pige med i kanen hans ældgamle vrag og hun bliver ved med at råbe "F*** me Santa, f*** me Santa". Behøver jeg at sige, at mit hele verdensbillede var rystet. Jeg måtte gå i seng klokken 21:30...nånej, det var måske ikke derfor. Men jeg fik total humorforstoppelse og var endda nødt til at sige nej tak til en kandisstok.

Det er med andre ord Den Falske Liste, vi her har med at gøre. Og det går jo ikke. Folket har brug for min hjælp og vejledning, og derfor kommer her

Julenazistens liste over hyggelige Julefilm

1-The Polar Express.  Tog, magi, Jul, og et snert af Tom Hanks. Need I say more?
2-Fred Claus. Vince Vaughn som Julemandens utilpassede (og hidtil ukendte) storebror,
   som omsider genfinder den rette Juleånd. Kevin Spacey som den onde rationaliserings-
   ekspert, der vil nedlægge Julemandens værksted og udlicitere til Sydpolen. Kathy Bates
   i fin bi-rolle som den bebrejdende mor ("why can't you be more like your brother?")
   Og så har de bare lavet den fineste Nordpol, jeg længe har set.
3-Elf. Jeg kan ellers ikke lide Will Ferrell overhovedet. Men denne her er hyggelig. Selv
   om han er lidt belastende (det er hans natur), får jeg en lille klump i halsen af glæde,
   når Julestemningen til sidst får Julemandens kane til at lette.
4-A Christmas Carol. Dickens' udødelige eventyr om Scrooge, der Julenat får besøg af de
   tre ånder fra fortidens, nutidens og fremtidens Jul. Findes i flere udgaver; den nyeste
   som er Disney's animationsfilm med Jim Carrey er helt fin. Andeby og Muppet'erne har    
   også lavet deres egne versioner.
5-Love Actually. Juleromantisk komedie med en masse historier, som væver sig ind og ud
   af hinanden. Darjlig!
6-The Holiday. Skøøøn romantisk film, men ud over at den foregår i Julen (ligesom Die 
   Hard) er der ikke meget nisse over den. Se den alligevel.
7-The Snowman. Tegnefilm om drengen, der flyver en magisk tur med sin snemand.
   Ingen ord, kun en dejlig dejlig sang.

Boblere:
It's a Wonderful Life. Fordi jeg tror, jeg ville synes om den.
Miracle on 34th Street. Findes i to udgaver, en fra 40'erne, og så en nyere en med hende den lille pige, der læsper (Mara Wilson), i hovedrollen. Hvis man ser den nyeste version og synes læspe-lydene er vildt trælse, kan man trøste sig med at den pæææne Dylan McDermott er med.
Alene Hjemme. Fordi den hører sig til, ligesom Wham's "Last Christmas"
Meet me in St Louis. Jeg har ikke set den, men den er på samme det-vil-jeg-altså liste
som It's a Wonderful Life. En af mine yndlingsjulesange - Judy Garland's "Have yourself a merry little Christmas" er fra Meet me in St Louis.
Four Christmases. Vince Vaughn er altid god, og der er nok familiedrama i den til at de fleste af os tænker, "ej, min familie er trods alt ikke så slem" og jeg har hørt, at nogle af os godt kan trænge til sådan en liden reminder i ny og næ.

Sådan. Så er den ultimative Julefilmliste på plads. Men kom gerne med tilføjelser - mere ultimativ er den heller ikke. Man kan aldrig få for mange Jule-dvd'er....


PS - tror I, jeg får Lars von Trier-agtige problemer, når jeg kalder mig selv Julenazisten? Det er altså ikke på den tredje-rige-sympatiserende måde. Føler snart, jeg bør skrive en disclaimer. Alternativt skyde skylden på X-kærestes søn (I ved, ham der synes Bad Santa er en god film...), som var den der fandt på navnet. Han arbejder som facer, så han kan nok ta' det.

@N ~ a Danish TV channel published a list of The Best Xmas Movies - it's the top-6 you can see above. And it's wrong, all wrong, I tell ya. For one thing, Bad Santa is on the list. And that is - well, one bad Christmas movie. My psyche was simply not strong enough to take Billy Bob Thornton as a skinny, smoking, thieving shopping mall Santa who pisses himself and takes Marisa Tomei for a "sleigh ride" while she goes "F*** me Santa, f*** me Santa". Needless to say, Ali and his son loved it and thought it was hilarious. It was one Christmas dvd I did not take with me when I moved out :-)    So, to aid the public, I have published my very own list, because who is more qualified to do that than za Christmasnazi :-)    The last 5 movies are ones that I either haven't seen or just haven't felt like watching about a million times, so they're on the oh-they-almost-made-the-real-list list. Home Alone is on there, too. Not because I love it - frankly, I'm a bit tired of it - but it just sort of belongs there, just like no Xmas party is complete without Wham's "Last Christmas".


Be merry. xo

Tuesday, 25 October 2011

Snart professionel

Ja, tænk. Vupti, så gik der 2 indlægsfattige uger og NU har jeg været til banko igen. 


Checking everything is in place


Jeg kan lige så godt ødelægge spændingen med det samme - nichts vandt jeg denne gang. Det er kritisk, for vi har spist gevinsterne fra sidst. Og nu da andesæsonen snart indledes, ville jeg svært gerne have vundet et af de 25 kræ, der var på højkant. Men ak. Jeg vandt blot en 10'er i sådan noget  skrabe rivespil, og som billedet her illustrerer, formøblede jeg straks hele den formidable sum på nye lodder.

Do not think 'compulsive gambler'. Think
'pillar of society' and 'supports local
instutions financially' and
'paragon of virtue'.
Thank you, thankyouverymuch!

Trods aftenens totale fravær af held, var der alligevel en ganske eksklusiv dimension; i hvert fald for mig. Takket være Faster K spiller jeg nemlig ikke længere med tilfældige papbrikker, mens jeg kaster misundelige blikke efter de andres fine arvestykker. Nu er jeg nemlig SELV i besiddelse af en hel pose (ryst æ pues) 1-, 2-, 5- og 10-ører!!!


Old Danish coins, from 1940's to 1970's
(actually, there are quite a few 10-ører from
1976. The year I was born. Who am I to
call them old coins.)
There is an amusing tradition about the 1-ører
(the small one at the front): girls used to save
1-ører to buy their wedding shoes with.
I guess a pair of shoes could be had for
25 kroner back in 1950, so that would
have been 2500 1-ører.
My aunt was duly saving 1-ører when her 
pesky little brother (= my Dad, then 7-8 years old)
stole them all and used them to buy cigars.
Times were indeed different back then :-)

Jeg er naturligvis totalt über-excited over mine "nye" fine spillebrikker og har fundet dem et passende hjem i en gammel cigarkasse:




Man lærer noget nyt hver gang man er til banko (det er sandt - gælder for 100% af de gange, jeg har været afsted). Jeg fandt ikke ud af, hvorfor 90 hedder Gamle Ole, men 1 kaldes åbenbart -af visse taloplæsere- Bette Jen. Det synes jeg er så fint.


Spænding mangler der heller ikke. Når man får banko, er det nemlig vigtigt at man råber BANKO lige præcis når det sker. Ikke noget lal med at komme i tanker om det 3-4 opråb senere. Det skal være PRONTO! Og GJALDENDE!  Der var en, der fik rækken fuld og sagde banko  så den anden ende af lokalet ikke kunne høre det og oplæseren var ved at læse næste tal (femTEN) op, og das geht aber wirklich nicht, for havde hun nu sagt banko lige med det samme, som det sig hør og bør, eller var der nået at blive sagt femTEN, se det var der megen god debat om.  Tvivlen kom hende til gode, for det er et venligsindet forsamlingshus, men min nabo syntes, at det var lidt snyd. Man skal være AGTPÅGIVENDE til banko. Ikke sidde og sove, og slet ikke komme med platte kommentarer om, at de trækker de falske tal (ahem).


Samme nabo havde heller ikke helt heldet med sig. Men hun benyttede sig så af en teknik med pludselig at lave en total udskiftning af spilleplader (altså, før en ny runde gik i gang). Det skabte en ganske anden dynamik, og selv om hun ikke vandt så var det i hvert fald tættere på. Jeg forestiller mig, det er lidt ligesom, hvis Morten Olsen 10 minutter før tid udskifter hele holdet  -  ind med reserverne. Når jeg bliver en trænet en, regner jeg med, at jeg med mit falkeblik vil kunne spotte de plader der har god numerologisk karma, og så skal der gøres plads i fryseren derhjemme, for så vil jeg hjemtage ænder nok til en hel (frossen) farm.  Måske satser jeg højt næste gang med at spille på 4 plader. Jeg har ikke helt bestemt mig endnu - det er trods alt en stigning på 33%, og jeg er i forvejen ganske indfiltret i skuldrene, fordi jeg jo hele tiden er så utrolig klar til at slå til, når der skal lægges en brik 1-øre på.


33%, eller faktisk lidt mere, er også stigningen i antal deltagere i forhold til sidst. Vi drager dem!!! Næste gang er sidste gang i denne sæson (kort, men intens). Så snart jeg har datoerne for 2012 sæsonen, bliver der absolut planlagt Kagedåse-ekskursion, som jeg jo overvejede sidst. De har lovet, at de ej vil pådrage sig de rutinerede bankospilleres bebrejdende tysse-blikke, og da de (dåserne) jo generelt er meget dekorative væsner, er jeg overbevist om, at de vil være en stor succes i forsamlingshuset. 


I did not win these

or these...


@ N ~ as you've probably guessed , I've been to a banko/bingo game yet again. Retirement in training, R from KC calls it.


My sister's only comment to the first blogpost was: "here I take you to a post restaurant and an awesome concert [which she did 3 days before Bingo Night] and all you blog about is banko? Sheeesh".  Tonight, she said to me: "we've just come back from 3 days in Sicily, with fantastic food and amazing views, as documented by the 300+ photos you took. And what do you treat your readers to? Banko, again!!"


She's too right. So, coming up sometime within the next week will be an extravaganza of blurry foodie pics, close-ups of beautiful old pavements, perhaps a photo of a dead fish, and lots of other Italian treats. For today, you will have to make do with the little 1-ører anecdote. But hey, that's an interesting bit of old Danish tradition, so you've learnt something new today! All about educating the public, that's me. You're very welcome.

Tuesday, 11 October 2011

I provinsens vold

Mit sociale liv lider for tiden lidt under, at jeg har 2 x 1½ times pendlertur hver dag. Det er mest noget med sove, stå op så få minutter før afgang som muligt, togtur, arbi, togtur, spise aftensmad, 2 timers kvalitetstid, i bad så dét ikke skal gøres om morgenen (kære kolleger, det er derfor mit hår ser så mystisk ud for tiden), og i seng tidsnok til at få 8 timer på øjet så zombie-looket kan holdes på et minimum. Og gentag.  Weekenderne går oftest med projekter af praktisk karakter, som I nok skal få at se når tiden er moden -  uuuuh, se bare en cliffhanger, jeg lige serverede her! Forventer at antallet af faste læsere er eksploderet fra de nuværende 34 til mindst 35 næste gang jeg logger ind!


Nå, men af og til må en pige have lidt spænding i tilværelsen, og kommer bjerget ikke til Muhammed, så må Tine gå til banko. Så det gjorde jeg. Og det var helt fantastisk!


Nej, nu må I ikke sige mig imod og tænke, "det er da gawn hiel gal' mæ hin' sien hun æ fløt' fra Århus aw".   Det var en fest. Og gæt lige om Indre Erna var glad!!


Første succes var de meget meget fine spilleplader. Eller undskyld - bankoplader? Der er helt sikkert et ganske bestemt navn for dem. Se bare lige her:






Vi tager lige et close-up for effektens skyld:




Jeg ved ikke præcis hvor gamle de er - men jeg ved at postnummeret 6054 ikke har eksisteret de sidste sådan cirka 30 år. Det har Starup-Nebel Socialdemokratiske forening muligvis heller ikke; i hvert fald tilhører pladerne nu forsamlingshuset.  Så fine! :-)


Som I kan se, var der virkelig mange plader at vælge imellem, og jeg lagde mærke til, at folk brugte megen tid på at studere dem, vælge til og fra, og af og til var der endog nogen, der forlod pladsen nede ved bordet, hvor de omhyggeligt var ved at lægge pladerne helt rigtigt, for at gå tilbage og bytte plader. Jeg kunne ikke rigtig se forskel, men det var tydeligvist ikke helt lige meget, så jeg brugte også lidt tid på det og valgte til sidst de 3 plader jeg har foreviget ovenfor, fordi jeg syntes de var pæne og stemplet var fint og tydeligt, så I ville kunne se det og sætte pris på det.


Så hen til hjørnebordet, hælde kaffe op - cola für mich, danke, for ellers kan jeg ikke sove, ja så sart er jeg - flekse fingre og forgæves prøve at lægge brikkerne i pæne bunker. Forgæves, fordi jeg som den amatør jeg er, bare spiller med sådan nogen fælles-pap-brikker som dem her:




Andre mere rutinerede spillere har fine, fine arvestykker, som jeg er dødmisundelig på:




Der var også lidt skrabelods-lotteri-agtige lodder man kunne købe, og aftenen startede fantastisk, da jeg vandt 200 kroner (som jeg gavmildt overbragte til min Mor, thi det var faktisk hende der havde købt loddet...).


Således opmuntret og sikker på mit held fleksede jeg lige fingrene en ekstra gang. Og så gik starten!  Opråber og nummerpige holder til bag denne fine talerstol (ja, totalt billedspam, men jeg var så begejstret og det skal så gå ud over jer):





I aften var det en pige med langt lyst hår, der trak numrene op af posen. Ham der råbte numrene op, har mørkt hår med tiltagende lyse islæt. Så frisuremæssigt mindede de faktisk lidt om Michael Meyerheim og Carina Jensen fra en anden Nationssamler, Lykkehjulet. Jeg ved ikke om det er de samme personer, der styrer slaget hver gang. Men jeg ved, at min Far engang skulle råbe numre op og det duede da slet æ'.  Først blamerede han sig ved at råbe 99, når det faktisk var 66, og lidt efter ringede hans mobil midt i det hele og gjorde fadæsen total. Så rynkede de faste bankospillere bryn, for det er ikke for Sjov det her. Han måtte venligst tage sig sammen, men helt godt blev det vist aldrig, og nu er han forvist til en plads ved hjørnebordet. Eller - måske må han godt sidde ved midterbordet, lige der hvor akustikken er allerbedst, men det kom vi ikke tidligt nok til. Der er rift om de gode pladser - også på en aften som i aften hvor der er en vigtig fodboldkamp i fjernsynet.


Men aftenens værter klarede det med bravour.  Og det var spændende!  Tallene føg om ørerne på en, og jeg sad som på nåle, ganske stakåndet og med myoser mellem skuldrene fordi jeg bare var så PARAT til lige at lægge en lille papbrik på, når rette nummer blev råbt op. Jeg spillede med 3 plader og syntes der var nok at gøre, især hvis samme nummer optrådte på flere plader. Nogen af de rutinerede spillede med 6 plader, og hvordan det kan lade sig gøre uden at udvikle Marty Feldman-agtige øjne er mig en gåde.


Han kan nok overskue en masse bankoplader!


Det er lidt svært med banko. Der skal være störst möjliga tystnad, især hvis man sidder i nærheden af en af de faste spillere, for hvem det ej er for Sjov. Så jeg tyssede gentagne gange på min Far, der sidder og puuuuster og siger Nøøøøj og bliver helt svedt, når hans tal bliver råbt op, og også når de ikke gør. Og så er der angsten for at komme til at nyse, og sprede alle de små papbrikker ud over hele bordet. Og endelig er der det med, at de meget tit råber de Falske Tal op (det er dem, der ikke står på mine plader); det er næsten det værste.  Og ved I hvad, det var SÅ tæt på! Se bare her:




Men ak, ingen gevinst. Til gengæld vandt min Mor 2 kødpakker, så nu skal vi have medister til aftensmad i morgen.


Og jeg lurer lidt på, om jeg ved lejlighed bør invitere Kagedåserne med. Men jeg ved ikke helt, om de kan være stille nok....


@ N ~ sorry, I know I don't write very frequently at the moment. I totally blame my daily 2 x 1½hr commute. My social life suffers, but tonight I had a crazy night out. It was



at our local community house!  And just to add to your collection of trivia, in Danish we have 2 words for it: bingo (as it's called in most countries) and banko.  I googled it; it's something to do with the difference between using the numbers between 1 and 90 or just the numbers between 1 and 75. The latter was described as the "modern version", ummm, I guess someone thought it was in need of re-vamping and said, "hey, you  know what, let's skip 76-90 and it will be a whole new experience!!!"


Or something.


So, actually it was banko night but I couldn't find a snazzy illustration for that.


But how do you like the bingo cards? They're at least as old as I am and I thought they were wonderful.  And the atmosphere was great.  Some of the people there are real die-hards; to them it is Serious Business. A few years ago my Dad was asked to call out the numbers when they were drawn and he was nearly voted off the island; first he called out number 99 when it should have been 66, and then his cell phone rang, and it didn't do at all. So now he's only allowed to play and they have more responsible people calling out the numbers.


It was all terribly exciting; I'm in dire need of a shoulder massage now because I was on high alert, 100% ready to check off the numbers as they were being called. Sweaty palms and everything. Alas, it was >>this<< close, but I didn't win. So I must go back next time. Nothing for it.


PS - hope you enjoyed the photos. Perhaps you're wondering what Marty Feldman was doing there?  I found a picture of him because I thought, here's a man who can keep an eye on 6 bingo cards (or more!) at a time.  Some of the regular players actually did have 6 cards; I thought 3 were plenty. Any more and I will  probably end up looking like him.

Monday, 3 October 2011

My old room

Adressen hedder jo pt Tine, Det gamle værelse, Hjemme hos Mor&Far.


Hvordan gååååår det såååå, tænker du utvivlsomt. Jo tak. Faktisk rigtig godt. Men her er lidt støvet. Det skyldes ikke forældrene, skynder jeg mig at tilføje. De sidder sjældent stille længe nok til at en uskyldig edderkop kan spinde sit net hen over dem. Men jeg bor jo som sagt i mit gamle værelse, og hvis der er noget den slags værelser har en tendens til, så er det at støve til.


Dette gælder i ydpreget grad for de af os, som er så heldige, at forældrene stadig residerer på samme adresse, som da man var barn. Har der været skilsmisser eller anden flytteaktivitet siden man fløj fra reden, er mængden mindre. Men os fra de Uforandrede Hjem har generelt gamle værelser fyldt med alle de ting, som ligesom ikke var fine nok til at komme med hverken 1., 2. eller 3. gang man flyttede hjemmefra, men som bestemt er for gode til at smide ud. Og er man bogstavglad som hele min familie, så består vraggodset klenodierne meget ofte af bøger. Som støver. Og lægger sig i sære bunker over det hele, fordi man i Julen 2009 lige spottede H. Norman Schwarzkopfs selvbiografi allernederst og fik lyst til at genlæse den.


Så i aften har jeg været Hvid Tornado.  Hvis jeg nu inviterede dig på besøg i mit jomfrubur, og du beskuede bogreolen - så ville du måske nok synes, at indtrykket var overvejende rodet. Men nej. Nu er der Ordnung. Bøgerne står nemlig i reolen, i stedet for at danne interessante stalagmitter omkring den.   Hybelkaninerne er forvist. Gulvet tvættet med vand&brun sæbe. Og, som kronen på værket, sengetøjet er skiftet (dét sker dog med ret jævne mellemrum, skynder jeg mig lige at tilføje).


Indre Helga er glad.


picture found at sugarpiefarmhouse.com


@N ~ today I finally got round to cleaning my old room - which is, of course, my current residence.


My parents still live where they've always lived (since they became my parents anyway, which is oh-so-many years ago) and despite my mother's threats to annex my room, paint the walls pink and transform it into a sewing room, it's pretty intact from when I last lived here. And it's full. To the brim. Of old books. And stuff that never quite made it into the moving boxes when I moved out, but were definitely too good to throw away. I also have my sister's history notes here, for some reason.


So, dust bunnies have been thriving, and the books have formed interesting stalagmites around the book cases - but not any more! Tine the White Tornado, assisted by Helga ze Inner Nazi (who, I always hasten to add, is not of the holocausting variety but rather the Ordnung-muss-sein variety) has organised, vacuumed, and washed the room, changed the bedlinen AND paid her bills. Again, paragon of virtue. Also quite exhausted now....

Sunday, 2 October 2011

Oversharing - but then, the whole company knows anyway :-/

Nåmn, så var jeg jo til firmahalløj i weekenden. På et beskedent lille hotel, et roekast fra en lille flyveplads, og det var jo skønt, for hvis der er noget der klæ'r mig ræddi godt, så er det at bo på hotel. Desuden trængte Indre Lecia til at komme ud.




Dagen var tætpakket med meget forskellige arrangementer - der var både de Ægte Faglige Indslag, og så var der konkurrencerne, hvor man fx skulle klemme en mønt fast mellem knæene, hoppe hen til et glas som stod på gulvet, bootyshake sig ned i skovskiderstilling og deponere mønten *PLING* lige ned i glasset. Jeg overraskede mig selv med succes i første forsøg, men Hans skal helt ærligt øve sig noget mere.


Om aftenen var der fest og konkurrencer. Med præmjer.  Og så var det, mit velbefindende - eller manglen på samme - blev annonceret for alverden i almindelighed, og kollegerne i særdeleshed.


Det havde sig nemlig således, at Arsenal spillede på hjemmebane/jeg fik besøg af fætter Tom (Time Of the Month, geddit?)/der var kommunister i lysthuset/det ikke overraskende viste sig, at jeg ikke er gravid - og derfor havde jeg i en tyve minutters tid forladt min plads ved bord 18 for at liste op på værelset og sluge 2 panodiler + tilbringe lidt tiltrængt kvalitetstid på toilettet i ro og fre'.  Og bedst som jeg uelegant sad der med alskens kramper, begyndte min mobil at bippe og ringe som var den hovedrolleindehaver i en af de der "husk-nu-at-slukke" film i biografen.


Det viste sig så, at man - netop mens jeg havde absenteret mig - havde udtrukket præmjerne. Og jeg var en af vinderne!!! Men hvor var jeg??  Damen på scenen stod og råbte "Tine? Tine??!" ind i sin mikrofon, indtil min søde veninde (Hitteniecens mor) spænede op for at redde min gevinst i land.


Veninde: "hun er her ikke lige nu"
Dame med mikrofon (så det gjalder ud i højttalerne): "Hun er her ikke!"
Veninde (for at forklare, at jeg altså ikke har forladt festen men bare lige er væk lidt): "hun er lige gået op på værelset"
Dame, stadig med mikrofon: "Hun er på værelset!"
Veninde (nu angst for at de vil trække en anden vinder): "hun havde det skidt"
Dame-med-mikrofon: "Hun havde det skidt!!"


Kort pause. Herefter fik veninde overrakt gevinsten og skyndte sig tilbage til sit bord for at ringe til mig.


Tusind tak til dame (ved ikke hvilken kollega det var) for at trække mit navn op af en høj hat. Og tusind tak til min veninde, som heldigvis ikke faldt for fristelsen til at uddybe i detaljer hvad jeg foretog mig ("jeg tror hun skulle ret meget på toilettet" -> -> "Hun er oppe og skide!!").


Senere på aftenen kunne jeg så selv forklare alle de søde kolleger, der kom og spurgte om jeg var okay, hvad der var i vejen


^ Jeg har lidt tilfælles med den eminente Stinestreg
 (hvorfra jeg har lånt tyvstjålet billedet, fordi det 
illustrerer bedre end alverdens søforklaringer). 
Dog var jeg ikke helt så stegt, men det skyldes 
nok mest at jeg fortsat erindrer den onde lektie 
"hvad panodil + drinks ender med" 
og jeg ville så nødig gå glip af Hiltons 
morgenmadsbuffet næste morgen...

Ak ja.


Tak til hotel/fly/biludlejningsmennesker samt alle søde kolleger for en sjov weekend.  Tak til dem, der fixede gin&lemon til Indre Lecia og tog hende med ud og danse.  Og sorry for the overshare, altså...




@ N ~ I haven't left the sofa since I got home at 1pm today.  The company arranged a corporate day yesterday, with supplier workshops during the day and a party in the evening.  After dinner, they had a prize draw on entry numbers - and my number was pulled out of the hat.  Unfortunately, I wasn't in the room at that exact moment. I was surfing the crimson wave and had excused myself to go up to my room to pop pain killers and spend quality time on the john. So my friend ran up on stage to claim my prize - unfortunately, the woman with the microphone repeated what she said, into the microphone - so the exchange went something like this: "she's not here right now" "SHE'S NOT HERE RIGHT NOW" "she went to her room" "SHE WENT TO HER ROOM!" "ehm, she wasn't feeling well" "SHE IS NOT WELL!"  - Thankfully, it ended there. The next announcement just might have been "SHE'S TAKING A D**P".


Having learned a valuable lesson 18 years ago, I carefully navigated the painkillers + drinks field, and after an hour or so I felt a lot better and actually ventured out onto the dance floor.


Then my sexy shoes were killing me, and I went to bed at the most respectable hour of 1am.  I'm such a paragon of virtue.



Sunday, 11 September 2011

Livtag med ungdomskulisserne

Af alle de personager, der trænges om pladsen i mit hoved, er Indre Lecia nok den der har de hårdeste arbejdsvilkår.  Hun vil sådan set bare gerne gå i byen, drikke vin og danse lidt, og det får hun alt alt for sjældent lov til.


Men i aften!!! I AFTEN var hun (og jeg, og de øvre indre personligheder, og søster) i byen. Der var bare en enkelt Irish coffee (thi jeg var motoriseret), og der var ikke rigtig nogen dans, men der var cola og god mad og godt selskab og god musik. Jeg var hjemme før midnat så jeg undgik at blive forvandlet til et græskar, men det var darjligt.  


Samtidig havde jeg så lejlighed til at beskue min ungdoms jagtmarker. Nogen af dem ligger der endnu. PitStop og Knuds Garage, for eksempel. Andre - Baxx og Felix (lyder egentlig som 2 katte, nu jeg tænker over det) - er gudskelov gået heden og rummer nu hhv et brasserie og en tøj-biks eller noget i den retning.  Årvågne læsere fra samme egn vil nu vide med einhundert prozents sicherheit, at jeg trådte min ungdoms dansesko i Kolding.  Chicken&Burger ligger der endnu!  Og TasteIt, hvor jeg har indtaget mang en klam sandwich mens jeg ventede på at blive afhentet -der var en mønttelefon lige ved siden af, så det passede så fint med at man kunne ringe efter sin mor, gå ind og købe en sandwich, og fortære den mens man ventede. Hvis ikke man havde en man skulle kysse færdig, altså.  


Årvågne læsere vil nu vide, at det ikke ligefrem var for nylig, jeg gik i byen i Kolding.  I feel old. Men som sagt, godt var det. Godnat.







@ N ~  I am such  a sad old git. I rarely go out. Don't have a regular bar (like the Sports Bar, au revoir pink Martini drinks) and cannot remember the last time I went out for a drink with a group of friends.  But tonight, I did.  I was driving, so I only had an Irish Coffee , but there was a group of friends (not mine, I just tagged along with my sister, but she kindly let me "borrow" them :-) and there was food and there was music, and it was good-all-good. Now, of course, I feel old as the mountains. But it was truly goooooood. Good night, world!



Monday, 2 May 2011

Erna er glad

Indre Erna koger rabarbersaft - og fryder sig. Indre Lecia glæder sig, for hun har hørt at det er godt i cocktails.

Indre Helga er gået AWOL; hun gider simpelthen ikke det der hausfrau-ræs, med mindre det handler om at rydde op og lægge ting i sirlig orden. Og det gør det så sjældent...

Måske var det hende, der skød Bin Laden???

Kæææft det er surt uden sukker

En liden stak rabarber

Som det ses, benytter jeg mig af den højteknologiske
metode - her ses Fasters saft-stativ (-stakit-stafet-kasket)
indkøbt for den nette sum af 1 Krone og 95 Øre.

Saturday, 19 February 2011

Indre Erna's amerikanske drøm (eller, hvad dette land gør ved mig, part II)

Det er længe siden Indre Erna for alvor har været på banen. Hun blev lidt udkonkurreret af Indre Lecia i december, hvor jeg havde så mange fridage og sagtens kunne drikke portvin midt på eftermiddagen (ahem...)  Og i hverdagen har Indre Helga det med at tage over, spørg bare Kæreste.  Det har ikke rigtig været havesæson, og jeg har heller ikke været så meget i køkkenet, så hun har haft lidt trange kår, Erna.

- For de af jer der ikke kender mig privat, eller ikke har læst med så længe, kan jeg berette at Indre Erna er en little ol' lady som bor inden i mig.  Hun er nok i starten af tresserne, i hvert fald drømmer hun lidt om at gå på efterløn. Så vil hun bruge al sin tid på at nusse rundt og grave have, plukke blomster, bage småkager og sylte blommer. Hun har det mere end almindeligt svært med folk der afslutter hilsner med KNUS selv om de ikke kender hende, og ender uvægerligt med at afslutte sine egne beskeder "med venlig hilsen". Også pr sms. Det særlige sms-sprog med diverse forkortelser behersker hun ikke; d r mgt forvrnde fr hnde nr hun modt sms m kreatzive forkrtlsr.  Hun elsker Bonderøven, Søren Ryge, Brødrene Price og Camilla Plum og mener, at 20:30 er et helt acceptabelt tidspunkt at gå i seng på. Også om fredagen.

Indre Erna holder meget af USA. Ganske vist finder hun deres highway- og Interstate-sammenfletninger noget overvældende, men det er dejligt at køre tur, og så er der så utrolig mange ting, der nærmest er skræddersyede til hende.

F.eks. bladhylderne. Hvor hun finder blade som Country Living, Southern Living og Midwest Living. Og Martha Stewart Living! Al mulig Living!!  Uh,  som hun har svært ved at styre sig, især omkring den tid af måneden hvor de nye blade kommer ud. Det kommer til at koste dyrt i kuffertkapacitet, for med hjem, det skal de. Om ikke andet, så fordi Hittemissens far (ja, far - han er et dejligt alsidigt menneske) også kan li' at læse dem. Erna holder til gengæld meget af at læse hans blade (Gartnertidende og Jægerbladet).

Så er der hobbybutikkerne. Og den amerikanske tradition for quilts. Indre Erna drømmer om at tage en ægte håndlavet quilt med hjem; heldigvis er hun praktisk anlagt og økonomisk bevidst men det betyder desværre at den drøm ikke kommer til at gå i opfyldelse med mindre hun falder over noget godt i en genbrugsbutik.






Eftersom hun har noget mere tid til sig selv end derhjemme og er stor fan af at lege Lille Hus på Prærien har hun desuden som nævnt knækket hæklekoden, eller i hvert fald en af dem. Efter intensive lektioner (først fra Håndarbejdskagedåsen, dernæst fra hhv Mor og Tante Henny) og de første lettere mislykkede forsøg jeg præsenterede forleden er det ikke uden stolthed hun jeg hun JEG kan præsentere

En KLUD!


Sidst men ikke mindst er dette The Land of the Ball Mason Jars. Indre Erna elsker dem. Walmart har dem i 12-packs og det er lige ved at jeg efterlader en del af mig selv (gæt selv hvilken) foran reolen når jeg går forbi aisle 22 hvor syltegrejet kan købes. Til sidst overgav jeg mig, og købte 1.



Hvad man dog ikke gør for at holde sine Indre Personligheder glade. Men det er da pænt. Og hyggeligt.

Jeg må hellere hækle noget jeg kan pakke det ind i, så det ikke går i stykker på vej hjem...

English summary, so Nicole knows what on earth I'm on about: this post is about Erna, who is the little ol' lady who lives inside me (next to Inner Helga (ze Christmas Nazi) and Inner Lecia who is the Martini drinker; you've met her). Inner Erna prefers to spend her days gardening or baking cookies, and thinks 830PM is a perfectly acceptable bedtime, even on Fridays.  She loves America, because she adores American Quilts, Martha Stewart Living, and Ball Mason Jars. Since I've been here, she has taught herself how to crochet because to her, this is all a big game of Little House on the Prairie and if she could, she would buy a great big pressure canner at Walmart but due to luggage restrictions (pffft), she will have to make do with the one Mason jar.