Den rejselystne flåde

I starten af november trængte Kæreste til noget søster-samvær, så vi drog til London for at besøge hans lillesøster. Beretning følger naturligvis, når jeg tager mig sammen. Det var rigtig hygsomt, og meget afslappende. Vi var i London sidste forår, og da piskede vi rimelig meget rundt fordi jeg skulle vise Kæreste alt muligt; denne gang var det bare familiebesøg og lidt juleshopping (åh, deres boghandler. De kommer seriøst til at koste mig en overvægtsregning engang...). Vi var på Club en aften (kan du lige se mig på en Club - like a fish out of water, I tell you. Pub, please, pub!) og netop den aften var der en Miss Motor konkurrence der og det myldrede med yndefulde hunkønsvæsner iklædt små stykker sort-hvidt ternet stof (á la det der flag man vifter med ved motorløb); Kæreste følte han var kommet i den 7. himmel og hvis du er en mand, ville du nok også have syntes der var rigtig pænt :-) Selv kedede jeg mig en lille smule, men jeg kom da til at tale med et par andre modeller som var der, og kan nu prale med at jeg er bosom-friends med nogen af deltagerne i den nys overståede MRS World konkurrence.

Efter London var der et par uger uden særligt beskrivelsesværdige begivenheder (jeg burde skrive dagbog, hvordan kan 2 uger bare forsvinde ud af ens hoved? er det alderen?) Og i torsdags tog jeg så til OMAN! My God, 'twas nice. Jeg har tidligere været i Dubai, og i sammenligning er Muscat meget mere "ægte" Mellemøsten. Det var en studietur med KLM, ud på Economy og hjem på Business. Mellemlanding i Abu Dhabi begge veje, men da sidder man bare i fliweren og venter.

Vi kom derned sent torsdag aften. Fredag var det (foruden "almindelig" fredag helligdag, ligesom vores søndag) Eid ul-Adha, 70 dage efter Ramadanens afslutning. En af de ting man gør er bl.a. at ofre et dyr til denne højtid, og vi kørte faktisk forbi flere som var ved at slagte geder. Det mest mindeværdige øjeblik var dog, da vi kørte forbi en mand, som var ved at proppe en levende ged ned i sit bagagerum! Et smukt syn, gedens forbløffende blik, da klappen blev lukket. Det var endda en pæn bil! (Der kører meget få vrag rundt dernede, ikke som i Asien).

Vi kørte gennem bjerge og ørken og forbi oaser, Oman er vidunderligt varieret, og sidst på dagen kom vi til DESERT NIGHTS CAMP, jeg frygtede det var en overturistet beduinlejr, men det var det ikke. Det VAR for turister, men prøvede ikke at se ud af mere end det var. Total luksus, bedre end hotellet inde i Muscat. Klassisk program, solnedgang over ørkensandet efterfulgt af god mad og vemodig arabisk guitarmusik. (Guitar? Muligvis hedder det noget andet) Ingen alkohol licens, så på den måde meget autentisk, men danske rejseagenter er lidt nogen brokrøve og hvis jeg havde en Rial for hver gang jeg hørte "Gin&Tonic" i en sætning, der som regel også omfattede "nu kunne det være godt med en.." eller "hvorfor kan man ikke få...", så kunne jeg have købt en del mere med hjem. Jeg syntes det var fantastisk. Men jeg er jo også en dødsenskedelig teetotaller.

Næste morgen var der kamelridning (ikke mig, jeg har redet på kameler før og synes det er fedt, men er blevet urimelig overlegen og gider ikke en lille rundtur mellem hytterne, der skal være en destination og et formål med turen. Så rider jeg til gengæld gerne kamel i flere timer som en ægte beduin. I øvrigt af samme årsag jeg hader løbebånd og motionscykler - man kommer jo ingen steder!). Lyset i ørkenen tidligt om morgenen er helt fantastisk. Meget begejstret var jeg.

Så var det afsted igen, med kaffestop i en mere ægte beduinlejr. Især ægte på den måde, at der ikke var ret meget der var til salg. Det må være et sikkert tegn. Jeg sad og havde helt vildt travlt med ikke at pege fodsåler hen mod nogen (uhøfligt) og lade være med at spise med venstre hånd (adr), men helt ærligt ved jeg ikke om det ikke er skønne spildte kræfter, når man alligevel er omgivet af G&T hungrende danskere. Videre rundt i ørkenen og ud til SUR som er en smuk smuk by i det sydøstlige hjørne ud til Golf'en. Og videre igen til en strand, hvor jeg ikke var i vandet men drønede rundt som en 5-årig og fandt fiiine muslingeskaller. Hver sin lyst. Herefter et stop hjemme hos en af chaufførerne (vi kørte i 3 Toyota Landcruisers, bemærk venligst at jeg VED HVAD DET VAR FOR ET BILMÆRKE og ikke bare skriver at det var en stor hvid bil); vi fik kaffe og dadler men konen mødte vi ikke, til gengæld svigermor. Her kommer den iranske forbindelse godt med; selv om det er helt forskellige sprog kunne jeg finde ud af at sige "Eid mobarak", hvilket betyder noget i retning af glædelig helligdag, og jeg tror hun smilede men kunne ikke se det for sløret. Måske kneb hun bare øjnene sammen, men hun gengældte da hilsenen. Jeg følte mig meget-dygtig-og-interagerende-med-lokalbefolkningen. At jeg var den eneste, der godt kunne lide Halwa (sødt sødt sødt arabisk slik) bidrog til min better-than-thou fornemmelse; og tørklæde rundt om hovedet klæder mig også fantastisk. Jeg er lige klar til at flytte ind hos svigermor i Iran. Halal-hippie.

Så var vi ved at være tilbage i Muscat, vi havde kørt ca. 850km på 2 dage og også set mere end der står i denne skriv, så nu må du ikke brokke dig over at den er for lang.

Sidste dag i Muscat (vi skulle flyve ved 23-tiden). I studieturens hellige navn blev vi vist rundt på 2 hoteller (det vi havde boet på, og et andet som naturligvis var meget federe). Så var det tid til at tage tørklæde om hovedet, moskeen skulle besigtiges og må jeg have lov at sige, at det gør de altså godt dernede. Den er ret ny, bygget i 90'erne, og så smuk at du næsten taber pusten. Det store bederum er dækket af ét stort tæppe, noget á la 60x70 meter, håndknyttet af nogen ferme iranere. Det vejer 21 ton! Needless to say, det blev ikke bragt ind i ét stykke men nærmere i 48 stykker og så knyttet færdigt på stedet. Og den største lysekrone er nok 8 meter høj og vejer jeg ved ikke hvor meget, men der er i hvert fald over 1000 pærer i den. Og den bliver aldrig slukket, for der ryger sikringer når man tænder den igen. Gad vide hvad de gjorde første gang den skulle tændes. Fantastisk er det i hvert fald, og absolut armsveden under de lange ærmer værd. Og det flade hår efter tørklædet. Apselut.

Så var der byrundtur, og shopping i souq'en. Lidt amok gik jeg måske. Nu har jeg i hvert fald 10 nye pudebetræk, en dug, 2 bordløbere, og flere krydderier end jeg sætter til livs på et år. Men som sagt, havde jeg fået en Rial hver gang nogen udtrykte længsel efter alkohol, så var det blevet dyrere. Selv om dyrt måske ikke er det rette udtryk, når 250x180cm stof til bordet koster en ca. DKK200. Den er mægtig pæn. Vé den der spilder på den...

Og så var det tilbage til hotel, og liden visit til shoppingcenter for at se et moderne supermarked, og så i lufthavn, og ombord, og hjem (business is nice, men turen for kort til en god nats søvn, det tager kun 7½ time fra stoppet i Abu Dhabi til ankomst i Amsterdam, og der er jo også mad der skal spises...)

Da jeg kom hjem var det til en lidt trist nyhed; jeg havde 2 marsvin da jeg tog afsted, og da jeg kom hjem var der kun 1. Min ene gris sov stille ind mens jeg var væk, og ganz ehrlich, jeg tudede som en lille unge. Nu er der kun en tilbage og han bliver ganske overvældet af opmærksomhed/mad/konstant forstyrrelse af middagslur fordi jeg skal være sikker på han er levende.